Af Helle Kristensen og Conny Mearlyn Nielsen.
Begge DWF uddannede dommere.
Trail er en populær klasse at ride, men ofte en publikumsdræber, hvis der er mange deltagere i klasserne, al den stund at de oftest lægges lige efter hinanden af tidsmæssige årsager.
Traditionen i klassen ligger i, at cowboyens hest skal være manøvredygtig i terrænet og kunne gebærde sig gennem ufremkommeligt terræn, over og gennem forhindringer, på en samarbejdsvillig og positiv måde. Hesten skal helst udvise interesse, idet den herved viser at den bruger sine sanser, hvilket er en fordel for en terrænhest.
Denne undersøgende holdning, giver hesten mere appel og får den til at se ud som om den er deltagende og ikke bare en maskine der er ”trukket op” i forvejen. Hesten skal være smidig og lydig, d.v.s. eftergivende på biddet og vige for benene. Den skal kunne flytte forpart, siden og bagpart individuelt på rytterens ønske. Dernæst skal den ikke mindst kunne bakke lydigt og i lige linie.
Rytteren her giver sin hest frihed nok til at kunne søge ned over broen, samtidig med at hun gør arbejdet lettere for den ved at læne sig lidt forover. (Foto: Kreativ Foto)
Regelbogen siger:
”a) Denne klasse vil blive bedømt efter hestens præstationer på/over forhindringerne, med vægten lagt på manerer, eftergivenheden overfor rytteren og kvaliteten af gangarterne. Der godskrives til hesten der går til forhindringen med stil og en vis grad af hurtighed, under forudsætning af, at det ikke går ud over korrektheden.
Hesten skal godskrives for at have opmærksomhed på forhindringen og for at have evnen til selv at finde vejen igennem, når det er påkrævet. Den skal villigt give efter for tegn fra rytteren under udførelse af vanskelige forhindringer.
b) Hesten skal tilskrives strafpoint for enhver unødig forsinkelse under tilridningen til eller udførelsen af en forhindring/ opgave.
Heste der udviser en kunstig holdning over en forhindring, tilskrives strafpoints.
c) I en trailklasse kan ikke forlanges Railwork*.
Trailbanen skal dog designes, således at deltagerne kan vise hesten i Skridt, Jog og Lope, så det falder naturligt ind i opgavernes sammenhæng. Kvaliteten og kadencen i gangarter vil blive dømt med under manøvre-scoren. Gangarterne mellem forhindringerne, planlægges af dommeren.
d) Plan over trailbanen skal være opslået mindst en time før klassens planlagte start.
e) Klassen bedømmes på basis af 0 til uendeligt med 70 som en gennemsnitlig præstation.
Hver forhindring vil blive bedømt udfra en forhindringsscore, der vil blive fratrukket eller tillagt de 70 point. Hver forhindring vil blive bedømt på følgende basis:
- 1½ Ekstremt dårligt, -1 meget dårligt, -½ dårligt, 0 gennemsnitligt.
+ 1½ Ecxellent, + 1 meget godt, + ½ godt.
Forhindringsscoren skal tilskrives uafhængigt af tildelingen af strafpoints/penalties*
Penaltypoints skal tildeles efterhånden som de opstår som følger:”
Hesten her går for højt med hovedet over broen. den har ikke mulighed for at se hvor den træder og har derfor ikke mulighed for at tage opgaven alvorligt. Rytteren skal slippe noget mere. (Foto: Kreativ Foto)
Med det ”nye” 70 pointssystem, er det blevet lidt vanskeligere at bedømme trailklasser. Alle de mange forskellige penalties, der skal indregnes og holdes ud fra manøvrescoren, gør at det i Danmark er ret vanskeligt. Ofte er scorekortets penalty rubrikker ganske simpelt for små, idet rytterne laver så mange fejl som de gør.
Før i tiden havde vi et system der gik fra 1-10, der ekstra kunne inddeles med ½ point. Det gav et helt andet overblik. Nu er det så 70 point systemet og det skal vi så her prøve at gøre lidt mere fordøjeligt.
Man kan sige at fra ”godt” 0, til minus ½ ”dårligt”, mangler der nogle termer. At det kun er ½ point der skiller godt og dårligt får i hvert fald på dansk, en lidt kedelig klang. Her skal man som rytter i hvert fald nok passe på ikke at tage dette ”dårligt” for bogstaveligt. Vi skal som dommere differentiere et eller andet sted og man skal huske på at der er mange udførelser som reelt er gode, men hvor de ikke er lige så gode som den foregående, hvorfor vi er nødt til at trække det ½ point.
