Tusindvis af heste forsvinder sporløst hvert år

I kølvandet på hestekøds skandalen har der i bl.a. Sverige været spekulationer omkring forsvundne heste, ulovlige slagtninger, eksport og illegale begravelser.

Roger Sandberg, daglig leder af hestekrematoriet i Skåne, udtaler til Värmlands Folkblad, at han personligt kender til heste fra Värmland, der er blevet eksporteret ud af landet til ulovlig slagtning.

Ingen ved med sikkerhed, hvor mange heste det egentlig drejer sig om, men Roger Sandberg siger til Folkbladet, at han skønner antallet til at ligge et sted imellem 3-5.000 heste årligt.

Problemer med udbyder

Vores Web host " A Small Orange" har problemer med serveren hvor debatten ligger, og har arbejdet på at få den i luften igen siden engang i morges.

Film: "Hestehviskeren Buck"

'Hestehviskeren Buck' er den rørende og livsbekræftende film om hesteeksperten Buck Brannaman, der var inspirationen bag Nicholas Evans' roman "Hestehviskeren", der siden blev til Robert Redfords succesfilm af samme navn fra 1998.

"There's no wisdom worth having that isn't hard won", siger Buck Brannaman og det kan man tage helt bogstaveligt, for det er nøjagtigt, hvad hele hans liv afspejler.

Kunstnerisk samarbejde

The Trail of Painted Ponies har i samarbejde med American Paint Horse Association udskrevet en dekorations-konkurrence, der løber fra 1. februar til 1. april 2012.
Konkurrencen med navnet ”Celebrating the Spirit of the American Paint Horse” er blevet til for at fejre APHA’s 50 års jubilæum, og henvender sig til såvel kunstnere som designere, og generelt kreativt interesserede mennesker, overalt på kloden.

Konkurrencen går ganske enkelt ud på at dekorere en Painted Pony, enten som figur eller på papir. Figur-elskere fra hele verden stemmer herefter om hvilke forslag der er de allerbedste.

Lempelse af kravene for opførelse af bl.a. læskure

Som del af regeringens Væk med bøvlet-plan ændres grænsen for, hvornår garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger skal anmeldes til kommunen. Efter de gældende regler skal byggearbejder med et areal op til 50 m2 anmeldes til kommunen.

Fremover kan garager m.v. med et areal på op til 35m2 opføres uden anmeldelse til kommunen, dog skal garager m.v., som opføres i forbindelse med sammenbyggede enfamilieshuse, anmeldes, hvis arealet er over 20 m2.

VIGTIGT - FEI-Medicinlogbog

FEI besluttede på generalforsamlingen 2009, at alle heste, der starter ved internationale stævner skal følges af en udfyldt en logbog over hestens medicineringer.
Fra og med 5. april 2010 skal alle heste, der starter internationale stævner, både i Danmark og i udlandet, have denne medicin logbog.
Logbogen skal altid følge med FEI passet (eller det nationale pas, hvis hestene starter 1* og 2* stævner i Danmark).

Fra dansk mand til cool Cowboy hos Crazy House i Kansas

Det oprindelige USA opleves på hesteryg.

Og det kræver de rigtige boots og den rigtige hat - og det kan køber man hos Crazy House i Kansas. Vores mand i staterne går fra dansk mand til cool cowboy. Og det er de helt små deltaljer, der tæller...

Se videoen HER (højreklik og vælg "Åbn i nyt vindue")

Af Lasse Engelbrecht Jensen. Foto Thomas Idorn Hass.

www.jyskebank.tv

Alternativt staldsystem

Da vi skulle bygge stald, valgte vi et utraditionelt system, som tilgodeser hestenes behov.

Vi kendte de eksisterende udbydere på markedet, men var enige om, at vore heste ikke skulle være gemt væk bag tremmer, men have mulighed for at være sociale i den udstrækning, det nu kan lade sig gøre.

Vi undersøgte alternative systemer, men fandt intet til heste, der rigtigt kunne bruges. Så vi udviklede selv det system, som vores 4 heste nu går bag - og med særdeles godt resultat!

Disse bokse er åbne, lyse og luftige - hestene kan frit tage kontakt til hinanden og til os. De kan følge med i alt, hvad der foregår og "føler" sig mere frie, selvom de trods alt er afgrænsede.

Systemet er bygget meget enkelt op med rundtømmer i lærk og selvfølgelig med hestevenlige beslag - altså ingen skarpe kanter eller andet, hvor de kan sidde fast eller komme til skade. Det er lavet således, at det hurtigt og nemt kan skilles ad, så en bobcat kan muge i bund, hvis det skulle være ønskeligt. Eller i de tilfælde, hvor pladsen midlertidig ønskes anvendt til andre formål.

Det betyder samtidig, at i et snuptag kan stalden bygges op og pilles ned, ændres til f.eks. løsdriftsystem til føl og ungheste eller folebokse.

Da vi byggede stalden, gjorde vi os mange tanker omkring hestenes sikkerhed og velbefindende. Det betød, at hvis det skulle være en åben stald, skulle det være så åbent, at ingen hest kan sidde fast eller komme i klemme. Samtidig gjorde vi os det klart, at dette system ikke nødvendigvis kunne bruges på steder, hvor man har stor udskiftning i heste "bestanden" eller på rideskoler, hvor fremmede heste konstant placeres ved siden af hinanden.

Vi har valgt at afprøve systemet på vores heste, der er ret forskellige i både højde og drøjde samt ikke at forglemme temperament. Vores erfaring er, at det fungerer særdeles godt til både vores miniaturehest på 90 cm samt til vores "Nordjyde" som er en yderst solid hest og som absolut afprøver om tingene kan holde!

Vores 2 Quarterhopper står mere roligt på stald og er ikke kede af at være der. I de tilfælde, hvor de alligevel hidser sig op, f.eks. ved adskillelse, har vi heller ikke observeret nogen problemer.

Hele ideen kom af, at jeg igennem mit lange liv som aktiv hestemenneske, især med varmblodsheste, igen og igen er stødt på heste, der fungerede dårligt med at være på stald. Jeg har set utrolig mange heste, som har udviklet diverse unoder forårsaget af psykisk ubalance, heriblandt krybbebidere, vævere og heste, der snurrer rundt i boksen for nu bare at nævne nogen af dem.

Men det er jo altsammen ikke så mærkeligt, når man kender hestens baggrund som jo ligger langt fra den måde, hvorpå vi holder heste i dag. Det strider i det hele taget meget imod hestenes natur at være indespærret, men det skal jo også fungere, så vi har prøvet at finde "et kompromis".

Hvis der er spørgsmål og /eller interesse for vores staldsystem, så gå venligst ind på vores hjemmeside og skriv i gæstebogen, her er der også er mulighed for at se flere billeder.

www.ti-arranch.dk

Ægte amerikansk rodeo

Så har jeg set det med mine egne øjne. Det "ægte amerikanske rodeo", der viste sig i virkeligheden at være et ægte tysk rodeo.

