Viser opslag med etiketten Humor. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Humor. Vis alle opslag

onsdag den 21. marts 2007

Træneren til den nye elev ...

- Har du nogensinde redet før ?"

- Nej"


- Så skal du ha' en nybegynderhest"


- Ja tak, det ville være dejligt"


- Her ... denne her er der aldrig nogen der har redet på før"



lørdag den 13. maj 2006

En cowboys hemmelighed

En sej gammel cowboy fortalte sit barnebarn, at såfremt han ønskede at leve et langt liv, så var hemmeligheden at drysse en smule sort krudt på sine havregryn hver morgen.

Dette råd fulgte barnebarnet hver dag, og levede helt til han blev 93 år gammel.



Da han døde efterlod han 14 børn, 28 børnebørn, 35 oldebørn...



...og et 5 meter stort hul i krematorievæggen!



En cowboys hemmelighed

En sej gammel cowboy fortalte sit barnebarn, at såfremt han ønskede at leve et langt liv, så var hemmeligheden at drysse en smule sort krudt på sine havregryn hver morgen.

Dette råd fulgte barnebarnet hver dag, og levede helt til han blev 93 år gammel.



Da han døde efterlod han 14 børn, 28 børnebørn, 35 oldebørn...



...og et 5 meter stort hul i krematorievæggen!



torsdag den 11. maj 2006

Næsten alt er større i Texas

En ranch ejer fra Texas tager på ferie i Australien, hvor han møder en Australsk bonde.

Den australske bonde fremviser sin enorme hvede mark, hvorpå texaneren siger: "Nå? Vi har hvede marker der er mindst dobbelt så store!"



De fortsætter rundt på gården, hvorefter aussi'en fremviser sin kvæg besætning. Straks siger texaneren: "Vi har longhorns, der er mindst dobbelt så store som dine køer!"



Den texanske ranch ejer bliver herefter i et kort øjeblik helt stille mens han stirrer på en flok kænguruer der hopper over marken.



"Hvad er det dog for nogle?" spørger han.



Den australske svarer med et uforstående blik: "Har i ikke græshopper i Texas?"



Næsten alt er større i Texas

En ranch ejer fra Texas tager på ferie i Australien, hvor han møder en Australsk bonde.

Den australske bonde fremviser sin enorme hvede mark, hvorpå texaneren siger: "Nå? Vi har hvede marker der er mindst dobbelt så store!"



De fortsætter rundt på gården, hvorefter aussi'en fremviser sin kvæg besætning. Straks siger texaneren: "Vi har longhorns, der er mindst dobbelt så store som dine køer!"



Den texanske ranch ejer bliver herefter i et kort øjeblik helt stille mens han stirrer på en flok kænguruer der hopper over marken.



"Hvad er det dog for nogle?" spørger han.



Den australske svarer med et uforstående blik: "Har i ikke græshopper i Texas?"



tirsdag den 4. april 2006

RIDNING ELLER AVL?

Mange der har hopper står i dilemmaet, skal jeg ride eller avle?

Her er løsningen til dem, der gerne vil dyrke konkurrencer.


Den er velegnet til pleasure, men kan være hård ved føllets ben i Reining, Cutting og Working Cowhorse





RIDNING ELLER AVL?

Mange der har hopper står i dilemmaet, skal jeg ride eller avle?

Her er løsningen til dem, der gerne vil dyrke konkurrencer.


Den er velegnet til pleasure, men kan være hård ved føllets ben i Reining, Cutting og Working Cowhorse





mandag den 3. april 2006

Cityslicker

”Hvad bruger du det reb på sadlen til ?” spurgte den besøgende turist på ranchen en cowboy.

”Til at fange kvæg med”, svarede han belevent.


”Det var dog interessant”, sagde den besøgende, ”og hvad bruger du så som madding ?”



Cityslicker

”Hvad bruger du det reb på sadlen til ?” spurgte den besøgende turist på ranchen en cowboy.

”Til at fange kvæg med”, svarede han belevent.


”Det var dog interessant”, sagde den besøgende, ”og hvad bruger du så som madding ?”



lørdag den 1. april 2006

Heste ramt af Fugleinfluenza

- APRILSNAR -



Der er fundet flere døde og syge heste i det nordlige Polen, som følge af Fugleinfluenza.

Det ser ud til at hestene er blevet angrebet fra luften af en fugleart man hidtil troede var uddød for mellem 3000 og 5000 år siden, nemlig Griffen.


Denne kæmpemæssige rovfugl, har åbenbart vist sig overlevelsesdygtig i de store øde polske skove, hvor den tilsyneladende har overlevet på vildsvin.


Som følge at den meget omfattende svinepest i Centraleuropa, er der midlertid ved at være tørlagt for vildsvin i skovene og fuglene har bevæget sig ud i det åbne rum og har forsøgt i store flokke at overfalde og dræbe heste.


Det er dog ikke lykkedes i første omgang, men hestene er i sidste instans blevet smittet af de fugle, der var passive bærere af fugleinfluenzaen type H5 A1. Det menes at virusen i heste er ved at mutere til en endnu farligere type nemlig H5 A7.


Dette er ret fatalt, da vi nærmer os folesæsonen og tusindvis af hesteavlere derfor vil kunne blive ramt.



