Film: "Hestehviskeren Buck"

'Hestehviskeren Buck' er den rørende og livsbekræftende film om hesteeksperten Buck Brannaman, der var inspirationen bag Nicholas Evans' roman "Hestehviskeren", der siden blev til Robert Redfords succesfilm af samme navn fra 1998.

"There's no wisdom worth having that isn't hard won", siger Buck Brannaman og det kan man tage helt bogstaveligt, for det er nøjagtigt, hvad hele hans liv afspejler.

Ny bog forbedrer samarbejdet mellem dig og din hest

”Indlæringspsykologi for hest og rytter” er et godt arbejdsredskab til alle, der vil forstå deres hest. Bogen henvender sig til både nybegyndere og erfarne hesteejere

Af Helle Møller Riis

Har du nogensinde haft problemer med at få din hest op i en trailer? Skraber den i jorden og rykker i tovet, når den skal have foder – eller er den indimellem svær at fange på folden?
Hvis du kan svare ja på et af de spørgsmål, så er du lige målgruppen for en ny bog, der går bag om hesten, og forklarer, hvorfor vores firbenede ven reagerer som den gør – og hvordan du kan ændre det.

CHRIS COX, ….endnu en træner…

Frit oversat fra APHA, Connection

HVEM ER HAN?

Man kan jo sige, at det hele startede med et væddemål, for træneren Chris Cox, engang for 19 år siden. Ved foden af Cumberland Mountains, i nærheden af Dayton, Tennessee.

En frustreret hesteejer havde hørt om Chris, ham tilflytteren, som havde ry for at kunne tæmme heste. Hesteejeren havde allerede været hos 3 trænere med sin hest og brugt en masse penge på at få sin 5-årige hoppe gjort ridevant. Det var ikke lykkes for nogen af de 3 trænere at ride hoppen. I Cox så han en mulighed for at rette op på sit tab og så lidt underholdning.

Cox og hesteejeren indgik et væddemål. Hesteejeren mente ikke at Cox ville kunne tilride hoppen. Cox holdt på, at det nok skulle lykkes for ham.

Hesteejeren kom med hoppen i følgeskab af sine venner, sådan at de også kunne opleve ”showet”.

Inden for 2 timer var hoppen faldet til ro, blevet sadlet op og reagerede fint på Coxes signaler fra ryggen af. Cox selv, var aldrig i tvivl om, at han ville komme til at ride hoppen. Hesteejeren måtte betale.

I dag er Outback Ranch i Mineral Wells, Texas blevet hans hjem, derfra afholder han clinics, avler og træner heste. Producere videoer og tv shows. Når han ikke opholder sig på sin farm, så rejser han rundt i USA og udenfor, for at dele ud af al sin hesteerfaring.

Hvordan kom hoppen på andre tanker?

Cox fortæller, at han tog et skridt tilbage rent træningsmæssigt og opbyggede tilliden mellem ham og hesten. Det var ikke hestens fejl. Den manglede noget basistræning. Tidligere havde man kastet en sadel på og prøvet at ride hende. På intet tidspunkt havde hun lært at stå stille og det var til hendes fordel, da det er lettere at få rytteren af, når den allerede er bevægelse.

Cox begyndt forfra, ved at tilvænne hoppen til sadel og reb, samtidig med at den skulle stå stille. Forud for, at stige op i bøjlen havde Cox brugt næsten 2 timer på at få hende til at acceptere alt udstyr og selve træningsmetoden. Han gik efter hendes udtryk, samt når hun lavede tyggebevægelser. Hun blev positiv mod Cox og han viste, at han ville kunne ride hende.

Alt det er nu 19 år siden. I dag hjælper han andre med at opbygge samme tillid. Han bruger hestens naturlige instinkter. Hvis en hest vil løbe stærkt, er man nød til at blive en rytter, der kan ride stærkt, sådan at hesten vil få et behov for, at sænke farten til sidst.

Udover at heste løber for stærkt med deres ryttere, tester de ofte deres mennesker ved at nægte at stå stille, bakke eller gå sidelæns. Cox bruger omvendt psykologi. Hvis hesten vil gå sidelæns, så lader han den gå sidelæns, vil den bakke, så lader han den bakke, bare i meget overdreven forstand, sådan at hesten finder det ubehageligt og ønsker at stoppe.

Ifølge Cox er man nød til, at have noget at arbejde ud fra, for at hesten kan vokse både mentalt og fysisk Det er i dag blevet meget nemmere, da adgangen til blade, tv, video/DVD og ikke mindst Internettet er nemt tilgængeligt, så det er lettere for folk, at træne deres heste.

