Optimer dit hestefoder og få gratis hjælp til foderspørgsmål

Foderdata.com er en gratis hjemmeside, hvor hestefolk har mulighed for at sammenligne
foderprodukter på tværs af foderproducenter.

I en verden af søgefunktioner og internet kan det være svært som forbruger, at finde frem til
de informationer man gerne vil have omkring sit hestefoder. For at imødekomme dette behov
har vi lavet hjemmesiden FoderData.com.

Flere heste får mundkurv på

Det bekymrer Dyrenes Beskyttelse, at salget af mundkurve til heste er stigende. Brug af mundkurv kan have store negative indvirkninger på hestens adfærd og velfærd

Dyrenes Beskyttelse har på debatfora på internettet observeret en voksende debat om brug af mundkurve til heste, og kontrolopringninger til rideudstyrsforretninger bekræfter, at salget af mundkurve til heste i Danmark er stigende. Det finder Dyrenes Beskyttelse bekymrende.

Hø gør tilridningen lettere

Ungheste, der fodres med sukker og stivelse, er sværere at træne end heste, der kun fodres med fiberholdigt foder, viser nyt studie.

Det er ernæringseksperterne Jan Bowman og Wade Black fra Montana State University, der har undersøgt forskellen på en diæt udelukkende med hø og lucerne ad libitum, og en diæt hvor hestene derudover fik 2,5 kg kornprodukt med melasse. Alle heste fik rigeligt med kalorier, og tog på, i den måned forsøget varede.

12 quarterplage, fra den samme farm, blev delt op i to hold, der efterfølgende skulle gennem en måneds tilridning.

Forsøget viste, at de heste der fik stivelse og sukker, var klart mest reaktive under træningen, de viste flere flugtreaktioner, havde udpræget seperationsangst, og det tog længere tid at vænne dem til sadlen.

(Artikel af: Luise Thomsen - www.epona.tv)

Forsker advarer mod høje doser af E-vitamin

E-vitamin er det mest almindelige antioxidant-tilskud til heste.

Det er et fedtopløseligt vitamin, som anvendes i den rutinemæssige behandling af heste med neurologiske sygdomme (der påvirker hjerne og rygmarv).

Specialist Carey Williams, ph.d. fra Equine Science Center på Rutgers, The State University of New Jersey, påpeger at data offentliggjort i 2006 viser at E-vitamin ikke er så sikkert at udfodre ved høje doser.

"E-vitamin anses almindeligvis som værende sikkert at anvende, selv ved doser på 10.000 enheder pr. hest om dagen, hvilket er 10 gange højere end den aktuelt anbefalede dagsdosis fastsat af National Research Council (NRC), og samtidig den nuværende anbefalede dosis for heste med neurologiske problemer," forklarer Williams.

Føl (Foto: Free Horse Photos)

Men i Williams' undersøgelse viser det sig, at heste der tildeles 10.000 enheder E-vitamin dagligt slet ikke kan drage fordel af antioxidant-egenskaberne, som man oprindeligt troede.

"Mere vigtigt er det, at heste fodret med disse høje doser af E-vitamin lå lavere m.h.t. beta-caroten (en forløber for A-vitamin) end heste suppleret med langt lavere doser," fortæller Williams.

En reduceret beta-caroten absorption kan potentielt føre til A-vitamin mangel. Det klassiske tegn herpå er natteblindhed.

Knap så velundersøgte mangelsymptomer omfatte bl.a. nedsat immunsystem-funktion og reproduktive problemer.

(Kilde: TheHorse.com)

Eksperter opper hø-ration

Minimum et kilo hø (tørvægt) per 100 kilo hest er den tommelfingerregel, som man oftest ser anbefalet af eksperter. Men måske skal hørationen som minimum fylde 50% mere.

Fremtidens anbefaling kan lyde på mindst 1,5 kg tørvægt per 100 kilo hest, hvis man skal tro den briefing om praktisk hesteernæring, som den amerikanske dyrlægeforening fik på deres årlige konference i Florida i december.

Desuden er det nu officielt, at selv ikke konkurrenceheste behøver at få korn i krybben. I stedet skal der fokuseres på at optimere hestens indtag af grovfoder - blandt andet ved at den får lov at vælge mellem flere forskellige slags, og ved at produkter som roepiller og fedtbaserede fodermidler bruges i videre udstrækning.

(Foto: FreePhoto.com)

"Den mest åbenlyse tilgang til forebyggelse af mavetarmproblemer, som er associeret med korn, er at lade være med at fodre med korn," fik dyrlægerne at vide. "Det er nu tydeligt, at energibehovet for vækst, diegivning og præstation let kan imødekommes ved udfodring af alternative energikilder som vegetabilsk olie (fedt) og stivelsesfrie kulhydrater (roepulp, sojaskaller)," hedder det i vejledningen til de amerikanske hestedyrlæger.

(Artikel af: Julie Taylor - www.epona.tv)

Opstaldningen nærmere sig

Forberedelser til vinterfodringen

af Landskonsulent Eric Clausen

Overgang til vinterfodring- pas på kolik.

De fleste heste er nu helt eller delvist gået over på deres vinterfoderplan, selvom der stadig mange steder kan hente lidt grønt på marken. I denne periode er det vigtigt, at hestens fordøjelsessystem langsomt tilpasser sig til den nye foderration. Denne overgangs­periode hvor det nye foder gradvist bliver introduceret bør strække sig over minimum 2-3 uger. I modsat fald kan bakterierne i hestens tyk- og blindtarm ikke nå, at tilpasse sig til den nye foderration og resultatet bliver fordøjelsesforstyrrelser og evt. kolik.

Grovfoderet er hestens vigtigste foder.

Hesten er en udpræget "græsæder "og har været det i mere end 20 millioner år - så selv efter at hesten er blevet husdyr, er” dens natur ”ikke noget man lige laver om på.

Specialiseret fordøjelse.

Hesten har i modsætning til f.eks. mennesker og hunde ikke reflekser der gør, at spytproduktionen sættes i gang inden foderet bliver indtaget. Hestens spytproduktion starter først når foderet kommer ind i munden og hesten begynder at male foderet mellem tænderne. Hestens spyt opbløder og smører foderet, men indeholder ingen enzymer.

Til blanding af mavesaft gør foderet surt og giver et miljø i maven med en ph på 2-2,5. Disse funktioner stimuleres af grovfoder.

Omsætningen af grovfoderet sker primært i hestens blind- og tyktarm. Her forgæres grovfoderets fiberindhold til kortkædede fedtsyrer som giver energi og producerer B- og E-vitaminer. Hestens fordøjelsessystem er således veltilpasset til, at omsætte store mængder fiberholdigt foder og kun relativt lidt stivelsesholdigt foder. Når det gælder korn og kraftfoder som generelt har et højt indhold af stivelse, er det værd at bemærke, at havre indeholder væsentligt mindre stivelse end byg.

Godt grovfoder stabiliserer hele hestens fordøjelsessystem.

Forgæringen af grovfoderet tager lang tid. For ikke at ændre forgæringsforholdene i stortarmen i negativ retning, er en konstant god grovfoderkvalitet vigtig. Særlig den sidste aftenfodring, hvor hesten har hele natten til, at stå at æde grovfoder er meget vigtig for at forebygge fordøjelsesmæssige problemer.

Kræv analyse af grovfoderet.

Både næringsindhold som kvaliteten af grovfoderet varierer særdeles meget afhængigt af såvel dyrknings som bjærgningsforholdene.

En analyse af grovfoderet bør derfor være udgangspunktet for fodringen. Ikke sjældent viser analysen så højt proteinindhold i hø og wrap, at yderligere proteintilskud slet ikke er nødvendigt.

Vær opmærksom på høets hygiejniske kvalitet.

Det fugtige høstvejr i juni har mange steder givet problemer med, at få bjærget høet tilstrækkeligt tørt. Kvaliteten af årets hø er derfor meget varierende. Mange steder betød den regnfulde sommer, at høet blev slået sent hvilket betyder lavt indhold af protein. En del hø måtte vendes mange gange, hvilket betyder tab af bladmasse og lavt proteinindhold. Er der kun lidt godt hø til rådighed skal der tages hensyn til det ved foderplanlægningen ved at indkøbe godt balleensilage eller foderhalm.

Høsten af korn var ligeledes besværlig for mange i år og der er en del meldinger om hjemmeavlet havre og byg hvor foderkvaliteten er utilfredsstillende. Er kornet høstet med højt vandindhold og ikke tørret ordentlig ned vil det mule. Det lugter jordslået og har mistet sit indhold af E- vitamin. Tilsvarende gælder for korn der har fået varme i forbindelse med nedtørringen, eller som har været opbevaret i en gastæt silo. Man bør derfor være opmærksom på at give ekstra tilskud af E-vitamin.

En del havre er i år også angrebet af svampe der ses som grålige- brunlige misfarvninger på spidsen af havre kernerne. Både når det gælder eget og indkøbt foderkorn, skal man derfor være særlig opmærksom på den hygiejniske kvalitet.

Få udregnet en plan over vinterfodringen.

Med udgangspunkt i det foder der er til rådighed på ejendommen eller skal indkøbes kan Landcentret udregne et foderplan der sikrer dig, at hesten er dækket ind med de nødvendige næringsstoffer. Tilsvarende kan vi hjælpe med foderanalyser. Der er tid og penge at spare ved at få udregnet en foderplan.

Ønsker du hjælp til foderplanlægning skal du rekvirere hjælpeskemaer fra Landscentret, Heste, tlf.nr. 8740 5463.

(Kilde: LandbrugsInfo - direkte link her)

Hvidløg med bivirkninger

Mange hesteejere giver deres heste hvidløg i foderet pga. den gavnlige effekt på immunforsvaret, der har været kendt hos mennesket i årtusinder.

Hvidløg kan udfodres både i frisk form, som pulver, i flager eller som flydende koncentrat.

Hvidløg udfodres til heste, fordi det menes at kunne styrke immunforsvaret, som hos mennesker, og dermed forhindre bl.a. forkølelser. Ligeledes menes hvidløg at kunne lindre hoste og andre luftvejslidelser hos heste.

Men et studie, foretaget tilbage i 2005, viser at heste påvirkes klinisk af hvidløg. Man fandt ud af, at hvidløg rent faktisk kan forårsage blodmangel (mangel på røde blodlegemer, anæmi).

I studiet anvendte man frysetørret hvidløg, og så snart dosis overskred 0,2 gram pr. kilo kropsvægt (100 gram for en 500 kg’s hest) udviklede hestene blodmangel og unormale blodværdier.

Hestene var efterfølgende fem uger om komme sig igen ovenpå blodmanglen, og de unormale blodværdier tog endnu længere tid at få genoprettet til normalen.

Andre studier antyder, at længerevarende brug af hvidløg kan skade balancen i bakteriefloraen i hestens stortarm.

Der er behov for yderligere studier, før hvidløgs såvel positive som negative effekter på heste endeligt kan fastslås. De positive effekter, der er dokumenterede på os mennesker, kan ikke direkte overføres til hestene, der har et andet mave/tarm-system.

Indtil yderligere studier er foretaget anbefales det, at hvidløg ikke udfodres i for store mængder til heste. Normal dosis til en 5-600 kg ridehest er 20 gram/dag. Ponyer bør tildeles halv dosis.

(Kilder: Bl.a. Aftonbladet Ridsport)

Hø-test

Dårligt hø er ikke kun uappetitligt for din hest. Støvede og dårlige kostfibre kan udløse vejrtrækningsproblemer, allergi eller kolik hos hesten.

Køber du dit hø hos en respekteret og anerkendt forhandler, mindsker du sandsynligheden for, at du får fat i hø af ringe kvalitet - men en enkelt dårlig balle eller to vil der altid kunne indsnige sig i et ellers godt parti.

For at kunne udskille disse evt. dårlige baller, kan du anvende følgende 5 tests på hver balle, du udfodrer. Dumper en balle bare én af disse tests, betyder det, at ballen er dårlig og bør kasseres.

Fjeder-testen:

Lad høballen falde til jorden fra hoftehøjde, eller højere. Godt hø vil fjedre en smule, når det rammer jorden - mens dårligt hø vil lande tungt, som f.eks. en sten.

Bøje-testen:

Løft høballen op ved hjælp af selvbinderbåndene. En god høballe er fleksibel og vil synke en smule sammen på midten, når du løfter den. Hvor meget ballen synker afhænger af, hvor hårdt den er presset.

”Puf”-testen:

Når du skærer selvbinderbåndene over, vil en god balle hø ”puffe op” og udvide sig grundet elasticiteten.

Farve-testen:

Enhver nuance af grøn er et tegn på godt hø. Gult eller brunt hø er solbleget - og selvom dette hø er forsvarligt nok at bruge, har det højst sandsynligt mistet næringsstoffer undervejs.

Gråt eller sortfarvet hø bør kasseres øjeblikkeligt!

Lugt-testen:

Stik næsen helt ned i høet og snus ind. Godt hø dufter sødt og græsagtigt, uden den mindste antydning af muggen, støvet eller rådden lugt.

Af: Christine Barakat (EQUUS Magazine)

Fodring af amerikanske (Quarter, Paint og Appaloosaer) avlshopper

Fortalt af Bøje Rasmussen til CMN

Amerikanske avlshopper er ofte meget frodige når de er drægtige.

Dette kan få nogle avlere til at tro, at de er for tykke og derfor afmagre dem. Resultatet kan give virkeligt fatale følger, idet hopperne hurtigt afmagres efter folingen, da de er meget højtydende mælkemæssigt.

Dette faktum er uden tvivl udslagsgivende i quarterhestens flotte muskelsætning, som den allerede viser i fin stil som 8 dage gammel. Men den meget næringsrige quartermælk, er ikke gratis at producere. Der skal både godt med proteiner, energi, vitaminer og mineraler til for at hoppen kan give lige netop det der skal til. Er hoppen ikke tilstrækkeligt gennemfodret, vil den ofte være mager og have tæret på sin egen muskulatur, allerede efter 2 mdr. fra fødslen. Det høres tit fra ejerne: ”Nå ja men sådan ser den da altid ud efter 2 mdr.!” Jo det er da sikkert rigtigt nok, men det beror simpelthen på for dårlig eller forkert fodring.

Sommer - forår , dejlige føl og avlshopper på marken

Dette skader ikke alene hoppen, men efter al sandsynlighed også føllet. Hvis føllet ikke i sit første ½ år får fyldt sine muskel ressourcer ud, vil den senere hen være ude af stand til at sætte muskler, på den ønskede måde.

De sidste 3 mdr. før hoppen skal fole, bør man derfor tildele ekstra protein, f.eks 200-300 g sojaskrå dagligt.

Dette tildeles udover rigelige mængder af hø eller wrap og en passende mængde kornfoder. Kornfoderet bør ikke udelukkende bestå af havre, idet havre er mælkedrivende og derved kan komme til at presse hoppen for hårdt i ydelse.

F.eks kan forholdet være 60 % havre, 25 % byg og 15 % Majs. Forholdet kan køres op/ned til 40 % Havre, 30 % Byg og 30 % majs.

Hel havre er mest næringsrigt, med mindre det er friskvalset. For at fremme fordøjeligheden af den hele havre, kan man med fordel sætte det i blød i mindst 8 timer.

Majs bør være knækket, men kan også sættes i blød med stor fordel. Byg kan hesten ikke selv knække. Det SKAL være enten valset eller iblødsat.

Det ekstra protein er særdeles nødvendigt. I naturen vælger hoppen at føde sine føl ca. 1 md. efter det nye græs spirer frem. Det betyder at alle dens protein ressourcer er fyldt op når den skal fole og de næste 2-3 måneder, hvor den virkelig skal kunne give føllet en meget næringsrig mælk, er græsset på sit højeste proteinmæssigt.

Nu er det jo sådan at vi ofte får vores føl meget tidligere end græsset kommer, f.eks. Febr. – Marts.

Derfor er det nødvendigt at sikre sig at alle ressourcer er sat til.

Vitamin/mineral tilskuddet bør være optimalt, idet proteinindholdet i foderet ikke fordøjes rigtigt, hvis de nødvendige vitaminer ikke er til stede. Igen er det vigtigt at mineralbalancen er tilpasset vitaminindholdet.

Man bør forstå, at næsten hvert vitamin arbejder sammen med et mineral.

Hvis man ikke ønsker at sætte sig for voldsomt ind i det, går man ikke fejl af at bruge et tilskud, der er beregnet til hopper og føl.

De senere år er det blevet klart at roepiller er særdeles gavnlige og op til 1 kg roepiller om dagen, der opblødes i vand før fodring, er gode for hestens fordøjelse og hjælper den til at udnytte sit foder bedre.

En vigtig ting at huske er, at hopper der er ½ fuldblodshopper er sværere at fodre på. De kræver ofte op til 50 % større fodertildeling end en ren quarter/paint.

Selvom hele hoppe ikke vises her, ses det tydeligt, at den er i god form, velfodret, blank og muskuløs, selvom den ikke har været redet. Et tydeligt bevis på at indgivningen af protein har været tilstrækkelig. Føllet er lige blevet tørt. (Foto Rebecca Jensen)

Har man hesten opstaldet, er det også vigtigt at gøre stedets ejere opmærksomme på at vore amerikanske heste har et behov for at se lidt anderledes ud end en varmblodshest. Alt for ofte oplever man, at hestene reelt er for tynde. Varmblodsfolkene synes jo at de ser gode nok ud og fodrer dem som ponyer, fordi de er små. Problemet er så at de ikke sætter de muskler de skal og derved kan udvise den performancefordel de får ved at opretholde den større muskelkraft.

Men nu taler vi jo her om avlshopper og der vil det for en varmblodsavler til hver en tid se ud, som om en højdrægtig quarter er for fed. Her gælder det så altså om at stå fast og gøre dem klart at deres protester er grundløse.

Fodring af avlshopperne op til bedækning, er også en vigtig ting. Hoppens ressourcer skal være fyldt op. Den have adgang til passende motion, være blank i pelsen og ved godt humør. Tildeling af A – E og D vitamin samt Kalk, Magnesium og Selen skal være sikret, men også her er det ikke så tosset at sørge for at proteintildelingen ligger i top, idet hoppen føler sig godt tilpas og man snyder den lidt til at tro at det er rigtigt forår, fordi der er så mange proteiner tilgængelige.

Også her er ca. 200 g soyaskrå passende. Ellers kan man med fordel give velbjerget lucernehø, wrap eller piller.

Hvis hoppen skal bedækkes tidligt er det en god ide, at sørge for meget lys i stalden og evt. solarium. Varmen og lyset fremmer også hestens velvære og gør brunsten stærkere.

Efter folingen, er det også vigtigt at fodre til. Dog igen, pas på med havren, idet den er mælkedrivende.

Masser af godt hø eller wrap. Hoppen har brug for saltsten og det sukkerstof der er i hø ell. wrap og generelt skal den fodres som op til folingen.

Ekstra sukkerstof er ok, hvis man giver foder tilsat melasse.

Føllet vil generelt gerne spise med allerede efter 8 dage. Lad den endelig gøre det.

Det er begrænset hvad den får ud af det, men maven har godt af at træne sig op så hurtigt som muligt.

Ligeledes vil føllet indenfor de første dage spise af moderens afføring.

Dette gør den for at opformere fordøjelsesenzymer i maven til at nedbryde foderstoffer med, så undlad endelig at forhindre den i det.

Et dejligt velnæret føl på 3 uger, efter Readers Prevail og JMC Broaway Dancer. Det er bestemt at hun skal hedde: Prevail Magic Star. (Foto: Kisser Dreyer)

Sørg for at holde hoppen oppe i proteintildeling, specielt efter første følbrunst, idet den meget hurtigt kan afmalkes efter de første 2 måneder.

Der er intet så kedeligt som følhopper der er malket totalt af i efteråret og det kan bevirke at de ganske enkelt absorberer eller smider føllet, de har i maven til næste år.

Når det første græs kommer, er det meget stærkt i protein. Det fortsætter det med at være indtil Sct Hans. Herefter falder det i protein og stiger i kalorier.

Fra August skal man tænke på at tilføre protein igen.

Det er tilrådeligt at starte næsten fuld tilfodring fra 1. September, idet hestene ellers kommer i underskud for både vitaminer og mineraler og selvfølgelig protein. Går hopperne ned i foderstand på denne årstid, er det næsten umuligt at få dem op igen og det kan tage flere måneder at få dem tilbage til normalen.

At avle heste koster, - og det er bestemt ikke billigere at avle amerikanske heste.

Artiklen er tidligere bragt i Western Journalen

Fodring af amerikanske (Quarter, Paint og Appaloosaer) avlshopper

Fortalt af Bøje Rasmussen til CMN

Amerikanske avlshopper er ofte meget frodige når de er drægtige.

Dette kan få nogle avlere til at tro, at de er for tykke og derfor afmagre dem. Resultatet kan give virkeligt fatale følger, idet hopperne hurtigt afmagres efter folingen, da de er meget højtydende mælkemæssigt.

Dette faktum er uden tvivl udslagsgivende i quarterhestens flotte muskelsætning, som den allerede viser i fin stil som 8 dage gammel. Men den meget næringsrige quartermælk, er ikke gratis at producere. Der skal både godt med proteiner, energi, vitaminer og mineraler til for at hoppen kan give lige netop det der skal til. Er hoppen ikke tilstrækkeligt gennemfodret, vil den ofte være mager og have tæret på sin egen muskulatur, allerede efter 2 mdr. fra fødslen. Det høres tit fra ejerne: ”Nå ja men sådan ser den da altid ud efter 2 mdr.!” Jo det er da sikkert rigtigt nok, men det beror simpelthen på for dårlig eller forkert fodring.

Sommer - forår , dejlige føl og avlshopper på marken

Dette skader ikke alene hoppen, men efter al sandsynlighed også føllet. Hvis føllet ikke i sit første ½ år får fyldt sine muskel ressourcer ud, vil den senere hen være ude af stand til at sætte muskler, på den ønskede måde.

De sidste 3 mdr. før hoppen skal fole, bør man derfor tildele ekstra protein, f.eks 200-300 g sojaskrå dagligt.

Dette tildeles udover rigelige mængder af hø eller wrap og en passende mængde kornfoder. Kornfoderet bør ikke udelukkende bestå af havre, idet havre er mælkedrivende og derved kan komme til at presse hoppen for hårdt i ydelse.

F.eks kan forholdet være 60 % havre, 25 % byg og 15 % Majs. Forholdet kan køres op/ned til 40 % Havre, 30 % Byg og 30 % majs.

Hel havre er mest næringsrigt, med mindre det er friskvalset. For at fremme fordøjeligheden af den hele havre, kan man med fordel sætte det i blød i mindst 8 timer.

Majs bør være knækket, men kan også sættes i blød med stor fordel. Byg kan hesten ikke selv knække. Det SKAL være enten valset eller iblødsat.

Det ekstra protein er særdeles nødvendigt. I naturen vælger hoppen at føde sine føl ca. 1 md. efter det nye græs spirer frem. Det betyder at alle dens protein ressourcer er fyldt op når den skal fole og de næste 2-3 måneder, hvor den virkelig skal kunne give føllet en meget næringsrig mælk, er græsset på sit højeste proteinmæssigt.

Nu er det jo sådan at vi ofte får vores føl meget tidligere end græsset kommer, f.eks. Febr. – Marts.

Derfor er det nødvendigt at sikre sig at alle ressourcer er sat til.

Vitamin/mineral tilskuddet bør være optimalt, idet proteinindholdet i foderet ikke fordøjes rigtigt, hvis de nødvendige vitaminer ikke er til stede. Igen er det vigtigt at mineralbalancen er tilpasset vitaminindholdet.

Man bør forstå, at næsten hvert vitamin arbejder sammen med et mineral.

Hvis man ikke ønsker at sætte sig for voldsomt ind i det, går man ikke fejl af at bruge et tilskud, der er beregnet til hopper og føl.

De senere år er det blevet klart at roepiller er særdeles gavnlige og op til 1 kg roepiller om dagen, der opblødes i vand før fodring, er gode for hestens fordøjelse og hjælper den til at udnytte sit foder bedre.

En vigtig ting at huske er, at hopper der er ½ fuldblodshopper er sværere at fodre på. De kræver ofte op til 50 % større fodertildeling end en ren quarter/paint.

Selvom hele hoppe ikke vises her, ses det tydeligt, at den er i god form, velfodret, blank og muskuløs, selvom den ikke har været redet. Et tydeligt bevis på at indgivningen af protein har været tilstrækkelig. Føllet er lige blevet tørt. (Foto Rebecca Jensen)

Har man hesten opstaldet, er det også vigtigt at gøre stedets ejere opmærksomme på at vore amerikanske heste har et behov for at se lidt anderledes ud end en varmblodshest. Alt for ofte oplever man, at hestene reelt er for tynde. Varmblodsfolkene synes jo at de ser gode nok ud og fodrer dem som ponyer, fordi de er små. Problemet er så at de ikke sætter de muskler de skal og derved kan udvise den performancefordel de får ved at opretholde den større muskelkraft.

Men nu taler vi jo her om avlshopper og der vil det for en varmblodsavler til hver en tid se ud, som om en højdrægtig quarter er for fed. Her gælder det så altså om at stå fast og gøre dem klart at deres protester er grundløse.

Fodring af avlshopperne op til bedækning, er også en vigtig ting. Hoppens ressourcer skal være fyldt op. Den have adgang til passende motion, være blank i pelsen og ved godt humør. Tildeling af A – E og D vitamin samt Kalk, Magnesium og Selen skal være sikret, men også her er det ikke så tosset at sørge for at proteintildelingen ligger i top, idet hoppen føler sig godt tilpas og man snyder den lidt til at tro at det er rigtigt forår, fordi der er så mange proteiner tilgængelige.

Også her er ca. 200 g soyaskrå passende. Ellers kan man med fordel give velbjerget lucernehø, wrap eller piller.

Hvis hoppen skal bedækkes tidligt er det en god ide, at sørge for meget lys i stalden og evt. solarium. Varmen og lyset fremmer også hestens velvære og gør brunsten stærkere.

Efter folingen, er det også vigtigt at fodre til. Dog igen, pas på med havren, idet den er mælkedrivende.

Masser af godt hø eller wrap. Hoppen har brug for saltsten og det sukkerstof der er i hø ell. wrap og generelt skal den fodres som op til folingen.

Ekstra sukkerstof er ok, hvis man giver foder tilsat melasse.

Føllet vil generelt gerne spise med allerede efter 8 dage. Lad den endelig gøre det.

Det er begrænset hvad den får ud af det, men maven har godt af at træne sig op så hurtigt som muligt.

Ligeledes vil føllet indenfor de første dage spise af moderens afføring.

Dette gør den for at opformere fordøjelsesenzymer i maven til at nedbryde foderstoffer med, så undlad endelig at forhindre den i det.

Et dejligt velnæret føl på 3 uger, efter Readers Prevail og JMC Broaway Dancer. Det er bestemt at hun skal hedde: Prevail Magic Star. (Foto: Kisser Dreyer)

Sørg for at holde hoppen oppe i proteintildeling, specielt efter første følbrunst, idet den meget hurtigt kan afmalkes efter de første 2 måneder.

Der er intet så kedeligt som følhopper der er malket totalt af i efteråret og det kan bevirke at de ganske enkelt absorberer eller smider føllet, de har i maven til næste år.

Når det første græs kommer, er det meget stærkt i protein. Det fortsætter det med at være indtil Sct Hans. Herefter falder det i protein og stiger i kalorier.

Fra August skal man tænke på at tilføre protein igen.

Det er tilrådeligt at starte næsten fuld tilfodring fra 1. September, idet hestene ellers kommer i underskud for både vitaminer og mineraler og selvfølgelig protein. Går hopperne ned i foderstand på denne årstid, er det næsten umuligt at få dem op igen og det kan tage flere måneder at få dem tilbage til normalen.

At avle heste koster, - og det er bestemt ikke billigere at avle amerikanske heste.

Artiklen er tidligere bragt i Western Journalen

Lynguide til et udsnit af foderjunglen

Det kan være umådeligt svært for den enkelte hesteejer at gennemskue fodermarkedet, og derfor har jeg lavet denne, lille foderguide omhandlende fuldfoder, tilskudsfoder og mineralsk foder.

Fuldfoder:

Fuldfoder: Foderblandinger, der på grund af deres sammensætning dækker den daglige ration. (Bekendtgørelse nr. 1360 af 15. december 2005 om foder og foderstofvirksomheder)

Sådan er loven, men noget andet er den virkelige verden. Her dækker betegnelsen ”Fuldfoder” over et foderprodukt, der udfodres som eneste kraftfoder, i en daglig mængde fra ca. 2 kg (og opefter) UDOVER grovfoderet (hø, wrap, lucerne).

Fuldfoder består hovedsageligt af korn, ofte omkring 70-80 %. Så fuldfoder er den lette, men som oftest også dyre, løsning for hesteejeren, da korn kan købes billigere separat. Men her får man altså et færdigblandet produkt, som er klar fra fodersæk til krybbe.

Tilskudsfoder:

Tilskudsfoder: Foderblandinger, der har et stort indhold af visse stoffer, og som på grund af deres sammensætning kun sammen med andre foderstoffer dækker den daglige ration. (Bekendtgørelse nr. 1360 af 15. december 2005 om foder og foderstofvirksomheder)

Et tilskudsfoder er mere koncentreret i brug, end et fuldfoder. – Den daglige udfodringsmængde ligger normalt på 0,8 – 1,6 kg. Herudover KAN der gives f.eks. havre, men ofte er det slet ikke nødvendigt, og langt de fleste tilskudsfodermidler fungerer i praksis rigtig godt som eneste fodermiddel udover grovfoderet (afhængigt af hestens arbejdsbyrde, drægtig o.l.). Altså lidt som et ”fuldfoder”, blot mere koncentreret. Dette bl.a. fordi tilskudsfoder almindeligvis indeholder mindre korn (ingen regel uden undtagelser), som hesteejeren altså forventes at købe separat og selv tilsætte.

Mineralsk foder:

Mineralsk foder: Tilskudsfoderblandinger, der hovedsagelig består af mineralstoffer, og som indeholder mindst 40 pct. råaske. (Bekendtgørelse nr. 1360 af 15. december 2005 om foder og foderstofvirksomheder)

Mineralsk foder er det vi kender som et koncentreret vitamin/mineral-produkt. Den daglige udfodringsmængde ligger fra ca. 100-200 gram for en ridehest af alm. størrelse, alt efter det valgte produkt og hestens øvrige fodring.

Produkterne er lavet til ”foder-hjemmeblanderne” - dvs. at udover grovfoderet, kan man tilsætte f.eks. havre, sojaskrå/lucerne e.l. efter (energi og protein) behov og supplere op med mineralblandingen, så også vitamin- og mineralbehovet dækkes 100 %.

Problematisk foder

Der findes efterhånden så mange foderprodukter på markedet, der alle lover guld og grønne skove, at det er blevet alt for svært for den enkelte hesteejer at skille skidt fra kanel. Derfor har jeg igennem tiden samlet nogle tommelfingerregler sammen, som gør det lidt lettere at kigge kritisk på foder-deklarationen. Jeg vil ikke komme ind på foderingredienser som sådan, da det er en smagssag, hvad man synes er ok at hælde i sin hest - men jeg vil kigge på fodermarkedets nok største problem; mineralmangler og –ubalancer.

Selen:

Der er strenge lovkrav vedr. Selen-tilsætning i foderprodukter, idet Selen er et mineral der ved overdosering relativt let medfører forgiftning. Derfor kan man også ofte læse på f.eks. mineralblandinger, at hesten kun må få x antal gram pr. kilo dagligt foder.

Men det har medført det problem, at mange produkter har et for lavt Selen-indhold, hvilket gør det svært at inddække hesten fornuftigt.

For fuldfoder og tilskudsfoder gælder følgende tommelfingerregel:

Selen-indholdet pr. kg foder bør være min. 1,0 mg, hvis hesten skal kunne dækkes ind ved rimelige mængder (dvs. ikke 5-6 kg kraftfoder pr. dag)

Afhængigt af det øvrige foder, kan 0,8 mg/kg måske godt gå, men ovenstående er en generel tommefingerregel, der er god at have i baghovedet.

Grunden til at tommelfingerreglen gælder både fuld- og tilskudsfoder er, at havre, byg og hvede ikke bidrager væsentligt med Selen til totalfoderet. For havre er standard-indholdet af Selen f.eks. 0,03 mg/kg.

For mineralsk foder gælder følgende tommelfingerregel:

Selen-indholdet pr. kg foder bør være min. 10,0 mg. Er indholdet meget lavere, skal doseringen øges, hvilket umiddelbart ikke er så galt i disse små mængder. – Problemet er blot, hvis det alene er Selen-indholdet der er lavt, for da risikerer man at overdosere andre mineraler (eller vitaminer) ved forøget dosis.

Kobber:

De danske jorder er Kobber-fattige, og derfor kan der ligeledes være problemer med Kobber-inddækningen, specielt ved import foderprodukter.

Et indhold på min. 100 mg Kobber pr. kg fuld- eller tilskudsfoder er ønskeligt, som tommelfingerregel.

I mineralsk foder bør indholdet af Kobber ligge på min. 5-600 mg/kg, hvis lavdosis skal kunne overholdes.

Zink/Kobber-forhold:

Det største problem på mineralsiden, i mange foderprodukter, er forholdet imellem Zink og Kobber.

Forholdet imellem disse to mineraler bør i totalfoderet optimal være 2,9 – 3,6 (det nøjagtige optimalforhold er varierende fra hest til hest - alder, træningsbyrde m.v. spiller ind).

Idet danskproduceret standard hø og wrap normalt har et Zink/Kobber-forhold på ca. 6,4, og grovfoderet bør udgøre minimum halvdelen af den daglige energiforsyning, kan man godt se, at det øvrige foder skal udbalancere en del for at opnå et optimalt Zink/Kobber-forhold i totalrationen.

Havre, som jo er et meget brugt kraftfodermiddel, har et standard Zink/Kobber-forhold på 10,0 - så her henter man ikke megen udligning, tværtimod.

Ergo skal fuldfoderet, tilskudsfoderet eller det mineralske foder have et Zink/Kobber-forhold, der kan rette op på situationen.

Nu fremgår Zink/Kobber-forholdet sjældent af deklarationen på fodersækken, men det er heldigvis meget let at regne ud. Man tager simpelthen Zink-indholdet (mg/kg) og dividerer med Kobber-indholdet (mg/kg).