Dieter Brand skal levere dyrene 4 tyre og de 11 heste, vi så, samt nogle heste, der ikke skal bukke, så der er ikke særlig meget amerikansk over det. Det eneste amerikanske er, at rytterne kommer fra USA.

Jeg er rigtig glad for, at jeg ikke er ekspert, for må man ikke se på det etiske i behandlingen og træningen af dyrene og da slet ikke på nogen måde lade sig følelsesmæssigt berøre, belærte Jan Ladewig mig om. Jeg er også glad for, at jeg ikke er journalist, for så skal jeg være mægtig objektiv og se sagen fra flere sider.

Da vi ankom, blev jeg hurtigt klar over, at Dieter Brand og hans stab var godt forberedt på at håndtere kritikere af rodeo.

Vi blev ganske enkelt syltet ind i ord. Dieter Brand havde forberedt en gennemgang af, hvordan et rodeo foregik fra start til slut og gik energisk i gang med at forklare, selvom det slet ikke var det, vi var kommet for at høre. Vi ville se træningen af hestene.

Dieter Brand brugte meget lang tid på, at nedgøre den tyske TVT ekspert rapport. På trods af, at Brand fik fremvist en erklæring fra en dyrlæge, der skriver at han personligt havde været til stede ved rodeo, så hævder han, at dyrlægen ikke har været til stede - altså at dyrlægen lyver! Der er underligt nok også optaget en video, hvor en dyrlæge ikke blot er til rodeo, men også står og taler med Brand.

.

Han sagde mange gange, at hvis der var noget, vi ville vide, så kunne vi bare spørge. Det var nu ikke helt let, at bryde ind i hans ordstrøm. Det lykkedes mig at få spurgt ham om, hvad han mente om, at man i USA bruger en elektrisk bucking dummy og hot shot. Hans svar var, at man bruger strøm i Italien, men ikke i Tyskland og at det ville han for øvrigt slet ikke hverken diskutere eller kommentere.

Vi gik så ned mod arenaen, hvor hestene stod i overdækkede panelbokse, med drivgange forbundet, så hestene kunne drives ind i startboksene. Det første, der slog mig, var hestenes apati. Når man kommer ind i en stald, så er der heste, der spiser, nogle sover, andre er interesserede, nogle skændes lidt med naboen - der er i hvert fald aktivitet på en eller anden måde, men her stod alle hestene fuldkommen apatiske og stirrede frem for sig. De havde trukket sig ind i sig selv og ignorerede totalt, hvad der skete omkring dem. Det var så usædvanligt, at vi var flere, der bemærkede det.

De var strøet i fint, nyt, knitrende halm, de havde hø og en balje med vand. Jeg havde så sandelig heller ikke forventer andet, når de nu sådan skulle vises frem. Men det var så også det eneste positive, man kunne sige.

Hestene var i så ussel forfatning at jeg følte mig hensat til en eller anden suspekt markedsplads. De fleste var dårligt fodrede, for ikke at sige decideret magre, hvilket Dieter Brand bortforklarede med, at de havde været udstationeret igennem vinteren, som om det slet ikke var hans ansvar. Han blev noget bleg, da den danske dyrlæge påpegede, at det da så sandelig var hans ansvar, idet han ejer dyrene. Samme dyrlæge sagde for øvrigt, at havde hun været med Hestens Værn ude for at se sådan en flok heste, så var det faldet en påtale lige med det samme. Det fortæller lidt om, hvor slemt det står til.

.

Overraskende nok, kunne Ladewig slet ikke få øje på hestenes usle tilstand. Han mente, at de bare var lidt muskelfattige, fordi de ikke havde lavet noget hele vinteren.

Jeg spurgte, hvordan det var muligt - nu hestene var så vilde - at foretage almindelig dyrlægebehandling og hovpleje. Brand fortalte nærmest stolt, at hestene lige havde fået ordnet hove for et par uger siden og at det kun havde været nødvendigt at lægge 6 af hestene ned - de andre kunne bare nøjes med at blive bedøvede.

Efter en langtrukken gennemgang af udstyr og selvfølgelig en lovtale om, hvor lidt flankeremmen generer, så skulle vi se hestene i aktion.

Der var en del spørgsmål angående flankeremmen, men vi fik som forventet at vide, at den sådan set ikke var nødvendig, slet ikke generer hestene og bare er et signal om, at hestene skal på arbejde. Vi fik beskrevet, hvordan den blev strammet, når hestene kastede sig ud af startboksen, ved at der var en der holdt i enden af remmen, så det er hestens vægt, der strammer den. Hvad i alverden skal det så nytte, at remmen fra start ikke bliver spændt særligt hårdt, som de så omhyggeligt forsikrede os om.

Jeg spurgte om, vi kunne få lov til at se en hest bukke uden flankerem. Ja da. Vi blev også lovet at se en helt ny hest blive introduceret til wild horse race. Det lød til at blive spændende

Jeg havde været meget spændt på at se træningen af rodeohestene, men det kom vi slet ikke til at overvære.

Det vi så, var præcis, hvad man ser til rodeo. Ikke noget med, sådan lærer man hestene at bukke. Sådan introducerer man en ny hest til wild horse race. Næh, hestene blev to og to gennet ind i startboksene hvorefter vi så dem kaste sig desperate ud af chuten og bukke eller for wild horse hestenes vedkomne, kæmpe for ikke at blive sadlet og redet.

Det skal så siges, at udover der, hvor hestene kaster sig voldsomt ud af startboksene, så bukker de ikke nær så ekstremt, som de amerikanske dyr. Faktisk løber de lige så meget, som de bukker.

Aldrig har jeg da set noget så kvalmende. Hestene var tydeligt bange, når de stod i startboksen, men de fleste havde lært, at det ikke hjælper at kæmpe, så de fandt sig i at få påmonteret enten sadel, grime eller det specielle håndtag, der bliver spændt på bareback hestene. De hyperventilerede, spærrede enten øjnene op eller kneb dem sammen, strammede læberne og nogle spjættede lidt under processen. De fleste ville gerne sænke hovedet ned til jorden, men fik ikke lov til det. Hjælperen halede ganske enkelt hestens hoved op og holdt det der. Hvorfor mon hestene gerne ville gemme hoved og hals?

En hest kunne ikke klare presset. Den gik i panik og prøvede desperat at kæmpe sig op over lågen, for at komme væk. En chute-fighter, som de kaldes i USA.

Alle som en, smed de sig voldsomt ud af startboksen, nøjagtigt, som vi ser det på de amerikanske video. Jeg spurgte Jan Ladewig, hvorfor mon hestene "frivilligt" kaster sig ud af startboksen, når de nu ved, at lyskeremmen bliver strammet til i samme øjeblik, de forlader startboksen. Logisk set, skal der være noget, der er mere "generende" end den stramme lyskerem, før en hest udsætter sig selv for smerte eller ubehag.

Hårdt presset sagde han så, at det kunne være, at de havde været udsat for at få stød eller måske en "anden form for træning". Desværre havde jeg lige netop på det tidspunkt ikke en mikrofon påmonteret. Den bemærkning ville jeg ellers meget gerne have haft på bånd.

Jeg spurgte Karsten Østergård, om han slet ikke kunne se, at hestene var skræmte og ikke brød sig om det, men det kunne han slet ikke se. Jeg ville også gerne høre, hvad han mente om træning af dyrene med en bucking dummy, da nu Copenhagen rodeo repræsenterer ægte amerikansk rodeo. Så kørte han frem med de brådne kar igen. Jeg påpegede, at det ikke havde noget at gøre med brådne kar. At det er ganske normalt, at træne dyrene sådan i USA, at jeg over Internettet kan købe mig en tyrekalv, sende den i træning og få videoer tilsendt, hvor den bliver trænet med en bucking dummy. På en eller anden måde fik Østergård blandet terrorisme ind i samtalen om træning af dyr med elektricitet. Måske var jeg ikke helt opmærksom, men jeg fik altså ikke rigtigt fat i relevansen til rodeo.

Jeg gik lidt hårdt til Dieter Brand med hensyn til den grundlæggende ide i rodeo. At hestene skal kæmpe for ikke at blive redet og rytterne skal tvinge dem til det. Han blev lidt sur på mig, fordi jeg ikke ville lade mig aflede af, at han hele tiden ævlede om, hvad der foregik indenfor almindelig ridesport. En afledningsmanøvre, han ellers var ret god til. Han kom til at sige, at hestene selvfølgelig bukkede, fordi de ville af med lyskeremmen, da den var stram og generede dem. Da jeg gentog, hvad han havde sagt, blev han gal på mig. Så gal, at han begyndte at råbe ad mig. Så jeg er helt klar over hans mening om dyrevelfærdsaktivister. Og nej, selvfølgelig var der hverken en mikrofon eller em kameramand i nærheden. Brand er meget bevidst om, hvornår han skal optræde pænt og høfligt svare på spørgsmålene. På det tidspunkt kunne jeg klart mærke, at sådan en dyreaktivist som mig, kunne man bare ignorere.

Så er der lige den korte arbejdstid hestene angiveligt har. Vi har jo fået tudet ørerne fulde med, at hestene kun "arbejder" 8 sekunder.

Glem det!

De begynder at blive anspændte, lige fra det øjeblik boksdøren går op, som startskud til at de skal i arenaen. De er anspændte al den tid de står i startboksen, mens de bliver monteret. Rytteren sætter sig på dem, lågen går op, de kaster sig ud og begynder at bukke. Når så rytteren falder af, så skulle deres "arbejdstid" jo være slut. Det er i hvert fald det, der hævdes. Men sandheden er en anden. Hestene bukkede nærmest endnu mere, da de blev befriet for vægten af rytteren. De drønede bukkende rundt i arenaen i lang tid, før det lykkedes hjælperytterne at ride op på siden af dem, for at udløse lyskeremmen. Helt op til 45 sek. var der en, der panisk bukkede rundt med flankestroppen på. Det var tydeligt, at hestene ikke stoppede med at bukke bare fordi rytteren faldt af. Først, når de slap af med lyskeremmen, stoppede de med at bukke.

Er der noget, jeg har taget fejl af? Skal dyr ikke skal have en øjeblikkelig belønning for veludført øvelse, for at forstå træningen?

Ladewig mener, at hesten er i stand til at forstå, at første belønning kommer ved at rytteren falder af, selvom det ikke ser ud til at hesten opfatter det som en belønning, da den bukker endnu hårdere, når vægten af rytteren er væk. Dernæst er hesten i stand til at genkende næste belønning, idet den bliver befriet for lyskeremmen.

Jeg må sige, at det er en for mig, noget overraskende konklusion. Måske skulle jeg revurdere min træning teknik fremover? Heste er tilsyneladende - i hvert fald efter Ladewigs mening - i stand til at ræsonnere, ganske ligesom vi mennesker.

Når hestene var færdige i arenaen, åbnede man for en slags drivgang, der ender i en startboks - ja, i dette tilfælde må det så være en slutboks. Den er lige så trang, som startboksen og der bliver hesten så afmonteret igen.

Hvis man skal tale om, at der forekommer en form for træning af rodeodyrene, så vil jeg godt gå med til at hestene er trænede til at drøne ind i slutboksen, hvilket ikke kan undre, for der bliver de afmonteret og bliver gennet ind til deres bokse, hvor de så har nogenlunde fred indtil næste gang, de skal i arenaen.

Hvis jeg skal se helt bort fra det dyreværnsmæssige, så ville jeg godt nok være temmelig flov ved at præsentere den ynkelige flok heste for nogen som helst. At bede professionelle rodeo ryttere fra USA om at sætte sig op på dem, ville være en parodi. De kunne såmænd rulle sig en cigaret mens hestene bukkede og de ville helt bestemt være nød til selv at hoppe af i farten, for dog at skabe lidt show over det.

Om vi fik set træning af dyrene, en hest uden lyskerem og en ny hest introduceret til wild horse race?

Niks, det gjorde vi såmænd ikke.

Men vi fik set heste, der kastede sig så desperat ud af startboksen, at de knaldede hovedet ned i jernet med en kvalmende lyd, jeg aldrig nogensinde glemmer.

Vi fik set heste, der bukkede med åben mund og et så desperat udtryk i øjnene, at det er brændt ind i min sjæl.

Vi fik set wild horse race heste, der havde så hjerteskærende udtryk i øjnene, når de kæmpede for at blive fri, at det står ætset på min nethinde.

Et par af rodeohestene slapper af, da det hele var overstået.

Ønskehesten- der endte med at blive en retssag

Når denne beretning skrives, er det udelukkende for at andre hestekøbere skal undgå at ende i samme situation som mig.

Med den viden jeg har i dag, ville det være utænkeligt at købe en hest, der ikke er dokumenteret 100 % i orden, godkendt af dyrlæge og underbygget med røntgenbilleder. Der findes en fortrykt slutseddel på nettet, som tager højde for mange væsentlige ting.

Historien startede den 1. september 2005. Jeg havde pludselig økonomisk mulighed for at købe en hest. Det skulle være en Quarter vallak, som kunne noget.

Det var en ny verden for mig, så jeg ønskede en tilredet hest.

Sammen med en bekendt, som underviser i western disciplin, tog vi til Sydsjælland, hvor vi skulle se på en 5 år gammel Quarter. Hesten, HD, havde en fin resultattavle, og sælgeren talte kun positivt om den.

Den havde ikke været redet i ca. 6 mdr, og den bukkede noget da den fik sadel på. Efter nogle minutter faldt hesten til ro, og min bekendte red lidt rundt på den på en ridebanelignende indhegning.

Sælger forsikrede mig om, at hesten var sund og rask. Handlen blev aftalt således: prisen var kr. 47.000- den skulle dog jfr. slutseddel gennemgå og godkendes i en handelsundersøgelse.

Sælger ville forestå handelsundersøgelsen hos egen dyrlæge. Dette ville allerede ske den 2. sep.

Sælger ringede den 2. sep. efter undersøgelsen. Han fortalte, at HD ”stak” lidt på det venstre forben, men det skulle ifølge dyrlægen rides væk ved stille og rolig ridning. Ellers var hesten som tidligere lovet, fuldstændig sund og rask. Hesten skulle i øvrigt ifølge sælgeren atter undersøges senest 3 uger efter den første undersøgelse, for at se om den stadigvæk ”stak” på venstre forben.

Hesten blev leveret, mens jeg var på ferie, og det var tanken, at min bekendte skulle tilride HD, så den var klar til jeg kom hjem fra ferie.

HD var en dejlig hest, som jeg selvfølgelig blev meget glad for i den mellemliggende periode. Da vi nærmede os 3 ugers fristen, tilbød sælger at køre fra Sydsjælland til Nordsjælland for at hente hesten, for derefter at køre til dyrlæge i Sneslev. Han ville derefter køre den tilbage til Nordsjælland efter endt undersøgelse.

Imidlertid var jeg blevet rådet til at bruge en dyrlæge i nærområdet. Dette for at udelukke, at der senere skulle opstå problemer med undersøgelsesresultatet. Det skulle senere vise sig at være en klog beslutning.

Ved undersøgelsen blev hesten kasseret på 3 ben.

Jeg måtte bedrøvet ringe til sælgeren, og fortælle det nedslående resultat. Han udbrød spontant, at så kunne hesten ligesågodt blive slagtet.

Det blev aftalt, at jeg skulle levere hesten tilbage, og få mine penge retur.

Da jeg på det tidspunkt ikke havde egen hestetrailer, kunne jeg ikke umiddelbart selv levere hesten tilbage. Det blev aftalt, at sælger skulle hente hesten i Nordsjælland den 25 september. Da han læssede hesten, bemærkede han, at den havde nogle bidemærker.

Det skal bemærkes, at han flere gange havde givet udtryk for, at han ville tilbagebetale mine 47.000 kr. Inden afgang fra stalden, fik han en seddel med mit kontonummer, så han kunne overføre beløbet.

Da der ikke var overført penge den 27. sep. Ringede min mand til sælger, for at høre hvorfor pengene ikke var overført.

Han havde under en samtale med min bekendte givet udtryk for, at hun havde

ødelagt hesten, og at han ville have en økonomisk kompensation derfor. Han gav samtidig udtryk for, at han var ligeglad med det hele, idet han havde både hest og penge.

Dette ville vi jo gerne høre lidt mere om.

Sælger påstod at vi havde ødelagt hesten, og vi kunne nu ikke få hele beløbet tilbage.

Vi havde i mellemtiden fundet ud af, HD havde været solgt tidligere, og leveret tilbage, da den ikke var i orden. Dette havde sælger belejligt glemt at fortælle. Han havde rigtig nok fortalt at den havde været forsøgt solgt tidligere. Årsagen til at HD ikke blev solgt ved den lejlighed var, at daværende køber ikke kunne magte den.

Den ellers så flinke sælger ændrede nu fuldstændig personlighed. Han havde ved tidligere lejlighed givet udtryk for, at han havde et ”godt navn i Westernkredse”. Han var endvidere medlem af bestyrelsen i den lokale klub. Med den status var jeg jo ikke bekymret for om jeg fik mine penge tilbage. Nu var billedet et andet.

Min mand tilbød en kompensation på 7.000 kr. Ikke fordi vi følte at vi havde gjort noget forkert- men udelukkende for at vi kunne komme videre med at købe en anden hest.

Sælgers endelige tilbud var, at vi kunne få 25.000 kr. – så måtte tiden vise om hesten blev rask. Ellers var resten af pengene tabt.

Dette var en fuldstændig utænkelig løsning, og min mand meddelte derefter sælger, at vi ville henvende os til en advokat. Min mand gjorde ved den lejlighed opmærksom på, at i en retssag er der ingen vindere- kun tabere.

Sælger fastholdt beslutningen.

Den videre korrespondance foregik via advokater.

I retten i Næstved den 22. maj 2006 blev der afhørt 5 vidner. Heriblandt sælgers dyrlæge, syns og skønsmand, tidligere køber LH samt dyrlæge fra det dyrehospital, hvor HD var blevet behandlet.

Det skal bemærkes, at sælger påstod følgende:

-Der var aldrig truffet aftale om en undersøgelse efter 3 uger..

-Jeg havde krævet at få hesten leveret, uanset tilstand.

-Vi havde ødelagt hesten, der havde voldsomme bidemærker.

-Han havde aldrig givet samtykke til mig, om tilbagebetale 47.000 kr.

-Han havde udelukkende hentet hesten, for at sikre den som bevis i sagen.

Det er rigtigt, at jeg havde ønsket at få hesten leveret. Det var fordi sælger løj om undersøgelsen. Det viste sig, at hesten haltede på begge forben. Han havde sagt, at den ”stak” lidt på det venstre forben, og at det skulle rides væk ved stille og rolig ridning. Da jeg stolede på ham, havde jeg ingen betænkeligheder ved at tage hesten hjem.

Hans egen dyrlæge leverede et glimrende udsagn, idet han sagtens kunne huske den undersøgelse.

Som han sagde:

Hesten haltede på begge forben. Den kunne ikke godkendes og forsikres.

”Når jeg møder sådan en hest, beder jeg altid sælger/køber om at komme med den senest 3 uger efter, for at se om tilstanden er ændret.

Hvem fanden vil købe en halt hest. ”(ingen, men det kræver at man ved den er halt)

Dyrelægen havde set billeder af bidemærkerne. Det var ganske almindeligt når en hest skifter fold, og aldeles ufarligt

Sælger kunne huske, at han havde fået en seddel med mit kontonummer, da han hentede hesten. Hvorfor han modtog denne kunne han dog ikke huske.

Sælger påstod han tog hesten hjem som bevis. Det er meget forudseende. Han vidste nemlig ikke noget om bidemærker inden han kørte hjemmefra. Det var bl.a på grund af bidemærkerne at HD skulle være ødelagt.

I det hele taget havde han en meget dårlig erindring om hvad der rent faktisk foregik i de 3 uger.

Tidligere køber leverende en glimrende beretning om, hvor flink sælger var, da hesten skulle handles, og hvor problematisk det hele blev, da den blev kasseret ved undersøgelse. At hun ikke skulle kunne magte HD var hun meget uforstående overfor. Hun anser sig selv som en habil rytter, og har aldrig været bange for en hest.

Det bemærkelsesværdige ved retssagen var, at samtlige vidner støttede vores sag 100 %. Den dag i dag fatter jeg ikke, hvorfor den sag overhovedet endte i retten. Der har intet beviseligt været fra sælgers side. Tværtimod var hans egen dyrlæge et af de bedste vidner- for os. Jeg mødte i forløbet en kolossal opbakning fra mange i Westernkredse, og det har varmet meget.