Da der er fare for at store flokke af griffe vil brede sig til det baltiske og skandinaviske område og dermed overfalde græssende heste, bedes man være opmærksomme på store fugle i ens område, udtales det fra Fødevarerådgivningen.


Man bør nok overveje at holde sine heste inde, da disse åbenbart er blevet Griffens fortrukne yndlingsoffer.



Har man mistanke om at der kredser Griffe i ens område, bedes man kontakte Politiet, Nationalmuseet, Den Kongelige Veterinære Landbrughøjskole, Seruminstitutet og Zoologisk Museum.


Griffen har særegne kendetegn og ses her afbildet fra et mytologisk værk.





Om særlige kendetegn og beskrivelse kan siges:


”En grif er en fugl med fire fødder, så stor som en ulv, med kløer og ben som en løve og overalt dækket af sorte fjer undtagen på brystet, hvor de er røde.”


Sådan lyder frit oversat den første beskrivelse af en grifs udseende i den antikke græske litteratur. Beskrivelsen er af Ktesias, som var læge på Knidos i slutningen af 5. årh. f. Kr.


Griffen er altså et fabeldyr sammensat af de to mægtige herskersymboler: ørnen og løven. Den har ørnehoved med langt krumt næb, undertiden med horn eller gevækster i panden og store vinger på ryggen. Resten af kroppen er en løves; den har fire poter med meget skarpe kløer og en lang hale. Hvor kommer sådan et væsen fra?



Mange antikke forfattere skriver om griffen, og fælles for dem alle er, at de ikke sætter spørgsmålstegn ved dyrets eksistens. Dyrets herkomst er der ikke helt enighed om, men der er to hovedretninger: griffen kommer enten fra et ubestemmeligt sted nord og nordøst for Sortehavet, altså det vi i dag kender som Sydrusland, eller fra et sted langt længere mod øst – fra Indien. Uden undtagelse sætter antikkens skribenter dyret i forbindelse med udvinding af guld, som ganske rigtigt findes og fandtes i rigelige mængder i begge disse områder.



Da de skriftlige kilders beskrivelse af griffens udseende er ganske få, er de arkæologiske fund centrale for at finde ud af, hvordan antikkens mennesker forestillede sig griffen. I græsk kunst finder man i 7. årh. f.Kr. støbte grifhoveder, protomer, der sidder på kanten af store bronzekar. Allerede længe før disse – omkring 1400 f.Kr. – finder vi i tronrummet i Knossospaladset på Kreta et vægmaleri, der forestiller to griffer, godt nok vingeløse, på hver side tronstolen. Her har fabeldyret virket som en slags overnaturlig vagthund for paladsets hersker. Tjansen som vagthunde ses også i et andet tidligere relief fra Knossos, hvor de skildres stående og parvist lænket til søjler. Ellers fortæller de tidligste billeder af griffen ikke meget om dens rolle i mytologien.


Aspektet som vagthund dukker op igen i Aeschylos' tragedie ”Den bundne Prometheus” fra 5. årh. f. Kr., hvor griffer optræder som selveste Zeus' vagthunde. Tillige er det i en af versionerne af myten om Prometheus ikke ravne, men griffer, der hver dag kommer og æder den stakkels Prometheus' lever, mens han på Zeus' befaling står bundet til et bjerg i Kaukasus. Altsammen som straf for, at han gav menneskene adgang til ilden, der tidligere var forbeholdt guderne på Olympen.



Beuters Bureau Kbh. 1.Apr. 2006



Heste ramt af Fugleinfluenza

- APRILSNAR -



Der er fundet flere døde og syge heste i det nordlige Polen, som følge af Fugleinfluenza.

Det ser ud til at hestene er blevet angrebet fra luften af en fugleart man hidtil troede var uddød for mellem 3000 og 5000 år siden, nemlig Griffen.


Denne kæmpemæssige rovfugl, har åbenbart vist sig overlevelsesdygtig i de store øde polske skove, hvor den tilsyneladende har overlevet på vildsvin.


Som følge at den meget omfattende svinepest i Centraleuropa, er der midlertid ved at være tørlagt for vildsvin i skovene og fuglene har bevæget sig ud i det åbne rum og har forsøgt i store flokke at overfalde og dræbe heste.


Det er dog ikke lykkedes i første omgang, men hestene er i sidste instans blevet smittet af de fugle, der var passive bærere af fugleinfluenzaen type H5 A1. Det menes at virusen i heste er ved at mutere til en endnu farligere type nemlig H5 A7.


Dette er ret fatalt, da vi nærmer os folesæsonen og tusindvis af hesteavlere derfor vil kunne blive ramt.



Da der er fare for at store flokke af griffe vil brede sig til det baltiske og skandinaviske område og dermed overfalde græssende heste, bedes man være opmærksomme på store fugle i ens område, udtales det fra Fødevarerådgivningen.


Man bør nok overveje at holde sine heste inde, da disse åbenbart er blevet Griffens fortrukne yndlingsoffer.



Har man mistanke om at der kredser Griffe i ens område, bedes man kontakte Politiet, Nationalmuseet, Den Kongelige Veterinære Landbrughøjskole, Seruminstitutet og Zoologisk Museum.


Griffen har særegne kendetegn og ses her afbildet fra et mytologisk værk.





Om særlige kendetegn og beskrivelse kan siges:


”En grif er en fugl med fire fødder, så stor som en ulv, med kløer og ben som en løve og overalt dækket af sorte fjer undtagen på brystet, hvor de er røde.”


Sådan lyder frit oversat den første beskrivelse af en grifs udseende i den antikke græske litteratur. Beskrivelsen er af Ktesias, som var læge på Knidos i slutningen af 5. årh. f. Kr.


Griffen er altså et fabeldyr sammensat af de to mægtige herskersymboler: ørnen og løven. Den har ørnehoved med langt krumt næb, undertiden med horn eller gevækster i panden og store vinger på ryggen. Resten af kroppen er en løves; den har fire poter med meget skarpe kløer og en lang hale. Hvor kommer sådan et væsen fra?



Mange antikke forfattere skriver om griffen, og fælles for dem alle er, at de ikke sætter spørgsmålstegn ved dyrets eksistens. Dyrets herkomst er der ikke helt enighed om, men der er to hovedretninger: griffen kommer enten fra et ubestemmeligt sted nord og nordøst for Sortehavet, altså det vi i dag kender som Sydrusland, eller fra et sted langt længere mod øst – fra Indien. Uden undtagelse sætter antikkens skribenter dyret i forbindelse med udvinding af guld, som ganske rigtigt findes og fandtes i rigelige mængder i begge disse områder.



Da de skriftlige kilders beskrivelse af griffens udseende er ganske få, er de arkæologiske fund centrale for at finde ud af, hvordan antikkens mennesker forestillede sig griffen. I græsk kunst finder man i 7. årh. f.Kr. støbte grifhoveder, protomer, der sidder på kanten af store bronzekar. Allerede længe før disse – omkring 1400 f.Kr. – finder vi i tronrummet i Knossospaladset på Kreta et vægmaleri, der forestiller to griffer, godt nok vingeløse, på hver side tronstolen. Her har fabeldyret virket som en slags overnaturlig vagthund for paladsets hersker. Tjansen som vagthunde ses også i et andet tidligere relief fra Knossos, hvor de skildres stående og parvist lænket til søjler. Ellers fortæller de tidligste billeder af griffen ikke meget om dens rolle i mytologien.


Aspektet som vagthund dukker op igen i Aeschylos' tragedie ”Den bundne Prometheus” fra 5. årh. f. Kr., hvor griffer optræder som selveste Zeus' vagthunde. Tillige er det i en af versionerne af myten om Prometheus ikke ravne, men griffer, der hver dag kommer og æder den stakkels Prometheus' lever, mens han på Zeus' befaling står bundet til et bjerg i Kaukasus. Altsammen som straf for, at han gav menneskene adgang til ilden, der tidligere var forbeholdt guderne på Olympen.



Beuters Bureau Kbh. 1.Apr. 2006



torsdag den 23. marts 2006

Døde heste - Før og Nu.

Dakota indianerne har et gammelt ordsprog, der er nedarvet gennem generationer: "Når du opdager at du rider på en død hest, er den bedste strategi at stige af."

Med moderne teknikker, afprøvet i erhvervs-, uddannelses- og regeringssektorene, har man fået langt mere avancerede midler:



1. Køb en kraftigere pisk.



2. Udskift rytteren.



3. Udpeg et udvalg, der kan studere hestens adfærd.



4. Tru hesten med afskedigelse.



5. Tag på studierejse til andre lande, for at se hvordan andre rider på døde heste.



6. Sænk standarderne, så den døde hest også kan leve op til dem.



7. Omklasificer den døde hest som livshandikappet.



8. Hyr eksterne konsulenter til ridning af den døde hest.



9. Spænd flere døde heste sammen, for at hæve hastigheden.



10. Øg tilskuddet til træning, for at forbedre den døde hests performance.



11. Udfør et productivitets studie for at se om en lettere rytter vil forbedre den døde hests formåen.



12. Erklær at da den døde hest ikke har behov for foder, så er den billigere i drift end sine levende kollegaer, og derfor er den gavnlig på bundlinien.



13. Omskriv de forventede produktionstal, så alle heste passer til dem.



15. Forfrem hesten til direktionsgangen.





Døde heste - Før og Nu.

Dakota indianerne har et gammelt ordsprog, der er nedarvet gennem generationer: "Når du opdager at du rider på en død hest, er den bedste strategi at stige af."

Med moderne teknikker, afprøvet i erhvervs-, uddannelses- og regeringssektorene, har man fået langt mere avancerede midler:



1. Køb en kraftigere pisk.



2. Udskift rytteren.



3. Udpeg et udvalg, der kan studere hestens adfærd.



4. Tru hesten med afskedigelse.



5. Tag på studierejse til andre lande, for at se hvordan andre rider på døde heste.



6. Sænk standarderne, så den døde hest også kan leve op til dem.



7. Omklasificer den døde hest som livshandikappet.



8. Hyr eksterne konsulenter til ridning af den døde hest.



9. Spænd flere døde heste sammen, for at hæve hastigheden.



10. Øg tilskuddet til træning, for at forbedre den døde hests performance.



11. Udfør et productivitets studie for at se om en lettere rytter vil forbedre den døde hests formåen.



12. Erklær at da den døde hest ikke har behov for foder, så er den billigere i drift end sine levende kollegaer, og derfor er den gavnlig på bundlinien.



13. Omskriv de forventede produktionstal, så alle heste passer til dem.



15. Forfrem hesten til direktionsgangen.





mandag den 13. marts 2006

Har du virussen?

Er du et hestemenneske?



Det er du nok hvis:

- Du bruger flere penge på hestesko end på sko til dig selv



- Din hest har flere vinterjakker end dig



- Du finder af og til rester af hesteguf i dine nyvaskede cowboybukser



- Du drømmer mere om superlækre heste end pop idoler, mænd, kvinder, drenge, piger



- Du kan i enhver forsamling udpege andre hesteinteresserede mennesker



- Du håber og beder, til at dine børn vil vokse op med den samme store interesse for heste som dig selv



- Du ses ofte i supermarkeder på indkøb i grønsagsafdelingen til din hest i ridetøj



- Du kan udtale ord som sæd og insemination uden at blive rød i hovedet



- Du tænker kun på at komme ud og ride, de dage det ikke kan lade sig gøre



- Du er sikker på, at fluer kun er til for at fornærme dig og din hest



- Du kunne ikke drømme om eller sige, at en hestemødding stinker



- Du vil hellere shoppe efter udstyr end at gå i supermarkedet for at købe mad



- Du vil hellere ønske dig et nyt bid end et armbånd



- Du bliver irriteret når det blæser, da du ved det påvirker din hest



- Du har ikke noget imod lugten af hestesved



- Du glemmer ikke at vaske dine hesteting men kan godt glemme dit eget tøj



- Du kan gå smilende rundt i en hel uge hvis du vinder til et show



- Du kan gå rundt med en sur mine en hel uge hvis det går mindre godt til et show



- Du kan huske din hests fødselsdag bedre end dine venners



- Du bliver helt dårlig hvis din hest er syg



- Du har flest heste-venner



- Du skal nok sørge for at din hest har en ren og fin boks hvorimod dit værelse/hjem godt kan ligne kaos



- Du syndes at mudder er en personlig fornærmelse



- Du kan få posten til at få mindreværdskomplekser , når det gælder om at kommer ud til hesten i dårligt vejr



- Du har flere billeder af din hest end andre familiemedlemmer



- Du bliver hele tiden forbløffet over alt det du ikke ved om heste, selv om du har haft hest hele dit liv



- Dine helte går med cowboyhat og siger ord som whooo



- Du har haft op til flere diskussioner med din partner, om alle de penge du bruger på din hest



- Du er sikker på, at din hest har en helende virkning på din sjæl



- Du har flest hesteting på din ønskeseddel



- Du bliver aldrig træt af, at tale om heste



- Du har svært ved at hive dig selv ud af sengen om morgenen, når du skal på arbejde eller i skole men har det stik modsat når du skal til show eller clinic



- Du kikker (stadig) ind (efter) i alle hestetrailer du kommer forbi



Hvis du kan genkende ovenstående, er er du uhelbredelig smittet med hestevirus……



Har du virussen?

Er du et hestemenneske?



Det er du nok hvis:

- Du bruger flere penge på hestesko end på sko til dig selv



- Din hest har flere vinterjakker end dig



- Du finder af og til rester af hesteguf i dine nyvaskede cowboybukser



- Du drømmer mere om superlækre heste end pop idoler, mænd, kvinder, drenge, piger



- Du kan i enhver forsamling udpege andre hesteinteresserede mennesker



- Du håber og beder, til at dine børn vil vokse op med den samme store interesse for heste som dig selv



- Du ses ofte i supermarkeder på indkøb i grønsagsafdelingen til din hest i ridetøj



- Du kan udtale ord som sæd og insemination uden at blive rød i hovedet



- Du tænker kun på at komme ud og ride, de dage det ikke kan lade sig gøre



- Du er sikker på, at fluer kun er til for at fornærme dig og din hest



- Du kunne ikke drømme om eller sige, at en hestemødding stinker



- Du vil hellere shoppe efter udstyr end at gå i supermarkedet for at købe mad



- Du vil hellere ønske dig et nyt bid end et armbånd



- Du bliver irriteret når det blæser, da du ved det påvirker din hest



- Du har ikke noget imod lugten af hestesved



- Du glemmer ikke at vaske dine hesteting men kan godt glemme dit eget tøj



- Du kan gå smilende rundt i en hel uge hvis du vinder til et show



- Du kan gå rundt med en sur mine en hel uge hvis det går mindre godt til et show



- Du kan huske din hests fødselsdag bedre end dine venners



- Du bliver helt dårlig hvis din hest er syg



- Du har flest heste-venner



- Du skal nok sørge for at din hest har en ren og fin boks hvorimod dit værelse/hjem godt kan ligne kaos



- Du syndes at mudder er en personlig fornærmelse



- Du kan få posten til at få mindreværdskomplekser , når det gælder om at kommer ud til hesten i dårligt vejr



- Du har flere billeder af din hest end andre familiemedlemmer



- Du bliver hele tiden forbløffet over alt det du ikke ved om heste, selv om du har haft hest hele dit liv



- Dine helte går med cowboyhat og siger ord som whooo



- Du har haft op til flere diskussioner med din partner, om alle de penge du bruger på din hest



- Du er sikker på, at din hest har en helende virkning på din sjæl



- Du har flest hesteting på din ønskeseddel



- Du bliver aldrig træt af, at tale om heste



- Du har svært ved at hive dig selv ud af sengen om morgenen, når du skal på arbejde eller i skole men har det stik modsat når du skal til show eller clinic



- Du kikker (stadig) ind (efter) i alle hestetrailer du kommer forbi



Hvis du kan genkende ovenstående, er er du uhelbredelig smittet med hestevirus……



torsdag den 9. marts 2006

Kosak Wannabe Quarter

Først var han spring hest, så blev han dressur hest og nu er han godt i gang med en karriere som western hest. Og endelig, er det som om han har fundet sin ”hylde” i livet!

Rigtigt mange heste der omskoles, kommer meget hurtigt til, at ændre personlighed og adfærd. Man kan jo undre sig over hvorfor, men jeg er af den overbevisning, at mange heste finder en slags hvile i western ridningen, set i forhold til hvad de måske før har lavet. Sådan er det i hvert fald med vores Kosak.



Kosak er 16 år gammel og vallak. Han er en ganske almindelig Dansk Varmblod. Rød og måler ”kun” 160 cm i stang.



Vi købte Kosak for 3½ år siden. Han havde hele sit liv arbejdet som spring hest og det var da også det, vi ville satse på med ham.


Da vi var på besøg for at prøve ham i Jylland, var jeg meget usikker på, om min datter kunne håndtere ham. Han var en ”kraftfuld” herre, der sprang alt, med stor iver. Så der skulle hele 3 prøver ridninger til, før jeg sagde ja til købet. Men det var på én betingelse. Jeg ville have Christina (min datter) skulle arbejde med ham, som var han en western hest. Altså en masse ”ground work”. Jeg havde ganske enkelt ikke nerver til den fart han havde på.



Da han ankom med sin daværende ejer var det lige før jeg fortrød, men Christina strålede og den tidligere ejer græd i spandevis. Det var en både trist og glad dag.



Christina knoklede med Kosak og ville bare bevise, at det skulle være ham. Hun havde svært ved at holde ham, hvis hun ikke havde martingal på ham, og jeg var ikke specielt stolt af situationen. Mange gange tænkte jeg ”har jeg nu gjort det rigtige?”. Men efter ca. et halvt år, kunne hun ride rundt på bar ryg i grime eller bare med et træktov om halsen mellem de andre ryttere. Og jeg må jeg tilstå, at både Christina og Kosak ”bestod” min prøve.



Et lille års tid efter, ville hans ben ikke rigtigt springe mere. Han blev øm og virkede irritabel. Så Christina gik i gang med dressuren. De ”kravlede” lige så stille opad i klasserne og snart opdagede vi, at han faktisk kunne en del øvelser. Så igen knoklede Christina på med en masse. Hun havde aldrig rigtigt lært dressur og fik en masse undervisning.



I starten skete der en masse forbedringer, men så begyndte problemerne lige så stille at komme. Hele tiden fik hun af vide af sin underviser, at hun skulle korte sine tøjler og ride frem, frem, frem. Men hendes store problem var netop, at han begyndte at ”gå fra hende”. Hun havde tydeligt problemer med hastigheden. Nu havde hun jo lige fået styr på hans fart og så var svaret bare, at han skulle rides mere frem! Det var svært at forstå og Christina var ved at opgive det hele. Hver gang hun satte sig i sadlen, følte hun ikke, der var den samme kontakt og samarbejde som hun havde opnået efter hun havde fået ham. Og hvad gør man så, når ens datter føler, det hele kunne være lige meget? Jo – man sender hende på en western clinic med Rikke Madsen.



Og det var starten på Kosak´s omskoling. Christina begyndte pludselig at føle, at der var en masse der lige som faldt på plads. Hun kunne igen samarbejde med Kosak.



I juni 2005 startede vi så med en blid omskoling. Rikke red Kosak i en halv time 2 gange om ugen i juni måned. I juli fik han så 1 time 2 gange om ugen og så var han klar til en måneds træning. Det var en ”blid” introduktion til western, inden han blev sat i hverdags træning. Og han tog bare så godt imod det hele. Det skal lige siges, at det jo ikke er alle dressur/spring heste der kan omskoles med lige så stor succes, men Kosak var og er meget velredet og dejlig smidig. Og det har en stor betydning, ligesom han er meget lærenem, på trods af sin alder.



Kosak har en sjov måde at lære nye ting på. Han starter altid en ny øvelse med, at forsøge at vise sin rytter, at det absolut ikke kan lade sig gøre, det rytteren nu finder på. Benene kan ganske enkelt ikke gå den vej. F.eks. da han første gang skulle prøve, at bakke gennem kegler. Han svingede helt vildt med bagparten, frem og tilbage, frem og tilbage. Benene ville simpelthen ikke gennem de kegler. Efter lang tids tålmodighed fra Rikke og mange kærlige nus på halsen, kom han gennem keglerne. Et stort stykke arbejde var færdigt. Han fik lov at stå lidt og tænke over hvad han havde præsteret. Og da Rikke ville prøve igen, nærmest ”ræsede” han gennem keglerne. Det bedste var næsten hans udtryk i hovedet. Ørerne hang ud til hver side, som et andet æsel og hans øjne sagde ”Hvad?...... Det kan jeg da godt, vidste i ikke det?” Og sådan gør han ved næsten alt nyt han skal prøve. Men han vil meget gerne, for han har opdaget, at man gerne må fejle, man må gerne være længe om det og man må gerne få hjælp uden at blive skældt ud. Det er som om han har opdaget, at man ikke bare skal ride væk fra problemet, men løse det sammen med sin rytter. Så han lytter, ligesom vi lytter til ham. Og det virker virkelig som om han nyder det. Christina fik jo før, hele tiden af vide, at hun skulle ride sig ud af problemerne og bare ride noget mere frem. Men denne fremgangsmåde passer absolut ikke på en hest som Kosak. Han har brug for, at få vist hvad det er han skal gøre. Ligesom han har brug for, ikke at blive skældt ud, hvis han ikke udfører en øvelse korrekt første gang. Og så er det, for ham, vigtigt at ”sove” på det, inden man fortsætter næste dag.



Det var næsten som om Kosak blev genfødt. Han begyndte at ændre adfærd, selv på fold. Nu kunne han pludselig lunte lige så stille af sted tværs over folden, med et virkeligt afslappet udtryk. Før i tiden nærmest små travede han, hvis han skulle fra den ene ende af folden til den anden. Hele hans attitude viste, at det ikke kun var i træningen med en rytter på ryggen, at han havde ”fundet melodien”, men også i hele hans tankegang, hvordan den så end er hos en hest! Og det er jo en kæmpe glæde for os.



Nu hvor Kosak var godt i gang med sin nye livsstil, måtte han jo også have et nyt navn. Man kan jo ikke ”bare” hedde Kosak! Så en dag på Alhambra dukkede Shane op. Medens vi stod og talte om Kosak og om hvad han nu skulle hedde, røg det ud af munden på Shane, at han da skulle hedde Kosak Wannabe Quarter. Selvfølgelig skulle han da det! Man har vel lov at drømme, også selv om man er en hest ikke?



Kosak skulle med til Ikast for at lære stemningen ved vores shows. Han kunne jo ikke deltage, da han ikke er en Quarter, men det var en vigtig del af hans træning, at være med. Man skal jo huske på, at som spring hest, er man altid alene på banen. Og det er man jo også i dressuren. Der er godt nok en 3-4 stykker på opvarmningen, men aldrig så mange som vi western ryttere nogen gange kan være. Og han er jo bestemt ikke vant til, at der kommer en hest med fuld fart lige mod én, for i næste sekund at stoppe i en støvsky. Så Kosak kom med til Ikast. Også her tog han det hele med løftet ”mule”. Vi var meget stolte af ham og han var helt og aldeles afslappet. Nogen gange red Christina ned i det ene hjørne og bare stod der i lang tid. Kosak kiggede og kiggede. Og slugte alle de indtryk han fik med sindsro. Så det var meget lærerigt for ham.



I dag må man sige, at han er godt på vej, til at blive en ganske god western hest. Han har selvfølgelig ikke gang som en Quarter og det får han jo heller aldrig, men alligevel klarer han sig ret fint. Det vigtige er ikke om han kommer til at gå en flot Pleasure eller kan lave flotte stops, men snarere, at han befinder sig godt i sin nye livsstil. Det giver jo også Christina ride glæde igen. De samarbejder igen og der er smil på læben, som der også bør være når man rider.



Så måske skulle nogle flere dressur ryttere prøve en western clinic! Hvem ved hvad det kan føre til?



torsdag den 29. december 2005

Trailerloading.....

Nu ved jeg ikke om det kun er mig, som har nogle skøre dyr, for hør her:

Endelig lykkes det!! Traileren holder nu lige uden for vinduet. Det har jeg drømt om nu i et helt år.



Uha hvor jeg glæder mig til året 2006, nu kan vi rigtig komme ud og være med der hvor det hele sker!



(Nu plejer jeg jo, at være varm fortaler for horsemanship og vil da lige indskyde, at nedenstående IKKE har særligt meget med det at gøre....)



Smoky har ikke været ude og køre siden DM i Vejle. Det er der en grund til. Ikke som sådan fordi jeg ingen trailer havde, nej mere fordi han var så frygtelig uartig, da vi skulle hjem derover fra.


Han gik efter personen på bagbenene i fuld størrelse og jeg er sikker på, at de forben godt måtte ramme en af os mennesker, det ville ikke have gjort noget i Smokys verden. Så det ville jeg have styr på, med egen trailer, inden vi skulle ud og køre igen.



Vi var en lille flok, der tænkte så det knagede hvordan vi kunne få ham ind i traileren over i Vejle, inden det blev helt nat. Heldigvis så Conny hvordan det var fat. Hun kom og tog ved, så Smoky ikke kunne være i tvivl om hvad han skulle til sidst.


Den sidste gang Conny spurgte ham, om han ville med op i traileren, kunne man se meget tydeligt på Smoky, at han tænkte, ”yes mam! Let’s go!! Og de gik meget hurtigt op i trailern. (Stort tak til Conny!)



I går d. 16 dec. Stod traileren så klar til indtagelse. Der var strøget spåner, hængt et fuldt hø-net op og en spand med lidt gulerødder var gemt deroppe. Nu blev det spændende – ville han skabe sig eller ville han gå lige op?



Ud og hente ham ind fra marken. På med rebgrimen og så om og finde traileren, der stod klar inde under halvtaget i vores staklade, ved siden af hestestalden.



Da Smoky så traileren slog han selvfølgelig bremsen i . Hvad i alverden var nu det?


Nu er han jo meget nysgerrig af natur, så han kunne ikke helt lade være med at nærme sig . Stille og roligt kom han tættere på for at undersøge traileren. Alle har nok været lige præcis i samme sitiuation og kan se billedet for sig.



Rollo – Smokys meget gode ven, vores hund, lå nogle meter derfra og gnavede i et eller andet. Rollo følger altid med i alt hvad vi laver herhjemme - og blander sig!



Smoky var nu ved, at se om man ikke kunne sparke hul i rampen med forbenet . Det har han også gjort de andre gange han skulle ud og køre. Det vil jeg ikke have, at han gør, så han blev skældt ud og sendt tilbage med det resultat, at Rollo lige skulle fortælle, at han altså holdt med mig og gøede af Smoky…. (mors hund..)



Smoky kom tilbage til rampen. Jeg gav ham en tot hø. ”WHAW…. Lad mig lige kravle et par skridt op og se om jeg kan nå det, der net uden, at gå for langt ind”. (man skal jo ikke overgive sig med det samme....)


Der stod vi så en tid og kom ligesom ikke så meget videre. Jeg havde sat mig for, at Smoky skulle komme ind i traileren, af egen fri vilje, uden nogen form for kamp, men det er nu lidt koldt på denne tid af året.



Nu har Smoky og Rollo en eller anden aftale , er jeg sikker på, for når jeg eks. rider på banen, så begynder Rollo at brokke sig, når der er gået en halv time. Han ved godt, at han ikke må komme ind på banen, at han skal blive liggende udenfor . Så når den halve time er gået, begynder han at kravle på maven ind mod midten af banen og jo nærmere han kommer, jo højre brokker han sig . Jeg jagter ham ud et par gange, og bliver mere og mere irriteret for koncentrationen ryger lige op i himlen, og Rollo vinder. Hvorfor gør han så det?


Det er min egen fejl! For hver gang Smoky har været ude og ride, så deler de en håndfuld hestebolcher, så når jeg holder med Smoky uden for stalden, så danser Rollo rundt om ham , alt imedens at han slikker ham i hele hovedet. Derfor er har de begge den opfattelse, når det drejer sig om mad,... ”hvis han får, vil jeg også have!” Tilbage til traileren….



Nå men nu er det dec. Og lidt koldt, så jeg ville gerne sætte tempoet lidt op. Så jeg tog lige en gulerod for at prøve med lidt bestikkelse . Da Rollo hørte, at der var noget i spanden fløj han op i traileren for at undersøge hvad det var. Han er temmelig vild med gulerødder.


Smoky står på rampen og følger Rollo fra han springer op i traileren og napper en gulerod, for derefter at lægge sig til at gnaske, lige der hvor Smoky skulle stå…. Rollo spiser og smasker… Det var sgu for meget for Smoky!!!


Han glemmer helt hvor han er, sine æselnykker og går direkte hen til Rollo oppe i traileren. Rollo flytter sig længere og længere ind i trailern. Han vil ikke dele . Smoky følger ham og jeg griner godt og grundigt af dem…. Smoky får sine gulerødder. Jeg bakker ham ned men nu vil han sørme op igen . Spanden er nemlig ikke tom og Rolle går ikke før HAN har fået nok. Så nu er sitiationen omvendt. Smoky VIL op til Rollo . Det havde jeg nu ikke regnet med, at min hund skulle lære min hest, at blive dus med den nye traileren!



Spanden er nu tom og Rollo går sin vej. Smoky går nu op 3 gange uden problemer eller bestikkelse. Vi kan jo ikke have hunden med hver gang vi skal ud og køre…. Så kære Rollo, tak for hjælpen!



(kilde: www.123hjemmeside.dk/smoky)



onsdag den 17. august 2005

Killingen Smoky

”Killingen” Smoky


D. 16. august 2005

Hestene har 3 marker, som er forbundet øverst med en anden lille mark, hvor deres drikkekar og høhæk stå. Jeg kan jo så frit vælge hvilken mark, jeg vil lukke op for.



I dag, havde vi fået den gode ide, at pudse den ene af markerne af med skrålæggeren, da græsset var blevet temmelig langt. Marken skal så senere lægges om.



Nu er der lige det ved det, at hestene forbinder den store traktor med nyt hø i høhækken. Søren, min mand, kom dog ind af det første led, med 5 heste lige i hælene, men det gik. Og, om ikke også han kom ind på marken med det lange græs, jo, det gik også fint. Der blev holdt skarpt øje med ham! For hvis han ikke havde hø med, så måtte det da være fordi vi skulle hegne noget lækkert græs ind, til krikkerne!!



Jeg skulle være ledvogter mens græsset blev slået. På et tidspunkt dytter Søren og gør tegn til, at jeg skal komme og fjerne noget plastik, der var fløjet ind på marken og gemt sig i det høje græs. Nogen husker måske spøgelseshistorien..).


Jeg henter det og går gennem den lille mark hvor hestene går. Plastikket er ret stort, så jeg slæber det bare. Uden at tænke videre over det!


Pludselig opdager jeg at det ryger ud af hænderne på mig. Jeg vender mig om, og hvem står der, med julelys i øjne? Nå ja, det er jo Smoky, det kunne jeg jo have sagt mig selv. Han har jo den der svaghed for, at lege med plastik!



”Mor gå nu! Jeg vil lege!” Ok, Smoky! Først gik jeg bare og han gik efter som en anden killing, der leger med en garnrulle. Jeg tænkte, det var da utroligt! Hvad sker der hvis jeg lunter lidt i slangegang? Jo, der sker det, at Smoky lunter bag efter men nu med et gevaldigt forsøg på at trampe på plastikken. Så skal jeg da lige love for, at Chico vågnede op!! Nu blev Smoky forfulgt, af en trompet-truttende Chico. Han havde det fint med, at gemme sig bag Smoky. Stoppede jeg, så bed Smoky i plastikken. Fortsatte jeg fulgte han efter. Til sidst var det kun Smoky og jeg som syndes at det var sjovt, de andre gik deres vej. Legen fik dog en brat ende, da Søren nu var færdig med at pudse marken af. Plastikken blev rullet sammen og Søren blev hjulpet ud.


Tja,.. nu har jeg så også en kæmpe killing!



Kilde: www.123hjemmeside.dk/smoky


fredag den 20. maj 2005

Smid nu ikke ud….

Det kunne jo være du fik brug for det igen….

Hvor stammer dette gemme fænomen fra? Mon det er fra vores barndom? Hvem kan ikke huske, sætninger som, ”spis op” og ”gem til dårlige tider”.



Jeg læste om et par som var til et bryllup. Konen siger så til manden, ”man burde faktisk holde sådan en brude fest hver gang, man har kobberbryllup, sølvbryllup osv. Og ønske sig nøjagtigt det samme som da man blive gift. Så kunne det da være at man have en toaster der virkede eller en håndfixer. På den måde fik man ryddet op i alt det gamle ragelse man går og gemmer på.”



Det kom jeg til at tænke lidt over. Hvem kan se sig fri for, når de går alle deres skabe igennem, at de har lige præcis det de har brug for og ikke har gemt en hel stak af ”just i case” ting og sager….



Jeg kunne ikke. Og da turen kom til sadelrummet, ja så blev jeg næsten stum. Der var nok til at forsyne et par ekstra ryttere med alt muligt. Gamle strigler, som bare lå der. Deres tid var forbi, men de lå der, hvis nu….. en hel masse engelsk udstyr, for det kunne jo være, at man en dag kom i tanke om at bruge det…



Hvad var det lige konen sagde til manden? Jeg satte mig ned på min stol og tænkte; hvornår er det lige du sidst har brugt det og så det der udstyr? Helt ærligt – hånden på hjertet, kommer du nogen side til at ride med det igen? Noget af det havde ikke været brugt, en eneste gang i de sidste 5 år, så sandsynligheden for, at det ville komme i brug igen, var ret lille…



En masse minder væltede frem, for hver gang jeg hev noget udstyr frem, men det kunne ikke nytte noget. Det blev til ret meget. Man bliver temmelig overrasket over hvor meget man egentligt havde liggende.



Heldigvis er der dukket mange af disse forretninger op hvor man kan bytte sit gamle udstyr til noget andet. Jeg fyldte bilen op og af sted gik det, ikke noget med at fortryde! Det var en god dag. Jeg kom hjem med nye klokker, boots, et regndækken m.m. Fik min dressursadel i kommission.


Det bedste af det hele er nok, alt den plads jeg nu har i mit sadelrum…



Nu er der plads til at jeg kan gemme en hel masse….



torsdag den 7. april 2005

10 gode grunde til hvorfor heste er bedre end mænd.

Hvad enhver kvinde jo allerede ved, men aldrig fortæller deres mand!

1. En hest spørger aldrig om at låne penge.



2. Heste kan ikke tage fjernbetjeningen og beholde den.



3. En hest brokker sig aldrig over, at du har tilberedt maden forkert.



4. En hest vil ikke komme hjem og fortælle, at den har en anden pige.



5. En hest vil aldrig ringe hjem (beruset) klokken 2:30 om morgenen for at blive hentet.



6. Kreditorer ringer sjældent og spørger, om de må tale med din hest.



7. Når heste hænger ud med vennerne, ender de sjældent i fængslet.



8. En hest kender ikke til fodbold, håndbold, speedway eller golf-sæsonerne.



9. En hest kender ingen bandeord.



10. Heste skal ikke tvinges til at klippe græsplænen.