Vi må som dommere i DK forsøge at ligge så tæt på den internationale bedømmelsesstandard som muligt og derfor, kommer + pointene ikke så voldsomt i vælten herhjemme endnu.
At gå ind og score 70, er efter international standard ”gennemsnitligt”, men efter dansk standard ”meget flot”.
Der er nok ikke nogen der føler sig specielt trådt på, med en score på f.eks. 67, men det betyder at der enten er penalties eller der har været trukket ned i manøvrescoren. Er det manøvrescoren, betyder det at en eller flere øvelser har skullet karakteriseres som ”dårlige”. Her kan man godt selv tillade sig at tolke - ½ som f.eks: ”Knapt så godt”!
Regelbogen fortsætter:
”f) Følgende vil resultere i:
0-SCORE
- Brug af mere end en finger mellem tøjlerne.
- Brug af mere end en hånd på tøjlen, med mindre der rides med foreskrevet og tilladt snafflebit* ell. Hackamore*,
- eller i tilfælde af der skal skiftes hånd i forbindelse med en forhindring.
- Ved brug af Romal*, på anden måde end foreskrevet under westernudstyr.
- Udførelse af forhindringerne i forkert rækkefølge.
- Hvor der ikke gøres forsøg på at forcere en forhindring, eller rides direkte udenom.
- Udstyrsfejl, som forsinker færdiggørelsen af pattern.
- Udpræget eller gentagen berøring af hestens hals/nakke, for at få den til at sænke hovedet.
- Hvis hesten styrter eller rytteren falder af.
- Manglende evne til at påbegynde, afslutte eller gennemføre en forhindring fra den korrekt foreskrevne side eller retning, hvilket inkluderer overdrejning med mere end ¼ turn.
- Manglende evne til at følge den korrekte, foreskrevne linie mellem forhindringerne.
- Manglende evne til at gennemføre en forhindring på den korrekt, foreskrevne måde.
- Hvis rytteren kommer udenfor de foreskrevne grænser for trailpattern/bane.
- 3. refusering
- Manglende evne til at udføre korrekt galop eller gangart.
- Manglende gennemførelse af forhindring.”
0 Score betyder reelt en diskvalificering
” ½ STRAFPOINT/PENALTY
- Enhver let berøring af en bom, pæl eller markør.”
Med dette menes at hoven bare strejfer en bom pæl eller markør.
”1 STRAFPOINT/PENALTY
- Hvis hesten rammer eller træder på en bom, pæl, markør eller forhindring.
- Afbrud på gangarten i skridt eller jog, ved 4 skridt eller mindre.
- Hvis hesten har begge for – eller bagben i et mellemrum samtidig, hvor det er beregnet at hesten skal træde med et ben enkeltvis, f.eks. walk over*.
- Springe et mellemrum over, eller undlade at træde ned i et foreskrevet mellemrum.
- At have pælen mellem enten for – eller bagben i lope over*.
- Manglende korrekt udførelse af Trot overs og Lope overs i korrekt kadence.”
Ved 1 point penalty, skal der være tale om reel kontakt til objektet, f.eks. prøver mange heste at skubbe til lågen med mulen, eller læner sig op ad lågen. Det tæller!
Når hesten rammer eller træder på en bom ell. markør er det synligt og kan som regel høres. Markeringen vil som oftest bevirke, at objektet bevæger sig lidt.
Afbrud på gangarten kan være at hesten falder fra galop ned til trav, eller begynder at trave fra foreskrevet skridt o.s.v.
” 3 STRAFPOINTS/PENALTIES
- Afbrud af gangarten i mere end 4 skridt ved Skridt eller Jog.
- Forkert galop, eller afbrud af galoppen, undtaget ved korrektion af forkert galop.
- Hvis der væltes en forhøjet bom , en markør, tønde, planteforhindring, eller ved at forårsage grov uorden i en forhindring.
- Træde udenfor, falde ned af eller springe ud af forhindringen med 1 ben.”
At forårsage grov uorden i en forhindring, er noget vi ofte ser. Her er ikke tale om at skubbe lidt til en bom, men at forhindringen ikke længere ligner sig selv.
At få et ben udenfor en forhindring, er en alvorlig forseelse. Tænk hvis man står på en bjergsti og hesten træder udenfor, så er der måske 100 m eller mere ned.
” 5 STRAFPOINTS/PENALTIES
- Tab af regnfrakke eller hvilket som helst objekt, det er meningen der skal bæres på trailbanen.
- Første refusering, vigen til siden eller forsøg på at slippe udenom en forhindring, ved at hesten bliver forskrækket eller bakker mere end 4 skridt.
