En succeshistorie om en dansk rookie rytter og hans hest

Dette er kunde-respons omsat til en artikel
Mange har sikkert købt en såkaldt færdigtrænet reiner og forventet, at ”nu kører det bare”… altså med hensyn til at vinde rosetter og penge ved NRHA shows.
Måske næsten lige så mange har efterfølgende erfaret, at så nemt at det bare ikke.
Søren Lundberg, der i dag er ejer af hoppen Gigi Spin, har sagt ok til at lade hans ”historie” offentliggøre.

Den handler om rookie rytteren der faktisk ingen erfaring med reining havde, da han købte Gigi Spin som hesten hedder.
Gigi havde tidligere gået flere succesrunder til shows med en mere erfaren reiningrytter og blev derfor af alle, omtalt som en færdigtrænet reiner.

Ny bog forbedrer samarbejdet mellem dig og din hest

”Indlæringspsykologi for hest og rytter” er et godt arbejdsredskab til alle, der vil forstå deres hest. Bogen henvender sig til både nybegyndere og erfarne hesteejere

Af Helle Møller Riis

Har du nogensinde haft problemer med at få din hest op i en trailer? Skraber den i jorden og rykker i tovet, når den skal have foder – eller er den indimellem svær at fange på folden?
Hvis du kan svare ja på et af de spørgsmål, så er du lige målgruppen for en ny bog, der går bag om hesten, og forklarer, hvorfor vores firbenede ven reagerer som den gør – og hvordan du kan ændre det.

Brug eller ikke brug af sæde

En af de første ting jeg lærte da jeg kom til USA var: ” I Western bruger du ikke dit sæde. – hver gang du vil bruge sædet, brug da benene i stedet for”!

Efterhånden som man faldt ind i ”jargonen” lærte man at følge hestens bevægelser passivt uden at ”overdrive”. Det ser bedre ud, det er lettere at styre hestens fart og det er frem for alt bedre for hesten.

Det at drive med sædet, har kun en fremaddrivende effekt til en vis grad. Hvis man ”overdriver”, trykker det hesten så hårdt i ryggen, at den sænker den og derved ikke kan bruge sin motor. Så må den sagtne farten eller også løber den af smerte.

Man ser ofte hos reinere at de befinder sig i den misforståelse at hvis de bruger sædet hårdere, får de hesten hurtigere frem i de hurtige cirkler. Desværre har det ikke den ønskede effekt og hos mange mindre heste får det den effekt på længere sigt, at hesten bliver dybere og dybere i ryggen og at det derved går ud over udførelsen af både stop og spin.

Desforuden var det et anerkendt trick sidst i 80`erne, hvis man havde en hest der var lidt ”luftig”, at ride den langsomt og lære den at finde sig i drevet. Det fik det hele til at se lidt voldsommere ud og gav det optiske bedrag at man red hurtigere.

Men reelt bremsede det hesten, fordi den blev generet i ryggen.

1. Når hesten synker bag lansemærket, får den svært ved at åbne trapezmuskelen foran, dette bevirker manglende eftergivenhed i munden og nakken.

2. Ryggen trykkes ned og belastes i hele vinkelomådet her, så snart der drives med sædet

3. Men det helt store tryk kulminerer i området lige bagved lansemærket og bevirker at hesten synker mere og mere - permanent!

Følgevirkningerne bliver let at hestene mister evnen til at holde ryggen oppe og bære og når hesten går ind i et spin med en sænket ryg og skulder påvirker det flowet i spindet og får ofte hesten til at hoppe rundt eller slå sig på forbenene.

For slet ikke at tale om, hvor vigtigt det er for hesten at holde ryggen oppe i stoppet. Er ryggen sænket i stoppet, baner det vej for skader, stammende fra ujævnheder i banen. Friktionen i et reelt slidingstop er så stor, at hvis man springer hurtigt af hesten og mærker på skoen, brænder man sig på fingrene (moderat).

Hesten trykker altså med flere hundrede kilo, mens den glider og et hug fra banen, forplanter sig lige op i lænden på hesten, hvis ikke ryggen er på plads. Derfor er det vigtigt at hesten samler sig ind i stoppet og skal den det, har den bestemt ikke behov for en rytter, der sidder og gnubber sadlen hårdt ned i ryggen på den.

For det er jo det der sker! Sadlen bliver trykket ned i ryggen og ligger og gnider hårdt på rygraden, der bestemt ikke har brug for at skulle modarbejdes af rytteren.

Går man gennem en engelsk ridestald og kigger på de forskellige heste i stalden, er det ikke svært at se, hvilke hestes ryttere der har et for stærkt drivende sæde. Hestene er overspændte langs rygraden og ryg muskulaturen er flad og indadvendt.

I stedet for at rytteren lokker hestens ryg op under sig, trykker de den ned og man ser endog mange top dressurryttere, gøre det i sådan en grad at hestene udøver trav i højeste samlingsgrad, nemlig piaf og passage, med sænket ryg og skulder.

Det er ikke nogen skik der er værd at hive med ind i westernridningen, alt den stund at alt hvad vi gør virker endnu bedre eller voldsommere i de relativt store westernsadler.

Westernsadlen er ikke bare en ridestol, den er et værktøj. Et værktøj som gør at vore virkemidler ikke behøver at være så store. Derfor er det at drive med sædet at skyde gråspurve med kanoner.

Rytteren bør derimod følge hestens bevægelser, hverken mere eller mindre.

Marlene på CA Zahran, fik ”pisken over nakken” ved en clinic i September i Fåborg på Fyn. Marlene har redet på den lokale rideskole og havde for en rideskolepige ”et meget flot sæde”, hvor hun var bagved lodret og drev meget med sædet. Hesten reagerede ved at løbe meget stærkt i travet, sænke sig i ryggen og løfte hovedet.

Da Marlene lærte at slappe af, lægge lidt af vægten i bøjlerne og bruge benene under sædet, var det hvad der skulle til for at få Zahran til at slappe af, løfte ryggen og ”give på biddet”.

Gangarten her er opvarmningsjog, dvs. ikke pleasurejog. (Foto Western Journalen)

Når man ser på hestens rygrad er den jo ikke understøttet på nogen måde. Den hænger i et ophæng af muskler og sener.

Forestil Jer, I selv ligger på alle fire og har selv en lille rytter på ryggen, som arbejder hårdt med sædet. I burde faktisk prøve det, for at få fornemmelsen.

Jeg har masseret mange heste med problemer efter overdreven sædeindvirkning. Det bliver næsten altid fuldt op af undervisningstimer, til western såvel som dressurryttere, der efterfølgende melder begejstrede tilbage, hvordan deres hestes humør, præstation og bæring bliver bedre.

En vis fordeling af vægten ned i bøjlerne, giver et bedre sæde og får hesten til villigere at løfte ryggen. Ligeledes er det vigtigt at rytteren ikke sidder i stolesæde, men holder sine ben så lang inde under sig, at der er harmoni opstillingen. Er der det, er det sværere for rytteren at ”overdrive” og hesten får lettere ved at bære sig.

