mandag den 28. februar 2005

Ny, Svensk Instruktionsfilm; ”Inridning”

Den anerkendte, svenske træner; Tommy Arvidsson viser i denne nye, og meget grundige, instruktionsfilm, hvordan han tilrider ungheste.

Alt lige fra opsadling og longering, til ridning i skridt, trav og galop, gennemgås trin for trin i filmen, der fås både på VHS og DVD.



Læs mere, se billeder, og bestil filmen HER



søndag den 27. februar 2005

Hestesalgsannoncer - Hvordan de tydes.

Det er altid svært at tyde salgsannoncer og gennemskue hvad det, der skrives, egentligt betyder.


Vi kommer derfor her med en forklaring på de oftest anvendte vendinger i hestesalgs-annoncer:

Stor og rummelig trav.


Rytteren skal drive i over et kvarter for at få den i galop.



Påbegyndt tilridning.


Er blevet longeret, men ingen har turdet sætte sig op endnu.



Top show hest.


Deltog til et klubmesterskab for 5 år siden, vandt en enkelt roset.



Ren præmievinder.


Har deltaget i et enkelt stævne, i leadline. Alle deltagere fik en sløjfe, selvom den smed rytteren af og løb dommeren ned.



Egen avl.


Vi ved med sikkerhed hvem hoppen er, og er ret sikre på hvilken hingst, der sprang på.



Modig og tillidsfuld.


Har endnu ikke været hjemmefra for at opleve noget.



Meget rolig.


Er sovet stille ind.



Gode bevægelser.


Har både sparket ejer, smed og dyrlæge.



Frisk.


Psykotisk og fuldstændig upålidelig.



Perfekt begynderhest.


Er ikke til at styre på 10 tønder land.



Til erfaren rytter.


Er ikke til at styre på 10 tønder land.



Passer alle.


Undtagen os, vi hader ham.



Passet med smed og dyrlæge.


Den sidste, sælger solgte ham til, nåede at få det gjort, inden de hævede handlen.



Handelsundersøgelse foretages på købers regning.


Lad endelig andre betale for at finde ud af hvad *#$!%¤ han fejler!



Spinkelt bygget.


Gudskelov den har man og hale, ellers ville folk tro, det var en ko.



Kraftigt bygget.


Har halmvom.



Meget rolig.


Efter at have fået en kastrationssprøjte, og blevet longeret i 6 timer.



Velopdragen.


Har ikke trådt på, bidt eller sparket nogen i en hel uge.



Tilredet af proffesionell.


Har ikke trådt på, bidt eller sparket nogen i en hel uge.



Bliver 155 i stang.


Er i øjeblikket 125, hoppen er 132, hingsten 144, og ikke én eneste hest 18 generationer tilbage har været mere end 145, dog vil denne hest naturligvis trodse sin DNA og vokse.



Kun til godt hjem.


Ikke rigtig til salg, med mindre du:



1. Betaler det dobbelte af hvad den er værd,


2. Ikke har noget imod at den nuværende ejer kommer forbi hver nat for at putte den, og


3. Ikke har noget imod at underskrive et 10 siders kontrakt.



Ingen unoder.


I hvertfald ikke så længe han har sin mundkurv på.



Let krybbebider.


Han skal bare ud af døren, før der forsvinder flere hegnspæle, staldinventar og bokslåger.



Sælges da vi har for lidt tid.


Han er heldig at vi overhovedet gider bruge tid på at fodre ham.



Sælges, da vi har for lidt tid.


Ejer har ikke lyst til at bruge mere tid på hospitalet.



Gode blodlinier.


Vi har ikke haft problemer med dens far og mor, som i øvrigt samtidigt er dens bror og søster.



Spring talent.


Vi er træt af at hente ham hver gang han springer over hegnet.



Barrelrace talent.


Han er ikke til at stoppe.



Halter talent.


Du kommer alligevel aldrig til at sidde på ham.



lørdag den 26. februar 2005

DKQHA Stallion Service Program 2005

DKQHA Stallion Service Program 2005 ligger nu klar på hjemmesiden.

Hingstekataloget kan enten læses online i PDF-format, eller bestilles i en trykt udgave - se hvordan på DKQHA's egen hjemmeside: www.dkqha.dk



Direkte link til PDF-hingstekataloget HER



"The Real Deal Show 2005"

Så er propositioner og tilmeldinger klar til "The Real Deal Show 2005", der afholdes d. 13.-14. august på Tuse Creek Ranch i Regstrup.

"The Real Deal Show 2005" er Approved ApHC Show, Approved APHA Show samt WRS Show.


Dommer er; Bonnie Miller fra USA (ApHC, AQHA, APHA, NHRA).



Propositioner samt tilmeldingsblanketter kan hentes på ApHCDK's hjemmeside: www.appaloosa.dk



fredag den 25. februar 2005

European Reining Grand Prix flyttes til Linköping

Reining-showet i Globen, der blev strøget fra programmet i år, har fundet nyt hjemsted - Linköping Horse Show. Reiningens sponsorer følger med.


Samtidig skifter reining-delen navn og opgraderes til et NRHA-show.

Linköping Horse Show er navnet på Sveriges nye storstævne. Med hele 2,5 millioner kroner i pengepræmier og derudover en præmiebil, vil man lokke verdenseliten til Cloetta Center i Linköping.


Stævnet er et 4-stjernet, internationalt springstævne. På programmet er endda et internationalt reining-show med store pengepræmier.



22.-25. september invaderes anlægget af hundredvis af heste, der kommer for at kæmpe om de i alt 2,5 millioner kroner i pengepræmier. Da er der nemlig premiere på Sveriges nye storstævne, Linköping Horse Show. Et show, der tager direkte plads blandt de største ridesportsbegivenheder i landet. Det er ikke kun springrytterne, som konkurrerer om mange penge. Det bliver også et internationalt NRHA Lawson Bronze Trophy Reining Show med de største præmiesummer nogensinde set i Norden.



Stævnet indledes om torsdagen med Open NRHA-klasser samt kvalifikationsrunde i Open-klassen med finale fredag aften. Lørdagen byder på en FEI-CRI M-kvalifikation til Aachen 2006.


Bag reining-showet står Michael Karlsson, som tidligere havde ansvaret for Globen-reiningen.



- Det er et stort skridt for sportens udvikling i Sverige, siger Michael. Det er en fantastisk arena, og vi kommer til at kunne vise reining frem på et højt niveau for et større publikum end nogensinde før. Reiningen bliver en integreret del af stævnet og hovedklasserne afvikles i den bedste publikum-tid. Det kan ikke blive bedre, siger en tilfreds Michael.



Initiativtager til Linköping Horse Show er foretagendet Equestrian Promotion med Annika Werne og Lennart Lindelöw i spidsen.



- Vi er blevet præsenteret for et reining-oplæg, som vi synes passer perfekt ind i vores show, siger stævneleder Lennart Lindelöw. Det er helt klart, at reining er en disciplin i stærk fremgang, og har et publikum, derfor er dette samarbejde interessant for os, mener han



Kilde: Pressemeddelelse fra Megaphone



torsdag den 24. februar 2005

Cowboy Magic

Har du ikke prøvet Cowboy Magic, skulle du gøre det.

Cowboy Magic er løsningen til genstridige haler og maner. Ligesom produktet får man og hale til at skinne så flot.

Du kan få flere varianter af produktet.

Detangler/Shine som du kan købe både i lille og stor flaske. Hæld hvad der fylder som en femkrone i din hånd. Gnid det rundt i håndfladen og "tør dine hænder af" i man eller hale. Er det en stor hale skal du muligvis gentage dette, men produktet er meget drøjt, så der skal ikke bruges så meget. Du kan bruge det både på vådt eller tørt hår. Og så fedter det ikke.

Shampooen indeholder både Aloe Vera, honning og urter. Det er meget nemt at skylle ud og har en flot effekt. Pelsen bliver dejlig blød.

Pletfjerneren er rar at have og fjerner kedelige pletter inden shows, hvis hesten har gjort sig beskidt f.eks. på benene. Også pletfjerneren indeholder mange urter.

Alle produkterne har en skinnende effekt som shine. Et herligt produkt.

Tilføjet: Torsdag, 24. Feb 2005
Anmelder: Lilian Hansen

Western Dating Party

Som noget nyt startes der nu op med "western single- & dating" fester her i Danmark.

Texas Ranch i Klippinge starter i april op med at arrangere fire årlige "Dating- & singlefester".



Efter spisningen bydes der på masser af underholdning og aktiviteter, heriblandt kan nævnes:



Squaredance (m. mulighed for undervisning).


Skydning med pistol, gevær, bue & pil.


Ring-, lasso & hesteskokast.


Armlægning.


Rodeotyr.



Se mere på Dating i det vilde vesten

Dansk deltagelse v/ Kampmann Pferdesport Festival 2005

Også Danmark er repræsenteret ved årets Pferdesport Festival i Bremen, Tyskland, d. 25.-26. februar.