Problemet, som vi ser i dag, er at vi top avlere, overfodre hestene men vi rider ikke så meget. Man har en power hest, avlet ud fra det allerbedste, top fodret, og som så står inde i stalden. I dag bliver hestene lukket mindre ud. Til sidst står vi uforstående og kan ikke fatte hvorfor hesten er blevet til et monster. Det er svært for nogle mennesker at forstå, at det er de selvforskyldte i.

Hesten får ikke lov til at være hest. Uddannelsen foregår hele tiden.

Cox voksede op i Australien. Familien havde en kvæg gård. Det gav Cox mulighed for at afprøve sine færdigheder, som han havde tilegnet sig gennem div. clinics. Når man er et hestemenneske, studere du hele tiden dig selv og dit indbyrdes forhold til din hest og dens reaktioner til det du beder den om at udføre. Med tiden bliver du bedre og bedre til det. Som Cox siger, ”horsemanship er ikke et mål, det er en rejse, som vil fortsætte så lang tid, der er heste. Sagt på en anden måde, It´s a way og lifte”.

www.chris-cox.com

Mike Beck

Mike er den ægte vare, -hentet lige ud af Montana, -fuldskæg og en godt brugt hat, små øjne under buskede øjenbryn,…..- og så har han hestene helt ind under huden…!

Med andre ord ”helt-igennem-cowboy” og Fantastisk Horseman.

Han har brugt sit liv på heste og kvæg, på nogle af de største Ranche’s og uden tvivl hos nogle af tidens største ”horsemen”!

Mike er oprindeligt fra Californien, U.S.A, hvor han begyndte med heste som 9 år gammel, men som han selv siger; ” først SÅ hesten som 17-årig” da han blev tilbudt arbejde i en stald med konkurrence heste, hvor Tom Dorrance var tilknyttet til hjælp med hestenes træning.

Det ene job leder det andet med sig og pludselig står han på den to millioner store ”Spanish Ranch” i Nevada, for at arbejde som ”cowboy” på fuld tid.

I 1977 inviterede Tom Dorrance’s bror, Bill Dorrance, Mike til sin Ranch for at arbejde for sig, mod at Bill hjalp Mike til at blive endnu bedre med heste og kvæg…..- Og det blev han!!

I dag har Mike egen ranch i Montana, hvor han rider sine egne heste, opstarter ungheste, og afholder horsemanship clinics hvor han deler ud af sin viden om mennesker og heste.

Nogle måneder om året rejser Mike til Europa for at undervise, her har han allerede debuteret i England, Sverige, Norge og Finland.

Mike taler om ro og nærver sammen med hesten, og det at kunne bringe hesten energi op og ned alt efter hvad der er brug for i de forskellige situationer.

Vi, Jasmin Schacht fra ”Naturalhorse” og ny opstartede Helle Knudsen fra ”Horse N’ Human” er danske primusmotorer for Mike Beck. Sidste år blev der i pinsen afholdt tre dage med Mike, på ”Taoslyst” ved Nørager på nord Djursland, og igen i år er han tilbage samme sted, men de sidste to weekender i Maj.

Mike Underviser ud fra Bill Dorrance’ filosofi om ”Feel”, altså fornemmelse for hesten, og arbejder for at skabe bedre ”sammenhold” mellem rytter og hest. Han arbejder hele tiden, med det for øje, at skabe et tryggere og mere harmonisk sammenspil mellem hest og rytter, og så vel cowboys, springryttere, hygge ryttere, ja selv dyrlæger og andre professionelle vil gerne vide mere om hvorfor deres hest opfører sig på en bestemt måde.

Mike har et bredt spektre af deltagere på hans kurser og kan hjælpe enhver som omgås heste med at opnå et bedre forhold til hesten uanset disciplin.

”Gennem mine horsemanship kurser, hjælper jeg folk til at se hvad det er, der mangler i deres samspil med dereshest, og vigtigheden af at etablere en forbindelse med hesten, samtidig med at man anerkender hestens stærke overlevelses instinkter som en byggeklods i samspillet. At se verden fra hestens synspunkt tilladre os mennesker at komme tættere på, og at få en større forståelse for dette utrolige dyr. På denne måde kan man skabe et unikt venskab der vil vare i årevis.”

-Mike Beck.