Dommen lød således:

- Sælger dømmes til at tilbage betale køber kr. 47.000 samt kr. 3.000 til diverse udgifter (smed- m.v.) samt kr. 34.000,- i sagsomkostninger.

Min mand tog fejl under en af de sidste samtaler han havde med sælger. Der kan godt være en vinder i en retssag- men jeg ville gerne have været det hele foruden.

Mit råd til alle som vil købe en hest:

-Lad ikke følelserne råde- alle heste er søde, men ikke nødvendigvis raske og i orden.

-Lad ikke sælgers dyrlæge undersøge hesten, men vælg en uvildig, og få resultatet direkte.

-Tag kontakt til dyrlæger og dyrehospitaler, som har behandlet hesten.

godt være en vinder i en retssag- men jeg ville gerne have været det hele foruden.

Mit råd til alle som vil købe en hest:

-Lad ikke følelserne råde- alle heste er søde, men ikke nødvendigvis raske og i orden.

-Lad ikke sælgers dyrlæge undersøge hesten, men vælg en uvildig, og få resultatet direkte.

-Tag kontakt til dyrlæger og dyrehospitaler, som har behandlet hesten.

"- Brug den købekontrakt, som du kan finde på internettet under www.muffogpartnere.dk, klik på Pernille Skinnerup. Her finder du også en vejledningen om køb og salg af hest. Læs den INDEN du handler hest. Det er også vigtigt, at du får sælger til at besvare en række spørgsmål om hesten ved at sælger udfylder en sundhedserklæring.

Hellere være forsigtig og forudseende end pludselig stå med en hest, der er mangelfuld og 1½ års retssag foran dig.”

Med venlig hilsen

Gerda Broen Mølgaard

Mindeord

Søren Pedersen fra Kiro D Ranch sov ind i aftes 42 år gammel.

Han blev ramt af en svær hjerneblødning lørdag morgen og måtte opereres på Glostrup Sygehus samme morgen.

Han har ligget i coma siden og hjernen havde taget så meget skade, at håbet rindede ud time for time.

Søren var en af western ridningens store venner og sponsorer og alle ideer kunne vendes med ham. Vi er mange der i ham har haft en af de bedste venner nogen sinde og han efterlader et kæmpe savn hos både familie og venner.

Det har været en svær tid for familien, men der kommer nærmere oplysninger når vi ved hvornår Søren skal begraves.

Alle I der har kendt ham, mød op hvis I kan og vis ham den sidste respekt.

Han fortjener den!

Mindeord

Søren Pedersen fra Kiro D Ranch sov ind i aftes 42 år gammel.

Han blev ramt af en svær hjerneblødning lørdag morgen og måtte opereres på Glostrup Sygehus samme morgen.

Han har ligget i coma siden og hjernen havde taget så meget skade, at håbet rindede ud time for time.

Søren var en af western ridningens store venner og sponsorer og alle ideer kunne vendes med ham. Vi er mange der i ham har haft en af de bedste venner nogen sinde og han efterlader et kæmpe savn hos både familie og venner.

Det har været en svær tid for familien, men der kommer nærmere oplysninger når vi ved hvornår Søren skal begraves.

Alle I der har kendt ham, mød op hvis I kan og vis ham den sidste respekt.

Han fortjener den!

TEXAS LONGHORN NY KØDKVÆG-RACE I EUROPA

Racen Texas Longhorn er ny i både Danmark og Europa - og de store horn er en kvalitet i sig selv. Jo længere og kraftigere horn jo bedre.

Nu får danskere - og andre europæer - også chancen. Niels Peter Højer fra Bramming har nemlig importeret racen til Danmark.

Ambitionen er, at det skal føre til en større produktion på vores breddegrader af kvægracen, der bla. er karakteriseret ved store horn.

Det har taget lang tid, da der stilles en lang række krav for import til Europa. Men interessen for dyrene har været næsten overvældende, fortæller Niels Peter Højer, der har importeret embryoner fra en amerikansk avler.

Embryonerne er efter de bedste blod-linier i Texas Longhorn avlen idag. Det er folk , der vil have noget specielt ingen andre har, som køber, fortæller Niels Peter Højer. Han har det selv lidt på samme måde. "Jeg havde Hereford indtil 1999, hvor vi var oppe på 25 dyr. Men jeg har solgt dem alle sammen og satser udelukkende på Texas Longhorn nu," lyder hans fortælling.

Eneforhandling:

At finde en amerikansk avler, der var villig til at opfylde alle de krav, der stilles for at måtte eksportere embryoner til Europa, var lidt af en kunst. Det førte Niels Peter Højer rundt på lange ture i USA - hvilket dog næppe var en sur pligt. - Jeg er faktisk lidt vild med den amerikanske måde at leve på, siger Niels Peter Højer, der også gerne optræder i både cowboystøvler og ditto hat. Han har fået eneforhandling i Europa af embryoner fra Dickinson Cattle CO. Der dels er en af de mest kendte avlere af Texas Longhorn, dels har vist sig at være den eneste, der er villig til at opfylde de krav Europa stiller for at modtage embryoner fra USA. Men han er nu på plads med salg af "rugemødre" ilagt Texas Longhorn embryoner. Og interessen er stor, har bla. allerede solgt til Schweiz.

Sælger alt:

Endnu har Niels Peter Højer ikke sin egen besætning. Kun en tyr. Det er der en rigtig god grund til: Han kan sælge alle de dyr, han kan producere med embryoner fra Texas Longhorn. Men selvfølgelig skal han have sin egen besætning som han kan vise frem og sælge af.

Da det ikke er muligt, på grund af veterinære regler, at importere levende kvæg fra USA er det embryoner jeg importere fra USA. Embryoner er befrugtede æg, der efter ankomst til Danmark bliver sat op i "rugemødre" Jeg sælger disse drægtige "rugemødre" , der så føder den lækreste lille Texas Longhorn kalv.

Fakta:

Horn fra Texas Longhorn kan få en spændvidde på op til 2½ meter.

Texas Longhorn har lette kælvninger (99,7 bliver født uden hjælp)

Texas Longhorn har et rolig temperament.

Texas Longhorn er symbolet på det gamle Westen.

Texas Longhorn trives i alle slags klimaer.

Texas Longhorn kød indeholder mindre fedt og kolesterol end kylling.

Læs mere på www.texaslonghorn.dk

Har du lyst til noget nyt og helt specielt?. Vil du være en af de første i Europa der ser disse rigtige cowboy kvæg på dine marker ? Så kontakt mig for yderligere information.

Venlig hilsen

Niels Peter Højer

Tlf. 75780717 Mobil. 20116385

TEXAS LONGHORN NY KØDKVÆG-RACE I EUROPA

Racen Texas Longhorn er ny i både Danmark og Europa - og de store horn er en kvalitet i sig selv. Jo længere og kraftigere horn jo bedre.

Nu får danskere - og andre europæer - også chancen. Niels Peter Højer fra Bramming har nemlig importeret racen til Danmark.

Ambitionen er, at det skal føre til en større produktion på vores breddegrader af kvægracen, der bla. er karakteriseret ved store horn.