Susanne Dal Christensen - JMC Dee Bar Tahiti og Marianne Christensen - JMC Fancy Dee starter i AQHA Open Aged Geldings Halter, og endvidere i AQHA Open Junior Western Pleasure.



Nina Jensen - BG Golden Eagle starter i NRHA Limited Non Pro Reining.



Jan Trebbien - Tivios Wa Sho starter i AQHA Open Junior Reining, NRHA Open Limited Reining samt NRHA Open Bronze Trophy Reining.



Læs mere om årets Kampmann Pferdesport Festival: www.dqha.de



onsdag den 23. februar 2005

Er din interesse også reining...?

Så er NRHA også kommet til Danmark.


Den 11.6.2004, blev det offentliggjort fra NRHA's side, at Danmark nu var blevet "optaget" i den amerikanske National Reining Horse Assosiation (NRHA.USA). Det vil sige at vi nu er blevet en affiliate til den amerikanske forening.

For at ku være en affiliate til den amerikanske NRHA forening, kræver det:



- man skal overholde NRHA's reglsæt


- der skal afholdes minimum 4 NRHA shows i landet om året


- hvis man skal have National Affiliate status, skal der være mindst 25 NRHA-USA medlemmer i foreningen og dermed får man retten til dialog med det danske rideforbund



Rettigheder man opnår som affiliate:



- man kan påvirke reglerne for NRHA-USA, idet ændringsforslag kommer til høring i alle affiliates


- man har tæt samarbejde med NRHA-USA, og kan hjælpe medlemmer som har brug for det


- man har ret til at deltage i NRHA European Affiliate Championship (hvor Danmark sender ryttere afsted i juli 2005, for første gang)


- der kører flere konkurrencer indenfor NRHA, hvor f.eks. affiliates med størst vækst, kan vinde store gevinster


- en affiliate med mere end 100 NRHA-USA medlemmer opnår plads i NRHA USA board of Directors



Der er allerede nu 4 fastlagte NRHA shows i Danmark, i løbet af 2005.


Det første finder sted ved Ride In, på Tuse Creek Ranch, d. 17. - 19. juni. Dernæst International Western Cup 2005, på Vilhelmsborg d. 14. - 16. juli. Den 26. - 28. august vil der være NRHA klasser ved Danish Open på Digelsgaard, og sidst men ikke mindst, vil der blive afholdt NRHA show ved Danmarks eneste "rene" reining show, nemlig Nordic Super Slide i Ikast d. 5. og 6. november.



Nu kan det jo godt være at der er nogle der bliver lidt forvirrede, for var der ikke også noget der hed DRHA (Danish Reining Horse Assosiation)???


Og jo, ganske rigtig. Men på DRHA's generalforsamling, d. 16. januar 2005, blev det besluttet, at foreningen skiftede navn til NRHA.dk


Dette kom sig af, at bestyrelsen i DRHA, blev nødt til at bruge en anden forkortelse end DRHA, da vi skulle meldes ind i NRHA, USA.


Forkortelsen DRHA stod allerede for Deutsche Reining Horse Assosiation, så i stedet for at bruge f.eks. DKRHA, blev det besluttet at bruge NRHA.dk.


Dette illustrerer også tydeligt vores tilknytning til NRHA, USA.



Nu skal man bestemt ikke tro at NRHA.dk, kun er for erfarne/rutinerede reining ryttere.


NRHA.dk henvender sig bestemt også til begynderne, da der findes masser af begynderklasser.



Hvis du vælger kun at melde dig ind i den danske NRHA.dk forening, kan du deltage i begynderklasserne Novice Horse, Green as Grass, eller de danske youth klasser.


Har du derimod også medlemskab i den amerikanske NRHA-USA forening, har du som begynder bl.a. mulighed for at starte Rookie, Norvice Horse, og snaffle Bit klasserne.



Så er du begynder, og ved ikke helt hvor du skal starte, er dette den oplagte mulighed.



Så store som små, unge som gamle, begyndere som rutinerede, der er ikke længere nogen undskyldning. Kom ud af buskene og få pudset støvlerne, samt kridtet sporene. Showsæsonen er lige rundt om hjørnet



Så er der vel kun tilbage, at ønske alle held og lykke i den nye showsæson.



Til sidst lige et par praktiske oplysninger.


NRHA.dk kan være behjælpelige med at melde jer ind i NRHA.USA. Du kan også selv klare dette via www.nrha.com


Husk: der kræves både medlemskab og competition licence (hesteregistrering) i NRHA.USA for at kunne deltage i danske NRHA shows.


Har du ydeligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte formanden for NRHA.dk, Pernille Bendix, 86 44 57 00, eller kasserer Ulla Riehn, 86 64 77 33.


Eller gå ind på hjemmesiden, www.nrha.dk




Anita Thobiasen


PR-udvalget, NRHA.dk


PHCDK - Den nye bestyrelse

PHCDK's nye bestyrelse står nu oplistet på hjemmesiden.

Der er billeder af hvert enkelt bestyrelsesmedlem, og ligeledes en nærmere præsentation af President; Heidi Nørbæk samt 2. Direktor; Tina Andersen.



Se hele den nye bestyrelse på www.phcdk.dk



DVD: ”The Alamo”

I dag frigives John Lee Hancock’s nye filmatisering af den amerikanske legende om slaget ved Alamo på DVD.

Beskrivelse:


The Alamo beskrives som en actionmættet genfortælling af det blodige slag i 1836, hvor 189 texanske soldater, under ledelse af David Crockett og general Sam Houston, i 13 dage kæmpede mod overmagten i form af 2000 soldater fra den mexicanske hær.



I hovedrollerne ses Dennis Quaid, Billy Bob Thornton, Patrick Wilson og Jason Patric, mens ”Et Smukt Sind” duoen; Ron Howard og Brian Grazer har produceret.



Film-trailer (Quicktime)



tirsdag den 22. februar 2005

Ny, international Reining-organisation

Ved forrige uges NRHA-kongress i New Orleans blev det besluttet at danne en ny, international reining-organisation.

Den nye reining-organisation har fået navnet; ”International Reining Horse Association”, og er opbygget på samme måde som NRHA - dvs. at den udgøres af afiliates, og hver afiliate har en repræsentant i organisationen. Dog skal en forening have mindst 100 medlemmer for at kunne kvalificere sig som afiliate.


NRHA bliver så i stedet USA’s repræsentantforening.



International Reining Horse Association skal være fuldt funktionsdygtig i god tid inden EM i Aachen i 2006.



Det er ihærdigt arbejde fra bl.a. hovedsageligt Canada og Italien’s side, der er årsag til organisationens tilblivelse. Dette med bl.a. Pierre Oullet (Globen Reining vinder) i spidsen.



Kilder: Reining.se og Stallmagasinet


mandag den 21. februar 2005

Flyvende start for westernheste opgradering!

Efter en lidt problematisk start, med fejl i de første dage, er der for alvor kommet gang i Westernheste DK.

I dag har Westernheste DK's nye side kørt i en måned, og sitet har i den tid, udført 29.647 sidevisninger (heraf 1/3 i den første uge). Selvom det er et godt stykke fra Westernportalens sidevisninger, så synes vi at det er imponerende, når sitet udelukkende indeholder annoncer.



Den har på den ene måned fået oprettet 68 annoncer, og er bestemt også den absolutte topscorer i bannervisningen



På den ene måned er der ikke foretaget mindre end 1640 klik, dette er vel at mærke udelukkende på top-banneret. Det er langt flere klik end de fleste andre bannere har fået på den tid, så jeg er noget overrasket.



I alt er dens banner blevet vist 34304 gange på den forløbne måned, hvilket er lige så ofte som de andre annoncører, der har top-banner.


Cowboy Lone på TV2

Cowboy Lone er kendt af de fleste herhjemme.



Hun har optrådt over det meste af landet, med countrysang og hest. Sidste år pakkede hun sine ting, og rejste til USA.

På onsdag den 23/2-2005 deltager Cowboy Lone i TV2's tv-program "Når lynet slår ned".



Afsnittet hedder "Cowboy-Lone og Roger the Cowboy", og bliver sendt klokken 20:00



Cowboylone forlod, efter en afskedsconcert i Tivoli, hus og mand i Billund for at forsøge lykken med sit livs kærlighed Roger i Nashville.



TV2 følger hende på rejsen til sydstaterne for at se om livet med en ny mand, hun ikke kender så godt, i sydstaten Alabama er, hvad hun havde drømt om.




Cowboy Lone


Kædebrev

Kære Heste Ejer.



Oplever du lidt for ofte at din hest kun kommer ind på en anden eller tredjeplads, efter langt ringere heste, ved shows og konkurrencer?

Hænder det at din hest under en skovtur glemmer alt, hvad han er blevet avlet til?



Så kan dette simple kædebrev bringe dig glæde og lykke. I modsætning til andre kædebreve vil dette kædebrev ikke koste dig penge.



Gør følgende:


Send en kopi af dette kædebrev til seks andre hesteejere, som ikke er tilfreds med deres hestes opførsel.


Pak så din hest og dens udstyr, og send den til hesteejeren, der står øverst på listen, og tilføj dit navn nederst på listen. Skriv ikke en afsender-adresse, da postvæsnet måske vil kontakte dig.



I løbet af én uge burde du modtage 16.436 heste, og ud af disse burde mindst én kunne leve op til dine krav.



Hav tillid til dette.


Bryd ikke kæden.


En hesteejer brød kæden, og fik sin egen hest igen!



Held og lykke.

søndag den 20. februar 2005

Tuff-Stuff hov forstærker

Vi har haft meget glæde af dette "vidunder" produkt til dårlige hove. Det forstærker hoven og gør den mere modstandsdygtig over for slid og søm skader.

Med en hest der, de første år vi havde hende, var smedens bedste ven nærmest med tabte sko ugentligt, pga dårlige hove måtte der gøres noget.
Så udover fodertilskud som tager lang tid før man ser og ikke mindst mærker resultat forslog vores nye smed at vi skulle prøve det, som havde havde fået hjem fra Sverige. Og jo tak for det...
Det VIRKER, nemmere kan det ikke siges. Vi så hurtigt at hoven blev stærkere, den smulrede ikke, sømhuller blev ikke laaange og dermed sad skoen fast i længere tid. Hvis hun i ny eller næ tabte en sko kunne hun gå på fold indtil smeden kom uden at ømme sig når hun gik.

Det kan købes i flere vel assorteret rideudstyrs butikker, på nettet samt hos en del smede.

Det smøres ca. på hovens nederste ½ del og kan også smøres under hoven hvis man ønsker at skyrke sålen. Man kan også nøjes med at smøre rundt søm huller hvis det kun er der man har problemet. Det er fugtigt et par min, så hold hestens ben fri af jorden og gør det ikke i boksen.

Producenten, som er Mustad der har lavet hestesko o.lign i 104 år, skriver bla.
Det er så effektivt at man efter at have behandlet en æg kan slå et søm i gennem skallen uden det revner. Hvis det har den effekt på et æg, tænk så på hvordan effekten bliver på hestens hove.
TUFF STUFF® er acetonebaseret og bevarer fugtighedsbalancen indefra og ud.



Tilføjet: Søndag, 20. Feb 2005
Anmelder: Heidi

Hunterklasser

Egentlig er hunterklasserne i Europa måske lidt af en joke, idet vi rent faktisk har bedre hunterheste i varmblodsektoren, end de havde i USA, da traditionen for klasserne blev startet.

Sådan set tjener de kun det formål, at folk får flere performancepoint på deres heste.


De kan selvfølgelig også hjælpe de enkelte ryttere til at optjene point nok til all around championships.



Begrebet Hunterhest betyder en hest der er god i terrænnet, og som kan tage de naturlige terrænspring, der måtte komme på f.eks. en jagt.


Den skal have gode flydende og behagelige gangarter, da en terræntur ofte strækker sig over længere tid.



Det faktum at man i årevis producerede sine hunterheste i USA, på stockheste, hvor man avlede store fuldblodsheste ind, - gør herovre diciplinen ekstra fjollet, idet vi ofte rider den på vores små, lavbenede stockheste. De små stockheste ser fine og harmoniske ud i deres westernsadler og med westernrytternes opstilling. Men harmonien forsvinder totalt i en engelsksaddel, fordi her bliver hesten ganske enkelt for lille.


Og ja, ejerne får da point hjem på hestene, men ikke fordi de er typiske og godt egnede, derimod fordi der ikke er nogen der er bedre.



Man kan så sige, for vores avleres vedkommende, at der ind imellem efterhånden kommer heste der bliver store og som vil være velegnede til at sælge til engelske motions og skovtursryttere og derfor egner sig til at vise i klasserne som: "Sådan nogle heste har vi også"!


Problemet er bare at hestene herovre koster så meget, at de færreste ryttere af den kategori vil investere, al den stund at man let kan få en motionshest for 10.000-15.000,-.



Disciplinen har intet med western at gøre, og tjener kun at avlerne får fremvist deres heste som alsidige og velegnede til alle former for ridning.



Den er optaget i DWF regelbogen af to grunde. For engelskryttere er det en god måde at debutere i westernshows på og lære den tankegang, der ligger til grund for de forskellige discipliner. Derudover fungerer den som en uddannelsesklasse og kategori for de ryttere, der ønsker at benytte den senere eller nu i avlsklassernes regi.



Hestens holdning har reelt heller ingen relation til western som sådan. Hesten skal vises i en afslappet fremad - nedsøgende holdning i en let samling, der viser hestens lydighed og smidighed.


Denne holdning bruges meget i den seriøse springsektor, hvor heste både varmes op og


rides af på denne måde.


Hesten viser på denne måde lydighed og eftergivenhed på bid og for schenkler.



I USA er det klasser man bruger meget på engelske rideskoler, hvor man på den måde hurtigt får introduceret rytterne i showsektoren.



De 4 forskellige klasser, hvor sværhedsgraden stiger, er ret geniale, idet rytterne faktisk lærer mere grundridning, før de begynder at springe, end mange af vore hjemlige rideskoleryttere.



Så der er ingen tvivl om, at for rideskoler ville de 4 Hunterdiscipliner være en gave.



lørdag den 19. februar 2005

Politiet opruster på dyrevelfærden

Mere en trehundrede politifolk og jurister skal nu på skolebænken for at få styrket deres viden om håndtering af dyreværnssager. Dermed vil det for fremtiden blive muligt at undersøge disse sager endnu bedre og hurtigere end i dag.

Politiskolen har i samarbejde med Rigsadvokaten tilrettelagt en række kurser for ansatte i politi-og anklagemyndighed om behandling af dyreværnssager. Kurserne gennemføres i marts og april og 337 medarbejdere er tilmeldt kurserne.



"Det er utroligt glædeligt, at så mange fra de enkelte politikredse har tilmeldt sig disse kurser" siger Ole Münster, direktør i Dyrenes Beskyttelse. "Det har længe været et ønske fra Dyrenes Beskyttelses side, at politiet skulle forbedre deres viden på mht. dyreværnssager og dette ser heldigvis ud til at ske nu. Derfor er det flot, at vi nu får en stor styrke af politifolk og jurister, der bliver eksperter på området."



Chefen for Politiskolen, politimester Karsten Petersen, er ligeledes meget glad for den store opbakning til kurserne. "Det er meget tilfredsstillende og betyder, at politi- og anklagemyndighed til stadighed har fokus på området og klædt godt på til at håndtere overtrædelser af dyreværnslovgivningen", siger Karsten Petersen



Politiskolen har i deres undervisning bl.a. valgt at bruge materiale som er udarbejdet af Dyrenes Beskyttelse. Det drejer sig om Lovsamling 2005, der er Danmarks eneste komplette samling af dyrevelfærdslovgivning og bogen "Praktisk Dyrevelfærd" der er godt redskab til at vurdere dyrs velfærd.



"Vi er både stolte over og meget glade for, at man har valgt at bruge vores materiale" siger Ole Münster. "Dette viser at, Dyrenes Beskyttelse i dag med vores store faglige kompetence kan placere os centralt i arbejdet med at forbedre dyrevelfærden i Danmark."



Samtidigt er Dyrenes Beskyttelse over hele landet gået ind i et samarbejde med de lokale politikredse, således at det sikres, at alle sager om mishandling og vanrøgt af sager bliver opdaget og håndteret hurtigt og effektivt. Selvom det stadig er politiet der har retten og pligten til at behandle dyreværnssager, kan Dyrenes Beskyttelse med sit store netværk af frivillige dyreværnsfolk yde en stor indsats med at overvåge dyreværnsproblemerne i lokalområdet. Samtidigt kan mange sager klares af kredsformændene i mindelighed og dermed kan politiet koncentrere sig om de virkeligt alvorlige sager.



Yderligere oplysninger: Ole Münster tlf. 40 96 68 24



Pressemeddelelse fra Dyrenes Beskyttelse



fredag den 18. februar 2005

Hvor mange ryttere skal der til at skifte en elektrisk pære?

Vi har her på Westernportalen lavet en rundspørge, for at se om de forskellige typer ryttere tænker forskelligt i hverdagen.



Det er resulteret i følgende:

Pleasure rytteren


Åh nej! En eller anden, fix det lys! Jeg må have lys, så jeg kan spejle mig i mit sølv, og mine palietter, og så min hest's showshine skinner om kap med hans hovtjære, og åhh, mine indlagte diamanter skal glitre i lyset, så nogen må ordne det lys! -- Måske dig uden sølv på sadlen. Du kan tydeligvis ikke ride, så vil du ikke bare se at få lavet det lys?



Reining rytteren


Du kan tro nej! Jeg har endelig fået styr på mit reining pattern, så skal du ikke komme her og fortælle mig hvor mange gange en elektrisk pære skal drejes, til hvilke sider, og heller ikke hvornår den skal bakkes, eller frem!