Maria taget på et ret ideelt tidspunkt. En anelse foran lodret - luft til bagsvidslen - knæene under forsvidslen - bemærk at hvis Maria havde sporer på, ville sporen ramme i en lige linie under sæden. Lige på dette punkt sidder et løftepunkt til ryggen. Det betyder at bare en moderat indvirkning fra en spore vil bevirke, at hesten samler sig op under rytteren, hvis han/hun vel at bemærke ikke generer uforholdsmæssig med tøjler eller sæde. (Foto: Western Journalen)

For at undgå forkert sædeindvirkning, er det vigtigt at sidde i en opstilling, hvor alle ens bøjere, dvs. knæ, hofter, albuer, hæle er bøjede på en afslappet og naturlig måde, så alle vægtstangs-principperne i kroppen virker rigtigt.

Ligeledes er det vigtigt at sidde på det rigtige punkt i sadlen. Bagsvidslen skal være fri af rytterens bagdel, således at rytteren sidder i det dybeste i sadlen. Rytteren bør sidde med ryggen ca 2 gr. Foran lodret i skridt og trav, men bør læne sig mere bagud i galoppen for i denne gangart at komme bagom bevægelsen.

Hælene bør ikke være trådt for langt ned, idet det giver falsk tryk i bøjlerne.

En rigtig opstilling på hesten , giver så mange foræringer til rytteren i form af indvirkning på hesten. Hver en muskel vi bruger, sender et signal til hesten og bruger vi dem forkert eller bruger for mange, sender vi henholdsvis forkerte eller for mange signaler. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at optage en for stiv og kunstig opstilling, idet kommunikationen med hesten kommer til at lide under det og det meget let også kommer til at give forkert sædeindvirkning.

Rytteren her vinder guld ved Europamesterskaberne, men ser man på opstillingen, er skulderen el del bagved sædet og hælene langt foran. Det kaldes et stolesæde og det har aldrig været til gavn for hestens ryg - tværtimod!

Amerikanere har meget stor respekt for dressurscenen, hvilket har bevirket en stor integrering af ”engelske” dressurvirkemidler i westernscenen indenfor de sidste 15 år. Ikke mindst fordi mange dressurryttere har haft svært ved at omstille sig, og hvad er så mere naturligt for en amerikaner end at sige: Godt! Så laver vi hestene, så de kan finde ud af at ride dem. For der er jo ingen tvivl om at markedet i Europa har været en kæmpe guldgrube. For 15 – 20 år tilbage, når en engelskrytter kom op på en westernhest, kunne det ind imellem være ret komisk at se på og ind imellem også ret hasarderet.

Så udjævningen er sikkert en del til det gode. Men det har også bevirket nogle meget ekstreme opstillinger i Western Pleasure, som dog heldigvis er ved at være på retur igen. Det vi ser nu er at rytterne vender tilbage til at sidde på en måde der ikke belaster hesten mere end højst nødvendigt. Det er glædeligt at se, at man finder tilbage til en mere fornuftig holdning.

Nogle af de ”engelske virkemidler” har været gode at få ind, andre - såsom at drive med sædet, er en af de mere fatale som vi godt kunne have været foruden.

Her er en af Europas absolut dygtigste og mest vindende Pleasure trænere og ryttere; Hubertus Jagdfeldt. Her er en rytter med hestens ryg oppe, og hesten viser at den bærer. Det er vel ikke nødvendigt at referere yderligere til, hvordan opstillingen bør være!

Artiklen er tidligere bragt i Western Journalen

Brug eller ikke brug af sæde

En af de første ting jeg lærte da jeg kom til USA var: ” I Western bruger du ikke dit sæde. – hver gang du vil bruge sædet, brug da benene i stedet for”!

Efterhånden som man faldt ind i ”jargonen” lærte man at følge hestens bevægelser passivt uden at ”overdrive”. Det ser bedre ud, det er lettere at styre hestens fart og det er frem for alt bedre for hesten.

Det at drive med sædet, har kun en fremaddrivende effekt til en vis grad. Hvis man ”overdriver”, trykker det hesten så hårdt i ryggen, at den sænker den og derved ikke kan bruge sin motor. Så må den sagtne farten eller også løber den af smerte.

Man ser ofte hos reinere at de befinder sig i den misforståelse at hvis de bruger sædet hårdere, får de hesten hurtigere frem i de hurtige cirkler. Desværre har det ikke den ønskede effekt og hos mange mindre heste får det den effekt på længere sigt, at hesten bliver dybere og dybere i ryggen og at det derved går ud over udførelsen af både stop og spin.

Desforuden var det et anerkendt trick sidst i 80`erne, hvis man havde en hest der var lidt ”luftig”, at ride den langsomt og lære den at finde sig i drevet. Det fik det hele til at se lidt voldsommere ud og gav det optiske bedrag at man red hurtigere.

Men reelt bremsede det hesten, fordi den blev generet i ryggen.

1. Når hesten synker bag lansemærket, får den svært ved at åbne trapezmuskelen foran, dette bevirker manglende eftergivenhed i munden og nakken.

2. Ryggen trykkes ned og belastes i hele vinkelomådet her, så snart der drives med sædet

3. Men det helt store tryk kulminerer i området lige bagved lansemærket og bevirker at hesten synker mere og mere - permanent!

Følgevirkningerne bliver let at hestene mister evnen til at holde ryggen oppe og bære og når hesten går ind i et spin med en sænket ryg og skulder påvirker det flowet i spindet og får ofte hesten til at hoppe rundt eller slå sig på forbenene.

For slet ikke at tale om, hvor vigtigt det er for hesten at holde ryggen oppe i stoppet. Er ryggen sænket i stoppet, baner det vej for skader, stammende fra ujævnheder i banen. Friktionen i et reelt slidingstop er så stor, at hvis man springer hurtigt af hesten og mærker på skoen, brænder man sig på fingrene (moderat).

Hesten trykker altså med flere hundrede kilo, mens den glider og et hug fra banen, forplanter sig lige op i lænden på hesten, hvis ikke ryggen er på plads. Derfor er det vigtigt at hesten samler sig ind i stoppet og skal den det, har den bestemt ikke behov for en rytter, der sidder og gnubber sadlen hårdt ned i ryggen på den.

For det er jo det der sker! Sadlen bliver trykket ned i ryggen og ligger og gnider hårdt på rygraden, der bestemt ikke har brug for at skulle modarbejdes af rytteren.

Går man gennem en engelsk ridestald og kigger på de forskellige heste i stalden, er det ikke svært at se, hvilke hestes ryttere der har et for stærkt drivende sæde. Hestene er overspændte langs rygraden og ryg muskulaturen er flad og indadvendt.

I stedet for at rytteren lokker hestens ryg op under sig, trykker de den ned og man ser endog mange top dressurryttere, gøre det i sådan en grad at hestene udøver trav i højeste samlingsgrad, nemlig piaf og passage, med sænket ryg og skulder.

Det er ikke nogen skik der er værd at hive med ind i westernridningen, alt den stund at alt hvad vi gør virker endnu bedre eller voldsommere i de relativt store westernsadler.

Westernsadlen er ikke bare en ridestol, den er et værktøj. Et værktøj som gør at vore virkemidler ikke behøver at være så store. Derfor er det at drive med sædet at skyde gråspurve med kanoner.

Rytteren bør derimod følge hestens bevægelser, hverken mere eller mindre.

Marlene på CA Zahran, fik ”pisken over nakken” ved en clinic i September i Fåborg på Fyn. Marlene har redet på den lokale rideskole og havde for en rideskolepige ”et meget flot sæde”, hvor hun var bagved lodret og drev meget med sædet. Hesten reagerede ved at løbe meget stærkt i travet, sænke sig i ryggen og løfte hovedet.