I sit arbejde med heste med forskellige heste og mennesker ser Mike mange af de samme problemer som spænder ben for videre udvikling af forhldet og samarbejdet. Basis ting som heste der trækker med ejer i stedet for omvendt, heste som ikke venter mens rytteren sidder op, - som ikke vil stå stille for smed, - som ikke vil sadles op, eller som ikke vil rides ud alene…og meget andet. Og svaret er ret simpelt; -rytter og hest mangler samspil! De mangler tillid og sikkerhed, selvtillid og harmoni…… - Alle de ting der er nødvendigt for at kunne være på samme hold…!

Jorden er det sikreste sted for rytteren at være med en hest, og det sted teamwork skal skabes. Hvis ikke man kan arbejde sammen her, hvorfor tror man så at rideturen vil blive en fornøjelse?

” Min erfaring med hestene, specielt fra de større kvæg-ranche’s, har overbevist mig om at det betaler sig at tage sig tid til en grundig forberedelse, af hesten. Det gør jeg stadig!” -Mike Beck

Derfor bygger Mike først et solidt fundament fra jorden før der arbejdes videre på ryggen af heste.

Der er ingen tvivl om at Mike har en tilgang til hestene som hestene selv synes meget om, og kurserne er en hjælp til at bygge videre på- og forbedre det forhold man allerede har til sin hest.

Jasmin og Helle ser frem til kurserne i Maj, og til et tæt samarbejde med ”Taoslyst”, og ikke mindst til at møde både nye og ”gamle” heste og folk. Der kan læses mere om arrangementerne på www.naturalhorse.dk

Hvorfor er respekt så vigtigt?

3. del.

En hest som respektere dig, er en hest som samarbejder. Når du beder ham om at flytte sig, så gør han det omgående. Når du går med ham, følger han dig som din skygge. Når du kommer ind i stalden om morgenen, så kommer han imod dig med ørerne fremme. Går du ud på marken til ham kommer han selv hen til dig.

Sagt på en anden måde, han ønsker selv, at være sammen med dig.

En hest som ikke har den fornøden respekt, vil ligge ørene af dig, kan finde på at bide eller hvad værre er, måske sparke ud efter dig. En som ikke tænker over, at den træder dig over tæerne, skubber til dig eller bare ignorere dig, når du beder den om at udføre en opgave.

Ingen ønsker, at blive behandlet som var de luft. Det vil virke nedbrydende og meget afvisende. Når der er tale om dyr i 500 kg. klassen, med en sådan opførsel, så kan det hurtigt blive en farlig situation.

For hver hest, der har været udsat for mishandling af en træner, så vil der sikket være mange flere hesteejere der har været udsat for ”mishandling” af deres heste…..Mange af disse hesteejere vil sikkert ikke engang selv være klar over, at de bliver ”mishandlet”, hvilket nok er den værste problemstilling man kan forestille sig. Man kan jo ikke rette op på et problem, som man ikke har kendskab til.

Vi ønsker jo alle, at vores heste skal kunne lide os. Kernen i venskaber kommer gennem respekt. Det være sig mennesker som dyr. Jo mere hesten bliver forkælet, jo mindre respekt vil den have overfor mennesker.

Ønsker du at være total ”in love” med din hest, så nøjes med at klap, ae ham, giv ham hans mad, bed ham aldrig om, at udføre noget for dig eller at føle det ubehageligt, når han kommer for tæt på dig og han vil da aldrig tro på, at du er i stand til at vise ham vejen. Til sidst vil han helt holde op med, at sætte pris på, det du gør for ham. Han vil begynde, at få den overbevisning, at du er til for ham og ikke omvendt.

En hest som ikke respektere mennesket, vil ikke høre efter, når den bliver stillet en opgave. Det betyder, at han ikke vil stole på dig i nødens stund, som hvis i nu pludselig skulle befinde jer i en kneben situation, f.eks. på trailbanen hvis han bliver usikker eller ude i trafikken hvis i skulle møde et køretøj, han ikke føler sig sikker over for. Din sikkerhed vil blive sat på spil.

Alt dette kunne ske, da heste er super til at opdrage mennesker. Tit høre man hesteejer udtale påstande så som disse: jeg kan desværre ikke ride ud sammen med dig, da min hest ikke så godt kan lidt din hest….. , jeg kan desværre ikke ride med på denne tur, da min hest ikke bryder sig om at gå over grøfter…., jeg kan desværre ikke binde min hest, da han vil komme til at kede sig…., eller andre påstande. Vi har nok hørt det alle sammen på et eller andet tidspunkt.

Stil dig ikke tilfreds med ovenstående eksempler. Tag ansvar for din hest og vær hans leder. Så vil han elske og respektere dig for det. Kun når du gør det, vil det kunne lade sig gøre, at få et rigtigt samarbejde, som kan vokse i mellem jer.

Hvilken form for arbejde du vil lave sammen med ham, ja det er op til dig. Husk at så lang tid du beder ham om, at udføre de 4 nøglefaktorer, så er du på rette vej. Fremad, sidelæns til højre og venstre, samt bakke.

Skydeskiven

(Fortsættelse fra, "Respekt fra hesten")

Normalt når man vil lære sin hest nye øvelser, oplever man tit en del modstand til at begynde med. Det er meget normalt. Det opstår naturligt, da din hest ønsker sikkerhed og komfort. Det kendte er sikkerhed og samtidig også komfort, eftersom det er genkendeligt.

Forestil dig en skydeskive. Din hest befinder sig i midten. Den første ring rundt om ham er hans sikkerheds/komfort zone. Han er komfortabel og føler sig sikker inden for denne zone, da det er et kendt område.

Den anden ring rund om ham på skydeskiven er hans ”åh, jeg er ikke så sikker” zone. Denne zone er fyldt med ting, som han helst vil undgå og som han ikke møder normalt i hans hverdag. Her vil han være tvivlende og spørgende.

Den sidste ring på skydeskiven vil vi kalde hans livstruende zone. I denne zone befinder sig elementer, som han vil være overbevist om, er livsfarlige.

Hvis din hest kommer ud i denne zone, vil hans flugtinstinkter tage fuldstændig overhånd. Han vil typisk reagere ved, at bukke, sparke, stejle eller kaste sig selv bagover, da han kun tænker på at overleve og komme væk for div. trusler. Dette er zonen hvor næsten alle rytterskader opstår pga. flugtinstinktet.

Målet med Horsemanship er, at udvide disse zoner, sådan at hesten føler sig mere afslappet i forskellige situationer via div. øvelser og udfordringer.

F.eks. ved, at vifte plastik rundt omkring ham. Har han ikke prøvet det før, vil ham meget vel overveje at flygte. Det skal præsenteres for ham gradvist, sådan at han udvider sin komfortzone. Husk, at så snart han udviser mere tolerance end tidligere, så beløn ham omgående ved at fjerne plastikken væk fra ham og ae ham i panden eller på halsen. Begynd så forfra på øvelsen, lige indtil han ingen problemer har med at der er plastik over, under, på eller hele vejen rundt om ham.

Nogen heste har nemt ved at acceptere plastik efter nogle få øvelser, andre tror måske i en hel uge, at det er en løve der prøver at hoppe på dem. Her er det så, at det kræver en stor portion tålmodighed fra den som træner hesten. Det nytter ikke noget, at blive gal og frustreret. Det forstå hesten ikke. Gå hellere tilbage til en øvelse, som du ved, at i begge har det godt med og kom så tilbage lidt senere for at prøve igen. Husk at beløn det midte tegne på et forsøg fra hestens side! Et forsøg fra hestens side, ville være at den står stille et øjeblik, mens plastikken berøre den.

Tilliden mellem jer vil vokse, hvis du formår at vise ham, at du nok skal passe på ham, at det du beder ham om, ikke er farligt. Jo flere øvelser der lykkes for jer uden alt for megen diskussion, jo nemmere vil det blive, at lære ham flere øvelser inde i ”åh, jeg er ikke så sikker” zonen. Denne zone vil flytte sig. Hans sikkerhed/komfort zone vil blive større og større og det er jo det vi alle ønsker. En hest som er villig, selvsikker og lyttende til det vi beder den om.

(Kilde: Clinton Andersons teorier, mig selv)

Respekt fra hesten

At få respekt fra hesten, er ikke noget man bare får, det er noget man skal bevise, at man er værdig til at få.

Og hvad betyder så ovenstående? Det vil jeg prøve at forklare i denne artikel.

(Kilde: Horse & Rider dec. 04, min personlige erfaring)

Hvad sker der når du tager en spand med korn i og går ind på marken blandt en flok heste?

Føre hoppen deler ikke med nogen, vel? Nej hun vil sørge for at få fat i kornet og selv spise det hele. Dette opnår hun ikke ved, at sparke ud i alle retninger. Nej, hun har et nøje udregnet system. Først går hun mod spanden, med ørerne godt langt tilbage og med et ”jeg dræber dig, hvis du går i vejen” blik. Kun hvis det bliver nødvendigt vil hun bide og sparke, i nævnte rækkefølge. Det er hendes måde, at sætte rangorden på plads og bevare den.

Rangorden er allerede på plads i flokken, så derfor kræver det ikke så meget, at vedligeholde den. De heste der kommer efter føre hoppen, kender alle deres plads, så det vil aldrig komme på tale, at udfordre hende. De ved, at det ikke er særligt behageligt at udfordre. Derfor får hun altid sin vilje.

Sådan skal det også være mellem dig og din hest. Ingen tvivl om hvem der bestemmer. Du er nød til at træde i skoene, som leder. Den som hesten vil have respekt for på en naturlig måde. Det er dig hesten følger uden at stille spørgsmål, men en, ”for sådan er det bare og det kan der ikke laves om på”, attitude.

Sådan forklare Clinton Anderson i sin nye bog. Jeg vil her forsøge, at give jer en indsigt i hans filosofi. Jeg har selv brugt hans teorier med stor succes. Det er ikke for, at overbevise nogen om, at det kun er disse metoder der dur, det er kun ment som noget ekstra til vores daglige glæde i omgangen med hestene.

Clinton fortæller om hvorfor og hvordan man udføre de forskellige øvelser i sin nye bog og på hans DVD’er. At vi skal bruge den samme logik i vores omgang med hestene, som hestene bruger overfor hinanden.

At følge lederen. (lidt filosofi)

At få din hests respekt betyder ikke, at du skal slå ham. Hvis du bare begynder at slå løs på ham, vil du aldrig få hans respekt men derimod vil han med sikkerhed blive meget bange for dig. Respekt er noget du skal gøre dig fortjent til. Det er ikke noget der kommer af sig selv.

Du skal få ham til at føle, at det er rart (komfort), at gøre tingene rigtigt og med respekt. Omvendt skal det ikke føles så rart ( ej komfort), når tingene ikke udføres korrekt.

På den måde finder han hurtigt ud af hvad er er rart at gøre og hvad der ikke er. Det er hans valg.

Der findes rigtig mange øvelser på hvordan man opnår respekt fra hesten. I det følgende vil jeg prøve at give nogle eksempler. Det vil ikke være muligt, at gå i dybden, men det vil give dig en ide og forhåbentlig en inspiration til, at komme i gang, skulle du ønske at prøve.

At få gang i ”fødderne”.

Dette er en af nøglefaktorerne. Hvorfor: det er den måde hestene imellem kommunikere med hinanden.

Tænk tilbage på føre hoppen og spanden med kornet. Hun går mod spanden med ørene tilbage, og i det hun gør det, forsvinder de andre heste automatisk ved, at de bevæger sig fremad, til siden, bakker eller går sidelæns. De gør hvad der er nødvendigt for at komme væk. Hvorfor gør de det? Fordi det har de fået ordre på, at chefen! Når hun siger ”forsvind”, er der ingen tvivl om hvad hun mener.

Når du er i stand til at flytte din hest i alle 4 retninger, på jorden eller i sadlen, så siger du faktisk, det samme til din hest, som føre hoppen siger til sin flok. Det, at flytte hestens fødder, er med til at aktivere den tænkende del af hestens jerne, i stedet for flugt instinktet. Du bestemmer hvor hesten skal gå hen og hvordan. Det er jo det føre hoppen gør. Det gør det muligt for hesten, at bevare roen og fokusere på dig. At finde ud af, at det du beder om vil ikke gøre ondt.

Vær konsekvent.

Jo mere sort og hvid alt er i din omgang med hesten, hvad der er tilladt og hvad der er forbudt, jo hurtigere lære hesten. Gråzoner vil kun forvirre, og gøre det rigtige, alt for svært at finde ud af. Du skal huske, at give dine kommandoer på samme måde hver gang, du arbejder med din hest. Alt for mange træner med følelser. De overroser og pylre om hesten. Det er ikke med til at hjælpe den. Tit ender det med, at hesten ingen chance har for at finde ud af hvad der er rigtigt.

Vær hurtig.

Det gælder om, at være hurtig med at belønne, når hesten har udført en øvelse korrekt. Det gøres ved at rose. Personligt bruger, jeg at ae min hest i panden eller på halsen, samtidigt med at jeg siger dygtig. Så er den ikke længere og øvelserne fortsætter.