Langdistance rytteren


Elektriske pære? Vent lidt! Jeg forsøger at få styr på min hests puls/vejrtrækning/væskebalance. Når jeg har fået kontrol over det, har jeg endnu 50 kilometers ridt, før jeg kan overveje at skifte en elektrisk pære!



Dressur rytteren


Skifte en pære? Laver du fis med mig? Jeg kan da ikke forventes at skulle nedlade mig til at udføre sådan et latterligt stykke arbejde. Skift den dog selv! Husk endelig at vaske dine hænder bagefter. Puha, bare tanken!



Den klassiske rytter


Man kan ikke forhaste slige ting, de skal derimod udføres forsigtigt, med stor tålodighed, årvågenhed, og efter principperne som er fastlagt af de klassiske mestre, ellers vil den elektriske pære ikke opnå sit sande potentiale, men vil derimod for evigt kun være en skygge af sit sande jeg. Man må aldrig nogensinde anvende nogen form for instrumenter under udskiftningen af den elekstriske pære. Dette vil være et hån mod de klassiske principper for elektrisk pæreudskiftning.



Military rytteren


Kylling! Så snart min arm kommer ud af slyngen, brækket efter at have styrtet over det store stengærde i fuld firspring godt på vej mod mål, så skal jeg nok skifte den. Indtil da må i lære at leve med mørket. Det vil give jer hår på brystet. Det er alligevel kun dressur-ryttere der har brug for lys.



Spring rytteren


Hvorfor i alverden skulle jeg have brug for at skifte en elektrisk pære, når hele verdenen ved at solen skinner ud af min ende. Ja, hver gang jeg løfter enden over et spring, bliver tilskuerne nærmest blændet!



Natural Horsemanship udøveren


Du skal udvise respekt for den elektriske pære, så den anser dig som Alfa pæren, ved at anvende "elektrisk pære dynamikken" (video serien kan købes på min hjemmeside for kun 1.499,-). Når først du har gjort dette, vil du opdage at der i virkeligheden ikke er nogen grund til at udskifte den elektriske pære, men at den elektriske pære derimod, med meget lidt afledning fra din side (anvend den patenterede "elektrisk pære aflader", som jeg har designet, DKR 998,- . For kun DKR 498,- ekstra får du oven i købet en videoguide oven i hatten), vil opføre sig som enhver god elektrisk pære burde.



Jagt rytteren


Tjae, jeg venter på at min træner fortæller mig hvordan, men han er ved at skifte en andens elektriske pære lige i øjeblikket.



"The Reiner" - nu også som elektronisk magasin

The National Reining Horse Association's månedlige magasin; "The Reiner" udgives nu også i elektronisk format.

Det har helt klare fordele for bl.a. internationale abonnenter, der ved elektronisk abonnement-tegning kan opnå en reel, kontant besparelse grundet de dermed undgåede porto-omkostninger.



Den elektroniske udgave ligger klar hver d. 1. i måneden - dvs. inden den trykte udgave vil kunne nå ud med posten. Man behøver altså ikke længere vente længselsfuldt på postbudet, men kan læse magasinet selvsamme dag, som det udgives.



Det er p.t. muligt at hente et gratis nummer af "The Reiner" i elektronisk form - hvis man vel at mærke er NRHA-medlem.


Dette gøres ved at logge ind i "Members Only" sektionen på www.nrha.com og følge instrukserne.



Clinic d. 2. og 3. april 2005

Reining clinic med Todd Martin


Lørdag og søndag d. 2.-3. april holder Todd Martin clinic hos McCabes Training Stables i Brædstrup.

Dette er en clinic hvor der er plads til både de professionelle og de uøvede ryttere. Todd er en meget dygtig og dybdegående instruktør, som arbejder med dig og din hest på det niveau, som I er på.


Der vil blive arbejdet med de forskellige øvelser som spin, stop, cirkler osv. Der vil også blive arbejdet på, hvordan man shower sin hest optimalt. Dette er en chance for virkeligt at blive hjulpet godt på vej ind i det nye stævneår.



Todd er en meget dygtig og anerkendt træner i USA og her er lige lidt info om ham.



Todd Martin Performance Horses is owned and operated by Todd & Taumi Martin. Our ranch is located in LaVernia, Texas, about 20 miles east of San Antonio. We specialize in training, showing and selling reining horses.



Todd has been training and showing horses for a number of years. He has numerous wins and placements in the top 3 of several reining horse events in the AQHA, TRHA and NRHA, along with many circuit championships. He placed in the top 10 of the 2001 Appaloosa Nationals and made the Olympic long list. In 2004 he placed in the top 10 at the NRHA futurity championship show. He is a member of the NRHA, TRHA, AQHA, TQHA as well as an AQHA Professional Horseman. He also serves as vice-president on the board of the Guadalupe Valley Quarter Horse Breeders Association.



Todd is an acomplished clinician as well as showman. He has recently inked a deal with Purina and will be doing a number of clinics on their behalf. Todd does numerous clinics in the United States as well as Mexico. With his 2005 slate full, he will be in Sweden, Mexico, Denmark and Texas.



For mere info og tilmeldning kontakt Jonna McCabe 75671302 eller je-ro-arki@mail.dk




torsdag den 17. februar 2005

Mississippi Mud Pie

Man tror det næsten ikke, men det ER en kage - og den skulle endda kunne spises ...

Bund:


150 g knuste digestive-kiks


50 g usaltet, smeltet smør




Fyld:


300 g marshmallows (skumfiduser)


6 spsk. mælk


¼ tsk. kanel


350 g chokolade


4 dl piskefløde


4 spsk. rom


4 spsk. stærk kaffe



Pynt:


Kakaopulver


50 g revet chokolade



Fremgangsmåde:


Bland kiks og smeltet smør og pres det ud i et jævnt lag i bunden af en springform, 22 cm i diameter.


Kom marshmallow’erne, mælk og kanel i en lille kasserolle. Sæt kasserollen over varmen og rør, indtil marshmallow’erne er opløst eller smeltet. Tag kasserollen af varmen og afkøl.


Smelt chokoladen i vandbad, tag den væk fra varmen og afkøl. Pisk fløden stiv og tilsæt rom og kaffe.


Vend chokoladen og flødeskummet i marshmallow-blandingen. Hæld det hele i springformen, læg folie over og stil den i køleskabet.


Pynt kagen med først kakaopulver og derefter revet chokolade.



onsdag den 16. februar 2005

DRHA - Referat fra Generalforsamling 2005

Danish Reining Horse Association afholdt d. 16. januar i år Ordinær Generalforsamling.

Referat fra generalforsamlingen kan nu findes online på DRHA's hjemmeside: www.nrha.dk



Direkte link til referatet HER


DKQHA - Referat fra Generalforsamling 2005

Danish Quarter Horse Association afholdt Ordinær Generalforsamling lørdag d. 8. januar 2005.

Referat (samt bilag) fra generalforsamlingen er nu oploadet til DKQHA's hjemmeside: www.dkqha.dk



Direkte link til referatet HER



tirsdag den 15. februar 2005

Pyote

På en saloon i Texas sidder en cowboy og en indianer. De spiser en god gang brune bønner, og de er blevet godt svimle af whisky. En cowgirl kommer med to whisky mere, og cowboyen bliver lidt opstemt.

Han smider sjoveren op på bordet. Indianeren stikker fluks sin gaffel i den. Cowboyen brøler: AVVV hvad sker der?


Indianeren: Der er en slange på bordet.


Cowboyen: Så skyd den, for den har lige bidt mig.

mandag den 14. februar 2005

Håndtering af Boksro

Af: Carolyn Henderson



Boksro - alene tanken om det, fylder de fleste hesteejere med rædsel.

Men der er mange måder, hvorpå man kan sikre både hestens velfærd samt rekreation.



Veterinærsygeplejerske; Kelly Russel fra Bell Equine og Heidi Chappell fra Rossdale and Partners, har opsyn med alt fra kolik-kirurgi- til knoglebrud-tilfælde. I de fleste tilfælde tilbringer hestene kun en kort tid på centrene, før de sendes hjem til videre rekreation.



Selvom det kan føles skræmmende at skulle tage over efter specialister, behøver man ikke føle sig ”Palle alene i verden”, forklarer Kelly: ”De dyrlæger, som behandler din hest, er altid indenfor telefonrækkevidde, og hvis du er bekymret vedr. noget, kan de tale dig igennem det. Du må aldrig føle, at du spilder deres tid”.



I mange tilfælde går det langt bedre med boksroen, end hesteejerne havde forventet.



”Heste er generelt gode til at tilpasse sig, specielt efter de første par dage”, siger Kelly. ”Og da denne første periode ofte tilbringes på den veterinære klinik, hvor specialister kan tage sig af evt. problemer, har hestene som regel accepteret situationen, inden de sendes hjem”.



De almindeligste årsager til nødvendig boksro er; kolik-kirurgi, forfangenhed, eller, ved knoglebrud, opheling af skaderne. I nogle tilfælde er boksro nødvendigt i månedslange perioder.