Da Marlene lærte at slappe af, lægge lidt af vægten i bøjlerne og bruge benene under sædet, var det hvad der skulle til for at få Zahran til at slappe af, løfte ryggen og ”give på biddet”.

Gangarten her er opvarmningsjog, dvs. ikke pleasurejog. (Foto Western Journalen)

Når man ser på hestens rygrad er den jo ikke understøttet på nogen måde. Den hænger i et ophæng af muskler og sener.

Forestil Jer, I selv ligger på alle fire og har selv en lille rytter på ryggen, som arbejder hårdt med sædet. I burde faktisk prøve det, for at få fornemmelsen.

Jeg har masseret mange heste med problemer efter overdreven sædeindvirkning. Det bliver næsten altid fuldt op af undervisningstimer, til western såvel som dressurryttere, der efterfølgende melder begejstrede tilbage, hvordan deres hestes humør, præstation og bæring bliver bedre.

En vis fordeling af vægten ned i bøjlerne, giver et bedre sæde og får hesten til villigere at løfte ryggen. Ligeledes er det vigtigt at rytteren ikke sidder i stolesæde, men holder sine ben så lang inde under sig, at der er harmoni opstillingen. Er der det, er det sværere for rytteren at ”overdrive” og hesten får lettere ved at bære sig.

Maria taget på et ret ideelt tidspunkt. En anelse foran lodret - luft til bagsvidslen - knæene under forsvidslen - bemærk at hvis Maria havde sporer på, ville sporen ramme i en lige linie under sæden. Lige på dette punkt sidder et løftepunkt til ryggen. Det betyder at bare en moderat indvirkning fra en spore vil bevirke, at hesten samler sig op under rytteren, hvis han/hun vel at bemærke ikke generer uforholdsmæssig med tøjler eller sæde. (Foto: Western Journalen)

For at undgå forkert sædeindvirkning, er det vigtigt at sidde i en opstilling, hvor alle ens bøjere, dvs. knæ, hofter, albuer, hæle er bøjede på en afslappet og naturlig måde, så alle vægtstangs-principperne i kroppen virker rigtigt.

Ligeledes er det vigtigt at sidde på det rigtige punkt i sadlen. Bagsvidslen skal være fri af rytterens bagdel, således at rytteren sidder i det dybeste i sadlen. Rytteren bør sidde med ryggen ca 2 gr. Foran lodret i skridt og trav, men bør læne sig mere bagud i galoppen for i denne gangart at komme bagom bevægelsen.

Hælene bør ikke være trådt for langt ned, idet det giver falsk tryk i bøjlerne.

En rigtig opstilling på hesten , giver så mange foræringer til rytteren i form af indvirkning på hesten. Hver en muskel vi bruger, sender et signal til hesten og bruger vi dem forkert eller bruger for mange, sender vi henholdsvis forkerte eller for mange signaler. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at optage en for stiv og kunstig opstilling, idet kommunikationen med hesten kommer til at lide under det og det meget let også kommer til at give forkert sædeindvirkning.

Rytteren her vinder guld ved Europamesterskaberne, men ser man på opstillingen, er skulderen el del bagved sædet og hælene langt foran. Det kaldes et stolesæde og det har aldrig været til gavn for hestens ryg - tværtimod!

Amerikanere har meget stor respekt for dressurscenen, hvilket har bevirket en stor integrering af ”engelske” dressurvirkemidler i westernscenen indenfor de sidste 15 år. Ikke mindst fordi mange dressurryttere har haft svært ved at omstille sig, og hvad er så mere naturligt for en amerikaner end at sige: Godt! Så laver vi hestene, så de kan finde ud af at ride dem. For der er jo ingen tvivl om at markedet i Europa har været en kæmpe guldgrube. For 15 – 20 år tilbage, når en engelskrytter kom op på en westernhest, kunne det ind imellem være ret komisk at se på og ind imellem også ret hasarderet.

Så udjævningen er sikkert en del til det gode. Men det har også bevirket nogle meget ekstreme opstillinger i Western Pleasure, som dog heldigvis er ved at være på retur igen. Det vi ser nu er at rytterne vender tilbage til at sidde på en måde der ikke belaster hesten mere end højst nødvendigt. Det er glædeligt at se, at man finder tilbage til en mere fornuftig holdning.

Nogle af de ”engelske virkemidler” har været gode at få ind, andre - såsom at drive med sædet, er en af de mere fatale som vi godt kunne have været foruden.

Her er en af Europas absolut dygtigste og mest vindende Pleasure trænere og ryttere; Hubertus Jagdfeldt. Her er en rytter med hestens ryg oppe, og hesten viser at den bærer. Det er vel ikke nødvendigt at referere yderligere til, hvordan opstillingen bør være!

Artiklen er tidligere bragt i Western Journalen

Træning, Undervisningsfilosofi og den svære Indlæring

Hvad sker der med os, når vi sidder deroppe på hesten og ikke fatter en meter af, hvad træneren siger til os?

Hvorfor har krop og psyke ikke sammenfaldende interesser?

Hvorfor er kommunikationen så svær? Hvor kommer aggressionerne fra?

Den klassiske situation:

”Lise Petersen” har besluttet sig for at begynde at ride igen, efter 7-8 år med børn osv. Lise har hørt om den fantastiske westernridning, der jo ser så legende let ud, ja ”hestene gør faktisk det hele af sig selv”!

Der er ikke så meget at betænke sig på, western skal det være!

Lise kunne jo godt tænke sig at få nogle timer på en skolehest, men nej rideskoler indenfor western hænger ikke på træerne, de findes nærmest ikke. Jamen, hvad så? Skal man virkelig ud og købe saddel, hest og udstyr selv, inden man overhovedet ved om rideformen er noget for en?

Jamen det er faktisk det man skal, hvis det er western man vil.

Undervisning ved clinic, her Jonna McCabe. Der er dog ikke noget sammenfald mellem artikel og den viste situation.

Hvad er det ved western der fascinerer rytteren for første gang? Det er helt sikkert ikke ”hooliganridningen”!

Nej det er reining, western pleasure, cutting, working cowhorse og trail på højeste plan.

Nu er det så, at det ”ser så let ud”, ”hesten gør det selv……………………….. osv”. Westernridning, ”det er jo for dem der ikke kan klare sig i den almindelige ridesektor, så må det være lige noget for mig”, det er Lise helt klar over.

Lise ved godt, hvad der er for og bag på en hest, så hun og manden tager ud og køber en pinto, tinker, haflinger, varmblodshest, knabstrubber, araber eller hvad ved jeg. Så får hun at vide at hun skal kontakte et saddelfirma og få fremskaffet en god brugt saddel.

Nu har Lise i hvert fald investeret 25.000, - det er godt nok mange penge synes manden, så det her skal virke! (Her lægger Lise allerede det første ubevidste pres på sig selv).

Lise finder en træner som er rimeligt velrenommeret og så går det løs. Det er hamrende dyrt! ( Manden knurrer lidt).

Lise har redet lidt rundt på hesten i 14 dg. – 1 md. Hun kan jo ligeså godt komme i form og ”øve” sig lidt, før hun skal have undervisning.

Det der så er sket, er at Lise har genopfrisket alle gamle vaner og får pustet blus under dem igen, så inden længe fungerer de rigtigt godt og virker som et sikkerhedsnet. For man må jo erkende, at man er ikke lige så kry, som da man var 15 – 19 år gammel. For det første har man holdt pause og for det andet har man fået børn, hvilket giver de fleste kvinder en helt anden dimension i form af en anderledes ansvarsfølelse. Worst case scenario: ”Hvad med mine børn, hvis der sker mig noget?”