Det at rose, på det rigtige tidspunkt kan godt være svært at forstå og udføre for nogen. Det lyder måske mærkeligt, men timing i den form for træning altafgørende for, at opnå fremskridt.

Eks. Du beder din hest om at flekse, du tager fat i tovet og flytter din hånd om til sadellejet. I det øjeblik din hest giver efter for presset på rebgrimen, slipper du som havde du brænd dig. Jo hurtigere du er, jo hurtigere opnår hesten komfort og ros.

Det samme gør sig gældende, når hesten provokere. Jo hurtigere du er til at irettesætte, jo hurtigere vil hesten forstå, at det var uønsket, den opførsel den præsterede.

Eks. Hesten lægger på ørene af dig. Med det samme du ser det, tager du fat i tovet og bakker din hest aggressivt. Der vil ikke gå ret lang tid inden hesten finder ud af, at det ikke er så smart, og begynder at høre efter. Eller hvis hesten bliver ved med at træde dig i hælene, når du går med den, så bak den væk, men med knap så meget ”vrede” i tovet.

Husk så samtidig, at så snart den gør det rigtige, skal den igen roses. Ikke noget med gråzoner… ”det er også din egen skyld, du kunne bare….” Det findes ikke på hestesprog!

Du skal dog være i stand til at skelne mellem, om hesten prøver og ikke kan forstå, det du beder den om. På det punkt går du tilbage til en øvelse, som du ved hesten forstår og bygger videre derfra. I den situation skal hesten belønnes ved det mindste forsøg.

Hestene på marken bære ikke nag mod hinanden. Det kan godt være at føre hoppen lagde ørene mod en hesten længere nede i herakiet, da hun nærmede sig spanden med korn i, men du vil sikkert se, at hun 10 min. senere måske vil gnubbe med den samme hest, som før flyttede sig for hende.

Body language

Vær opmærksom på dit kropssprog. Heste kommunikere hovedsagelig via kropssprog. De har nemt ved at tune sig ind på det du gør med dine bevægelser. Kommer hesten for tæt på dig, er det nødvendigt, at gøre dig rank og spænde musklerne. Gå direkte mod hesten (som føre hoppen) og bed hesten om, at flytte sig væk fra dit personlige rum. Så snart hesten har flyttet sig, indtager du en mere afslappet holdning. Du vil blive overrasket over hvor hurtig hesten finder ud af hvad du mener. De kender det jo allerede fra flokken.

Vi kender det alle sammen, mere eller mindre. Hvordan vi vælger at arbejde med vores heste er en smagssag. Det der gør forskellen er hvor nemt og hvor sikkert vi kan gøre det, når vi er sammen med hestene. Horsemanship er lig med hesteforståelse og ikke noget mystisk eller en form for trolddom, som nogen ynder at gøre det til. Det er baseret på en del pyskologi og forståelse derfor. Clinton Anderson er nok den der kommer nærmest, af dem jeg har læst om, som evner at forklare sine teorier, uden nogen form for mystik, hvad, hvordan og hvorfor man gør som man gør. Hvordan du løser de problemer du nu måtte løbe ind i. Han påstår ikke, at det er noget han har opfundet, ude på en mark (Monty Roberts, Pat Parelli, Gitte Naldal) men, at han er blevet undervist, på samme måde som alle andre alm. mennesker bliver det verden over.

Amerikansk horseman i Danmark

MIKE BECK, Amerikansk working cowboy og anerkendt horsmanship instruktør kommer til Danmark i Maj.

Læs mere på www.naturalhorse.dk

Eller www.mikebeck.com

Igen i år har Jasmin Schacht og Helle Knudsen i samarbejde med Taoslyst hestecenter på Djursland planlagt to clinics, med Amerikanske Mike Beck, som det eneste sted i Danmark.

"Mike er den ægte vare, fuldskæg, stor hat, små øjne gemt væk under buskede øjenbryn.....og hestene helt ind under huden...."

(og så spiller han pokkers fint guitar)

Han er oplært af brødrene "Dorrance" og med sig i bagagen har han, udover mange års samarbejde med hestene, også historier fra dagene med Bill og Tom....

Mikes filosofi udspringer af Bill Dorrance feel, og han underviser bl.a. i "kontakten til hestens 4 ben", "få energien op i hesten" og " diriger energien til der hvor du kan få gavn af den"

Mike er i særdeleshed en dygtig horseman, som bør opleves.......

Læs mere på hans egen hjemmeside, www.mikebeck.com