Gode råd:



* Sørg for at hestens boksunderlag er egnet til de pågældende skader eller sygdommen.



* Hvis hesten er nødt til at stå i spiltov, skal der sørges for rigeligt strøelse, hvor hesten urinerer, så der holdes tørt.



* God hov-hygiejne er vigtigt for at undgå sur stråle.



* Grovfoder ad libitum holder mave/tarm-systemet i gang, og sørger samtidig for beskæftigelse til hesten.



* Reducer kraftfodermængden til et minimum.



* Del den resterende kraftfodermængde op i så mange daglige portioner, som overhovedet muligt.



* Hold øje med hestens vandindtag. Nogle heste finder smålunkent vand mest fristende.



* Tilbyd frisk vand to gange dagligt, og sørg for at spande (eller vandkopper) er HELT rene.



* Regelmæssige observationer af hesten er vigtige, så dyrlægen kan tilkaldes, hvis noget er galt.



* Hvis hesten nægter at falde til ro i stalden, kan beroligende medicin være nødvendigt.



* Har man mulighed for det, bør man vælge en boks, der passer hestens temperament - nogle heste kan godt lide, at der sker en hel masse, mens andre foretrækker fred og ro.



En cowboy

En cowboy sidder stille og fredeligt i sin gyngestol og læser avisen, da konen langsomt sniger sig ind på ham og knalder ham en på låget med stegepanden.

Han går direkte i gulvet, men kommer hurtigt op igen.


"Hvad fanden var DET for?" spørger han.


"Det er for den papirlap med navnet Marylou, jeg fandt i lommen på din vest" svarer hun.



Han tænker sig hurtigt om.


"Det var den hest jeg spillede på i sidste uge der hedder Marylou" forklarer han. Hun ser glad og tilfreds ud, kysser ham på hans skaldede og svedige isse og undskylder.



Et par dage senere sidder han stille og læser sin avis, da konen igen sniger sig ind på ham og denne gang slår ham totalt ud med endnu større stegepande! Da han efter lang tid atter kommer til sig selv, siger han: "Hvad hulen er DET for?"



"DIN HEST HAR LIGE SENDT DIG ET TELEGRAM"



lørdag den 12. februar 2005

Indianer navne

I høvdingens tipi sidder hele indianerfamilien samlet og sønnen spørger sin far: "Far hvorfor hedder storesøster Springende Hjort?"

"Fordi dengang hun blev lavet, så mor og jeg en hjort der sprang gennem skoven."


"Så i så en stor ørn da storebror blev lavet?"


"Ja det gjorde vi...er der mere du vil vide "lille Gummi af Dårlig Kvalitet?"

Føl fotografering for begyndere

En grundig "punkt for punkt" vejledning i hvordan man tager de bedste føl billeder.



Hvad enhver avler bare vide!

1. Tag filmen ud af æsken, og læg den i kameraet.



2. Fjern film-æsken fra føllet's mund og kast den hen i hjørnet til du er færdig.



3. Fjern føllet fra hjørnet, og børst støvet fra dens mule.



4. Vælg en passende bagrund til billedet.



5. Montér kameraet på et stativ, og stil skarpt.



6. Placer føllet i det område der er stillet skarpt på, og vend til bage til kameraet.



7. Find føllet igen.



8. Glem alt om det område du stillede skarpt på, og vend tilbage til kameraet.



9. Jag føllet rundt på folden, mens du forsøger at se uskyldig ud.



10. Brug den ene hånd til at fokusere på føllet, mens du bruger den anden til at skubbe føllet væk.



11. Hent et lommetørklæde, og fjern muleaftryk fra kameralinsen.



12. Find føllet igen.



13. Rejs stativet op igen, og fjern mudderet fra kameraet.



14. Find føllet igen.



15. Luk katten inde i sadelrummet, og kom brintoverilte på kradsemærkerne på føllets mule.



16. Find føllet igen.



17. Forsøg at få føllets opmærksomhed ved anvende et pivedyr over dit hovede.



18. Anvend dine reservebriller, og undersøg dit kamera for skader.



19. Hæld whiskey i glasset.



20. Læn dig tilbage, slap af, drik og overvej at lær føllet "Whoa" og "stå" som det absolut første i morgen tidligt.



fredag den 11. februar 2005

DWF-Nyhedsbrev - Februar 2005

Februar måneds Nyhedsbrev fra DWF, samt formand; Poul Wienecke's klumme, er nu udsendt til medlemsklubberne.

Nyhedsbrev og Formands-klumme kan ligeledes findes online på DWF's hjemmeside.



Direkte link til Nyhedsbrevet, Februar 2005 HER (PDF-format).



torsdag den 10. februar 2005

Cornbread Muffins

En opskrift fra Cajun-folket i den amerikanske sydstat Louisiana.

Ingredienser:


180 g (3 dl) hvedemel


150 g majsgryn


1 spsk. sukker


4 tsk. bagepulver


2 æg, pisket let


2 dl mælk


50 g smeltet smør



Fremgangsmåde:


Varm ovnen op til 220 grader.


Bland mel, majsgryn, sukker og bagepulver sammen.


Tilsæt æg, mælk og smør, og rør dejen godt.


Hæld dejen i 12 muffinforme og bag dem i 15-20 minutter.



Dansk Reining-Landshold 2005 udtaget

Det danske reining-landshold 2005 er nu udtaget, og navnene på de 5 ryttere, og 6 ekvipager, er offentliggjort.

Scandinavian Reining Horse Association skriver: Ladys Rules i Danmark


- og det er naturligvis fordi, de udtagne ryttere alene er kvinder.



Ligesom det er tilfældet i Tyskland, er det danske landshold udtaget direkte udfra opnåede resultater. - Og de udtagne er:



Pernille Bendix Christensen med Smooth N Royal



Mette Kølbæk med Pats Piccola Gallina



Ditte Poulsen med Wimpys Miss Pine, der ejes af Jette Ceglarek



Sannee Marianne Kamilla Klindt med Rietta Doc Jac



Charlotte Dyremose med Mr Poco Scotch



Ditte Poulsen med Snap Cal Aech, der ejes af Jette Ceglarek



Kilde: www.srha.nu


onsdag den 9. februar 2005

Portræt af Anita Baagøe

Jeg har kendt Anita længe og hun er en utrolig god og nær ven af mig.

Jeg tror at rigtig mange kender, eller i hvert fald ved hvem Anita er. Hun har startet en del stævner herhjemme i DK på hendes palomino vallak, Djoker, i all breed regi. Hun og Djoker har vist nogle virkelig flotte resultater og patterns især i Western Riding og Trail.


Lige for tiden er Anita i Texas, hvor hun arbejder i en reining stald og bliver bedre og bedre for hver dag …




Anita på hendes gamle og talentfulde vallak, Djoker, i en trail klasse ved DC&QHC.



Anita startede med at ride dressur da hun var 7 år gammel. Hun elskede hestene men dressuren var ikke rigtig noget som hun brændte helt vildt for. Heldigvis, en del år senere, hørte hendes forældre om JMC Quarter Horses, hvor man kunne ride western ridning. Det ville hendes lillebror, Kim, rigtig gerne prøve, mens Anita var lidt skeptisk. Det endte dog med at det var Anita, som forsatte med western ridningen. Hun har været fascineret af western ridningen og den lidt anderledes måde at håndtere hestene på – siden hun mødte/så western ridningen første gang.


Anita har fortalt om en af de første gange, hvor hende og Kim fik undervisning af Marianne Christensen. Marianne fortalte, at det godt kunne være at Anita havde redet længere, men hun havde altså også samtidig mange flere dumme vaner end Kim, og han ville nok have hurtigere ved at lære western teknikkerne. Sådan noget skal man ikke sige til Anita, for så knokler hun endnu hårdere for at blive bedre og opnå hendes egne mål.


Derfor har Anita også brugt adskillige timer på at repetere det, som Marianne fortalte i undervisningstimerne. Anita er selv overbevidst om, at det er en af årsagerne til at hun er blevet så dygtig en western rytter i dag, som hun er. Samtidig mener hun også at det er vigtigt at man får lov til at udvikle sig som rytter, uden at man bliver holdt tilbage af evt. andre ryttere – som man kan opleve på nogle rideskoler.



Anita havde længe gået og drømt om at tage til USA, for at ride, træne heste og ikke mindst lære en masse. Anita blev enig med sig selv om, at hun ville af sted efter gymnasiet, hvilket resulterede i at hun satte Djoker til salg – men det var vigtigt at finde den rigtige køber, for Djoker var hendes et og alt. Efter nogle besøg fra interesserede købere, dukkede den rette person op – som også endte med at købe ham. Nu kunne Anita rejse til USA med ro i sindet, for Djoker havde fået et godt hjem.



Når man spørger Anita hvorfor hun gerne ville til USA svare hun; ”Westernridningen kommer fra USA, og alle taler om at det stadig er så nyt i Danmark. Og overthere, er alting så anderledes. Det er der de virkelig gode ryttere er, de gode heste, det sejeste udstyr og den rigtige stemning. Jeg tror det er en drøm der har været der, lige siden jeg startede med at ride western.”