Dvs. hvis et foderprodukt indeholder 1200 mg/kg Zink og 400 mg/kg Kobber, er Zink/Kobber-forholdet - 1200 dividere med 400 = 3,0

Hvilket Zink/Kobber-forhold er så acceptabelt i fuld-, tilskuds- og mineralfoderet ?

Erfaringsmæssigt vil jeg sige fra ca. 2,5 til 3,5 - i det område er man ret sikker på, at der ikke skabes voldsomme ubalancer. Lidt lavere forhold og lidt højere kan være acceptabelt, alt efter hvilke øvrige fodermidler man anvender - men som tommefingerregel går man i hvert fald ikke galt i byen, hvis man bruger ovenstående rettesnor.

Tjek Jeres foder-deklarationer - så undgå I mange fodringsbetingede problemer på sigt.

Lynguide til et udsnit af foderjunglen

Det kan være umådeligt svært for den enkelte hesteejer at gennemskue fodermarkedet, og derfor har jeg lavet denne, lille foderguide omhandlende fuldfoder, tilskudsfoder og mineralsk foder.

Fuldfoder:

Fuldfoder: Foderblandinger, der på grund af deres sammensætning dækker den daglige ration. (Bekendtgørelse nr. 1360 af 15. december 2005 om foder og foderstofvirksomheder)

Sådan er loven, men noget andet er den virkelige verden. Her dækker betegnelsen ”Fuldfoder” over et foderprodukt, der udfodres som eneste kraftfoder, i en daglig mængde fra ca. 2 kg (og opefter) UDOVER grovfoderet (hø, wrap, lucerne).

Fuldfoder består hovedsageligt af korn, ofte omkring 70-80 %. Så fuldfoder er den lette, men som oftest også dyre, løsning for hesteejeren, da korn kan købes billigere separat. Men her får man altså et færdigblandet produkt, som er klar fra fodersæk til krybbe.

Tilskudsfoder:

Tilskudsfoder: Foderblandinger, der har et stort indhold af visse stoffer, og som på grund af deres sammensætning kun sammen med andre foderstoffer dækker den daglige ration. (Bekendtgørelse nr. 1360 af 15. december 2005 om foder og foderstofvirksomheder)

Et tilskudsfoder er mere koncentreret i brug, end et fuldfoder. – Den daglige udfodringsmængde ligger normalt på 0,8 – 1,6 kg. Herudover KAN der gives f.eks. havre, men ofte er det slet ikke nødvendigt, og langt de fleste tilskudsfodermidler fungerer i praksis rigtig godt som eneste fodermiddel udover grovfoderet (afhængigt af hestens arbejdsbyrde, drægtig o.l.). Altså lidt som et ”fuldfoder”, blot mere koncentreret. Dette bl.a. fordi tilskudsfoder almindeligvis indeholder mindre korn (ingen regel uden undtagelser), som hesteejeren altså forventes at købe separat og selv tilsætte.

Mineralsk foder:

Mineralsk foder: Tilskudsfoderblandinger, der hovedsagelig består af mineralstoffer, og som indeholder mindst 40 pct. råaske. (Bekendtgørelse nr. 1360 af 15. december 2005 om foder og foderstofvirksomheder)

Mineralsk foder er det vi kender som et koncentreret vitamin/mineral-produkt. Den daglige udfodringsmængde ligger fra ca. 100-200 gram for en ridehest af alm. størrelse, alt efter det valgte produkt og hestens øvrige fodring.

Produkterne er lavet til ”foder-hjemmeblanderne” - dvs. at udover grovfoderet, kan man tilsætte f.eks. havre, sojaskrå/lucerne e.l. efter (energi og protein) behov og supplere op med mineralblandingen, så også vitamin- og mineralbehovet dækkes 100 %.

Problematisk foder

Der findes efterhånden så mange foderprodukter på markedet, der alle lover guld og grønne skove, at det er blevet alt for svært for den enkelte hesteejer at skille skidt fra kanel. Derfor har jeg igennem tiden samlet nogle tommelfingerregler sammen, som gør det lidt lettere at kigge kritisk på foder-deklarationen. Jeg vil ikke komme ind på foderingredienser som sådan, da det er en smagssag, hvad man synes er ok at hælde i sin hest - men jeg vil kigge på fodermarkedets nok største problem; mineralmangler og –ubalancer.

Selen:

Der er strenge lovkrav vedr. Selen-tilsætning i foderprodukter, idet Selen er et mineral der ved overdosering relativt let medfører forgiftning. Derfor kan man også ofte læse på f.eks. mineralblandinger, at hesten kun må få x antal gram pr. kilo dagligt foder.

Men det har medført det problem, at mange produkter har et for lavt Selen-indhold, hvilket gør det svært at inddække hesten fornuftigt.

For fuldfoder og tilskudsfoder gælder følgende tommelfingerregel:

Selen-indholdet pr. kg foder bør være min. 1,0 mg, hvis hesten skal kunne dækkes ind ved rimelige mængder (dvs. ikke 5-6 kg kraftfoder pr. dag)

Afhængigt af det øvrige foder, kan 0,8 mg/kg måske godt gå, men ovenstående er en generel tommefingerregel, der er god at have i baghovedet.

Grunden til at tommelfingerreglen gælder både fuld- og tilskudsfoder er, at havre, byg og hvede ikke bidrager væsentligt med Selen til totalfoderet. For havre er standard-indholdet af Selen f.eks. 0,03 mg/kg.

For mineralsk foder gælder følgende tommelfingerregel:

Selen-indholdet pr. kg foder bør være min. 10,0 mg. Er indholdet meget lavere, skal doseringen øges, hvilket umiddelbart ikke er så galt i disse små mængder. – Problemet er blot, hvis det alene er Selen-indholdet der er lavt, for da risikerer man at overdosere andre mineraler (eller vitaminer) ved forøget dosis.

Kobber:

De danske jorder er Kobber-fattige, og derfor kan der ligeledes være problemer med Kobber-inddækningen, specielt ved import foderprodukter.

Et indhold på min. 100 mg Kobber pr. kg fuld- eller tilskudsfoder er ønskeligt, som tommelfingerregel.

I mineralsk foder bør indholdet af Kobber ligge på min. 5-600 mg/kg, hvis lavdosis skal kunne overholdes.

Zink/Kobber-forhold:

Det største problem på mineralsiden, i mange foderprodukter, er forholdet imellem Zink og Kobber.

Forholdet imellem disse to mineraler bør i totalfoderet optimal være 2,9 – 3,6 (det nøjagtige optimalforhold er varierende fra hest til hest - alder, træningsbyrde m.v. spiller ind).

Idet danskproduceret standard hø og wrap normalt har et Zink/Kobber-forhold på ca. 6,4, og grovfoderet bør udgøre minimum halvdelen af den daglige energiforsyning, kan man godt se, at det øvrige foder skal udbalancere en del for at opnå et optimalt Zink/Kobber-forhold i totalrationen.

Havre, som jo er et meget brugt kraftfodermiddel, har et standard Zink/Kobber-forhold på 10,0 - så her henter man ikke megen udligning, tværtimod.

Ergo skal fuldfoderet, tilskudsfoderet eller det mineralske foder have et Zink/Kobber-forhold, der kan rette op på situationen.

Nu fremgår Zink/Kobber-forholdet sjældent af deklarationen på fodersækken, men det er heldigvis meget let at regne ud. Man tager simpelthen Zink-indholdet (mg/kg) og dividerer med Kobber-indholdet (mg/kg).

Dvs. hvis et foderprodukt indeholder 1200 mg/kg Zink og 400 mg/kg Kobber, er Zink/Kobber-forholdet - 1200 dividere med 400 = 3,0

Hvilket Zink/Kobber-forhold er så acceptabelt i fuld-, tilskuds- og mineralfoderet ?

Erfaringsmæssigt vil jeg sige fra ca. 2,5 til 3,5 - i det område er man ret sikker på, at der ikke skabes voldsomme ubalancer. Lidt lavere forhold og lidt højere kan være acceptabelt, alt efter hvilke øvrige fodermidler man anvender - men som tommefingerregel går man i hvert fald ikke galt i byen, hvis man bruger ovenstående rettesnor.

Tjek Jeres foder-deklarationer - så undgå I mange fodringsbetingede problemer på sigt.

Ny markfrøblanding til afgræsning af heste

- udviklet til forebyggelse af forfangenhed

”Manurox® Grass Seeds” markedsfører en ny markfrøblanding indeholdende græsarter med lavt indhold af sukkerstoffet fruktan. Frøblandingen, som hedder ”Solfaxi Urtegræsblanding” er udviklet til afgræsning af heste med tendens til forfangenhed eller blot til forebyggelse af forfangenhed hos raske heste. Frøblandingen er udviklet i et samarbejde med DLF-TRIFOLIUM A/S. Frøene er gamle kulturplanter med kendte gode egenskaber, som har fået en renæssance pga. af ny viden om sygdommen forfangenhed. Medvirkende til ideen er Anne Belinda Thomsen, som er ansat som seniorforsker på Forskningscenter Risø. Hun mistede i år 2004 sin 18-årige islandske vallak pga. forfangenhed. Hun besluttede derefter at finde ud af årsagen til denne smertefulde sygdom. Og vejen frem til det endelige svar var lang, men interessant.

