lørdag den 22. november 2003

BG Golden Eagle har fået ROM i Reining

Stort til lykke til Eagle og Alhambra Paint Horses i Haslev.



ROM betyder Register Of Merit og er en udmærkelse en hest får, når den har optjent 10 point i en disciplin. Faktisk har BG Golden Eagle optjent 11 reining points nu samt 1 point i working cowhorse.


Nina Jensen, som ejer den imponerende painthingst, har lige fået et flot certifikat fra American Paint Horse Assosiation (APHA), hvor hun bliver ønsket tillykke med sin hests flotte præsentationer.


BG Golden Eeagle er 12 år gammel og opdrættet i Indiana, USA, men født i tyskland.


Han blev først redet til som 5 års af en østtysk amatørrytter, som fik hjælp af en træner.


Det er lidt sjovt at tænke på, når man nu har så mange diskussioner her i Danmark om hvornår, man skal ride sin hest til, for at få en god reining hest.


BG Golden Eagle blev købt til Alhambra i 2000 fra Tyskland.


Dengang havde han kun 2 point i pleasure, men havde vundet flere reiningklasser uden for APHA regi. Han er desuden far til mange flotte afkom i Tyskland.


Han danske afkom er lovende. De ældste er 2 år nu og lover godt for fremtiden.


Når man er på Alhambra og ser BG Golden Eagle, bliver man meget overrasket over at han er så rolig og venlig, selv om han er avlshingst og bedækker mange hopper. Det er også imponerende at se hvor flink han er til stævner.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar