Peer Werner Vogel, en mand med evnen til at kommunikere med heste

Peer har altid haft med heste at gøre, siden at han var barn. Han har arbejdet på farme i USA, som cowboy og her var det, at han engang mødte den vilde mustang Cheyenne.

Mange havde forsøgt at ride hende til og alle havde måtte opgive. Peer fik lov til at få hende, hvis han kunne tæmme og ride hende.

Peer arbejdede intensivt med Cheyenne over lang tid og i starten var han tilfreds med, at Cheyenne bare ville give ham et øre og lytte efter, hvad han sagde og viste hende. Træningen var nænsom, langsom, men bestemt og udfra en filosofi om, at hesten selv skulle have lyst til kontakten og selv søge Peer, som floklederen. "Der må ALDRIG bruges vold eller magt mod hesten", siger Peer.

Cheyenne blev og er stadigt den eneste mustang i Norge. Peer har i Norge bygget en hel westernby oppe i de norske fjelde og der kommer mennesker langvejs fra for at opleve dette og at få deres heste trænet af Peer.

Derudover rejser Peer over hele verdenen for at træne heste og at holde clinic. Han har blandt andet arbejdet i USA, Schweiz og Tyskland og han er yderst velanset og efterspurgt, så vi er derfor meget glade for at kunne få ham til Danmark i oktober.

Kontakten mellem Peer og Danmark blev skabt, da Henning og Ann fra Mullerup ved Slagelse importerede mustanghingsten Traveler og mustanghoppen Chula. Henning og Anns drøm om mustanger, fik de første mustanger til Danmark og en hingst, det havde man ikke før ladet føre ud af USA. Peer har altid sagt, at hvis Cheyenne skal have føl, så kan det kun blive med en mustang. Traveler har dog endnu ikke haft Cheyenne på besøg i skrivende stund. Traveler har bedækket Chula, samt mine to hopper Fabienne og Luna, som de eneste i år. Se evt. www.laluna9.mono.net

Peer skriver på sin hjemmeside www.peerwernervogel.com om hans filosofi og fortæller hans og Cheyennes historie og om træning af heste. Han har blandt andet skrevet nedenstående, som jeg har oversat fra norsk.Citat:

"Heste lærer enormt hurtigt, men kun hvis de respekterer dig og forstår, hvad du mener. Denne form for respekt har ikke frygt i sig.

Har du, som vældigt mange andre har det, problemer med, at du og hesten ikke forstår hinanden?

Ignorerer hesten dig?

Forstår hesten ikke, hvad du vil og vil den ikke gøre, som du tror, at du beder den om?

Vil den ikke lade sig sko eller er den vanskelig at få op i traileren, eller er den nervøs for "alt"?

Er hesten bange for at bakke?"

Vi afholder clinic i Fredensborg, den 25. og 26. oktober 2008, hvor Peer vil undervise og hjælpe "problemejere" med heste, som "ikke bliver forstået". Det bliver en mindre clinic uden publikum for at sikre udbyttet bedst muligt. Der er få ledige pladser tilbage for deltagere med heste, men en del for deltagere uden heste. Se under aktivteter her på siden.

Det er vores ønske, at Peer fast vil vende tilbage til Danmark og afholde clinic et par gange om året og hvis interessen viser sig for det oftere. Natural Horsemanship er her for at blive og indsigten i adfærd og forståelse af vores rolle som flokleder, vil bringe langt større glæde til samværet mellem hest og rytter.

Hvem vil ikke gerne have en hest, som med ro, sikkerhed og tillid til dig, går til de udfordringer, som den stilles overfor?

JMC Quarter Horses

I anledning af JMC holder deres årlige Danish Cow & Quarter Horse Classic i næste uge, (Se westernkalender!) bringer vi reportagen og portrættet af JMC fra sidste års show, bragt i Western Journalens Maj nr.

Danish Cow & Quarter Horse Classic forløb i strålende solskin !

Igen i år var JMC Quarter Horses for 13 gang, rammen om det årlige startskud på den ”store” showsæson.

Jens og Marianne Christensen havde ovenikøbet fået en overordentlig flot vejraftale i stand, så det meste af lørdagen og hele søndagen forløb i det flotteste forårsvejr. Showet var for første gang et 3 pointed QH Show.

Det blev til et flot og som sædvanligt veltilrettelagt show, og alle sejl var sat til, for at folk kunne hygge sig om aftenen med helstegt pattegris fredag aften og super lækre bøffer om lørdagen.

Vi så rigtigt pæne præstationer i klasserne. Det lover godt for den kommende sæson.

Særdeles interessant, var det at se at Junior Reiningen, der pr. tradition består af dansk trænede heste i år havde fået et yderligere hak op ad på skalaen.

Rikke Madsen på BH og Jeanne Olsen på Miss Mega Pine må fremhæves med meget fine præstationer.

Ditte Poulsen var ikke helt i sædvanlig stil, men det må bestemt tilskrives den store tur til Manerbio ugen i forvejen. Det har uden tvivl været hårdt at være af sted så længe og intenst. komme hjem og træne videre og så skulle af sted igen.

Rikke Madsen var fredagens hit i Juniorreiningen med en score på 68,5 på sin 4 årige hingst Fast Draw Enterprise.

Også Torben Winkler var fremme på Smooth At The Bar, der nok fik sig lidt af et kulturchock da den skulle stoppe i Danmark efter at have været på toptunede Italienske baner.

Det var lidt forstemmende, at opleve den ikke så store deltagelse i år, men der er nok ikke nogen tvivl om at Sjællænderne er blevet trukket til Grevagården i Skövde weekenden d. 25.-28, hvor der er tilmeldt over 320 heste.

Til al held for JMC, havde de hyret 3 tyske dommere og som følge deraf, kunne man holde udgiftsniveauet lidt mere i ave.

Cuttingen var dog normalt besøgt og her oplevede vi en dejlig hjord med sortbrogede i den rigtige størrelse. De var som klonede og der blev vist pæn ridning både fredag og lørdag.

Om fredagen blev der brugt en hjord af Galloways, de var dog lidt sværere at holde styr på for rytterne.

Lidt hygge var der da også tid til - og Western Journalens ”Paparazi”, var ikke sen til, at benytte sig af muligheden for et billede af et par celebriteter:

Gert Mørck og Mogens Jensen (Foto: Western Journalen)

Fredag aften havde JMC sørget for spidstegt gris, salat og flødekartofler. Jeg skal lige hilse og sige at det var sublimt. 6 stjerner herfra.

Nu var der jo desværre ikke noget paintshow. De fleste af kendingene var der dog alligevel, men til fods.

Bl.a. Viggo og Annette Mortensen med hundehvalpe på armen til salg.

Man får jo abstinenser af at se på de små Aussiehvalpe.

Familien Christensen ved overrækkelsen af AQHA Highpointchampionater. Alle familie medlemmer fik hver især en bid af kagen, i flere tilfælde op til flere af slagsen. (Foto Western Journalen)

I middagspausen om søndagen, blev der delt High Point Championship Awards ud fra DKQHA og AQHA. Her var det utroligt spændende at se at JMC Quarter Horses var repræsenteret med awards i alle de dicipliner de dyrker. Hele familien endda. Resultatet af 16 års avlsarbejde gør sig gældende, men også en glødende seriøsitet omkring træning af både sig selv og andre.

JMC har opbygget det som mange går og drømmer om; et smukt og velindrettet westerncenter med alle faciliteter, en fremragende avl af quarterhorses og en dejlig sadel og udstyrsshop. At de så også kan stå på sådan et dag med op til flere udmærkelser hver, det viser at deres arbejde bærer frugt og at det duer.

Guldmedalje ved Europamesterskaberne i 2004.

JMC Dee Lucky Straw blev sidste år den foreløbige krone på JMC Quarter Horses avlsarbejde. Der hersker ingen tvivl om at Marianne Christensens hjerte banker for Halterheste. Hun showede i mange år deres hingst Readers Prevail med stor succes og det blev da også i 91 til en flot bronzemedalje 3 year old Stallions ved Euromesterskaberne i Tyskland.

Readers Prevail har opnået 96 All Around point og da hans far Par Reader var tilmeldt det tyske QH Futurity og incentive fund, deltog han i bl.a. Futurity trail og fik en 3 pl.

Som Jens fortalte, så lykkedes det dem faktisk i de mange år de showede Readers i Tyskland, at have så mange penge med hjem hver gang, at det betalte den overvældende majoritet af turen.

Det må siges at være en flot præstation!

JMC Dee Lucky Straw, avlet hos JMC Quarter Horses

Han er avlet hos Horst og Torsten Köhn på Palomino Farm ved Bremen, hvor Jens og Marianne købte ham i 1989 som åring.

Readers Prevail blev far til JMC Dee Lucky Straw ud af en hoppe ved navn: Little Impress Straw.

Ved Europamesterskaberne i Kreuth 2004, skulle Jens og Marianne så opleve den usigelige lykke, at se Dannebrog gå til tops for JMC Dee Lucky Straw imens tonerne af: ”Der er et yndigt land”, lød ud over højtalerne.

Det må være helt specielt, når man selv har avlet hesten. Man har selv troet på sin hingst og har udvalgt hoppen og - endelig var den i kassen!

Det er fantastisk!

Det må have været ulideligt under oplæsningen af placeringerne, først at have fået en 1. pl. hos den ene dommer og derefter en 2. pl. hos den anden. Der må bestemt have været flere nerver på end da de skulle ind i klassen. Man står altid som på nåle, når mulighederne begynder at snævre ind til sidst.

Det har med garanti ikke været anderledes for Jens og Marianne.

JMC Tahiti har scoret fine placeringer i både pleasure, trail og halter. (Foto Western Journalen)

Jens og Marianne købte gården i 1988. De havde i mange år forsøgt sig med avl og træning af Poloheste. Der var mange der var interesserede i at se polo, men det var ikke så ligetil at få danskerne til at tænde så meget på det, at de selv ville forsøge sig udi den ædle sport.

Nogle af de heste de havde fået hjem var argentinske poloheste og fra dem til Quarterheste, var springet ikke så stort.

Dvs. at de egentlig først havde tænkt sig at det skulle være paints pga. de mange skønne farvetegninger, men efter et besøg hos en af de eneste paintavlere dengang, Annette og Viggo mortensen, besluttede de sig til at vælge quarterhesten.

Viggo og Annette havde netop det år fået to solid colour føl, og som Jens udtrykte det: ” Nej at avle brogede føl, der så ikke er brogede alligevel, det kunne være ligemeget!”

Så valget faldt altså på Quarterhestene.

Med Readers, var de så godt hjulpne med et par år.

I 94 skete der så en ny udvikling i JMC`s historie. Ved et stævne i Tyskland kom de i snak med Walther Christ, der er en af hjørnestenene i tysk cutting. Walther fortalte at de hvert år tog til USA og deltog i den daværende Nations Cup i NCHA National Cutting Horse Association. Det forrige år havde 4 tyskere stillet op for Danmark og heste blev stillet til rådighed.

Jens og Marianne drog af sted og fik samlet et par flere og oplevelsen var et kapitel for sig selv. For Jens der stadig havde det actionprægede polospil i årene, var cuttingen svaret på hans drømme.

Denne diciplin bød ham virkelig, hvad han havde søgt. Her kunne quarterhesten vise hvad den duede til.

I 95 deltog Jens og Marianne i et stort kvægstævne i Koblenz i Tyskland og Jens fik også her stillet en hest til rådighed, som han vandt Rookie klassen på.

Nu blev det alvor for Jens. Han måtte have en Cuttinghest og 95 blev året, hvor han han på Ebony Cool vandt DM i cutting. Det fortsatte han så med, år efter år.

På et tidspunkt fik de nys om en hoppe Annis Mucho, der stod hos Volker Laves.

De tog ned og kiggede på den og faldt for den øjeblikkelig. Også den blev showet med stor succes, men den er nu solgt til Bent Holm, som er begyndt virkelig at trænge ind i cuttingens mysterier og klarede at blive Danmarksmester i cutting 2004.

Sidst i 90`erne blev det til nok en cuttinghest; RSK Merry der blev købt i Schwanewede på Flachberg Ranch.

Nu var Jens efterhånden blevet en kapacitet i diciplinen og med en hest i denne kaliber, blev der taget masser af trofæer hjem, samt den stadige strøm af Danmarksmesterskaber.

I mellemtiden, var en ny stjerne fra JMC dynastiet dukket op på scenen. Nemlig den yngste datter Carola. Carola har i de senere år, gjort sig fantastisk flot på hesten Prevails Royal Step, der i sin tid blev givet til Prinsesse Alexandra i bryllupsgave.

Hesten er kommet tilbage i JMC´s eje og Carola shower den i både Pleasure, Western Horsemanship, Halter, Showmanship At Halter, Trail og Hunter under Saddle og cutting. Det har resulteret i adskillige All Around Championships, Danmarksmesterskaber og Kvalifikationer til deltagelse i AQHA Youth World Cup, hvor hun har været med i 2004.

Sidste gang var det med mor Marianne som træner for landsholdet og netop her møder vi endnu en af JMC´s store succes`er; Mariannes succes som træner.

Marianne har trænet flere rigtigt gode youthryttere, og hun blev flerstemmigt valgt som landstræner og tog med youthlandsholdet til Australien sidste år.

Trine Søeberg og Anita Baagøe er begge ”vokset” op på JMC i Mariannes kyndige vejledning og de er bestemt lige så succesrige som Carola. Trine på en JMC hest.

Anita arbejder nu hos Joe Hayes i Gainesville, det heldige asen og med den basis hun har haft med hjemmefra, bliver hun garanteret ”forfærdelig” at få hjem til de hjemlige strande.

De seneste år er også Jens og Mariannes mellemste datter dukket op på scenen.

Med en smuk vallak JMC Tahiti ligeledes efter Readers Prevail fejrer hun gode resultater i trail, Pleasure og Halter.

På JMC, står nu også de spændende hingste af henv. Working Cowhorse og Reininglinier, nemlig Broadway Tivio og Rubens Dot Poco. Begge heste bliver showet og er indgået i JMC`s avl og som de selv skriver på deres hjemmeside; ”Vores avl dækker nu alle discipliner”!

Også på det organisatoriske har familien Christensen gjort sig gældende og ”aftjent deres værnepligt”.

Marianne har i 2 længere årrækker siddet som formand for DKQHA. Det gør man ikke uden at redde sig nogle ar på sjælen.

Foreningsliv i dansk westernridning har været en hård rejse, og for de der har taget teten, har det været øretævernes holdeplads. Man bliver hverken populær eller vellidt af at sidde på sådan en plads.

Heldigvis ser det ud til at ”skuden” efterhånden er ved at være manøvreret ind på mere smult vande, men man skal forstå, at der skal stærke folk til for at holde den sejlende, så længe man stadig befinder sig i en pionerperiode.

Det er ikke nemt at blive enige om fortiden. Den er sket, men alle ser ud til at kunne gøre noget positivt for fremtiden og det kan vi alle bruge til noget.

Men uden bl.a. Jens og Marianne havde der ikke været nogen fremtid for dansk Westernridning

JMC Quarter Horses

I anledning af JMC holder deres årlige Danish Cow & Quarter Horse Classic i næste uge, (Se westernkalender!) bringer vi reportagen og portrættet af JMC fra sidste års show, bragt i Western Journalens Maj nr.

Danish Cow & Quarter Horse Classic forløb i strålende solskin !

Igen i år var JMC Quarter Horses for 13 gang, rammen om det årlige startskud på den ”store” showsæson.

Jens og Marianne Christensen havde ovenikøbet fået en overordentlig flot vejraftale i stand, så det meste af lørdagen og hele søndagen forløb i det flotteste forårsvejr. Showet var for første gang et 3 pointed QH Show.

Det blev til et flot og som sædvanligt veltilrettelagt show, og alle sejl var sat til, for at folk kunne hygge sig om aftenen med helstegt pattegris fredag aften og super lækre bøffer om lørdagen.

Vi så rigtigt pæne præstationer i klasserne. Det lover godt for den kommende sæson.

Særdeles interessant, var det at se at Junior Reiningen, der pr. tradition består af dansk trænede heste i år havde fået et yderligere hak op ad på skalaen.

Rikke Madsen på BH og Jeanne Olsen på Miss Mega Pine må fremhæves med meget fine præstationer.

Ditte Poulsen var ikke helt i sædvanlig stil, men det må bestemt tilskrives den store tur til Manerbio ugen i forvejen. Det har uden tvivl været hårdt at være af sted så længe og intenst. komme hjem og træne videre og så skulle af sted igen.

Rikke Madsen var fredagens hit i Juniorreiningen med en score på 68,5 på sin 4 årige hingst Fast Draw Enterprise.

Også Torben Winkler var fremme på Smooth At The Bar, der nok fik sig lidt af et kulturchock da den skulle stoppe i Danmark efter at have været på toptunede Italienske baner.

Det var lidt forstemmende, at opleve den ikke så store deltagelse i år, men der er nok ikke nogen tvivl om at Sjællænderne er blevet trukket til Grevagården i Skövde weekenden d. 25.-28, hvor der er tilmeldt over 320 heste.

Til al held for JMC, havde de hyret 3 tyske dommere og som følge deraf, kunne man holde udgiftsniveauet lidt mere i ave.

Cuttingen var dog normalt besøgt og her oplevede vi en dejlig hjord med sortbrogede i den rigtige størrelse. De var som klonede og der blev vist pæn ridning både fredag og lørdag.

Om fredagen blev der brugt en hjord af Galloways, de var dog lidt sværere at holde styr på for rytterne.

Lidt hygge var der da også tid til - og Western Journalens ”Paparazi”, var ikke sen til, at benytte sig af muligheden for et billede af et par celebriteter:

Gert Mørck og Mogens Jensen (Foto: Western Journalen)

Fredag aften havde JMC sørget for spidstegt gris, salat og flødekartofler. Jeg skal lige hilse og sige at det var sublimt. 6 stjerner herfra.

Nu var der jo desværre ikke noget paintshow. De fleste af kendingene var der dog alligevel, men til fods.

Bl.a. Viggo og Annette Mortensen med hundehvalpe på armen til salg.

Man får jo abstinenser af at se på de små Aussiehvalpe.

Familien Christensen ved overrækkelsen af AQHA Highpointchampionater. Alle familie medlemmer fik hver især en bid af kagen, i flere tilfælde op til flere af slagsen. (Foto Western Journalen)

I middagspausen om søndagen, blev der delt High Point Championship Awards ud fra DKQHA og AQHA. Her var det utroligt spændende at se at JMC Quarter Horses var repræsenteret med awards i alle de dicipliner de dyrker. Hele familien endda. Resultatet af 16 års avlsarbejde gør sig gældende, men også en glødende seriøsitet omkring træning af både sig selv og andre.

JMC har opbygget det som mange går og drømmer om; et smukt og velindrettet westerncenter med alle faciliteter, en fremragende avl af quarterhorses og en dejlig sadel og udstyrsshop. At de så også kan stå på sådan et dag med op til flere udmærkelser hver, det viser at deres arbejde bærer frugt og at det duer.

Guldmedalje ved Europamesterskaberne i 2004.

JMC Dee Lucky Straw blev sidste år den foreløbige krone på JMC Quarter Horses avlsarbejde. Der hersker ingen tvivl om at Marianne Christensens hjerte banker for Halterheste. Hun showede i mange år deres hingst Readers Prevail med stor succes og det blev da også i 91 til en flot bronzemedalje 3 year old Stallions ved Euromesterskaberne i Tyskland.

Readers Prevail har opnået 96 All Around point og da hans far Par Reader var tilmeldt det tyske QH Futurity og incentive fund, deltog han i bl.a. Futurity trail og fik en 3 pl.

Som Jens fortalte, så lykkedes det dem faktisk i de mange år de showede Readers i Tyskland, at have så mange penge med hjem hver gang, at det betalte den overvældende majoritet af turen.

Det må siges at være en flot præstation!

JMC Dee Lucky Straw, avlet hos JMC Quarter Horses

Han er avlet hos Horst og Torsten Köhn på Palomino Farm ved Bremen, hvor Jens og Marianne købte ham i 1989 som åring.

Readers Prevail blev far til JMC Dee Lucky Straw ud af en hoppe ved navn: Little Impress Straw.

Ved Europamesterskaberne i Kreuth 2004, skulle Jens og Marianne så opleve den usigelige lykke, at se Dannebrog gå til tops for JMC Dee Lucky Straw imens tonerne af: ”Der er et yndigt land”, lød ud over højtalerne.

Det må være helt specielt, når man selv har avlet hesten. Man har selv troet på sin hingst og har udvalgt hoppen og - endelig var den i kassen!

Det er fantastisk!

Det må have været ulideligt under oplæsningen af placeringerne, først at have fået en 1. pl. hos den ene dommer og derefter en 2. pl. hos den anden. Der må bestemt have været flere nerver på end da de skulle ind i klassen. Man står altid som på nåle, når mulighederne begynder at snævre ind til sidst.

Det har med garanti ikke været anderledes for Jens og Marianne.

JMC Tahiti har scoret fine placeringer i både pleasure, trail og halter. (Foto Western Journalen)

Jens og Marianne købte gården i 1988. De havde i mange år forsøgt sig med avl og træning af Poloheste. Der var mange der var interesserede i at se polo, men det var ikke så ligetil at få danskerne til at tænde så meget på det, at de selv ville forsøge sig udi den ædle sport.

Nogle af de heste de havde fået hjem var argentinske poloheste og fra dem til Quarterheste, var springet ikke så stort.

Dvs. at de egentlig først havde tænkt sig at det skulle være paints pga. de mange skønne farvetegninger, men efter et besøg hos en af de eneste paintavlere dengang, Annette og Viggo mortensen, besluttede de sig til at vælge quarterhesten.

Viggo og Annette havde netop det år fået to solid colour føl, og som Jens udtrykte det: ” Nej at avle brogede føl, der så ikke er brogede alligevel, det kunne være ligemeget!”

Så valget faldt altså på Quarterhestene.

Med Readers, var de så godt hjulpne med et par år.

I 94 skete der så en ny udvikling i JMC`s historie. Ved et stævne i Tyskland kom de i snak med Walther Christ, der er en af hjørnestenene i tysk cutting. Walther fortalte at de hvert år tog til USA og deltog i den daværende Nations Cup i NCHA National Cutting Horse Association. Det forrige år havde 4 tyskere stillet op for Danmark og heste blev stillet til rådighed.

Jens og Marianne drog af sted og fik samlet et par flere og oplevelsen var et kapitel for sig selv. For Jens der stadig havde det actionprægede polospil i årene, var cuttingen svaret på hans drømme.

Denne diciplin bød ham virkelig, hvad han havde søgt. Her kunne quarterhesten vise hvad den duede til.

I 95 deltog Jens og Marianne i et stort kvægstævne i Koblenz i Tyskland og Jens fik også her stillet en hest til rådighed, som han vandt Rookie klassen på.

Nu blev det alvor for Jens. Han måtte have en Cuttinghest og 95 blev året, hvor han han på Ebony Cool vandt DM i cutting. Det fortsatte han så med, år efter år.

På et tidspunkt fik de nys om en hoppe Annis Mucho, der stod hos Volker Laves.

De tog ned og kiggede på den og faldt for den øjeblikkelig. Også den blev showet med stor succes, men den er nu solgt til Bent Holm, som er begyndt virkelig at trænge ind i cuttingens mysterier og klarede at blive Danmarksmester i cutting 2004.

Sidst i 90`erne blev det til nok en cuttinghest; RSK Merry der blev købt i Schwanewede på Flachberg Ranch.

Nu var Jens efterhånden blevet en kapacitet i diciplinen og med en hest i denne kaliber, blev der taget masser af trofæer hjem, samt den stadige strøm af Danmarksmesterskaber.

I mellemtiden, var en ny stjerne fra JMC dynastiet dukket op på scenen. Nemlig den yngste datter Carola. Carola har i de senere år, gjort sig fantastisk flot på hesten Prevails Royal Step, der i sin tid blev givet til Prinsesse Alexandra i bryllupsgave.

Hesten er kommet tilbage i JMC´s eje og Carola shower den i både Pleasure, Western Horsemanship, Halter, Showmanship At Halter, Trail og Hunter under Saddle og cutting. Det har resulteret i adskillige All Around Championships, Danmarksmesterskaber og Kvalifikationer til deltagelse i AQHA Youth World Cup, hvor hun har været med i 2004.

Sidste gang var det med mor Marianne som træner for landsholdet og netop her møder vi endnu en af JMC´s store succes`er; Mariannes succes som træner.

Marianne har trænet flere rigtigt gode youthryttere, og hun blev flerstemmigt valgt som landstræner og tog med youthlandsholdet til Australien sidste år.

Trine Søeberg og Anita Baagøe er begge ”vokset” op på JMC i Mariannes kyndige vejledning og de er bestemt lige så succesrige som Carola. Trine på en JMC hest.

Anita arbejder nu hos Joe Hayes i Gainesville, det heldige asen og med den basis hun har haft med hjemmefra, bliver hun garanteret ”forfærdelig” at få hjem til de hjemlige strande.

De seneste år er også Jens og Mariannes mellemste datter dukket op på scenen.

Med en smuk vallak JMC Tahiti ligeledes efter Readers Prevail fejrer hun gode resultater i trail, Pleasure og Halter.

På JMC, står nu også de spændende hingste af henv. Working Cowhorse og Reininglinier, nemlig Broadway Tivio og Rubens Dot Poco. Begge heste bliver showet og er indgået i JMC`s avl og som de selv skriver på deres hjemmeside; ”Vores avl dækker nu alle discipliner”!

Også på det organisatoriske har familien Christensen gjort sig gældende og ”aftjent deres værnepligt”.

Marianne har i 2 længere årrækker siddet som formand for DKQHA. Det gør man ikke uden at redde sig nogle ar på sjælen.

Foreningsliv i dansk westernridning har været en hård rejse, og for de der har taget teten, har det været øretævernes holdeplads. Man bliver hverken populær eller vellidt af at sidde på sådan en plads.

Heldigvis ser det ud til at ”skuden” efterhånden er ved at være manøvreret ind på mere smult vande, men man skal forstå, at der skal stærke folk til for at holde den sejlende, så længe man stadig befinder sig i en pionerperiode.

Det er ikke nemt at blive enige om fortiden. Den er sket, men alle ser ud til at kunne gøre noget positivt for fremtiden og det kan vi alle bruge til noget.

Men uden bl.a. Jens og Marianne havde der ikke været nogen fremtid for dansk Westernridning

Mia Haugsted = Dygtighed, Talent, Flid og Elegance

Mia Haugsted har i år slået sit navn fast som en af de store kommende amatørrytterstjerner der vil lyse på himmelen.

Ikke bare ser hun blændede godt ud på en hest, men hun brænder i den grad igennem som performer og har den sjældne evne, at kunne få en hest , til at vise sig fra sin bedste side.

Mia Haugsted hedder hun. Vi har set hende nu i 2-3 år, på den meget smukke haflingervallak Stentor.

En supertalentfuld og meget veltrænet hest med nogle rammer, der virkelig viser at en quarter eller paint ikke nødvendigvis er buddet på en god westernhest. Her har vi beviset igen; en haflinger kan gøre jobbet rigtigt godt, hvis man er flittig og finder den rette. De er alsidige, velmusklede og gode at træne.

Mia på sin dygtige haflingervallak Stentor, der i den grad har udviklet sig til en lille superhest, som lægger sig foran nogle af vore bedste pleasure heste herhjemme. Foto CMN - Western Journalen

Mia fortæller om Stentor:

”Stentor og jeg har en lang historie bag os. Men i korte træk: Vi mødte hinanden da Stentor var ca. 2 md. gammel, da han er hjemme-avl fra mormor og morfar.

Tilred ham for min mormor i foråret 2001, for senere at skulle hjælpe hende med at sælge ham. Det gik ikke som forventet. Han stjal mit hjerte! Og ikke nogle af købernes...

Jeg købte ham derfor i september 2001, og vi flyttede begge ind på Albertslund Rideklub.- Ene westernrytter imod 100 dressurryttere- Hjælp!

Vi flyttede derfor derfra efter et år, og landede hos Jette Nimand på Stenlillevej. Her tilbragte vi også et år, hvor vi lærte en masse. Da Jette flyttede til Nødebo havde vi desværre ikke mulighed for at flytte med, så nu er vi installeret hos John og Majanita, der bor lidt længere nede af vejen.

Her har vi stået siden første september 2003, og vi trives utrolig godt.

Det var livshistorien PT, men den bliver jo udbygget for hver dag der går...

Og vinderen er:.......Mia Haugsted!

Igen og igen gjalder Mias navn ud over højtaleranlægget.

Ud over at ride Stentor rider jeg diverse andre heste i stalden, da jeg mener at hestene er de bedste læremestre.

Jeg får ingen fast undervisning, men prøver så vidt muligt økonomisk at deltage i clinics. Det er bare ikke så tit der bliver holdt pleasureclinics og det er nu min største passion indenfor western.

For os andre ser det ud som om Mia også er en eksemplarisk storesøster. Skal man dømme udfra lillesøsters afslappede holdning, er hun vist enig. Foto: Western Journalen

Mia Haugsted er et meget aktivt medlem af DLWR`s bestyrelse og formanden Claus Jørgensen har stor ros til hendes ildhu og store arbejde. Mia elsker at være i midten af, hvad der sker på den stærkt ekspanderende westernscene, så mon ikke vi snart ser hende på en bestyrelsespost i et af de store forbund?

Reining er ikke yndlingsdisciplinen, men den kom med på ”Real Deal” alligevel, for at erhverve all around Championshippet, hvilket lykkedes uden problemer. Foto: Western Journalen

Western Journalen fulgte Mia meget nøje ved både Real Deal showet på Tuse Creek Ranch og ved DM i Vejle. Man må sige at der ikke er meget plads på første pladserne når hun og Stentor deltager. Ved begge shows startede Mia i både Open og Youth klasser hun fik kun een 2 plads med hjem begge gange, resten var 1.pladser.

5 Guldmedaljer blev det til ved DM i Vejle, en fantastisk præstation. Men 2. pladsen i Open Pleasure er bestemt også en af de store.

Dommerne var så fantastisk imponeret over den smukke haflinger og var overbeviste om at sådan en måtte da koste en formue.

Tja det kunne være at Stentor kunne exporteres til USA og gøre sig i Haflingerforbundet derovre, hvor der bestemt bliver redet meget western i deres avlsforbund.

Mia udtaler:

”I alt er jeg meget tilfreds, og er glad for at afslutte vores Youth-karriere med så flotte resultater”.

Mia på Jesper Aahrenstrups hingst Play Time North. De er vidst kommet godt i gang

Som det sidste nye kan fortælles at Mia skal ride sin kærestes hest Play Time North. Det bliver Mia der skal showe ham i showsæssonnen 2006. At dømme ud fra ovenstående billede, er de 2 allerede godt på bølgelængde.

”Vi skal starte vores første stævne den 20 november på Alhambra, og det ser jeg meget frem til.”

Vi glæder os usigeligt til at se hvad de to kan udrette og ønsker parret og ”Play” al mulig held og lykke for 2006.

Artiklen er tidligere bragt i Western Journalen

Mia Haugsted = Dygtighed, Talent, Flid og Elegance

Mia Haugsted har i år slået sit navn fast som en af de store kommende amatørrytterstjerner der vil lyse på himmelen.

Ikke bare ser hun blændede godt ud på en hest, men hun brænder i den grad igennem som performer og har den sjældne evne, at kunne få en hest , til at vise sig fra sin bedste side.

Mia Haugsted hedder hun. Vi har set hende nu i 2-3 år, på den meget smukke haflingervallak Stentor.

En supertalentfuld og meget veltrænet hest med nogle rammer, der virkelig viser at en quarter eller paint ikke nødvendigvis er buddet på en god westernhest. Her har vi beviset igen; en haflinger kan gøre jobbet rigtigt godt, hvis man er flittig og finder den rette. De er alsidige, velmusklede og gode at træne.

Mia på sin dygtige haflingervallak Stentor, der i den grad har udviklet sig til en lille superhest, som lægger sig foran nogle af vore bedste pleasure heste herhjemme. Foto CMN - Western Journalen

Mia fortæller om Stentor:

”Stentor og jeg har en lang historie bag os. Men i korte træk: Vi mødte hinanden da Stentor var ca. 2 md. gammel, da han er hjemme-avl fra mormor og morfar.

Tilred ham for min mormor i foråret 2001, for senere at skulle hjælpe hende med at sælge ham. Det gik ikke som forventet. Han stjal mit hjerte! Og ikke nogle af købernes...

Jeg købte ham derfor i september 2001, og vi flyttede begge ind på Albertslund Rideklub.- Ene westernrytter imod 100 dressurryttere- Hjælp!

Vi flyttede derfor derfra efter et år, og landede hos Jette Nimand på Stenlillevej. Her tilbragte vi også et år, hvor vi lærte en masse. Da Jette flyttede til Nødebo havde vi desværre ikke mulighed for at flytte med, så nu er vi installeret hos John og Majanita, der bor lidt længere nede af vejen.

Her har vi stået siden første september 2003, og vi trives utrolig godt.

Det var livshistorien PT, men den bliver jo udbygget for hver dag der går...

Og vinderen er:.......Mia Haugsted!

Igen og igen gjalder Mias navn ud over højtaleranlægget.

Ud over at ride Stentor rider jeg diverse andre heste i stalden, da jeg mener at hestene er de bedste læremestre.

Jeg får ingen fast undervisning, men prøver så vidt muligt økonomisk at deltage i clinics. Det er bare ikke så tit der bliver holdt pleasureclinics og det er nu min største passion indenfor western.

For os andre ser det ud som om Mia også er en eksemplarisk storesøster. Skal man dømme udfra lillesøsters afslappede holdning, er hun vist enig. Foto: Western Journalen

Mia Haugsted er et meget aktivt medlem af DLWR`s bestyrelse og formanden Claus Jørgensen har stor ros til hendes ildhu og store arbejde. Mia elsker at være i midten af, hvad der sker på den stærkt ekspanderende westernscene, så mon ikke vi snart ser hende på en bestyrelsespost i et af de store forbund?

Reining er ikke yndlingsdisciplinen, men den kom med på ”Real Deal” alligevel, for at erhverve all around Championshippet, hvilket lykkedes uden problemer. Foto: Western Journalen

Western Journalen fulgte Mia meget nøje ved både Real Deal showet på Tuse Creek Ranch og ved DM i Vejle. Man må sige at der ikke er meget plads på første pladserne når hun og Stentor deltager. Ved begge shows startede Mia i både Open og Youth klasser hun fik kun een 2 plads med hjem begge gange, resten var 1.pladser.

5 Guldmedaljer blev det til ved DM i Vejle, en fantastisk præstation. Men 2. pladsen i Open Pleasure er bestemt også en af de store.

Dommerne var så fantastisk imponeret over den smukke haflinger og var overbeviste om at sådan en måtte da koste en formue.

Tja det kunne være at Stentor kunne exporteres til USA og gøre sig i Haflingerforbundet derovre, hvor der bestemt bliver redet meget western i deres avlsforbund.

Mia udtaler:

”I alt er jeg meget tilfreds, og er glad for at afslutte vores Youth-karriere med så flotte resultater”.

Mia på Jesper Aahrenstrups hingst Play Time North. De er vidst kommet godt i gang

Som det sidste nye kan fortælles at Mia skal ride sin kærestes hest Play Time North. Det bliver Mia der skal showe ham i showsæssonnen 2006. At dømme ud fra ovenstående billede, er de 2 allerede godt på bølgelængde.

”Vi skal starte vores første stævne den 20 november på Alhambra, og det ser jeg meget frem til.”

Vi glæder os usigeligt til at se hvad de to kan udrette og ønsker parret og ”Play” al mulig held og lykke for 2006.

Artiklen er tidligere bragt i Western Journalen

Hvem er Clinton Anderson?

Clinton Anderson er født og opvokset i Australien.

Hans familien lagde mærke til, at han i en alder af 6 år, havde en naturlig evne til, at omgås heste. De støttede ham i hans interesse, ved at købe en hest da han fyldte 9. Clinton begyndte at deltage i horsemanship clinics som 12 årig.

Som 13 årig startede han, med at dyrke Polo og blev udvalgt til, at deltage på det nationale hold for hans stat.

Clinton kom i lære på fuld tid, som 15 årig, hos Gordon McKinlay i Rockhampton, Queensland, som var en kendt træner, der også afholdte mange clinics rundt omkring. I løbet af de næste par år hos Gordon, startede og trænede han over 600 heste, med Gordons hjælp.

Som 17 årig, gik rejsen videre til Ian Francis, en Australsk, kendt træner bosiddende i Gympie, Queensland. Der arbejdede Clinton i et år.

Med den megen erfaring i bagagen, fra begge læremestre, blev grundpillen dannet, til opstarten af Clintons egen virksomhed.

Han trænede heste og gav clinics rundt omkring, indtil han rejse til USA i 1996, for et kort ophold hos Al Dunning, som har vundet en del AQHA World Championships.

Clinton mødte der sin kone Beth. De blev gift og rejste tilbage til Australien, hvor han fortsatte som træner. På dette tidspunkt begyndte Clinton, at deltage i Reining og blev placeret som nr. 3, i 1997 Australian National Reining Futurity. Clinton vandt den 1. go-around og placerede sig som nr. 3 i finalen, med kun 1 point fra de 3 bedste.

I oktober 1997 rejste Beth og Clinton tilbage til USA for at slå sig ned der, permanent. Han begyndte at træne heste for andre, turnere rundt i landet og gav clinics.

I april 2001 var Clinton den første hestetræner, der deltog i ugentlige TV programmer omhandlende hestetræning. Han brugte utrænede heste til at demonstrere div. emner omkring håndtering og træning, som mange voldte mange seere problemer. Programmet blev hurtigt populært.

September 2001 blev opstarten på Clinton og Beth træningscenter, Wahl Equestrian Center i Sterling, Illinois.

Clinics, træningsvideoer, TV udsendelser blev lavet fra deres ejendom. Clinton arbejder hårdt på at uddanne hesteejere til, at have en sikker og udbytterig omgang med deres heste. Hans træningsmetoder er nemt forstålige og bygger på, at hjælpe ejerne til at opnå de resultater de nu måtte ønske sig.

Kort efter julen 2004 flyttede familien Anderson til deres nuværende domicil, Belle Center i Ohio.

Clinton Anderson vinder for anden gang ”Consecutive Road To The Horse Championship”.

Konkurrencen går ud på, at hver deltager trækker lod om en rå og utrænet hest og skal I løbet af 2 dage (ca. 3 timer i alt) tilride og ride et forudbestemt program samt et fri program. Clinton Anderson vandt denne event i 2003, og igen i 2005.

Murfreesboro, TN – dannede rammen for en hård konkurrence med udfordrende heste, samt 5000 tilskuere der fyldte godt op I ”The Tennessee Miller Coliseum, d. 5. og 6. marts 2005. Alle elskede de hvert et øjeblik af det magi der udspillede sig.

Deltageren var Clinton Anderson, Craig Camerone og Van Hargis. Hver af de 3 mænd, fik tildelt en total rå og utrænet hest. De arbejdede hårdt for, at opnå hver deres sejr ved, at bruge alt hvad de havde i sig, og viste derved publikum hvad de evnede.

Vinderen blev Clinton Anderson. Dommer Cherry Hill, en velkendt ”horsewoman” og skribent utalte sig, ”Konkurrencen var et tæt løb mellem deltagerne og en lærerig oplevelse, ikke kun for hestene, som blev trænet men også for alle publikummerne, der så på, og som måske havde en hest derhjemme.

Clintons hest var en udfordring og han arbejdede hvert eneste minut, ofte med flere ting af gange. Clinton selv fortæller, ”da jeg skulle arbejde på langsiden og på forhindringsbanen, havde jeg overhovedet ingen fornemmelse, af hvad der ville ske. Der kunne være sket det, at hesten var blevet fuldstændigt usamarbejdsvillig, som det var sket tidligere men det gik jo godt.”

Han viste hvordan han skulle bruge hans tid, og sin energi rigtigt og brugte sine evner fuldt ud, til sin og hestens fordel.

Anderson var meget tilfreds med resultatet, og muligheden for at viderebringe en check, som han selv havde sat på højkant, til ”North American Riding for Handicappede”. De modtager $ 10.000.

”Niveauet i år var højt, hestene var en udfordring og publikum fantastiske”, udtalte Anderson. ”Som den forsvarende vinder, må man arbejde ekstra hårdt. Det er kun naturligt at ville se sidste års vinder blive slået.”

Bøjeøvelser fra jorden og i sadlen sikrede Clinton, at han ville være i stand til at bestemme retningen på forhindringsbanen

Hoppen som Clinton trak, var nem at udpege som værende den mest dominante hest i flokken. Clinton bruger her, “the approach and retreat metoden”.

Hun bukkede, lagde på ørerne, sparkede og skubbede - og så kaldte Clinton hende endda “Precios” (lille skat), - ikke uden ironi denne mand

En bladblæser blev hurtigt til et træningsredskab for Clinton

Craig Cameron, Clinton and Van Hargis. 3 mænd, der gav alt hvad de havde i sig.

Clinton og hans kone Beth. Inden konkurrencen begyndt, satte Clinton $10,000 på højkant. Vinderen af konkurrencen skulle vælge et velgørende formål hvor pengene skulle bruges. Da Clinton med meget succes, kunne beholde sin titel, valgte han ”American Riding for handicappede”, som så fik overrakt checken da det hele var overstået.

Hvem er Clinton Anderson?

Clinton Anderson er født og opvokset i Australien.

Hans familien lagde mærke til, at han i en alder af 6 år, havde en naturlig evne til, at omgås heste. De støttede ham i hans interesse, ved at købe en hest da han fyldte 9. Clinton begyndte at deltage i horsemanship clinics som 12 årig.

Som 13 årig startede han, med at dyrke Polo og blev udvalgt til, at deltage på det nationale hold for hans stat.

Clinton kom i lære på fuld tid, som 15 årig, hos Gordon McKinlay i Rockhampton, Queensland, som var en kendt træner, der også afholdte mange clinics rundt omkring. I løbet af de næste par år hos Gordon, startede og trænede han over 600 heste, med Gordons hjælp.

Som 17 årig, gik rejsen videre til Ian Francis, en Australsk, kendt træner bosiddende i Gympie, Queensland. Der arbejdede Clinton i et år.

Med den megen erfaring i bagagen, fra begge læremestre, blev grundpillen dannet, til opstarten af Clintons egen virksomhed.

Han trænede heste og gav clinics rundt omkring, indtil han rejse til USA i 1996, for et kort ophold hos Al Dunning, som har vundet en del AQHA World Championships.

Clinton mødte der sin kone Beth. De blev gift og rejste tilbage til Australien, hvor han fortsatte som træner. På dette tidspunkt begyndte Clinton, at deltage i Reining og blev placeret som nr. 3, i 1997 Australian National Reining Futurity. Clinton vandt den 1. go-around og placerede sig som nr. 3 i finalen, med kun 1 point fra de 3 bedste.

I oktober 1997 rejste Beth og Clinton tilbage til USA for at slå sig ned der, permanent. Han begyndte at træne heste for andre, turnere rundt i landet og gav clinics.

I april 2001 var Clinton den første hestetræner, der deltog i ugentlige TV programmer omhandlende hestetræning. Han brugte utrænede heste til at demonstrere div. emner omkring håndtering og træning, som mange voldte mange seere problemer. Programmet blev hurtigt populært.

September 2001 blev opstarten på Clinton og Beth træningscenter, Wahl Equestrian Center i Sterling, Illinois.

Clinics, træningsvideoer, TV udsendelser blev lavet fra deres ejendom. Clinton arbejder hårdt på at uddanne hesteejere til, at have en sikker og udbytterig omgang med deres heste. Hans træningsmetoder er nemt forstålige og bygger på, at hjælpe ejerne til at opnå de resultater de nu måtte ønske sig.

Kort efter julen 2004 flyttede familien Anderson til deres nuværende domicil, Belle Center i Ohio.

Clinton Anderson vinder for anden gang ”Consecutive Road To The Horse Championship”.

Konkurrencen går ud på, at hver deltager trækker lod om en rå og utrænet hest og skal I løbet af 2 dage (ca. 3 timer i alt) tilride og ride et forudbestemt program samt et fri program. Clinton Anderson vandt denne event i 2003, og igen i 2005.

Murfreesboro, TN – dannede rammen for en hård konkurrence med udfordrende heste, samt 5000 tilskuere der fyldte godt op I ”The Tennessee Miller Coliseum, d. 5. og 6. marts 2005. Alle elskede de hvert et øjeblik af det magi der udspillede sig.

Deltageren var Clinton Anderson, Craig Camerone og Van Hargis. Hver af de 3 mænd, fik tildelt en total rå og utrænet hest. De arbejdede hårdt for, at opnå hver deres sejr ved, at bruge alt hvad de havde i sig, og viste derved publikum hvad de evnede.

Vinderen blev Clinton Anderson. Dommer Cherry Hill, en velkendt ”horsewoman” og skribent utalte sig, ”Konkurrencen var et tæt løb mellem deltagerne og en lærerig oplevelse, ikke kun for hestene, som blev trænet men også for alle publikummerne, der så på, og som måske havde en hest derhjemme.

Clintons hest var en udfordring og han arbejdede hvert eneste minut, ofte med flere ting af gange. Clinton selv fortæller, ”da jeg skulle arbejde på langsiden og på forhindringsbanen, havde jeg overhovedet ingen fornemmelse, af hvad der ville ske. Der kunne være sket det, at hesten var blevet fuldstændigt usamarbejdsvillig, som det var sket tidligere men det gik jo godt.”

Han viste hvordan han skulle bruge hans tid, og sin energi rigtigt og brugte sine evner fuldt ud, til sin og hestens fordel.

Anderson var meget tilfreds med resultatet, og muligheden for at viderebringe en check, som han selv havde sat på højkant, til ”North American Riding for Handicappede”. De modtager $ 10.000.

”Niveauet i år var højt, hestene var en udfordring og publikum fantastiske”, udtalte Anderson. ”Som den forsvarende vinder, må man arbejde ekstra hårdt. Det er kun naturligt at ville se sidste års vinder blive slået.”

Bøjeøvelser fra jorden og i sadlen sikrede Clinton, at han ville være i stand til at bestemme retningen på forhindringsbanen

Hoppen som Clinton trak, var nem at udpege som værende den mest dominante hest i flokken. Clinton bruger her, “the approach and retreat metoden”.

Hun bukkede, lagde på ørerne, sparkede og skubbede - og så kaldte Clinton hende endda “Precios” (lille skat), - ikke uden ironi denne mand

En bladblæser blev hurtigt til et træningsredskab for Clinton

Craig Cameron, Clinton and Van Hargis. 3 mænd, der gav alt hvad de havde i sig.

Clinton og hans kone Beth. Inden konkurrencen begyndt, satte Clinton $10,000 på højkant. Vinderen af konkurrencen skulle vælge et velgørende formål hvor pengene skulle bruges. Da Clinton med meget succes, kunne beholde sin titel, valgte han ”American Riding for handicappede”, som så fik overrakt checken da det hele var overstået.

Buck Taylor

Det er efterhånden 25 år siden den legendariske TV-westernserie; ”Gunsmoke” takkede af efter 20 sæsoner. Alligevel genkendes Buck Taylor, som spillede våbensmeden ”Newly O’Brien” (1967-75) stadigvæk ofte.

Taylor arbejder stadigvæk som skuespiller, senest i ”Grand Champion”, hvor han spiller sammen med stjerner som Julia Roberts og George Strait.

Taylor har medvirket i 38 film, inklusiv nogle af hans seneste; ”Tombstone”, ”Gettysburg”, ”Wild Wild West”, ”Screen Door Jesus” og ”Gods and Generals”. Han har intet imod at inspirere til nostalgi - faktisk dyrker han det …

Buck Taylor.