Det har taget lang tid, da der stilles en lang række krav for import til Europa. Men interessen for dyrene har været næsten overvældende, fortæller Niels Peter Højer, der har importeret embryoner fra en amerikansk avler.

Embryonerne er efter de bedste blod-linier i Texas Longhorn avlen idag. Det er folk , der vil have noget specielt ingen andre har, som køber, fortæller Niels Peter Højer. Han har det selv lidt på samme måde. "Jeg havde Hereford indtil 1999, hvor vi var oppe på 25 dyr. Men jeg har solgt dem alle sammen og satser udelukkende på Texas Longhorn nu," lyder hans fortælling.

Eneforhandling:

At finde en amerikansk avler, der var villig til at opfylde alle de krav, der stilles for at måtte eksportere embryoner til Europa, var lidt af en kunst. Det førte Niels Peter Højer rundt på lange ture i USA - hvilket dog næppe var en sur pligt. - Jeg er faktisk lidt vild med den amerikanske måde at leve på, siger Niels Peter Højer, der også gerne optræder i både cowboystøvler og ditto hat. Han har fået eneforhandling i Europa af embryoner fra Dickinson Cattle CO. Der dels er en af de mest kendte avlere af Texas Longhorn, dels har vist sig at være den eneste, der er villig til at opfylde de krav Europa stiller for at modtage embryoner fra USA. Men han er nu på plads med salg af "rugemødre" ilagt Texas Longhorn embryoner. Og interessen er stor, har bla. allerede solgt til Schweiz.

Sælger alt:

Endnu har Niels Peter Højer ikke sin egen besætning. Kun en tyr. Det er der en rigtig god grund til: Han kan sælge alle de dyr, han kan producere med embryoner fra Texas Longhorn. Men selvfølgelig skal han have sin egen besætning som han kan vise frem og sælge af.

Da det ikke er muligt, på grund af veterinære regler, at importere levende kvæg fra USA er det embryoner jeg importere fra USA. Embryoner er befrugtede æg, der efter ankomst til Danmark bliver sat op i "rugemødre" Jeg sælger disse drægtige "rugemødre" , der så føder den lækreste lille Texas Longhorn kalv.

Fakta:

Horn fra Texas Longhorn kan få en spændvidde på op til 2½ meter.

Texas Longhorn har lette kælvninger (99,7 bliver født uden hjælp)

Texas Longhorn har et rolig temperament.

Texas Longhorn er symbolet på det gamle Westen.

Texas Longhorn trives i alle slags klimaer.

Texas Longhorn kød indeholder mindre fedt og kolesterol end kylling.

Læs mere på www.texaslonghorn.dk

Har du lyst til noget nyt og helt specielt?. Vil du være en af de første i Europa der ser disse rigtige cowboy kvæg på dine marker ? Så kontakt mig for yderligere information.

Venlig hilsen

Niels Peter Højer

Tlf. 75780717 Mobil. 20116385

Udkast til lov om hold af heste

Ved hestekongressen d. 28/1-2006 blev et forslag til lov om hold af heste offentliggjort.

Lov om hold af heste (udkast)

Kapitel1

Almindelige bestemmelser

§ 1. Reglerne i denne lov finder anvendelse på ethvert hold af heste.

Stk. 2. Justitsministeren, kan i særlige tilfælde helt eller delvist undtage visse hestehold fra loven.

§ 2. I denne lov forstås ved:

1) Hest: Husdyr af heste- eller æselarten eller dyr, der fremkommer ved krydsning af disse.

2) Stangmål: Afstanden fra jorden og til det højeste punkt på hestens manke.

3) Gruppeopstaldning: Opstaldning af flere heste uden adskillelse i samme rum.

4) Folingsboks: Særlig indrettet boks hvor folingen finder sted, og hvor hoppe og føl kan opholde sig i den første måned efter folingen.

5) Spiltov: Opstaldning i bås, hvor hesten står opbundet, oftest op mod en væg.

6) Fold: En udendørs indhegning.

§ 3. Reglerne i dyreværnsloven og regler, der udstedes i medfør af dyreværnsloven, finder desuden: anvendelse på hold af heste.

§ 4. Reglerne i denne lov er minimumskrav, der altid skal opfyldes, medmindre strengere kraver fastsat i anden lovgivning.

Kapitel 2

Opstaldning

§ 5. Ethvert hold af heste skal bestå af mindst 2 heste.

§ 6. Heste må ikke opstaldes i spiltov.

Stk. 2. Heste kan dog opbindes i op til 2 timer under tilsyn, såfremt formålet er at lære hesten at stå op bundet uden tilsyn.

Stk. 3. Heste, der har lært at stå opbundet uden tilsyn, kan opbindes uden tilsyn i op til 2 timer, medmindre opbindingen sker i forbindelse med transport, stævnepladser, dyrskuer mv.

Stk. 4, Heste kan undtagelsesvist opbindes i spiltov, når opbindingen er veterinært begrundet.

Kapitel 3

Indretning af stald

§ 7. Loftshøjden i stalden skal være mindst 2,60 m i frihøjde over eventuel strøelse.

Stk. 2. Staldrumfanget pr. hest skal være mindst 30 m3.

§ 8. Ved opstaldning enkeltvis i boks skal gulvarealet være mindst (2,0 x hestens stangmål)2, og den korteste side af boksen skal være mindst (1,7 x hestens stangmål).

§ 9. Ved gruppeopstaldning skal gulvarealet opfylde følgende arealkrav:

1) For de første 4 heste skal der være mindst (2,0 x hestens stangmål)2 pr. hest.

2) For hver yderligere hest skal der være mindst (1,7 x hestens stangmål)2 pr. hest.

Stk. 2. Gruppebokse skal have et velstrøet tørt leje på mindst 80 % af gulvarealet.

§ 10. Foling på stald skal ske i folingsboks.

Stk. 2. Gulvarealet i folingsboksen skal være mindst (2,5 x hoppens stangmål)2.

§ 11. Syge eller skadede heste skal kunne holdes adskilt fra de øvrige heste.

§ 12. Gulvet i stald og boks skal være plant og ikke glat. Gulvet skal være konstrueret, så heste ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse.

Stk. 2. Lejearealet skal være bekvemt og tørt, og der skal i passende omfang udlægges strøelse.

§ 13. Rum og udstyr, som anvendes i forbindelse med opstaldning af heste, skal konstrueres, installeres og vedligeholdes på en sådan måde, at hestene beskyttes bedst muligt mod tilskadekomst og ikke udsættes for væsentlig ulempe.

Stk. 2. Udstyr til fodring og vanding skal være udformet, fremstillet og installeret på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af foder og vand, samt for at hesten pådrager sig skader.

Stk. 3. Alt automatiseret eller mekanisk udstyr, der er af betydning for hestes sundhed og velfærd, skal monteres, så hestene beskyttes bedst muligt mod tilskadekomst og ikke udsættes for væsentlig ulempe. Udstyret skal efterses mindst 'en gang om dagen. Eventuelle konstaterede fejl skal udbedres straks, og hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal der træffes passende foranstaltninger til at beskytte hestenes sundhed og velfærd.