Inden salget af DJ, havde hun fået kontakt med en stor og seriøs reining træner i Texas, Joe Hayes. Joe ville egentlig godt have haft Anita over en del før, det kunne lade sig gøre – men de forskellige papirer skulle jo være i orden inden hun kunne rejse.


Anita rejste til Texas først i august måned 2004.




Velkomstskiltet, der står i indkørslen, ind til Joe Hayes ranch.



Nu har Anita efterhånden været i USA i ca. 6 måneder og har oplevet og lært rigtig meget! Jeg skriver ofte sammen med Anita og har snakket i telefon med hende. Hver gang jeg høre fra hende, har hun oplevet noget nyt og lært noget mere. Det er utrolig spændende at høre om hendes hverdag og ikke mindst de heste hun træner. Ligesom det at se billeder af de forskellige heste er helt fantastisk.



Anita rider mange forskellige heste, med forskellig afstamning. Ofte er nogle af dem hun rider søn eller datter efter et af de helt store navne som f.eks. Hollywood Dun It, Shinning Spark, Smart Little Lena (denne hest er for det meste et led laengere tilbage), Reminic, Kontinental King, Smart Chic Olena og Topsail Whiz. Men det er ikke kun heste med en super afstamning der er i stalden, folk bringer også heste uden nogen form for registreringspapirer, sådan er det jo at arbejde i en træningsstald. Anita fortæller også om at selvom hun nogle gange rider en søn direkte efter et af de store navne, så behøves afkommet bestemt ikke at have talent for reining og de kan bliver sat til salg utrolig billigt – bare for at komme af med dem. Her sidste dag hvor jeg snakkede med hende, fortalte hun om en 2 års hoppe hun var ved at træne, allerede nu kostede den 50.000$ samt at de i weekenden lige havde fået et nyt føl som allerede havde en pris på 15.000$, kun få dage gammelt. Hun siger også at når man sidder på så dyre ungheste, så passer man ekstra godt på at de ikke får skrammer. Så hun træner heste i alle prisklasser, og prøver det hele, hvilket giver hende en god fornemmelse for hvor meget en hest kan, og hvor stort et pres den kan tage.




Billedet viser 4 af de ungheste Joe har, som skal rides til i år.


Anita fortæller at hun allerede har været på 3 af dem. Den mørke palomino, har en pris på 50.000$ og er efter Shining Spark. Den lyse palomino er efter Steady Tradition, dens pris er 35.000$. Den roan kender Anita ikke prisen på, den er efter Smokin Chic Olena (og er en paint). Den sorrel er efter Magnum Chic Dream og er solgt til Tjekkiet.



Det er Anita og Joe, som står for træningen af de forskellige heste. De har for det meste 18 heste i træning, som skal trænes hver dag. Så hun rider ca. 9 forskellige heste om dagen.


Da jeg hørte det første gang, spurgte jeg om hun da aldrig blev træt af at ride så mange forskellige heste. Dertil svarede hun; ”NEJ! Der er tidspunkter hvor jeg er udmattet og træt, men det er kun fordi, der hele tiden er så meget nyt jeg skal tænke på. Der er også tidspunkter, hvor jeg er tæt på at give op, fordi jeg rider en hest der ikke vil som jeg vil, men når så jeg sidder på ryggen af en ny hest, er det glemt. Det sværeste er nok at huske på hvad det er man arbejdede på og hvilke problemer man har på den individuelle hest, når man har redet så mange ind i mellem.”


I hverdagen laver hun næsten ikke andet end at ride. Hun fortæller at hestene bliver redet fra mandag til lørdag, om søndagen har de fri. Men selvom det er søndag skal hestene jo stadig fodres, vandes og lukkes på fold. I hverdagene er der ansat en mand til at fodre, vande, muge ud og sadle heste op til Anita og Joe. Men det sker dog alligevel at Anita selv sadler op ind i mellem, men det er jo også hyggeligt. Ellers er hun med til alt, longere, vaske heste, medicinere og hvad der ellers skal gøres.


Om søndagen laver Anita ofte noget som ikke har med heste at gøre, sammen med nogle andre unge mennesker hun har mødt. De har for det meste med heste at gøre på samme måde som hende selv.



Gennem Joe og Liz Hayes, som hun bor hos og arbejder for, møder hun mange af de store navne inden for reining verdenen. Craig Johnson er deres nabo, og når en hest har brug for at se nye omgivelser, bliver hans ridebane brugt flittigt. Derudover er Bob Loomis, Tim McQuay og Casey Hinton nære venner til Hayes familien, og Anita bliver tit inviteret med når turen går forbi deres ranches.



Da Anita red i Danmark var hendes favorit discipliner, Trail, Western Riding og Reining. Grunden til dette er at hun godt kan lide at der er et pattern som skal udføres og som stiller nogle forskellige krav til dig og din hest. I Texas arbejder hun jo for en reining træner og efterhånden som lære mere og mere, tror hun at det bliver hendes favorit disciplin, hvis ikke det allerede er blevet det.



Anita solgte jo som sagt DJ, inden hun rejste til USA. Men mens hun er i USA har hun købt sig en Quarter avls hoppe, som hun vil bruge til at få nogle gode føl på, som hun så selv kan træne op. Hoppen er allerede i fol med en sort quarter hingst fra Danmark. Anita glæder sig meget at komme hjem til hoppen og til den tid også et føl. Hvorvidt hun finder en hingst i USA, som hun vil bruge til hoppen, vides ikke endnu. Men mon ikke?!



Hvorfor har hun så lige valgt at bruge sin tid og penge på Quarter horses? Til dette svarer hun: ”Quarteren er en hest (modsat en pony) og modsat mange af de danske hesteracer har den en størrelse der er til at overskue. Den har, for det meste, et dejligt sind som er til at arbejde med. Dens bevægelse er ikke stor og flyvende, hvilket gør at det er nemmere at slappe af, mens man rider. Den er bygget så man ikke behøves at arbejde så meget for at få den til at bære sig selv, og det kan jeg godt lide. Der er ikke noget mere behageligt end at sidde i en rolig jog eller lope og bare lade sig transportere. Derudover synes jeg det er fascinerende, at den samme race kan bruges til så meget forskelligt. Selvom der er forskellige linier inden for racen, hvor man bruger nogle hingste linier til cutting, andre til halter osv., så har de alligevel nogle karakteristiske træk til fælles.”



Anitas hidtil største personlige bedrift inden for western ridning er at være nået så langt med hendes all breed vallak, som hun gjorde. Hun er overbevidst om, at der er mange som ikke havde regnet med at hun ville nå så langt med DJ, som hun gjorde. Bl.a. fordi han er en lidt lang og stor type, men Anita fik ham til at bære sig selv og han blev til en super vinder hest. Selv havde hun altid troet på, at hun nok skulle få ham til gå godt – og det gjorde hun så!


Så er hun også selv rimelig godt tilfreds med hendes store arbejde og gå-på-mod, med at finde et godt og egnet sted at arbejde i USA, som samtidig også var interesseret i at få hende over.



Da jeg spurgte til hvilken oplevelse der har været den største for hende, gik hun i stå. For hun synes ikke at hun kan pille nogle specielle ting ud som er større end andre, men alligevel får hun nævnt lidt. Nogle af de ting som hun nævnte var; flyveturen der over, World Show, Reining futurityet (hun mødte bla. Ditte og James fra DK.), at se og møde nogle af de virkelig dygtige ryttere, være med til salgs arrangementer og så selvfølgelig alt den undervisning og erfaring hun får hver eneste dag.




Billedet er taget ved en clinic med Clinton Anderson, på Babcock Ranch. Anita fortæller at han arbejdede med en vild unghest, der var taget ind direkte fra folden og som aldrig havde været i menneske hænder. Clinton Anderson endte med at stå oven på hesten, uden at den rørte sig.



Det som Anita sætter størst pris på i western verdenen, er alle de dejlige og glade mennesker som hun er omgivet af. Samt at det er en daglig glæde for hende at have heste omkring sig i hverdagen. Hun føler også at atmosfæren i en western stald er bedre og mere afslappet, dette tror hun er fordi at man er lidt mere konsekvens overfor hestene og at man kræver at den (skal) opfører sig ordentlig, på den måde er det også lettere for rytteren at slappe af.



Anitas forbillede indenfor western verdenen er Joe Hayes, fordi hun kender ham personlig og kender til den træningsform han bruger. De andre store navnes træningsmetoder har hun kun hørt om. Grunden til at det også er Joe Hayes, er at han virkelig kan ride. Når han har redet en hest bare ti minutter, så er hesten blevet bedre. Hun fortæller at Joe virkelig kan træne heste og samtidig elsker sit arbejde. Hvilket Anita mener, er en vigtig ting, når man arbejder med heste. At man husker hvorfor det er, man har valgt at have med heste at gøre. Samtidig giver han sig også tiden til at undervise Anita, forklare hende tingene og så er han god til at lære fra sig.