Taylor maler western-scenarier, primært akvareller. – Han skaber malerier, der reflekterer både den romantiske- og realistiske side af det vestlige Amerika. Hans kunstværker fremvises i hele landet, og han er den officielle plakatkunstner for ”Fort Worth Stock Show”, ”Fort Worth Texas”, ”Pendleton Round-Up”, ”AQHA” og ”AQHA Congress”. For kort tid siden færdiggjorde han et portræt af James Arness, der nu er i handlen.

Maleriet af James Arness.

Taylor holdt så meget af Gunsmoke-stjernen James Arness, som spillede Marshall; Matt Dillon, at han gav sin anden søn navnet Matthew. Sin tredje søn navngav han Cooper Glen, efter Glenn Strange.

Taylor bor sammen med sin kone; Goldie på en ranch nord for Fort Worth i Texas. De mødte hinanden i 1995 ved et stort Quarter Horse show, hvor hans malerier blev udstillet, og blev gift efter tre måneders kurmageri. ”Hun har haft en stor indflydelse på mit liv”, siger han. ”Dette er den bedste tid i mit liv”.

www.bucktaylor.com

www.gunsmokenet.com

Buck Taylor

Det er efterhånden 25 år siden den legendariske TV-westernserie; ”Gunsmoke” takkede af efter 20 sæsoner. Alligevel genkendes Buck Taylor, som spillede våbensmeden ”Newly O’Brien” (1967-75) stadigvæk ofte.

Taylor arbejder stadigvæk som skuespiller, senest i ”Grand Champion”, hvor han spiller sammen med stjerner som Julia Roberts og George Strait.

Taylor har medvirket i 38 film, inklusiv nogle af hans seneste; ”Tombstone”, ”Gettysburg”, ”Wild Wild West”, ”Screen Door Jesus” og ”Gods and Generals”. Han har intet imod at inspirere til nostalgi - faktisk dyrker han det …

Buck Taylor.

Taylor maler western-scenarier, primært akvareller. – Han skaber malerier, der reflekterer både den romantiske- og realistiske side af det vestlige Amerika. Hans kunstværker fremvises i hele landet, og han er den officielle plakatkunstner for ”Fort Worth Stock Show”, ”Fort Worth Texas”, ”Pendleton Round-Up”, ”AQHA” og ”AQHA Congress”. For kort tid siden færdiggjorde han et portræt af James Arness, der nu er i handlen.

Maleriet af James Arness.

Taylor holdt så meget af Gunsmoke-stjernen James Arness, som spillede Marshall; Matt Dillon, at han gav sin anden søn navnet Matthew. Sin tredje søn navngav han Cooper Glen, efter Glenn Strange.

Taylor bor sammen med sin kone; Goldie på en ranch nord for Fort Worth i Texas. De mødte hinanden i 1995 ved et stort Quarter Horse show, hvor hans malerier blev udstillet, og blev gift efter tre måneders kurmageri. ”Hun har haft en stor indflydelse på mit liv”, siger han. ”Dette er den bedste tid i mit liv”.

www.bucktaylor.com

www.gunsmokenet.com

Portræt af Anita Baagøe

Jeg har kendt Anita længe og hun er en utrolig god og nær ven af mig.

Jeg tror at rigtig mange kender, eller i hvert fald ved hvem Anita er. Hun har startet en del stævner herhjemme i DK på hendes palomino vallak, Djoker, i all breed regi. Hun og Djoker har vist nogle virkelig flotte resultater og patterns især i Western Riding og Trail.

Lige for tiden er Anita i Texas, hvor hun arbejder i en reining stald og bliver bedre og bedre for hver dag …

Anita på hendes gamle og talentfulde vallak, Djoker, i en trail klasse ved DC&QHC.

Anita startede med at ride dressur da hun var 7 år gammel. Hun elskede hestene men dressuren var ikke rigtig noget som hun brændte helt vildt for. Heldigvis, en del år senere, hørte hendes forældre om JMC Quarter Horses, hvor man kunne ride western ridning. Det ville hendes lillebror, Kim, rigtig gerne prøve, mens Anita var lidt skeptisk. Det endte dog med at det var Anita, som forsatte med western ridningen. Hun har været fascineret af western ridningen og den lidt anderledes måde at håndtere hestene på – siden hun mødte/så western ridningen første gang.

Anita har fortalt om en af de første gange, hvor hende og Kim fik undervisning af Marianne Christensen. Marianne fortalte, at det godt kunne være at Anita havde redet længere, men hun havde altså også samtidig mange flere dumme vaner end Kim, og han ville nok have hurtigere ved at lære western teknikkerne. Sådan noget skal man ikke sige til Anita, for så knokler hun endnu hårdere for at blive bedre og opnå hendes egne mål.

Derfor har Anita også brugt adskillige timer på at repetere det, som Marianne fortalte i undervisningstimerne. Anita er selv overbevidst om, at det er en af årsagerne til at hun er blevet så dygtig en western rytter i dag, som hun er. Samtidig mener hun også at det er vigtigt at man får lov til at udvikle sig som rytter, uden at man bliver holdt tilbage af evt. andre ryttere – som man kan opleve på nogle rideskoler.

Anita havde længe gået og drømt om at tage til USA, for at ride, træne heste og ikke mindst lære en masse. Anita blev enig med sig selv om, at hun ville af sted efter gymnasiet, hvilket resulterede i at hun satte Djoker til salg – men det var vigtigt at finde den rigtige køber, for Djoker var hendes et og alt. Efter nogle besøg fra interesserede købere, dukkede den rette person op – som også endte med at købe ham. Nu kunne Anita rejse til USA med ro i sindet, for Djoker havde fået et godt hjem.

Når man spørger Anita hvorfor hun gerne ville til USA svare hun; ”Westernridningen kommer fra USA, og alle taler om at det stadig er så nyt i Danmark. Og overthere, er alting så anderledes. Det er der de virkelig gode ryttere er, de gode heste, det sejeste udstyr og den rigtige stemning. Jeg tror det er en drøm der har været der, lige siden jeg startede med at ride western.”

Inden salget af DJ, havde hun fået kontakt med en stor og seriøs reining træner i Texas, Joe Hayes. Joe ville egentlig godt have haft Anita over en del før, det kunne lade sig gøre – men de forskellige papirer skulle jo være i orden inden hun kunne rejse.

Anita rejste til Texas først i august måned 2004.

Velkomstskiltet, der står i indkørslen, ind til Joe Hayes ranch.

Nu har Anita efterhånden været i USA i ca. 6 måneder og har oplevet og lært rigtig meget! Jeg skriver ofte sammen med Anita og har snakket i telefon med hende. Hver gang jeg høre fra hende, har hun oplevet noget nyt og lært noget mere. Det er utrolig spændende at høre om hendes hverdag og ikke mindst de heste hun træner. Ligesom det at se billeder af de forskellige heste er helt fantastisk.

Anita rider mange forskellige heste, med forskellig afstamning. Ofte er nogle af dem hun rider søn eller datter efter et af de helt store navne som f.eks. Hollywood Dun It, Shinning Spark, Smart Little Lena (denne hest er for det meste et led laengere tilbage), Reminic, Kontinental King, Smart Chic Olena og Topsail Whiz. Men det er ikke kun heste med en super afstamning der er i stalden, folk bringer også heste uden nogen form for registreringspapirer, sådan er det jo at arbejde i en træningsstald. Anita fortæller også om at selvom hun nogle gange rider en søn direkte efter et af de store navne, så behøves afkommet bestemt ikke at have talent for reining og de kan bliver sat til salg utrolig billigt – bare for at komme af med dem. Her sidste dag hvor jeg snakkede med hende, fortalte hun om en 2 års hoppe hun var ved at træne, allerede nu kostede den 50.000$ samt at de i weekenden lige havde fået et nyt føl som allerede havde en pris på 15.000$, kun få dage gammelt. Hun siger også at når man sidder på så dyre ungheste, så passer man ekstra godt på at de ikke får skrammer. Så hun træner heste i alle prisklasser, og prøver det hele, hvilket giver hende en god fornemmelse for hvor meget en hest kan, og hvor stort et pres den kan tage.