Uanset om man kan lide det eller ej, så sidder det dybt forankret i kvinder med små og mindre børn og det er jo bare så såre naturligt.

Sikkerhedsnettet er bare desværre en hæmsko, for næsten hver eneste genopfriskede vane, skal der laves om på.

Resultatet er så at Lise ikke bare skal til at lære, men faktisk aflæres – og det er svært.

Westernridning er ikke svær at lære, men det er svært at lære at lade være med at gøre det man plejer.

De fleste ”Liser”, er som unge piger inde i deres eget hoved overbevist om at de kan og ved ALT om heste og reelt er de dygtigste.

Det giver dem et vovemod af de store, og er for den sags skyld med til at udvikle dem som ryttere og mennesker, men de overvurderer som oftest sig selv. Bliver de undervist af en ansvarlig underviser i dette tidsrum, lærer de flere ting:

De er ikke de klogeste, - Hesten er ikke en maskine, - Det man føler når man sidder på hesten, er ikke nødvendigvis det rigtige, - Hør efter din ridelærer og du bliver bedre, - Ridning er bare noget der tager sin tid at lære.

Et barn /ung, er vant til at være i den indlæringsproces, som livet byder på. De er vant til at voksne belærer dem og det er OK, og det er naturligt.

Lise derimod er blevet voksen, hun er bevidst om sig selv og tjener sine egne penge og hun har lært at hun skal, og hun kan bestemt melde ud om og sætte ord på sine følelser omkring dette og hint. Hun har faktisk i mange processer skullet sætte ord på følelser for at komme igennem forskellige erhvervsmæssige læreprocesser.

Nu er det bare at ridning ikke er en intellektuel forteelse. Det er en krop og sind sammenførelse. Sindet skal her ikke forveksles med egoet. Det vi skal have frem er den dybe indfølelse og intuition.

Det er med dybderne i sindet at vi lærer. Det er hernede barnet i os er forankret, og det er barnet i os der kan lære.

Voksne tror ofte at de ikke kan lære, fordi de er blevet for stive i kroppen. Det er ikke rigtigt, det er sindet, de er for stive i.

De bruger for meget energi på deres ego. Egoet går ind og forsvarer, analyserer og forklarer på deres vegne og opfinder grunde til at de ikke kan:

Hesten er dum, Hesten vil ikke, Den vil noget andet, Den er stiv eller skæv, - Sadlen passer ikke, Jeg har ikke den rigtige bygning, Jeg har gigt, Jeg har hovedpine, Jeg er selv for stiv, Jeg har højre/venstre blokering, Min balance er for dårlig, Jeg har haft dårlige oplevelser,………………….. ja man kan blive ved i det uendelige!

Faktum er at de fleste ryttere har et ”egoforbrug” på ¾ af hver ridetime. De er mere optaget af at forklare ridelæreren, hvad de føler, når de sidder på hesten, at forsvare det gør og forklare ridelæreren, hvorfor tingene ikke lykkedes, en at gå ind i læreprocessen.

Når man går fuldt og helt ind i en læreproces, efterlader man sit ego udenfor.

Egoet er i vejen. Det vil hele tiden tage over og forsøge at bevare status quo.

Egoet er ikke interesseret i udvikling.

En typisk indlæringskurve ser sådan her ud. Den første tid sker der meget, men relativt hurtigt så dykker man, og man dykker dybt. Så kravler man møjsommeligt op igen og det kan være en langvarig affære. Nu kommer man længere op og frem og pludselig kommer kæmpedyk nr. 2.Det går dog ikke så langt ned som det første og det er som regel lidt nemmere at komme op igen, for man har prøvet det før. Nu planer stigningen i forbedringerne mere ud, til gengæld er dykkene mindre og mindre og de går ikke så dybt længere.

Når først rytteren lærer at slå egoet fra, inden de går ind på banen eller ridehuset med hesten, ja så ”svinger det”. Så slår Lise ørene ud og accepterer, når noget går galt. I stedet for at spørge: Hvad gør jeg forkert? Så spørger Lise igen: Hvad er det helt præcist jeg skal gøre?

Så prøver Lise igen og igen til øvelsen sidder der.

Vrede og afmagt er spildte kræfter. Det er den voksnes ”egovrede”, der kommer frem. Vreden bliver rettet mod sig selv eller mod ridelæreren. Den bygger på afmagt, men der er ingen grund til afmagt. Der er kun én vej; prøv igen!

Selvfølgelig kræver det én ting: Tillid til ridelæreren. Lise skal først ”hengive” sig, for at få det helt fulde udbytte af ridelærerens metoder og ord. Ellers kan Lise simpelthen ikke lære det. Er Lise 50% i tvivl om at ridelæreren har ret, eller på nogen måde anfægter det sagte, påvirker det Lises udførelse af manøvren og den lykkes ikke.

Har man lært manøvren/metoden til fulde og har forstået den, SÅ kan man skrotte den, hvis man ikke bryder sig om den.

Ridning er udviklende for sindet, såfremt man arbejder rigtigt. Hesten gør fundamentalt ingen fejl. Det er rytteren der træner den til at gøre fejl. Hesten er den bedste lærermester man har. Det er den der viser at man er forkert på den, for er den gør det, piloten får den til.

Alle dygtige ryttere er klare på at heste er meget følsomme. De reagerer på hver en lille umærkelig muskeltrækning hos rytteren. En hest der kan spinne, kommer ikke selv ud af balance i et spin. Rytteren mister balancen og koncentrationen og hesten falder ud.

En hest begynder ikke selv at løbe stærkere i pleasureklassen, det er rytterens signaler der er forkerte. En hest der gennem længere tid er redet på forkerte signaler, er det nødvendigt at hive ud af mønsteret, men den velredne hest, reagerer totalt på alle signaler, rigtige som forkerte.

Alt dette ser den erfarne træner og underviser og Lise oplever at hendes verdensbillede ikke stemmer overens med det træneren ser.

Følelser som: ”Det er mig der sidder på hesten, så det er mig der kan mærke, hvad der sker”, kommer op til overfladen og aggressionerne er startede. Lise sidder med en følelse af at hun har dæleme betalt for dette her, så skal det også være en succes. En succes for Lise er ensbetydende med at Lise kommer til ridetimen. Lise lærer en øvelse og kan den derefter. Ridelæreren roser Lise.

Lise viger udenom kriserne uden at forstå, at det er gennem kriserne hun bliver dygtigere. For hver gang der er en nedadgående kurve, er det først på bunden af kurven at vi begynder at se lyset. Vi skal helt ned før vi kommer op.

Så kan man jo så med nogen undren se og høre på at Lise harcelerer over at nu er det gået af H… til i 3 timer.

Tja manden står på sidelinien og kigger undrende til, for selvom han ikke har en pind forstand på ridning, så kan han let se at Lise ikke har sin krop og lemmer der, hvor hun tror. Så han ”punker” hende på vej hjem i bilen og Lises frustration vil ingen ende tage.

Lise skal nok forstå at pårørende ikke er smarte at have med til ridetimer. For selvom Lise måske har ”Lars” med, for at han skal komme og give hende ret i at ridelæreren er ”åndsvag”, så bliver det modsatte ofte tilfældet. Lise bliver ”taberen” og hun har ikke brug for at tabe på flere fronter samtidig.

Ridning er en kropsudøvelse, hvor man er afhængig af at sindet er i rette balance og arbejder med èn. Det er det i endnu højere grad end så mange andre sportsudfoldelser, fordi man skal samarbejde og koordinere med et levende væsen, der ikke taler samme sprog. Sproget mellem hest og rytter er kroppens bevægelser. Det groteske er : Jo mindre bevægelser, desto bedre rytter!

Det er ikke ligefrem befordrende for indlæring at overdrivelse ikke fremmer forståelsen hos hesten. Det er heller ikke så let, at det er er helt indlysende for rytteren, absolut ikke altid er det for hesten

Når rytteren sidder på hesten, sker der en energimæssig udveksling, idet en stærk hests energi går ind og påvirker den lidt svage og usikre rytter. Rytteren kan simpelthen ikke opnå kontrol over sin krop og forstår det ikke. Ofte er deres opfattelse af, hvor de har sig selv så langt ude af proportioner, at man må se undrende til. Ofte skal der videooptagelser til for at overbevise dem om, hvor galt det står til. Hver en lille bevægelse fra rytteren påvirker hesten og det er derfor ikke ligegyldigt, hvordan rytteren sidder. Her er det vigtigt for rytteren at kunne opnå kontrollen over sin krop og genvinde en ny og bedre balance. Når man går ind og arbejder i dette område, skal man bare vide, at alt, hvad der har med rytterens krop at gøre gemmer på følelser og psykiske balancer. Derfor kan man let komme til at afdække følelser hos rytteren, når blokeringer bliver ophævet.

Ridning er krops og sjælsterapi, hvis man lader det være det.

”NÅR DU SIDDER DEROPPE PÅ HESTEN,

OG HARMONIEN OPSTÅR,-

BLIVER DET PLUDSELIG SOM OM,-

AT HESTENS BEN BLIVER TIL DINE!”

Sagt af Gabriella Grillo,international

Grand Prix Dressurrytter.

Artiklen er tidligere bragt i Western Journalen

Træning, Undervisningsfilosofi og den svære Indlæring

Hvad sker der med os, når vi sidder deroppe på hesten og ikke fatter en meter af, hvad træneren siger til os?

Hvorfor har krop og psyke ikke sammenfaldende interesser?

Hvorfor er kommunikationen så svær? Hvor kommer aggressionerne fra?

Den klassiske situation:

”Lise Petersen” har besluttet sig for at begynde at ride igen, efter 7-8 år med børn osv. Lise har hørt om den fantastiske westernridning, der jo ser så legende let ud, ja ”hestene gør faktisk det hele af sig selv”!

Der er ikke så meget at betænke sig på, western skal det være!

Lise kunne jo godt tænke sig at få nogle timer på en skolehest, men nej rideskoler indenfor western hænger ikke på træerne, de findes nærmest ikke. Jamen, hvad så? Skal man virkelig ud og købe saddel, hest og udstyr selv, inden man overhovedet ved om rideformen er noget for en?

Jamen det er faktisk det man skal, hvis det er western man vil.

Undervisning ved clinic, her Jonna McCabe. Der er dog ikke noget sammenfald mellem artikel og den viste situation.

Hvad er det ved western der fascinerer rytteren for første gang? Det er helt sikkert ikke ”hooliganridningen”!

Nej det er reining, western pleasure, cutting, working cowhorse og trail på højeste plan.

Nu er det så, at det ”ser så let ud”, ”hesten gør det selv……………………….. osv”. Westernridning, ”det er jo for dem der ikke kan klare sig i den almindelige ridesektor, så må det være lige noget for mig”, det er Lise helt klar over.

Lise ved godt, hvad der er for og bag på en hest, så hun og manden tager ud og køber en pinto, tinker, haflinger, varmblodshest, knabstrubber, araber eller hvad ved jeg. Så får hun at vide at hun skal kontakte et saddelfirma og få fremskaffet en god brugt saddel.

Nu har Lise i hvert fald investeret 25.000, - det er godt nok mange penge synes manden, så det her skal virke! (Her lægger Lise allerede det første ubevidste pres på sig selv).

Lise finder en træner som er rimeligt velrenommeret og så går det løs. Det er hamrende dyrt! ( Manden knurrer lidt).

Lise har redet lidt rundt på hesten i 14 dg. – 1 md. Hun kan jo ligeså godt komme i form og ”øve” sig lidt, før hun skal have undervisning.

Det der så er sket, er at Lise har genopfrisket alle gamle vaner og får pustet blus under dem igen, så inden længe fungerer de rigtigt godt og virker som et sikkerhedsnet. For man må jo erkende, at man er ikke lige så kry, som da man var 15 – 19 år gammel. For det første har man holdt pause og for det andet har man fået børn, hvilket giver de fleste kvinder en helt anden dimension i form af en anderledes ansvarsfølelse. Worst case scenario: ”Hvad med mine børn, hvis der sker mig noget?”

Uanset om man kan lide det eller ej, så sidder det dybt forankret i kvinder med små og mindre børn og det er jo bare så såre naturligt.

Sikkerhedsnettet er bare desværre en hæmsko, for næsten hver eneste genopfriskede vane, skal der laves om på.

Resultatet er så at Lise ikke bare skal til at lære, men faktisk aflæres – og det er svært.

Westernridning er ikke svær at lære, men det er svært at lære at lade være med at gøre det man plejer.

De fleste ”Liser”, er som unge piger inde i deres eget hoved overbevist om at de kan og ved ALT om heste og reelt er de dygtigste.

Det giver dem et vovemod af de store, og er for den sags skyld med til at udvikle dem som ryttere og mennesker, men de overvurderer som oftest sig selv. Bliver de undervist af en ansvarlig underviser i dette tidsrum, lærer de flere ting:

De er ikke de klogeste, - Hesten er ikke en maskine, - Det man føler når man sidder på hesten, er ikke nødvendigvis det rigtige, - Hør efter din ridelærer og du bliver bedre, - Ridning er bare noget der tager sin tid at lære.

Et barn /ung, er vant til at være i den indlæringsproces, som livet byder på. De er vant til at voksne belærer dem og det er OK, og det er naturligt.

Lise derimod er blevet voksen, hun er bevidst om sig selv og tjener sine egne penge og hun har lært at hun skal, og hun kan bestemt melde ud om og sætte ord på sine følelser omkring dette og hint. Hun har faktisk i mange processer skullet sætte ord på følelser for at komme igennem forskellige erhvervsmæssige læreprocesser.

Nu er det bare at ridning ikke er en intellektuel forteelse. Det er en krop og sind sammenførelse. Sindet skal her ikke forveksles med egoet. Det vi skal have frem er den dybe indfølelse og intuition.

Det er med dybderne i sindet at vi lærer. Det er hernede barnet i os er forankret, og det er barnet i os der kan lære.

Voksne tror ofte at de ikke kan lære, fordi de er blevet for stive i kroppen. Det er ikke rigtigt, det er sindet, de er for stive i.

De bruger for meget energi på deres ego. Egoet går ind og forsvarer, analyserer og forklarer på deres vegne og opfinder grunde til at de ikke kan:

Hesten er dum, Hesten vil ikke, Den vil noget andet, Den er stiv eller skæv, - Sadlen passer ikke, Jeg har ikke den rigtige bygning, Jeg har gigt, Jeg har hovedpine, Jeg er selv for stiv, Jeg har højre/venstre blokering, Min balance er for dårlig, Jeg har haft dårlige oplevelser,………………….. ja man kan blive ved i det uendelige!