Her på Billedet ser man Joe Hayes, der arbejder med Sayos Heart Stopper, en 2 års hingst, i roundpen. Hesten er nu solgt til Frankrig.



Når Anita skal beskrive sig selv som rytter, med 3 ord, bruger hun ordene; Rolig, lærenem og hårdt arbejdende. Dette tror jeg kun, at vi som kender hende kan nikke genkendende til.



Anita kommer hjem fra Texas til sommer, herefter regner hun med at opgive sin amateur status og i stedet blive professionel rytter og tjene lidt penge på undervisning ved siden af hendes evt. job.


Dette var en kort fortælling om Anita og hendes nuværende job i Texas – der kunne sagtens blive fortalt meget mere. Hvis det var Anita selv som skulle til at skrive ned og fortælle, ville hun aldrig blive færdig :-)



Lidt tørre facts om Joe Hayes:::


Joe Hayes er reining rytter og træner, og har været i branchen i over 25 år.


Han er oplært hos Bob Loomis, hvor han arbejdede i en del år.


I 1983 flyttede han til Gainesville, Texas, hvor han startede sit eget succesfulde træningssted.


Joe har både NRHA og AQHA dommerkort, hvilket han har haft gennem de sidste 20 år.


Du kan læse meget mere omkring Joe Hayes på hjemmesiden; www.joehayesqh.com



Charlotte Dyremose genvalgt

Ifølge DR er Charlotte Dyremose blevet genvalgt til folketinget.

Dermed kan Charlotte Dyremose, som også er med på det danske reining-landshold, fortsætte sit virke i dansk politik på topplan.





Charlotte med sin Quarter-hingst "Mr. Poco Scotch"



Charlotte Dyremose stillede op for "Det Konservative Folkeparti" i Storkøbenhavn.

tirsdag den 8. februar 2005

Red Paint Powwow

Fredag den 7 januar 2005.


En klar frisk solskinsdag i Silver City NM. Jeg tager en dyb indånding, mens jeg kigger på bjergene omkring Silver City.

Jeg mærker vibrationerne i luften. Det syder i luften. Dagen før Red Paint Powwow. Travlhed. Det er som om de døde apache indianeres sjæle kommer til live igen. Man kan mærke de stærke vibrationer. Andre taler også om det. Stemningen er spændt. Mange fra dette område her siger: This is a very powerful place. Many spirits / very spiritual.


I løbet af dagen begynder indianerne fra i alt 20 forskellige stammer at troppe op. Dansere, trommeslagere/sangere og sælgere. The Vendors hedder det på engelsk. De har boder, som de stiller op rundt om arenaen, hvor der danses. De sælger smykker, indiansk håndværk og kunst m.m.



Da jeg skulle sove den fredag aften, blev jeg overvældet af en utrolig stærk følelse, en livsbekræftende følelse, svær at beskrive. Jeg mente selv, det var en følelse af glæde ...



Lørdag den 8 januar 2005.


Joe Saenz, som er primus motor bag opførslen af Red Paint Powwow, og jeg ankommer til New Mexico Universitet, hvor powwowen skal afholdes. En dame (hvid), som også er medarrangør af powwowen, henvender sig til mig og spørger, om jeg kunne mærke noget fredag aften ?? Jeg fortalte hende om min følelse ...og hun nikkede og sagde, hun følte det samme. Hun sagde, at hvis man var spirituel, ville man mærke, når alle indianerne ankom til byen. Der vil være mange spirituelle kræfter til stede. For at forstå det helt skal man have været her i dette område. Det kan ikke forklares men skal opleves.




Gaan Dancers



Powwowen begyndte med "The Gourd Dancers", som synger og velsigner stedet. Der må ikke tages billeder eller videooptagelser under denne ceremoni.


Gourd Dans er ikke " powwow stil" Dansen bliver danset ved Powwows før, efter og ind imellem "inter tribal" danse. Inter tribal danse betyder, at alle uanset race eller stamme er velkommen til at danse sammen.


Trommeslagerne/sangerne sidder sammen rundt om een stor tromme, med hver sin kølle/trommestik i hånden. De synger og spiller hele deres sjæl ud, så hårene rejser sig på en. Danserne har en "rattle", som de bruger ind i mellem under dansen. Følelserne er stærke, og jeg måtte kæmpe for at holde tårerne tilbage!




Drum Group



Der afholdes mange powwows i USA. Men denne powwow er speciel. Det er kun 2. gang at den afholdes her i Silver City nogensinde. Det har taget Joe Saenz 5 år at få det gennemtrumfet og at få tilladelse til at afholde Red Paint Powwow, som er til ære og evig minde om de apache indianere, også kaldet Red Paint People, som engang beboede i hele dette område (samt sydøstlige del af Arizone og helt ned i Mexico). Også kaldet Warm Springs Apache. Det var blandt andet her alle kampene foregik mellem disse Chiricahua apache indianere og USAs regering! Racefordomme foregår stadig her, og man mærker det. Derfor er det en så stor ting at denne powwow ikke dør hen, men at de kan afholde den hvert år for at sikre deres kultur for eftertiden.




Men's Northern Traditional Dancers



Det var 2 helt fantastiske dage fra morgen til sen aften. 20 forskellige stammer var til stede, 4 trommeslagergrupper/sanggrupper var til stede. Mænd, kvinder, unge som gamle, inkl. børn og babyer var til stede og dansede. Den ene fantastiske dans afløste den anden. Dragterne var ufattelig smukke, og de laver dem selv.



Geronimos oldebarn Harlan Geronimo var til stede. Han holdt tale, også på apache sprog. Hans tante var også med. Hun er den sidste overlevende, nulevende chiricahua apache siden Geronimos overgivelse, født i fangelejr i Fort Sill Oklahoma. Hun blev æret.




Dancing feet



Jeg mødte blandt andet 2 tilskuere, 2 Chiricahua Warm Springs Apache. De fortalte mig, at de havde opholdt sig i en anden stat for en tid men var nu vendt tilbage til deres hjemsted. De fortalte, at de ikke kunne tro, at det her foregik, en Red paint Powwow ... til ære om deres forfædre. De stod tavse, vemod og glæde i øjnene. Jeg sagde til dem, at jeg var beæret over at være i Apacheland. De stod ret op og tog hatten af, rakte mig hånden og sagde ICHECHE som betyder TAK på Chiricahua apache sprog. "You are welcome in our land".


Sammen gik vi ind i arenaen og tilsluttede os den sidste inter tribal dance, ved denne powwow før afslutning på dagen, søndag d 9 januar 2005.


Vi dansede tavse, i ring til lyden af trommer og sang. Jeg skelede over til dem, og i deres våde øjne så jeg disse ord: Ndeebenah hvilket betyder:


This is Apacheland, this will always be Apacheland......




Grand Entry, med dans



PS


Jeg har taget nogle billeder, når det var tilladt, som jeg gerne vil dele med jer alle, som skulle have lyst til at se dem. Desværre er de nok lidt mørke men jeg håber i vil nyde dem alligevel.


Til sidst vil jeg gerne takke bestyrelsen i Appaloosa Horse Club Denmark for deres flotte bidrag til Red Paint Powwow 2005. Tak. Jeg vil også takke Irmgard Borum for hendes bidrag til powwowen samt min familie, som også har bidraget med støtte. Tak til alle.





På billedet med det store gule skilt var der skrevet TAK til alle sponsorer, blandt andet Red Paint Powwow Fund Denmark! Alle var meget benovede over, at der var kommet støtte helt fra Danmark ... tak igen.



De bedste hilsner


Pia Dancing Spirits



Flere billeder:




Gaan Dancers




Grass Dancers




Men's Northern Traditional Dancers




Grass Dancers, Men's Traditional




Grand Entry, med dans




Gaan Dancers


lørdag den 5. februar 2005

Clinic v/ Marianne Christensen

Lørdag d. 19. februar 2005, holder Marianne Christensen clinic hos JMC Quarter Horses, Kystvejen 61, st. Anslet.

Begynder, øvet eller show rytter – Marianne tager fat i dig og din hest på det stadie hvor i befinder jer sammen. Det kan være alt fra den grundlæggende træning, til finpudsning af hest og rytter til show. Hvis I er kørt fast et sted eller har et bestemt problem, vil Marianne hjælpe jer videre derfra og samtidig hjælpe dig og give nogle redskaber og teknikker til at forstå og samarbejde bedre med din hest.



Derfor vil denne clinic også være en forsættelse for de ryttere som var med på sidste clinic. Her vil Marianne arbejde videre med rytterne og hestene, fra der hvor de nåede til sidste gang…



Marianne har to ryttere i gang ad gangen – sådan at hun først hjælper én rytter i gang, derefter går hun op i den anden ende til den anden rytter og hjælper så denne i gang.



Alle ryttere kommer på banen og får undervisning to gange. Én gang om formiddagen og igen om eftermiddagen.



Midt på dagen holder vi frokost pause – ryttere medbringer selv frokost, der er selvfølgelig varm kaffe og the på kanden.