- Miste holdet på lågen eller tabe reblåge.
- Brug af hånd til at indgyde frygt eller ros.
- Træde udenfor, falde ned af eller springe ud af en forhindring med mere end 2 ben.
- Grov ulydighed: Sparke bagud, bukke, stejle eller slå/skrabe med forbenene.
- 2. Refusering, vigen til siden, eller forsøg på at slippe udenom en forhindring, ved at hesten bliver forskrækket eller bakker mere end 4 skridt.”
5 penalties taler næsten for sig selv.
Stilen i udførelsen af manøvren, tilfalder manøvrescoren. En hest der gennem alle øvelser opretholder en korrekt ramme, hvor de efter de nye regler ikke må være under level, d.v.s. at ørespidserne, som det laveste må være i højde med lansemærket, har et smukkere udtryk end en hest der ligger hårdt på biddet, viser underhals og stiver sig op.
Hesten kan reelt godt gennemføre manøvren uden deciderede penalties, men lydighed og smidighed er vigtige faktorer.
Er hesten hårdt sat på biddet, er det manglende lydighed og manglende smidighed indikerer at hesten stiver sig op under rytteren, altså er den reelt ikke trænet godt nok til det den gør og den er ikke tilstrækkelig lydig.
Denne hest er i harmoni med det den gør. Den er samlet på en let slækket tøjle. Den har ørene fremme og virker afslappet. (Foto: Kreativ Foto)
Lad os tage øvelsen: ”At bakke gennem L-Poles”.
Tre heste udfører øvelsen ved at bakke lige, ingen overflødige skridt og tempoet er ens.
Hest nr. 1 bakker ved direkte træk på biddet, som den ikke svarer på ved at give efter på biddet og bakke, men viser sin modvilje ved at ligge i rytterens hånd hele vejen.
Denne hest er reelt ulydig og udføre øvelsen modstræbende. Der er ingen slinger i valsen, ingen overflødige skridt, men hesten er reelt modvillig, uden at vise at den ikke vil det den skal, så der er ikke tale om en refusering. Denne hest vil få -½ for manøvren, såfremt der ikke er gangartsfejl.
Hest nr. 2 bakker på let kontakt med biddet, men viger for biddet ved at give efter, opretholder sin korrekte holdning og virker smidig. Denne hest vil få 0.
Hest nr. 3 bakker på en let anholdning, hvorefter den giver efter. Rytteren svarer ved at slække i tøjlen. Hesten opretholder sin korrekte holdning, virker smidig og lydhør. Denne hest kan opnå fra + ½ til +1½, såfremt indridningen af afstemt efter de givne kriterier og gangarterne flyder og er korrekte.
2. Eksempel:
”Broen” og ”walk overs”
3 heste passerer uden penalties.
1.hest går over broen uden tøven, hesten går med løftet hoved, et fast tag i tøjlerne og styres reelt i munden, uden indvirkning fra ben eller tøjler.
Der er ingen fejl, men stilen er ikke i orden og hesten kan reelt ikke se, hvor den sætter sine ben. Denne hest får fra -½ til – 1½ alt efter, hvorledes den har gebærdet sig i gangarterne.
2. hest går flydende over broen med sænket hoved, så den kan se, hvor den stiller sine ben og forhindringens beskaffenhed. Den udviser interesse. Rytteren har let kontakt til biddet og hesten udviser eftergivenhed på biddet og smidighed.
Denne hest vil få 0 - +½
3. hest går flydende over forhindringen, udviser agtpågivenhed og stor interesse for forhindringen. Den deltager i opgaven og spiller med sin rytter.
Den fungerer på næsten usynlige tegn og gangarterne er skolede og flydende og starter og slutter ud for nøjagtigt givne, markerede steder. Denne hest vil kunne opnå +1 til +1½.
Hesten her er godt fremme over forhindringen, er meget opmærksom og ser positiv ud. (Foto. Kreativ Foto)
Side Pass:
Hesten der udfører ”side pass`en” korrekt men stiller sig til ydersiden og er spændt, vil ikke kunne opnå 0.
For at opnå et 0 skal hesten ”stå lige i kroppen” under rytteren, men en lille smule skråtstillet over bommen, af hensyn til fremaddriften. Den skal være smidig og afslappet på tøjlen og i en pæn ramme. Øvelsen skal foregå flydende og smidigt.
Hesten der opnår + point, udfører øvelsen ligestillet under rytteren, i korrekt ramme d.v.s. i let samling med en let slækket tøjle og uden overdreven, synlig hjælp fra ben, vægt eller tøjle.
Artiklen er tidligere bragt i Western Journalen