Faktum er at de fleste ryttere har et ”egoforbrug” på ¾ af hver ridetime. De er mere optaget af at forklare ridelæreren, hvad de føler, når de sidder på hesten, at forsvare det gør og forklare ridelæreren, hvorfor tingene ikke lykkedes, en at gå ind i læreprocessen.

Når man går fuldt og helt ind i en læreproces, efterlader man sit ego udenfor.

Egoet er i vejen. Det vil hele tiden tage over og forsøge at bevare status quo.

Egoet er ikke interesseret i udvikling.

En typisk indlæringskurve ser sådan her ud. Den første tid sker der meget, men relativt hurtigt så dykker man, og man dykker dybt. Så kravler man møjsommeligt op igen og det kan være en langvarig affære. Nu kommer man længere op og frem og pludselig kommer kæmpedyk nr. 2.Det går dog ikke så langt ned som det første og det er som regel lidt nemmere at komme op igen, for man har prøvet det før. Nu planer stigningen i forbedringerne mere ud, til gengæld er dykkene mindre og mindre og de går ikke så dybt længere.

Når først rytteren lærer at slå egoet fra, inden de går ind på banen eller ridehuset med hesten, ja så ”svinger det”. Så slår Lise ørene ud og accepterer, når noget går galt. I stedet for at spørge: Hvad gør jeg forkert? Så spørger Lise igen: Hvad er det helt præcist jeg skal gøre?

Så prøver Lise igen og igen til øvelsen sidder der.

Vrede og afmagt er spildte kræfter. Det er den voksnes ”egovrede”, der kommer frem. Vreden bliver rettet mod sig selv eller mod ridelæreren. Den bygger på afmagt, men der er ingen grund til afmagt. Der er kun én vej; prøv igen!

Selvfølgelig kræver det én ting: Tillid til ridelæreren. Lise skal først ”hengive” sig, for at få det helt fulde udbytte af ridelærerens metoder og ord. Ellers kan Lise simpelthen ikke lære det. Er Lise 50% i tvivl om at ridelæreren har ret, eller på nogen måde anfægter det sagte, påvirker det Lises udførelse af manøvren og den lykkes ikke.

Har man lært manøvren/metoden til fulde og har forstået den, SÅ kan man skrotte den, hvis man ikke bryder sig om den.

Ridning er udviklende for sindet, såfremt man arbejder rigtigt. Hesten gør fundamentalt ingen fejl. Det er rytteren der træner den til at gøre fejl. Hesten er den bedste lærermester man har. Det er den der viser at man er forkert på den, for er den gør det, piloten får den til.

Alle dygtige ryttere er klare på at heste er meget følsomme. De reagerer på hver en lille umærkelig muskeltrækning hos rytteren. En hest der kan spinne, kommer ikke selv ud af balance i et spin. Rytteren mister balancen og koncentrationen og hesten falder ud.

En hest begynder ikke selv at løbe stærkere i pleasureklassen, det er rytterens signaler der er forkerte. En hest der gennem længere tid er redet på forkerte signaler, er det nødvendigt at hive ud af mønsteret, men den velredne hest, reagerer totalt på alle signaler, rigtige som forkerte.

Alt dette ser den erfarne træner og underviser og Lise oplever at hendes verdensbillede ikke stemmer overens med det træneren ser.

Følelser som: ”Det er mig der sidder på hesten, så det er mig der kan mærke, hvad der sker”, kommer op til overfladen og aggressionerne er startede. Lise sidder med en følelse af at hun har dæleme betalt for dette her, så skal det også være en succes. En succes for Lise er ensbetydende med at Lise kommer til ridetimen. Lise lærer en øvelse og kan den derefter. Ridelæreren roser Lise.

Lise viger udenom kriserne uden at forstå, at det er gennem kriserne hun bliver dygtigere. For hver gang der er en nedadgående kurve, er det først på bunden af kurven at vi begynder at se lyset. Vi skal helt ned før vi kommer op.

Så kan man jo så med nogen undren se og høre på at Lise harcelerer over at nu er det gået af H… til i 3 timer.

Tja manden står på sidelinien og kigger undrende til, for selvom han ikke har en pind forstand på ridning, så kan han let se at Lise ikke har sin krop og lemmer der, hvor hun tror. Så han ”punker” hende på vej hjem i bilen og Lises frustration vil ingen ende tage.

Lise skal nok forstå at pårørende ikke er smarte at have med til ridetimer. For selvom Lise måske har ”Lars” med, for at han skal komme og give hende ret i at ridelæreren er ”åndsvag”, så bliver det modsatte ofte tilfældet. Lise bliver ”taberen” og hun har ikke brug for at tabe på flere fronter samtidig.

Ridning er en kropsudøvelse, hvor man er afhængig af at sindet er i rette balance og arbejder med èn. Det er det i endnu højere grad end så mange andre sportsudfoldelser, fordi man skal samarbejde og koordinere med et levende væsen, der ikke taler samme sprog. Sproget mellem hest og rytter er kroppens bevægelser. Det groteske er : Jo mindre bevægelser, desto bedre rytter!

Det er ikke ligefrem befordrende for indlæring at overdrivelse ikke fremmer forståelsen hos hesten. Det er heller ikke så let, at det er er helt indlysende for rytteren, absolut ikke altid er det for hesten

Når rytteren sidder på hesten, sker der en energimæssig udveksling, idet en stærk hests energi går ind og påvirker den lidt svage og usikre rytter. Rytteren kan simpelthen ikke opnå kontrol over sin krop og forstår det ikke. Ofte er deres opfattelse af, hvor de har sig selv så langt ude af proportioner, at man må se undrende til. Ofte skal der videooptagelser til for at overbevise dem om, hvor galt det står til. Hver en lille bevægelse fra rytteren påvirker hesten og det er derfor ikke ligegyldigt, hvordan rytteren sidder. Her er det vigtigt for rytteren at kunne opnå kontrollen over sin krop og genvinde en ny og bedre balance. Når man går ind og arbejder i dette område, skal man bare vide, at alt, hvad der har med rytterens krop at gøre gemmer på følelser og psykiske balancer. Derfor kan man let komme til at afdække følelser hos rytteren, når blokeringer bliver ophævet.

Ridning er krops og sjælsterapi, hvis man lader det være det.

”NÅR DU SIDDER DEROPPE PÅ HESTEN,

OG HARMONIEN OPSTÅR,-

BLIVER DET PLUDSELIG SOM OM,-

AT HESTENS BEN BLIVER TIL DINE!”

Sagt af Gabriella Grillo,international

Grand Prix Dressurrytter.

Artiklen er tidligere bragt i Western Journalen

Unghest og sadeltræning del. 2

Del. 2…

Din hest har det nu helt fint med tovet bliver strammet rundt om maven, som var det er gjord, som blev spændt.

Du har taget den overskydende energi ud af ham, ved at du har jordtrænet og lavet nogle bøjeøvelser (flekse), og er klar til at træne.

Nu går vi så videre med sadelunderlaget og sadlen…

Jeg var lidt inde på tilvænningen til underlaget men vil uddybe det lidt mere.