Udenlandske undersøgelser viste, at det er for store mængder af sukkerstoffer i græsset, som er årsagen til forfangenhed og ikke protein, som man fejlagtigt har troet i mange år. I starten af 2005 viste en ny australsk artikel, at netop sukkerstoffet fruktan, som er svært fordøjeligt for heste, er årsagen til forfangenhed. Men det var egentligt et seminar afholdt på Forskningscenter Risø som klargjorde, hvordan fruktanindholdet i forskellige græssorter varierer fra sort til sort og hen gennem vækstsæsonen, der gav ideen til den nye græsblanding. Visse græssorter indeholder nemlig ikke megen fruktan. De græsblandinger, vi anvender i dag, er forædlede arter målrettet malkekøer, fordi større fruktanmængder betyder mere mælk og mindre kvælstofforurening. Også de græsblandinger, der anvendes til heste i dag indeholder disse forædlede arter med større fruktanindhold end tidligere, fordi sammenhængen mellem forfangenhed og sukkeret i græsset ikke har været kendt før nu. Desuden indeholder nutidens markfrøblandinger til hestehold ofte kun få arter, mens de i gamle dage indeholdt mange flere arter.

Løsningen på problemet var således, at sammensætte en græsfrøblanding bestående af flere arter af græsser med lavt indhold af fruktan. Derved tåler hestene bedre græsset og kan spise mere græs ad gangen uden at blive forfangne eller for fede, og hestene får på den måde også flere af græssets mange gode næringsstoffer herunder vitaminer, mineraler, protein og fedtsyrer. Den nyudviklede lavfruktan-græsblanding indeholder desuden urter og bælgplanter, som sikrer et optimalt næringsindhold i græsmarken og et større udbud af plantearter for hestene at vælge imellem. ” Mange heste står i dag på jordfolde en stor del af døgnet, fordi de ikke kan tåle græsset. Håbet er, at brugen af jordfolde kan begrænses, fordi de ikke længere er nødvendige. Frøblandingen, som vi kalder ”Solfaxi Urtegræsblanding”, er opkaldt efter min egen dejlige islandske hest og indeholder 12 forskellige arter af lavfruktangræsser, urter og bælgplanter. Blandingen er særligt tilegnet islandske heste, ponyer og heste med tendens til forfangenhed, men kan bruges til alle hesteracer til forebyggelse af sygdommen. Urterne er rige på vitaminer og mineraler og bælgplanterne indeholder desuden letfordøjeligt protein og sukkerpolymere samt plantestoffet tannin, som forebygger skader ved indvoldsorm. Så der er et rigt udbud af næringsrige stoffer til forebyggelse af ernæringsbetingede hestesygdomme” siger Anne Belinda Thomsen.

”Solfaxi Urtegræsblanding” er velegnet til de fleste jordbundstyper også dem, der ikke gødskes med megen kvælstof. Anvendelsen af bælgplanter beror på viden om, at bælgplanter er kvælstoffikserende og opsamler kvælstof fra luften. På den måde hjælper bælgplanterne de øvrige planter, i dette tilfælde græsserne og urterne, til at få tilført kvælstof også i perioder, hvor gødskningen er sparsom. Anne Belinda Thomsen påpeger dog nødvendigheden af, at pleje vores jord bedre end vi gør, for ingen planter er bedre, end den jord, de er dyrket i. De egenskaber, frøene har fra naturens side, skal have gode betingelser for at udvikle sig. Her tænkes specielt på jordbundens indhold af tilgængelige mikro- og makronæringsstoffer og organisk stofomsætning, som skal til, for at have en frugtbar jord med vitaminrige og mineralrige planter. Lige nu arbejdes på højtryk for at udvikle et nyt biologisk gødningsprodukt indeholdende disse elementer, og som fuldfører det endelige mål nemlig at forbedre sundhedstilstanden hos vores heste - og på lang sigt også hos os selv.

Det overordnede budskab i historien er: ”Hestene fortæller os, at der er noget galt med den måde, vi lever på, og den måde, vi dyrker vores jord på. Med disse nye tiltag, som bygger på gamle principper og velkendte kulturplanter ændrer vi ikke på naturen, men forsøger at tilpasse os og lære af den. På den måde kan vi aktivt bidrage til at hestene får en større livskvalitet og bedre sundhed. ”

Læs mere på www.manurox.dk

Ny markfrøblanding til afgræsning af heste

- udviklet til forebyggelse af forfangenhed

”Manurox® Grass Seeds” markedsfører en ny markfrøblanding indeholdende græsarter med lavt indhold af sukkerstoffet fruktan. Frøblandingen, som hedder ”Solfaxi Urtegræsblanding” er udviklet til afgræsning af heste med tendens til forfangenhed eller blot til forebyggelse af forfangenhed hos raske heste. Frøblandingen er udviklet i et samarbejde med DLF-TRIFOLIUM A/S. Frøene er gamle kulturplanter med kendte gode egenskaber, som har fået en renæssance pga. af ny viden om sygdommen forfangenhed. Medvirkende til ideen er Anne Belinda Thomsen, som er ansat som seniorforsker på Forskningscenter Risø. Hun mistede i år 2004 sin 18-årige islandske vallak pga. forfangenhed. Hun besluttede derefter at finde ud af årsagen til denne smertefulde sygdom. Og vejen frem til det endelige svar var lang, men interessant.

Udenlandske undersøgelser viste, at det er for store mængder af sukkerstoffer i græsset, som er årsagen til forfangenhed og ikke protein, som man fejlagtigt har troet i mange år. I starten af 2005 viste en ny australsk artikel, at netop sukkerstoffet fruktan, som er svært fordøjeligt for heste, er årsagen til forfangenhed. Men det var egentligt et seminar afholdt på Forskningscenter Risø som klargjorde, hvordan fruktanindholdet i forskellige græssorter varierer fra sort til sort og hen gennem vækstsæsonen, der gav ideen til den nye græsblanding. Visse græssorter indeholder nemlig ikke megen fruktan. De græsblandinger, vi anvender i dag, er forædlede arter målrettet malkekøer, fordi større fruktanmængder betyder mere mælk og mindre kvælstofforurening. Også de græsblandinger, der anvendes til heste i dag indeholder disse forædlede arter med større fruktanindhold end tidligere, fordi sammenhængen mellem forfangenhed og sukkeret i græsset ikke har været kendt før nu. Desuden indeholder nutidens markfrøblandinger til hestehold ofte kun få arter, mens de i gamle dage indeholdt mange flere arter.

Løsningen på problemet var således, at sammensætte en græsfrøblanding bestående af flere arter af græsser med lavt indhold af fruktan. Derved tåler hestene bedre græsset og kan spise mere græs ad gangen uden at blive forfangne eller for fede, og hestene får på den måde også flere af græssets mange gode næringsstoffer herunder vitaminer, mineraler, protein og fedtsyrer. Den nyudviklede lavfruktan-græsblanding indeholder desuden urter og bælgplanter, som sikrer et optimalt næringsindhold i græsmarken og et større udbud af plantearter for hestene at vælge imellem. ” Mange heste står i dag på jordfolde en stor del af døgnet, fordi de ikke kan tåle græsset. Håbet er, at brugen af jordfolde kan begrænses, fordi de ikke længere er nødvendige. Frøblandingen, som vi kalder ”Solfaxi Urtegræsblanding”, er opkaldt efter min egen dejlige islandske hest og indeholder 12 forskellige arter af lavfruktangræsser, urter og bælgplanter. Blandingen er særligt tilegnet islandske heste, ponyer og heste med tendens til forfangenhed, men kan bruges til alle hesteracer til forebyggelse af sygdommen. Urterne er rige på vitaminer og mineraler og bælgplanterne indeholder desuden letfordøjeligt protein og sukkerpolymere samt plantestoffet tannin, som forebygger skader ved indvoldsorm. Så der er et rigt udbud af næringsrige stoffer til forebyggelse af ernæringsbetingede hestesygdomme” siger Anne Belinda Thomsen.