Stk. 4. Inventar, herunder låger, mekanisk udstyr mv. skal være konstrueret og installeret med henblik på at opnå et så lavt støjniveau som muligt.

§ 14. Det skal" sikres, at luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentration af luftarter holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for hestene, samt at stalden har et ventilationssystem, som sikrer tilstrækkeligt luftskifte.

§ 15. Der skal være tilstrækkeligt naturligt lys til at opfylde hestens adfærdsmæssige og fysiologiske behov. For at sikre naturligt lysindfald skal arealet af vinduer eller lignende svare til mindst 7 % af staldens gulvareal.

Stk. 2. Udover det naturlige lys skal der være lyskilder, der sikrer, at hesten på ethvert tidspunkt kan tilses nøje. Lyskilder skal placeres, så de ikke medfører ulempe eller skade på hesten.

§ 16. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om staldens indretning.

Kapitel 4

Indretning af folde og græsningsarealer

§ 17. På ethvert opstaldningssted skal alle heste have mulighed for dagligt ophold på fold i mindst 2 timer.

Stk. 2. Folden skal have et areal på mindst 800 m2, hvoraf den korteste side skal være mindst 20 meter.

Stk. 3. Hestene skal mindst 5 dage om ugen motioneres eller gives fri bevægelse på fold i mindst 2 timer dagligt.

Stk. 4. Stk. 3 kan fraviges, hvis veterinære eller vejrmæssige forhold taler afgørende herimod.

Stk. 5. Arealkravet i stk. 2 forudsætter, at der maksimalt går 4 heste i folden ad gangen, og at en fold maksimalt anvendes af 20 heste.

Stk. 6. Opholdsarealer til heste må ikke indhegnes med pigtråd.

Stk. 7. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om indretning af folde.

§ 18. Føl og plage skal, indtil de er 2 år gamle, på fold sammen med artsfæller.

§ 19. Der skal for ethvert opstaldningssted være en plan for, hvornår de enkelte heste kommer på fold.

§ 20. Heste, som går ude i mere end 12 timer i døgnet i vinterperioden og i perioder med vinter lignende vejr, skal have adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje, og have udviklet et kraftigt og tæt hårlag og være ved godt huld.

Stk. 2. I læskur eller bygning skal gulvarealet opfylde arealkravene i § 9, stk. 1.

Stk. 3. Læskur eller bygning skal placeres på et sted med tilstrækkelig afvanding.

Stk. 4. Stk. 1 kan fraviges for heste af bestemte racer under forudsætning af, at hestene holdes på store arealer med en beplantning, som yder en høj grad af både læ og beskyttelse mod nedbør og har en særligt veldrænet bund, som giver et tørt leje. Justitsministeren kan træffe nærmere bestemmelse herom.

Kapitel 5

Foder og vand

§ 21. Hestes foderration skal indeholde tilstrækkeligt strukturfoder.

§ 22. Heste skal have fri adgang til frisk drikkevand på fold og på stald.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved kortere ophold på fold.

Kapitel 6

Tilsyn mv.

§ 23. Enhver, der holder hest, skal sørge for, at hesten tilses mindst en gang om dagen.

Stk. 2. Enhver, der erhvervsmæssigt holder hest, skal sørge for, at hesteholdet tilses af en dyrlæge mindst en gang årligt. I dyrlægens tilsyn skal indgå en vurdering af, om hesteholdet er i overensstemmelse med reglerne i denne lov.

§ 24. I tilfælde af sygdom eller tilskadekomst skal den ansvarlige for hesteholdet sikre, at hesten om fornødent isoleres og pleje iværksættes. Ved alvorlig lidelse eller hvis hesten ikke hurtigt bedres, skal en dyrlæge straks tilkaldes.

Kapitel 7

Ibrugtagning og træning

§ 25. Heste skal i en tidlig alder oplæres til at blive håndteret.

Stk. 2. Oplæring, træning og brug af heste skal være tilpasset hestens alder, dens fysiske og psykiske kapacitet, så hesten beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

§ 26. Udstyr, som anvendes som hjælpemidler på hesten, skal være tilpasset den enkelte hest, og må ikke påføre hesten skader og må ikke anvendes som tvangsmidler.

Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om brug af hjælpemidler og tvangsmidler.

§ 27. Enhver form for medicinering og behandling (herunder kirurgisk behandling), som har til formål at skjule sygdomssymptomer, så hesten kan træne og deltage i konkurrencer, er ikke tilladt.

Kapitel 8

Hovpleje og mærkning

§ 28. Beskæring eller anlæggelse af beslag på hesten skal ske efter behov.

Stk. 2. Beskæring eller anlæggelse af beslag på anden mands hest må kun foretages af personer, der. har den relevante faglige uddannelse hertil.

§ 29. Når heste mærkes, skal mærkningen foretages af uddannede personer.

Kapitel 9

Uddannelse

§ 30. Personer, som er ansvarlige for professionelle hestehold, skal være over 18 år og besidde en relevant faglig uddannelse hertil.

Kapitel 10

Administrative forskrifter

§ 31. Inden justitsministeren fastsætter regler i henhold til bestemmelser i denne lov, skal dyreværnsorganisationer og andre organisationer, der efter ministerens skøn særlig berøres af reglerne, have lejlighed til at udtale sig.

Kapitel 11

Straf

§ 32. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der overtræder §§ 5-15, § 17, stk. 1-6, §§ 18-30, § 34, stk. 2-3, § 35, stk. 2, § 36, stk. 2, og § 37, stk. 2.

Stk. 2. Ved udmåling af straf efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør heraf, anses det som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv. Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af reglerne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 12

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 33. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog §§ 34-39.

§ 34. For hestehold, der er etableret før lovens ikrafttræden, finder § 6 dog først anvendelse fra den 1. januar 2009.

Stk. 2. For hold af heste omfattet af stk. 1 skal spiltov indtil den 1. januar 2009 være mindst 1,1 ganget med hestens stangmål i bredden og mindst 1,7 ganget med hestens stangmål i længden.

Stk. 3. Heste, som i henhold til' stk.1 og 2 holdes i spiltov, skal mindst 5 dage om ugen gives fri bevægelse på fold i mindst 2 timer dagligt.

Stk. 4. Stk. 3 kan fraviges, hvis veterinære eller vejrmæssige forhold taler afgørende herimod.

§ 35. For hestehold, der er etableret før lovens ikrafttræden, finder § 7 først anvendelse fra den 1. januar 2019.

Stk. 2. For haler af heste omfattet af stk. 1 skal loftshøjden i stalden være mindst (1,3 x hestens stangmål) over eventuel strøelse, dog mindst 2,40 m i frihøjde uden eventuel strøelse.

§ 36. Ved opstaldning enkeltvis i boks, hvor boksen er etableret før lovens ikrafttræden, finder § 8' først anvendelse fra den 1. januar 2019.