Husk nu, at ting tager tid. Det er ikke sikkert, at din hest acceptere din træning lige på en eftermiddag. Det kan være, at din hest har brug for en eller to uger,sågar mere... inden den har forstået hvad det er du gerne vil opnå. Lad være med at springe over, hvor gæret er lavest, det kommer der sjældent noget godt ud af, så som at gå for hurtigt frem. Især hvis du træner en unghest. Den skal kunne følge med, og føle sig tryg ved det, du byder den.

Din timing er altafgørende for et godt resultat. Skriv dig bag øret, som en lille huskeregel, "at det du belønner hos hesten, når du træner, er det der sker lige før, du fjerner presset".

1.

Start med, at vænne din hest til underlaget. Hold tovet i den ene hånd og brug den anden til at svinge underlaget op på hestens ryg, og væk fra ham, i rytme – 1, 2, 3 – 1, 2, 3 osv. Husk, at hesten skal have hovedet drejet lidt mod dig, så du undgår, at blive sparket hvis hesten skulle blive bange eller andet.

Fortsæt nu med underlaget, som om det er en helt naturlig ting, og det har du gjort 100 gange før. Undgå, at liste eller være forsigtig omkring hesten, når du træner. Det vil kun gøre ham mere usikker på, det du gerne vil lære ham.

2.

Hvis han prøver, at flygte væk fra dig, når du svinger underlaget, så bare gå med ham. Du må ikke begynde, at hive i ham eller stoppe ham. Det drejer sig jo om, at han acceptere, det du byder ham. Bare blive ved i rytme, og følg ham tæt ved hans skulder. På bedste vis, bliv ved med at have hovedet drejet let mod dig.

3.

Så snart han stopper af egen fri vilje, så stopper du øjeblikkelig og roser ham. Giv ham en lille pause mens du gnubber og roser ham. Han vil elske dig for det, og hurtigt finde ud af, at det var ikke så svært.

Gentag nu det hele på den anden side. Bliv ved med at skifte side, lige til din hest er fuldstændig ligeglad med dit underlag. Det skulle til sidst end med, at du nærmest kan kaste det på ryggen af ham uden at han ligger mærke til det.

4.

Så er turen kommet til sadlen. Hvis du har gjort et kæmpe nummer ud af tovet og underlaget, så skulle din hest ikke syndes, at sadlen er så mærkeligt et objekt.

Det næste kræver armmuskler! !

Du lader hesten gå hen til sadlen, som du har placeret på jorden og lader den hilse på sadlen. Gå gerne hen til sadlen fra flere vikler. Giv dig tid, så hesten får snust godt og grundigt, hvis ikke den før har set en sadel.

Tag godt fat i sadlen, og læg den op på ryggen af hesten. Tag den af igen. Hvis din hest begynder, at gå, så er den ikke sadeltilvænnet. Det betyder, at du nu skal lægge sadlen på og tage den af, lige indtil hesten acceptere, - og står stille. Så snart den gør det. Har i vist begge fortjent en pause!!! (AV, min arm!) Ros og gnub hesten. Gør et stort nummer ud af det igen. Unge heste er helt pjattet med ros!

Har du flere kræfter tilbage så gør det samme fra den anden side. Går hesten går du med. Osv. brug rytme også her.

5.

Nu er i nået så vidt, at hesten acceptere at du ’kaster’ sadlen på ryggen af ham. Tag nu dit sadelunderlag og læg det på ryggen, dernæst din sadel. Lær din hest, at gjorden glider ned. Stå på samme side, som gjorden vil falde. Husk igen at bøje hovedet let på hesten, så du ikke bliver sparket hvis hesten skulle blive bange. Lad gjorden glide ned gentagende gange, lige til hesten er ligeglad. Skulle hesten igen begynde at gå, så følge efter på samme måde som før. Skulle sadlen glide, så tag et godt tag i sadlen og træk den af, og begynd forfra med selv opsadlingen.

Når hesten har accepteret gjorden glider ned, så tager du nu gjorden, til du har kreéret et let pres, og slipper så igen. Dette gentages så meget, at du føler dig sikker på, at hesten ikke har et problem med det. Husk, at ros hesten for hver fremskridt i tager.

Har du en bag-gjord på din sadel, brug da samme fremgangsmåde.

6.

Husk, at især i det næste, er det meget vigtigt, at hovedet er let drejet mod dig!!

Nu spænder du gjorden, stille og roligt, men uden at give det indtryk, at du lister rundt om ham. Ikke noget med pludselige ryk i gjorden men igen, lad gjorden glide et hul op og ros hesten. Et hul op og ros hesten. Går hesten, så følger du med, når hovedet er let drejet, vil i komme til at gå i en lille cirkel. Hvis hesten bliver urolig og du føler, at han ikke er helt klar, så er det fordi, du er gået for hurtigt frem. Gå et par trin tilbage og start så derfra. Hellere et par trin tilbage end du går for hurtigt frem!

7.

Nu har hesten ikke bevæget sig meget i ovenstående, eller det skulle den helst ikke have gjort.

Vi har mest fokuseret på accept af underlag og sadelen. Når du kan sadle din hest op, og gjorden er forsvarlig stram, så er tiden inde til at lade hesten finde ud af hvad et er, du har puttet på den.

Til det formål er det bedst, at have en roundpen. Det skal selvfølgelig heller ikke være en helt ny sadel….

Slip nu hesten løs og lad ham gå og finde ud af hvordan det føles at have sadel på. Først lader du ham bare gå, måske en time, mens du selvfølgelig holder øje med ham. Er han rolig, kan du prøve at sætte ham i trav, og lidt senere i galop. Når sadlen nu er accepteret, vil du fremover også jordtræne ham med sadelen på. Lad sadlen blive en del af samværet, sammen med dig.

Er din unghest rå, så husk, at de første mange gange skal opsadlingen foregår ude i roundpennen….

God træning.

Unghest og sadeltræning del. 2

Del. 2…

Din hest har det nu helt fint med tovet bliver strammet rundt om maven, som var det er gjord, som blev spændt.

Du har taget den overskydende energi ud af ham, ved at du har jordtrænet og lavet nogle bøjeøvelser (flekse), og er klar til at træne.

Nu går vi så videre med sadelunderlaget og sadlen…

Jeg var lidt inde på tilvænningen til underlaget men vil uddybe det lidt mere.

Husk nu, at ting tager tid. Det er ikke sikkert, at din hest acceptere din træning lige på en eftermiddag. Det kan være, at din hest har brug for en eller to uger,sågar mere... inden den har forstået hvad det er du gerne vil opnå. Lad være med at springe over, hvor gæret er lavest, det kommer der sjældent noget godt ud af, så som at gå for hurtigt frem. Især hvis du træner en unghest. Den skal kunne følge med, og føle sig tryg ved det, du byder den.

Din timing er altafgørende for et godt resultat. Skriv dig bag øret, som en lille huskeregel, "at det du belønner hos hesten, når du træner, er det der sker lige før, du fjerner presset".

1.

Start med, at vænne din hest til underlaget. Hold tovet i den ene hånd og brug den anden til at svinge underlaget op på hestens ryg, og væk fra ham, i rytme – 1, 2, 3 – 1, 2, 3 osv. Husk, at hesten skal have hovedet drejet lidt mod dig, så du undgår, at blive sparket hvis hesten skulle blive bange eller andet.

Fortsæt nu med underlaget, som om det er en helt naturlig ting, og det har du gjort 100 gange før. Undgå, at liste eller være forsigtig omkring hesten, når du træner. Det vil kun gøre ham mere usikker på, det du gerne vil lære ham.

2.