”Solfaxi Urtegræsblanding” er velegnet til de fleste jordbundstyper også dem, der ikke gødskes med megen kvælstof. Anvendelsen af bælgplanter beror på viden om, at bælgplanter er kvælstoffikserende og opsamler kvælstof fra luften. På den måde hjælper bælgplanterne de øvrige planter, i dette tilfælde græsserne og urterne, til at få tilført kvælstof også i perioder, hvor gødskningen er sparsom. Anne Belinda Thomsen påpeger dog nødvendigheden af, at pleje vores jord bedre end vi gør, for ingen planter er bedre, end den jord, de er dyrket i. De egenskaber, frøene har fra naturens side, skal have gode betingelser for at udvikle sig. Her tænkes specielt på jordbundens indhold af tilgængelige mikro- og makronæringsstoffer og organisk stofomsætning, som skal til, for at have en frugtbar jord med vitaminrige og mineralrige planter. Lige nu arbejdes på højtryk for at udvikle et nyt biologisk gødningsprodukt indeholdende disse elementer, og som fuldfører det endelige mål nemlig at forbedre sundhedstilstanden hos vores heste - og på lang sigt også hos os selv.

Det overordnede budskab i historien er: ”Hestene fortæller os, at der er noget galt med den måde, vi lever på, og den måde, vi dyrker vores jord på. Med disse nye tiltag, som bygger på gamle principper og velkendte kulturplanter ændrer vi ikke på naturen, men forsøger at tilpasse os og lære af den. På den måde kan vi aktivt bidrage til at hestene får en større livskvalitet og bedre sundhed. ”

Læs mere på www.manurox.dk

Håndhævelse af mærkningsregler skærpes

Ifølge en meddelelse, udsendt af Plantedirektoratet i dag, skærpes sanktionerne mod overtrædelser af fodermærkningsreglerne fremover.

Skærpelsen gælder overtrædelser af ”Bekendtgørelse om foder og foderstofvirksomheder”, Kapitel 6 (kan læses HER) - Plantedirektoratet skriver:

Indtil i dag har praksis dog været sådan, at overtrædelser af mærkningsreglerne normalt kun medførte en påtale. Et par sager i slutningen af 2005 har imidlertid vist, at det ikke er holdbart at sanktionere med bøde over for analytiske fejl, mens fejl på mærkningen kun medfører en påtale.

Plantedirektoratet vil derfor fremover håndhæve overholdelse af mærkningsreglerne på en sådan måde, at bøder vil blive brugt, for eksempel hvor mærkningsfejlene har karakter af vildledning, når der er risiko for fejldosering, eller hvor de gør sporbarheden vanskelig.

(Kilde: Plantedirektoratet)

Hvor længe skal høet iblødlægges før udfodring ?

Mange høballer er fulde af mug og svampesporer, og der er en tydelig sammenhæng imellem mug-fyldt hø og risikoen for at heste dræbes af luftvejsproblemer.

For at mindske de negative effekter fra mug og svampesporer i høet, er der mange hesteejere som iblødlægger høet, ofte op til 12 timer før udfodring. Mange hesteejere er slet ikke opmærksomme på, at iblødlægning samtidig medfører en kraftig reduktion i høet næringsværdi. Vigtige næringsstoffer, som f.eks. protein og æggehvidestoffer, går tabt. Derfor kan det være godt at vide, hvor længe høet bør iblødlægges for at forebygge luftvejsproblemer hos hestene, uden risiko for at næringsindholdet formindskes.

Hvis hø iblødlægges i 12 timer, tabes en stor del af næringsværdien. Et studie gennemført i England viser, at hvis man iblødlægger høet i kun 30 minutter, bibeholder høet de fleste af sine vigtige næringsstoffer. Til gengæld reduceres koncentrationen af svampespore-partikler mærkbart. Hvis høet derimod iblødlægges i 12 timer, vaskes en lang række vigtige næringsstoffer ud i vandet. Vandet bliver også kraftigt forurenet af mug og svampesporer.

Det har også vist sig, at tidsperioden, hvori høet iblødlægges, ikke er så vigtig, når det gælder om at mindske antallet af svampesporer i høet. Efter kun 5 minutters iblødlægning reduceres antallet af svampespore-partikler med 96 % - mod 99 % ved iblødlægning i 24 timer. Det betyder altså, at den ekstra tid, hvori høet er iblødlagt, er stort set grundløs.

Hvor længe skal høet så iblødlægges ? For at bibeholde næringsindholdet og samtidig reducere risikoen for luftvejsproblemer hos hesten, er 5-10 minutter som oftest tilstrækkeligt. Men længere tid kan være nødvendig i visse situationer, eksempelvis hvis hesten er allergisk.

Kilder:

Warr, E M and Petch, J L (1992) Effects of soaking hay on its nutritional quality, in Equine Veterinary Education, 5 (3), 169-171.

Artikel venligst udlånt af: www.horseconnexion.org

Berig hestens staldmiljø ved at udfodre mere end én slags grovfoder

Heste, der lever frit, bruger mere end 18 timer i døgnet på at æde. De æder flere forskellige typer græsser.

Heste, der er opstaldede, fodres hovedsageligt med én type grovfoder, f.eks. hø eller høsilage. Disse heste tilbringer sædvanligvis lang tid i boksen uden adgang til foder.

Det har vist sig, at disse foderplaner, med kun lidt grovfoder, kan forårsage forskellige slags problemer, som eksempelvis krybbebidning og mavesår. Pludselig adgang til grovfoder kan endda lede til kolik i form af forstoppelse.

Hvis opstaldede heste fodres med forskellig slags grovfoder, bruger de længere tid på at æde, i forhold til hvis de kun fodres med én slags foder. De får endda mulighed for en adfærd, der mere ligner den, heste har i frihed. Når de æder flere forskellige slags grovfoder forøges også den tid det tager hesten at æde sit foder op. Det lader også til, at hestenes indtag af strøelse (halm) reduceres. Desuden kan risikoen for at hesten udvikler staldunoder, som f.eks. vævning, reduceres.

For at stimulere hestens naturlige adfærd, er det bedst at udfodre flere forskellige typer grovfoder. Mængden af foder behøver ikke øges, men fodermængden kan i stedet fordeles på forskellig slags foder. Både langstrået foder (hø og høsilage) og snittet grovfoder (snittet, tørret græs) kan anvendes. Vær opmærksom på at introducere nyt foder lidt ad gangen og hold øje med mineralbalancen, når du eksperimenterer med forskellig slags foder.

Kilder:

Goodwin, D, Davidson, H P B and Harris, P (2002) ‘Foraging enrichment for stabled horses: effects on behaviour and selection’, Equine Veterinary Journal, 32 (7), 686-691.

Thorne, J (2002) A longitudinal investigation into the effect of foraging enrichment on the behaviour of horses. Unpublished MSc dissertation. Chelmsford: Writtle.

Artikel venligst udlånt af: www.horseconnexion.org

Udvand kraftfoderet!

Af: Knut Houge (www.hest.no)

Tilsæt altid kraftfoderet vand, siger Peter Bedding. Han er en af Englands førende eksperter indenfor hesteernæring.

Mange heste døjer med sår i mavesækken og på tyktarmen. I en del af tilfældene skyldes dette, at de får for meget tørt kraftfoder.

Den amerikanske dyrlæge Frank Pelligrini har i samarbejde med Peter Bedding obduceret 500 trav- og galopheste. 90 % af disse heste havde mavesår og/eller sår på tyktarmen.

Vi har fundet ud af, at forekomsten imellem sår på tyktarmen og sår i mavesækken er omtrent lige stor. Det spørgsmål vi nu udreder er, om disse sår skyldes stress, eller om der også er andre faktorer, som kan give sår på tyktarmen og mavesækken, siger Bedding.

For meget kraftfoder

Hest. No traf Peter Bedding i Oslo Spektrum under årets Oslo Horse Show. Her stod han ved udstillingen tilknyttet firmaet; Godt For Hesten AS. Dette firma importerer blandt andet funktionsfoderet Equilibra - et foder Peter Bedding har været med til at udvikle.

Når vi ser på årsagerne til mavesår og sår på tyktarmen hos heste, er fodringssystemet centralt. Mange heste får for meget kraftfoder i forhold til grovfoder. Dermed æder de meget mere stivelse, end de kan drage nytte af. Vi ved, at en hest ikke kan udnytte mere end 2-3 gram stivelse pr. kg kropsvægt pr. fodring, siger Bedding og tilføjer: - Men dette er ikke det største problem. Det største problem er manglen på væske i foderet. En hest, som går frit ude i naturen og spiser græs, indtager 90 procent vand og 10 procent tørstof. Hvis man fodrer hesten med hø og kraftfoder, har disse et vandindhold på 12-16 procent. Derfor må du tilføre mere vand. Det kan gøres på to måder: Du kan give mere grovfoder eller tilføre vand til kraftfoderet.

Ved et indtag på ét kg hø producerer hesten 450 milliliter saliva, der er det samme som spyt. Ved et indtag på ét kg kraftfoder producerer hesten kun 250 milliliter saliva. Saliva er yderst vigtig for hestens fordøjelse. Det retter bl.a. op på pH-værdien, fortæller Peter Bedding.