Stk. 2. Ved opstaldning enkeltvis i boks omfattet af stk. 1 skal gulvarealet være mindst (1,7 x hestens stangmål )2, og den korteste side af boksen skal være mindst (1,7 x hestens stangmå1).

§ 37. Ved folingsbokse, hvor boksen er etableret før lovens ikrafttræden, finder § 10, stk. 2, først an vendeise fra den 1. januar 2019.,

Stk. 2. Ved folingsbokse omfattet af stk. 1 skal gulvarealet være mindst (2,0 x hoppens stangmål)2.

§ 38. For hestehold, der er etableret før lovens ikrafttræden, finder § 15, stk. 1, 2. pkt., først anvendelse fra den 1. januar 2019.

§ 39. For hestehold, der er etableret før lovens ikrafttræden, finder § 30 først anvendelse fra den 1. januar 2019.

§ 40. Loven tages op til revision senest i folketingsåret 2009/2010.

§ 41. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Working Equitation

En ny ridesportsgren gør sit indtog i Sverige

Af: Eva Eternell

Aftonbladet, Ridsport

Hvad er Working Equitation ?

Det består af fire momenter:

1. Dressur.

2. Forhindringsbane (maneability), ikke på tid men points.

3. Forhindringsbane (speedtest) i fuld galop på tid. Banen ændres inden start, præcis som ved en omspringning.

4. Udskille køer (cow test) i hold á fire ryttere.

Forhindringsbanen minder meget om westerndisciplinen Trail. Filosofien bag denne disciplin er arbejdet i felten. Man skal åbne låger, ride over broer, springe små forhindringer, og udskille en ko fra flokken.

Klasserne inddeles som følger:

Young riders: Ungdomsryttere, op til 16 år.

Debutanter: Her drejer det sig om hestene, og de befinder sig i denne klasse det første år.

Consegrados: En middelsvær klasse med heste og ryttere, der ved hvad det handler om.

Maestros: Ja, ganske enkelt mestrene, både hvad angår heste og ryttere.

Working Equitation-hestene skal være meget velskolede. I de højere klasser rides alle øvelser altid med én hånd.

I Europa findes fem lande: Portugal, Spanien, Frankrig, Italien og England, der konkurrerer indenfor Working Equitation. I Amerika er det kun Mexico og Brasilien. Working Equitation er nu på vej til Sverige, og der er endda planer om et svensk VM-landshold.

Det næste verdensmesterskab afholdes i Mexico, 2006.

Dressur

Dressur-momentet rides som et frit program, ligesom en kür, på en angiven tid og på en 20 x 40 dressurbane.

Stævnedeltageren skal selv sørge for at medbringe egnet musik på en cd eller et kassettebånd.

Øvelserne udføres i galop og skridt ved de internationale stævner. Øvelser i trav forekommer kun ved nationale stævner.

Dressur-momentet har to niveauer:

Niveau 1: Mere avanceret - for seniorer.

Niveau 2: Lettere - for debutantheste og juniorer (Young Riders, under 16 år).

På niveau 1 skal ekvipagen udføre 16 øvelser, og på niveau 2 skal der udføres 13 øvelser.

På niveau 1 skal alle øvelser udføres med kun én hånd på tøjlerne. Tager rytteren begge hænder på tøjlerne, bliver han/hun diskvalificeret. Rytteren holder tøjlerne i venstre hånd, og højre hånd må kun bruges til at afkorte eller forlænge tøjlerne. Tøjlerne må ikke anvendes som nogen anden hjælp - anvendes tøjlerne på nogen anden måde, diskvalificeres man.

Paulo Santos rider på det portugisiske landshold.

Der skal være mindst to og højst fem dommeren i dressurdelen. Disse giver point efter en skala fra 1-10, der ser ud som følger:

10 - Udmærket

9 - Vældig godt

8 - Godt

7 - Ganske godt

6 - Tilfredsstillende

5 - Tilstrækkeligt

4 - Utilstrækkeligt

3 - Ganske dårligt

2 - Dårligt

1 - Meget dårligt

0 - Ej udført

Ej udført øvelser giver altså nul point. Ekvipagen bliver ikke diskvalificeret.

Maneability

Det næste monent i Working Equitation er Maneability. Her gennemrides en forhindringsbane i skridt og galop.

Trav er ikke tilladt, da arbejdet i felten altid foregår i skridt eller galop. Forhindringerne er konstrueret således, at de ligner det man kan møde ude på en ranch.

Point gives for rytterens formåen m.h.t. at kontrollere hestens gangarter, samt samspillet og fortroligheden imellem hest og rytter.

Dommerne bedømmer hesten ud fra følgende elementer:

- Regelmæssighed i øvelserne og lethed i overgange.

- Lydhørhed for hjælperne.

- Om hesten formår at overvinde vanskeligheder.

- Udførelse, nærværelse, helhedsindtryk og udførelsen af de forskellige forhindringer.

Dommerne bedømmer rytteren ud fra følgende elementer:

- Opstilling og sæde.

- Præcision i øvelserne.

- Præcision og effekt af hjælperne.

- Eksklusiv anvendelse af én hånd.

Dommerne giver point efter samme skala som dressuren.

Regerende Verdens- og Europamester; Joao Lynce og hingsten Nabou.

Forhindringsbanen skal indeholde mindst elleve forhindringer eller sværhedsgrader. De mest almindelige er:

- Ride ottetal imellem tønder

- Træbro

- Slalom imellem parallelle pæle

- Spring over forhindring bygget af halmballer

- Fåregærde

- Slalom imellem pæle eller kegler, der står på en lige linie

- Tønder

- Stolper

- Låge

- Piruette i en trekant

- Bakke i et L eller imellem bomme

- Sidepass over en bom

- Tage en lanse ud af en tønde

- Sætte en lanse ned i en tønde

- Ride igennem et vandfyldt dige

- Jordvold

Det er obligatorisk at ride i galop imellem forhindringerne.

Speedtest

Speedtest er det samme som Maneability, bare på tid. Banen ombygges inden start, præcis som ved en omspringning.

Tiden starter så snart rytteren har passeret startlinien og stopper, når hesten har passeret mållinien.

Point baseres på følgende:

1. Tid fra start til mål

2. Tidstillæg (straftid)

3. Tidsfradrag (tidsbonus)

Hvis en ekvipage mislykkes at gennemføre en forhindring, resulterer det i diskvalifikation.

Udskille køer

Ko-klassen, der på engelsk kaldes for Cow Cutting, rides ikke som individuelle klasser men derimod på hold.

Fire holdkammerater arbejder sammen om at udskille fire køer fra en flok.

Hver deltager skal udskille én ko fra flokken - fra en indhegning til en anden. De tre andre deltagere hjælper med at bibeholde flokken i den første indhegning.

Man har tre minutter pr. ko. Overskrides tidsrammen diskvalificeres deltageren og får dermed ingen point.

Artikel venligst udlånt til oversættelse af: Eva Eternell

(Oversat af: Tanja H. Bromley)