Clinicen starter lørdag kl. 9:00



Clinicen får du til den formidable pris á 350,-. Hvor de 200,- ved tilmelding, sådan at din tilmelding er bindende. De sidste 150,- betales til Marianne Christensen ved ankomst.



Max antal deltagere er 8 personer.



Tilskuere er også velkomne – 150,- for en tilskuer plads og varm kaffe.



Marianne har mange års erfaring; med heste, som rytter, konkurrence rytter, træner, dommer og avler. Marianne er blandt andet, fast træner for to af Danmarks bedste unge western ryttere. Samt at hun var landstræner for Youth Teamet i 2004.



En ting er 100 % sikkert – du køre ikke hjem uden at have lært noget, eller uden at have fået noget at arbejde videre med.




Tilmelding sker til Marianne Christensen på tlf.; 74 56 64 45



SKYND jer – for ved sidste clinic blev pladserne revet væk…



Læs om den sidst afholdte clinic m. Marianne Christensen (d. 22. januar 2005) HER

fredag den 4. februar 2005

Vi har snaget i Western Journalen

Vi har fået lov til at snage lidt i et tidligt prøvetryk af Western Journalen.

Ud fra dette kan vi allerede nu løfte sløret for at der er noget at glæde sig til!



Månedsmagasinet er præget af et pænt og gennemført layout, og sproget i artiklerne er godt og interessevækkende.





Prøvenummeret som vi har fået fingrene i indeholder desværre kun de første 6 sider, og vi er blevet efterladt med en sulten følelse, da vi ikke var glade for at stoppe læsningen efter at være kommet så godt i gang ;o)


En Hjertelig Tak til Westernportalen og alle dens brugere!

Kære Westernportal, Brugere og Læsere!



Vi har nu passeret 102 abbonenter til Western Journalen, tegnet på Westernportalen.


Vi vil hermed gerne rette en KÆMPE TAK til Jer alle for den overvældende støtte og en særlig varm Tak til Peter og Tanja for deres opbakning og store hjælp.



Der er også indløbet rigtigt mange abbonnementer på Western Journalens egen hjemmeside. Hvor er det dog bare flot



Vi håber at kunne leve op til Jeres store tillid og vil gøre alt, hvad der står i vores magt for, at det virkelig bliver JERES blad!



Western Journalens hjemmeside, vil blive opdateret de næste dage med fakta om bladet, og den eneste beklagelse vi har er, at trykkeren ikke er færdig før tirsdag. Til gengæld er de derinde utroligt opsatte på at give os fuld valuta for pengene.


Bladet vil fremover blive udsendt senest d. 8 i hver md. og deadline for indsending af stof og annoncer er d. 22. i hver md.



Prøvenummeret vil udkomme i fulde farver, men der vil dog i bladene fremover være masser af sider med sort hvid, med mindre vore annoncører går amok og bestormer os med farveannoncer.



Vi er i gang med næste nummer, der virkelig byder


på spændende læsning.



Mange hilsner


på Redaktionens vegne


Conny Mearlyn Nielsen


torsdag den 3. februar 2005

Åbn Lågen

Af: Martin Black



At være i stand til at åbne en låge fra hesteryg kan være meget nyttigt, og endda nødvendigt, for de ryttere, som har problemer med at stige op og ned fra deres hest.

For de ryttere, som har problemer, kan det hjælpe at bryde hele øvelsen op i små enkeltdele. Ved at gøre dette, kan man som regel nemmere få øje på den lille del i processen, der mangler.


Først og fremmest skal hesten påskønnes for at stå stille - det jeg kalder ”parkering”. For mig er dette vigtigt af mange andre årsager. Hesten bør stå, indtil den bliver bedt om noget andet.


For at opnå dette, skal du begynde med at stille hesten ved siden af lågen, så du kan nå lukketøjet, og fjerne ethvert pres du end påfører hesten med hænder eller ben. Hvis hesten begynder at gå, lader du ham tage et par skridt, hvorefter du sidepass’er eller bakker ham rundt et øjeblik og vender tilbage til udgangspositionen. Hvis hesten igen begynder at gå, gentager du processen og lader ham arbejde lidt mere, inden I atter vender tilbage til udgangspositionen.



Hele idéen går ud på at hesten skal føle sig afslappet og ”får fri” ved lågen, hvorimod han skal arbejde, hvis han går nogen som helst andre steder hen. Undervejs i processen vil hesten lære at sætte pris på den pause, du tilbyder ham, når han står ”parkeret” ved lågen. Til sidst vil han først flytte sig, idet du beder ham om det - ikke når han selv beslutter sig for at gøre det.



Så snart ”parkering” er etableret, vil det vise sig, at nogle heste har problemer med at stå balanceret uden at flytte hovene, når rytterens vægt flytter sig fra centrum og ud til siden. For at lære hesten dette kan du læne dig skiftevis til den ene og den anden siden, og hele tiden vende tilbage til centrum lige før hesten flytter på sig. At flytte en lille smule vægt vil lære hesten at holde imod, og det at du bevæger dig fra side til side, giver hesten lidt tid til at forberede sig, med en lille indlagt pause når du befinder dig over centrum.



Den ”ståen-imod-hed”, vi her bygger op, er den samme, som hjælper hesten med at blive stående, når du stiger op eller ned fra sadlen ved hjælp af stigbøjlen.


Når hesten kan stå imod, mens du læner dig ud til siden, uden at flytte sig, er han klar til næste skridt.




Arkivfoto: B'Western Riders Klubmesterskaber 2004.



Det næste skridt vil være, at få hesten til at acceptere lågens bevægelse og lyde. Her hjælper det at have en låge, der er balanceret og kun bevæger sig, når du åbner og lukker den - og ikke falder sammen foran fødderne på Jer.


Når hesten er ”parkeret”, skal du læne dig ind mod lågen og åbne og lukke den, blot få cm. Hvis hesten er på nippet til at bevæge sig væk, så prøv at stoppe bevægelserne med lågen, inden han rent faktisk bevæger sig ud af stedet. Giv ham tid til at evaluere og acceptere, at lågen bevæger sig.


I takt med at han føler sig tryg, gør du bevægelserne større, og dermed lydene fra lågen, indtil han accepterer enhver bevægelse og lyd, der kommer fra lågen.


Herefter åbner du lågen lidt og beder hesten gå et skridt frem mod åbningen, hvor han stoppes. Giv ham lidt tid til at evaluere, hvad der lige skete, og gentag så proceduren.



Hvis det er muligt, bør du fra starten af placere hesten således, at lågen svinger væk fra ham, og han altså går igennem lågen med hovedet først. Træk aldrig en låge hen imod en ”grøn” hest, og lad den ikke ramme hans ben eller på andre måder give ham indtrykket af, at den jager ham. Hvis og når han slipper væk, har du lige fået lært ham, at han skal stikke af fra ukendte objekter …


Lad være med at forsøge at bakke hesten igennem lågen. Hvis hesten er usikker på situationen, og du beder ham bevæge sig i en retning, han ikke rigtigt kan se, forårsager det blot endnu større usikkerhed og modstand.


Bring hesten til lågen enten sidevers eller forfra, så han kan se, hvor han skal hen, og hvor lågen er.



Nøglen er at få gjort ”parkering” til et slags fristed. Hvis hesten så bliver usikker, kan han stoppe op og tage en pause, og derefter prøve forfra. Denne idé kan bruges på mange områder. Stop op, hvis du mister tråden, og start forfra igen.


tirsdag den 1. februar 2005

Æblekage på "gammeldaws" måde.

Du skal bruge ca. 12 æbler, gerne lidt syrlige.


2-3 spsk Brun Farin


1 ps. æblekagerasp


En halv liter piskefløde


1-2 tsk vanille


2-3 spsk sukker (alm melis)

Skræl æblerne og del dem i tern. Hæld vand i gryden, men kun så bunden lige er dækket.


Læg alle æblestykkerne i og lad det koge op. Tilsæt 2-3 spiseskefulde brun farin og rør forsigtigt rundt. Rør til farinen er fordelt i æblerne.


Lad det hele simre til æble stykkerne er kogte, men uden at blive til mos. (Brug et låg)


Rør IKKE i det før det er færdigt, da saften så siver ud af stykkerne.Sørg for, at det ikke er mere kogt end at det kan moses med en kartoffelmoser.



Når det er kogt tages gryden af varmen og der moses forsigtigt. Lad være med at mose det helt ud. Det fremmer fornøjelsen hvis æblestykkerne kan tygges lidt!



Lad det køle af.



Pisk fløden med vanille og sukker.



Læg et lag æblemos i bunden af en skål, dryg et lag æblekagerasp over. Læg et nyt lag mos o.s.v til der ikke er mere mos.


Øverst lægges et tykt lag flødeskum. Serveres koldt.


Nogen foretrækker at lægge det hele sammen dagen før æblekagen skal spises, men lægges det sammen et par timer før det serveres, kan raspen stadig knase lidt.



God fornøjelse.