Ætser tarmslimhinden

Når det gælder fodring og hest er to forhold særlig vigtige, ifølge Peter Bedding: - Ude i naturen spiser hesten hele tiden. Og hestens mavepumpe pumper mavesaften rundt hele tiden. Denne saft kan ætse tarmslimhinden og forårsage sår. Hvis du giver for meget tørt foder vil dette tage vand fra tarmslimhinden, noget som igen vil udsætte tarmslimhinden for syreangreb.

Tarmslimhinden har ingen mulighed for at rette op på situationen selv. Løsningen er at tilsætte kraftfoderet vand. Vandet har to funktioner; det retter op på pH-værdien og tyktarmens vandindhold. Hesten vil også udnytte foderet bedre.

Peter Bedding mener, at mange hestefolk undervurderer tyktarmens betydning for hestens ernæring.

Det vigtigste i fodringsmæssig sammenhæng er at sikre sig, at tyktarmen og tyktarmsmiljøet er i balance. Det er tyktarmsbakterierne der tilfører hesten 80 procent af dens ernæring, siger Peter Bedding, og henviser til flere internationale undersøgelser. Funktionsfoderet Equilibra er et resultat af Bedding’s forskning. Dette foders hovedopgave er at stimulere mikrobakterierne i tyktarmen.

Vævning, krybbebidning …

En del af symptomerne hos heste, som vævning, boksvandring og krybbebidning kan skyldes tarmproblemer. Hvis en dyrlæge ser disse uvaner, bør han eller hun bestille en endoskopi af hesten, siger Bedding.

En endiskopi indebærer, at en optisk lampe med kamera føres ned i mavesækken via næsen. Denne undersøgelse vil kunne afsløre eventuelle sår i mavesækken.

Vil ikke transportere vand

Hvis en 40 kilos sæk med kraftfoder skulle have et korrekt vandindhold, ville den, ifølge Bedding, veje omkring 200 kg.

Foderindustrien er ikke interesseret i at transportere mange kilo vand. Desuden ville det medføre et stort lagringsproblem, hvis der var for meget vand i foderet. Løsningen er derfor selv at tilføre kraftfoderet vand, inden man giver det til hestene, afslutter Bedding.

Olie i foderet for at tilføre ekstra fedt

Af: Ruth Bishop

Præcis hvor meget fedt har din hest behov for i sin fodring ?

Det er en af de her mærkelige ironier. Selvom vi kontrollerer fedtindholdet i vores egen mad, i foråret, når vi ikke længere kan skjule dellerne, ser vi samtidig på olie som noget godt i vores hestes foderplaner.

Selvfølgelig er andelen af fedt i vores diæter højere end i hestens foderplan. I England - landet der opfandt den friturestegte Mars Bar - er 60-70 % af diæten typisk fedt, og selv i mere kalorie-kontrollerende egne, kommer omkring en trediedel af energien fra fedt.

Hestens stofskifte er veludrustet til at anvende fedt eller olie.

Slutproduktet fra fiber-fordøjelsen i stortarmen er flygtige fedtsyrer (VFAs), som er fedt, blot med et andet navn. Så for de fleste heste, der æder mere end 50 % (af deres samlede foderindtag) grovfoder, er fedt - som VFAs - hovedkilden til energi.

Som jægere/samlere har mennesker tilpasset sig meget fedtholdige diæter, men hesten er planteæder, så rent fedt vil på naturlig vis kun indgå i det totale foderomsæt med ca. 2 %.

Hvis vi tilfører hestens foder olie, fordøjes det godt i tyndtarmen og når aldrig frem til stortarmen. Forskere har presset fedt-indtag til grænsen for at se, hvor meget en hest kan klare - og de har lykkedes at udfodre en tredjedel af hestens daglige energi-tilførsel som olie (lig med 1,5 kg).

Oliens popularitet stammer først og fremmest fra det faktum, at olie er kendt for at gøre hestens pels skinnende og flot. Dernæst er olie kendt som en kilde til energi - et alternativ til stivelse i foderplanen.

Men olie er ikke løsningen på alle stivelses-relaterede fodringsproblemer. Det er en koncentreret kilde til energi, der indeholder to til tre gange så meget energi som korn, hvilket betyder, at hvis den metaforiske tube svinefedt bliver udfodret til hesten, vil hesten tage på, medmindre den er i hård træning.

Så i foderplaner, hvor et lavere stivelsesindhold er påkrævet, vil en kombination af gode fibre og olie være en fornuftig løsning.

Ligesom det gør sig gældende for den menneskelige diæt, er det sådan, at jo mere vi lærer om, hvordan kroppen bruger fedt, jo bedre kan vi finjustere videnskaben om fedt-supplementer.

Olier er involveret i den generelle stofskifte-aktivitet, og nogle er aktive i immunforsvaret.

Nogle fedtstoffer er mere lig hinanden end andre, og det er derfor du hører trendy navne som Omega 3 og 6 - der er linolen og linolensyrer.

Disse er komponenter af fedtsyrer, som hesten ikke selv kan danne, og som derfor må tilføres via foderet.

Oliekilder:

* Soja- og hørfrøolier og græs supplerer alle med linolensyre, der anvendes i produktionen af hudens naturlige olier og derfor er bedst til at forbedre pelsglansen.

* Majsolie er en god kilde til linolensyre, og alle vegetabilske olier er lige gode til at tilføre energi.

* Fiskeolier (dog ikke fiskeleverolie) har et højt indhold af Omega 3 og 6 fedtsyrer, og er et godt tilskud til bekæmpelse af betændelsestilstande.

* Et ”glug” fra en flaske - den typiske måde at hælde olie i foderet på - kan veje alt fra 100-200 gram, men for at opnå effekt på pelsglansen behøves mindre end 100 gram.

Har godbidder ernæringsmæssig værdi ?

Af: Ruth Bishop

Ryttere udfodrer gerne saftfoder, såsom æbler og gulerødder, som belønning til deres heste - men bør disse godbidder udgøre en mere integreret del af hestens foderplan, spørger Horse & Hound ?

Hvor mennesker bør indtage fem stk. frugt og grønt om dagen, vil den typiske hest (der vejer omkring syv gange så meget) skulle have noget i retning af 40 stk.!

Heldigvis æder heste græs, der kan erstatte størsteparten af disse frugt/grønt-portioner, men opstaldede heste sætter stor pris på ekstra saftfoder.

Gulerødder og æbler er det der almindeligvis udfodres, men bananer er også populære verden over, ligesom andre bløde frugter, f.eks. bær, grapefrugt, pærer, blommer og abrikoser - og grøntsager som kålroer og majroer. Omfattende mængder af saftfoder blev sendt til OL i Athen, og den britiske, olympiske dressurhest; Active Walero er kendt for at have en særlig forkærlighed for pletfrie bananer.

Frugt og grøntsager er essentielt en våd og nærende spise, fuld af vand og sukker.

Serveret friske indeholder de omkring 90 % vand, så den ernæringsmæssige værdi findes altså i de sidste 10 % (tørstof) der, udover hovedsageligt sukker, også indeholder vitaminer og naturlige plante-antioxidanter - dog i relativt små mængder.

I dag ligger værdien hovedsageligt i saftigheden, men før i tiden var især gulerødder en fast bestanddel af hestens diæt. Mængder på 12-13 kg pr. dag var ikke ualmindeligt, og kan selvfølgelig stadigvæk udfodres den dag i dag.

Er frugt og grønt så værd at inkludere i hestens daglige fodring ? Svaret er et klart ja, hvis det er for at sikre at hesten nyder sin mad mere ved at tilføre smagsvariationer. I særdeleshed hvis hesten er kræsen, eller er gået fra foderet af andre årsager, f.eks. stævnestress.

Medmindre du udfodrer kilovis, skal du dog ikke regne med nævneværdig ernæringsmæssig betydning i foderplanen.

Spis dine grøntsager

* Husk at skære gulerødderne i mindre stykker for at undgå risikoen for kvælning.

* Sørg for at der absolut intet jord og skidt er aflejret på frugt og grøntsager.

* Få stykker frugt og grønt hver dag gør egentlig ikke nogen ernæringsmæssig forskel. En gulerod vejer 75-100 gram, men du skal udfodre 100 gulerødder eller æbler (8 kg) pr. dag for at tilføre hesten hvad der svarer til 1 kg havre.

* Bananer er energirige (men igen gør det ikke den store forskel, hvis du blot udfodrer en eller to om dagen) og indeholder store mængder Kalium.

* Kartofler var populære efter 2. Verdenskrig, da andre fodermidler var svære at få fat i, til de arbejdende heste eller i kogt tilstand til at få huld på hestene. Helt op til 20 kg blev udfodret pr. dag. Kartofler er faktisk ligesom våd byg - fuld af vand og stivelse - og der er i dag lettere måder at forøge hestens vægt på.