Billedet viser 4 af de ungheste Joe har, som skal rides til i år.

Anita fortæller at hun allerede har været på 3 af dem. Den mørke palomino, har en pris på 50.000$ og er efter Shining Spark. Den lyse palomino er efter Steady Tradition, dens pris er 35.000$. Den roan kender Anita ikke prisen på, den er efter Smokin Chic Olena (og er en paint). Den sorrel er efter Magnum Chic Dream og er solgt til Tjekkiet.

Det er Anita og Joe, som står for træningen af de forskellige heste. De har for det meste 18 heste i træning, som skal trænes hver dag. Så hun rider ca. 9 forskellige heste om dagen.

Da jeg hørte det første gang, spurgte jeg om hun da aldrig blev træt af at ride så mange forskellige heste. Dertil svarede hun; ”NEJ! Der er tidspunkter hvor jeg er udmattet og træt, men det er kun fordi, der hele tiden er så meget nyt jeg skal tænke på. Der er også tidspunkter, hvor jeg er tæt på at give op, fordi jeg rider en hest der ikke vil som jeg vil, men når så jeg sidder på ryggen af en ny hest, er det glemt. Det sværeste er nok at huske på hvad det er man arbejdede på og hvilke problemer man har på den individuelle hest, når man har redet så mange ind i mellem.”

I hverdagen laver hun næsten ikke andet end at ride. Hun fortæller at hestene bliver redet fra mandag til lørdag, om søndagen har de fri. Men selvom det er søndag skal hestene jo stadig fodres, vandes og lukkes på fold. I hverdagene er der ansat en mand til at fodre, vande, muge ud og sadle heste op til Anita og Joe. Men det sker dog alligevel at Anita selv sadler op ind i mellem, men det er jo også hyggeligt. Ellers er hun med til alt, longere, vaske heste, medicinere og hvad der ellers skal gøres.

Om søndagen laver Anita ofte noget som ikke har med heste at gøre, sammen med nogle andre unge mennesker hun har mødt. De har for det meste med heste at gøre på samme måde som hende selv.

Gennem Joe og Liz Hayes, som hun bor hos og arbejder for, møder hun mange af de store navne inden for reining verdenen. Craig Johnson er deres nabo, og når en hest har brug for at se nye omgivelser, bliver hans ridebane brugt flittigt. Derudover er Bob Loomis, Tim McQuay og Casey Hinton nære venner til Hayes familien, og Anita bliver tit inviteret med når turen går forbi deres ranches.

Da Anita red i Danmark var hendes favorit discipliner, Trail, Western Riding og Reining. Grunden til dette er at hun godt kan lide at der er et pattern som skal udføres og som stiller nogle forskellige krav til dig og din hest. I Texas arbejder hun jo for en reining træner og efterhånden som lære mere og mere, tror hun at det bliver hendes favorit disciplin, hvis ikke det allerede er blevet det.

Anita solgte jo som sagt DJ, inden hun rejste til USA. Men mens hun er i USA har hun købt sig en Quarter avls hoppe, som hun vil bruge til at få nogle gode føl på, som hun så selv kan træne op. Hoppen er allerede i fol med en sort quarter hingst fra Danmark. Anita glæder sig meget at komme hjem til hoppen og til den tid også et føl. Hvorvidt hun finder en hingst i USA, som hun vil bruge til hoppen, vides ikke endnu. Men mon ikke?!

Hvorfor har hun så lige valgt at bruge sin tid og penge på Quarter horses? Til dette svarer hun: ”Quarteren er en hest (modsat en pony) og modsat mange af de danske hesteracer har den en størrelse der er til at overskue. Den har, for det meste, et dejligt sind som er til at arbejde med. Dens bevægelse er ikke stor og flyvende, hvilket gør at det er nemmere at slappe af, mens man rider. Den er bygget så man ikke behøves at arbejde så meget for at få den til at bære sig selv, og det kan jeg godt lide. Der er ikke noget mere behageligt end at sidde i en rolig jog eller lope og bare lade sig transportere. Derudover synes jeg det er fascinerende, at den samme race kan bruges til så meget forskelligt. Selvom der er forskellige linier inden for racen, hvor man bruger nogle hingste linier til cutting, andre til halter osv., så har de alligevel nogle karakteristiske træk til fælles.”

Anitas hidtil største personlige bedrift inden for western ridning er at være nået så langt med hendes all breed vallak, som hun gjorde. Hun er overbevidst om, at der er mange som ikke havde regnet med at hun ville nå så langt med DJ, som hun gjorde. Bl.a. fordi han er en lidt lang og stor type, men Anita fik ham til at bære sig selv og han blev til en super vinder hest. Selv havde hun altid troet på, at hun nok skulle få ham til gå godt – og det gjorde hun så!

Så er hun også selv rimelig godt tilfreds med hendes store arbejde og gå-på-mod, med at finde et godt og egnet sted at arbejde i USA, som samtidig også var interesseret i at få hende over.

Da jeg spurgte til hvilken oplevelse der har været den største for hende, gik hun i stå. For hun synes ikke at hun kan pille nogle specielle ting ud som er større end andre, men alligevel får hun nævnt lidt. Nogle af de ting som hun nævnte var; flyveturen der over, World Show, Reining futurityet (hun mødte bla. Ditte og James fra DK.), at se og møde nogle af de virkelig dygtige ryttere, være med til salgs arrangementer og så selvfølgelig alt den undervisning og erfaring hun får hver eneste dag.

Billedet er taget ved en clinic med Clinton Anderson, på Babcock Ranch. Anita fortæller at han arbejdede med en vild unghest, der var taget ind direkte fra folden og som aldrig havde været i menneske hænder. Clinton Anderson endte med at stå oven på hesten, uden at den rørte sig.

Det som Anita sætter størst pris på i western verdenen, er alle de dejlige og glade mennesker som hun er omgivet af. Samt at det er en daglig glæde for hende at have heste omkring sig i hverdagen. Hun føler også at atmosfæren i en western stald er bedre og mere afslappet, dette tror hun er fordi at man er lidt mere konsekvens overfor hestene og at man kræver at den (skal) opfører sig ordentlig, på den måde er det også lettere for rytteren at slappe af.

Anitas forbillede indenfor western verdenen er Joe Hayes, fordi hun kender ham personlig og kender til den træningsform han bruger. De andre store navnes træningsmetoder har hun kun hørt om. Grunden til at det også er Joe Hayes, er at han virkelig kan ride. Når han har redet en hest bare ti minutter, så er hesten blevet bedre. Hun fortæller at Joe virkelig kan træne heste og samtidig elsker sit arbejde. Hvilket Anita mener, er en vigtig ting, når man arbejder med heste. At man husker hvorfor det er, man har valgt at have med heste at gøre. Samtidig giver han sig også tiden til at undervise Anita, forklare hende tingene og så er han god til at lære fra sig.

Her på Billedet ser man Joe Hayes, der arbejder med Sayos Heart Stopper, en 2 års hingst, i roundpen. Hesten er nu solgt til Frankrig.

Når Anita skal beskrive sig selv som rytter, med 3 ord, bruger hun ordene; Rolig, lærenem og hårdt arbejdende. Dette tror jeg kun, at vi som kender hende kan nikke genkendende til.

Anita kommer hjem fra Texas til sommer, herefter regner hun med at opgive sin amateur status og i stedet blive professionel rytter og tjene lidt penge på undervisning ved siden af hendes evt. job.

Dette var en kort fortælling om Anita og hendes nuværende job i Texas – der kunne sagtens blive fortalt meget mere. Hvis det var Anita selv som skulle til at skrive ned og fortælle, ville hun aldrig blive færdig :-)

Lidt tørre facts om Joe Hayes:::

Joe Hayes er reining rytter og træner, og har været i branchen i over 25 år.

Han er oplært hos Bob Loomis, hvor han arbejdede i en del år.

I 1983 flyttede han til Gainesville, Texas, hvor han startede sit eget succesfulde træningssted.

Joe har både NRHA og AQHA dommerkort, hvilket han har haft gennem de sidste 20 år.

Du kan læse meget mere omkring Joe Hayes på hjemmesiden; www.joehayesqh.com