Hvis han prøver, at flygte væk fra dig, når du svinger underlaget, så bare gå med ham. Du må ikke begynde, at hive i ham eller stoppe ham. Det drejer sig jo om, at han acceptere, det du byder ham. Bare blive ved i rytme, og følg ham tæt ved hans skulder. På bedste vis, bliv ved med at have hovedet drejet let mod dig.

3.

Så snart han stopper af egen fri vilje, så stopper du øjeblikkelig og roser ham. Giv ham en lille pause mens du gnubber og roser ham. Han vil elske dig for det, og hurtigt finde ud af, at det var ikke så svært.

Gentag nu det hele på den anden side. Bliv ved med at skifte side, lige til din hest er fuldstændig ligeglad med dit underlag. Det skulle til sidst end med, at du nærmest kan kaste det på ryggen af ham uden at han ligger mærke til det.

4.

Så er turen kommet til sadlen. Hvis du har gjort et kæmpe nummer ud af tovet og underlaget, så skulle din hest ikke syndes, at sadlen er så mærkeligt et objekt.

Det næste kræver armmuskler! !

Du lader hesten gå hen til sadlen, som du har placeret på jorden og lader den hilse på sadlen. Gå gerne hen til sadlen fra flere vikler. Giv dig tid, så hesten får snust godt og grundigt, hvis ikke den før har set en sadel.

Tag godt fat i sadlen, og læg den op på ryggen af hesten. Tag den af igen. Hvis din hest begynder, at gå, så er den ikke sadeltilvænnet. Det betyder, at du nu skal lægge sadlen på og tage den af, lige indtil hesten acceptere, - og står stille. Så snart den gør det. Har i vist begge fortjent en pause!!! (AV, min arm!) Ros og gnub hesten. Gør et stort nummer ud af det igen. Unge heste er helt pjattet med ros!

Har du flere kræfter tilbage så gør det samme fra den anden side. Går hesten går du med. Osv. brug rytme også her.

5.

Nu er i nået så vidt, at hesten acceptere at du ’kaster’ sadlen på ryggen af ham. Tag nu dit sadelunderlag og læg det på ryggen, dernæst din sadel. Lær din hest, at gjorden glider ned. Stå på samme side, som gjorden vil falde. Husk igen at bøje hovedet let på hesten, så du ikke bliver sparket hvis hesten skulle blive bange. Lad gjorden glide ned gentagende gange, lige til hesten er ligeglad. Skulle hesten igen begynde at gå, så følge efter på samme måde som før. Skulle sadlen glide, så tag et godt tag i sadlen og træk den af, og begynd forfra med selv opsadlingen.

Når hesten har accepteret gjorden glider ned, så tager du nu gjorden, til du har kreéret et let pres, og slipper så igen. Dette gentages så meget, at du føler dig sikker på, at hesten ikke har et problem med det. Husk, at ros hesten for hver fremskridt i tager.

Har du en bag-gjord på din sadel, brug da samme fremgangsmåde.

6.

Husk, at især i det næste, er det meget vigtigt, at hovedet er let drejet mod dig!!

Nu spænder du gjorden, stille og roligt, men uden at give det indtryk, at du lister rundt om ham. Ikke noget med pludselige ryk i gjorden men igen, lad gjorden glide et hul op og ros hesten. Et hul op og ros hesten. Går hesten, så følger du med, når hovedet er let drejet, vil i komme til at gå i en lille cirkel. Hvis hesten bliver urolig og du føler, at han ikke er helt klar, så er det fordi, du er gået for hurtigt frem. Gå et par trin tilbage og start så derfra. Hellere et par trin tilbage end du går for hurtigt frem!

7.

Nu har hesten ikke bevæget sig meget i ovenstående, eller det skulle den helst ikke have gjort.

Vi har mest fokuseret på accept af underlag og sadelen. Når du kan sadle din hest op, og gjorden er forsvarlig stram, så er tiden inde til at lade hesten finde ud af hvad et er, du har puttet på den.

Til det formål er det bedst, at have en roundpen. Det skal selvfølgelig heller ikke være en helt ny sadel….

Slip nu hesten løs og lad ham gå og finde ud af hvordan det føles at have sadel på. Først lader du ham bare gå, måske en time, mens du selvfølgelig holder øje med ham. Er han rolig, kan du prøve at sætte ham i trav, og lidt senere i galop. Når sadlen nu er accepteret, vil du fremover også jordtræne ham med sadelen på. Lad sadlen blive en del af samværet, sammen med dig.

Er din unghest rå, så husk, at de første mange gange skal opsadlingen foregår ude i roundpennen….

God træning.

Ungheste og sadel træning.

Det er forår og en del hesteejere har en unghest, som nu er gammel nok til, at lære at bære sadel.

Jeg vil her komme med forslag til hvordan man undgår alt for meget stress, når det skal indlæres af den unge hest. Min inspirationskilde er Clinton Anderson.

Først vil jeg indskyde, at man får mest ud af det hvis hesten først er basistrænet fra jorden i en roundpen eller longe. Der er ingen hurtig gennemvej. Ting tager tid og du må ikke gå hurtigere frem end at hesten kan følge med.

Begynd med at få noget at energien ud af hesten, så den er rolig og ikke har konstant bruge for, at flytte sig, fordi den ikke har haft mulighed for, at få brændt den overskydende benzin af. Omvendt så skal du heller ikke køre den træt, den skal jo kunne lære.

Du kan sende den rundt i roundpennen og lave nogle ’turns’ i skridt, trav og galop. Husk, at når du laver ’turns’, så skal den vende med hovedet mod dig og ikke væk fra dig.

Når den er klar, tager du din rebgrime og dit træningstov.

Kast dit tov over ryggen og træk det tilbage. Brug rytme når du træner dette. Du kan tælle til 4 i en fast takt, og så trække tovet tilbage. Skulle din hest flytte sig, så blive ved, du må ikke stoppe førend, at hesten har accepteret den ønskede øvelse. Først da roser du hesten.

En anden øvelse, som man med fordel kan lære sin hest, er at flekse hovedet om hvor gjorden vil være. Det vil gøre nedenstående nemmere.

Når din hest er OK med, at rebet bliver kastet under, over den, og omkring benene, kan du begynde at træne gjordøvelsen.

Du får hesten til at bøje hovedet lidt hen mod dig (flekse), sådan at hvis hesten prøver på, at flytte sig, sparke ud efter rebet, så vil bagparten på denne måde flytte sig væk fra dig.

Du lader nu rebet ligge hen over ryggen på hesten og tager det op, der hvor gjorden ville være. Husk at bøj hovedet lidt. Du stiller dig tæt ind til hesten ved forbenene. Tovet skal ikke være for stramt men heller ikke så løst, at du kilder hesten. Flytter hesten sig, følger du med indtil den stopper. Du må i denne situation ikke fjerne tovet men hold det uforandret og med samme niveau af pres. Når hesten stopper roser du den og fjerner presset.

Når hesten har accepteret rebet, strammer du rebet en anelse mere end før og gentager førnævnte. Du bygger nu videre indtil tovet er så stramt, at det kunne minde om en stramheden en gjord kunne have. Husk, at rose hesten for hvert fremskridt den tager og fjerne presset øjeblikkeligt, når den har opfyldt opgaven. Husk at gentage alle øvelserne fra begge sider.

Nu er turen kommet til sadelunderlaget. Tag fat i et hjørne af underlaget med den ene hånd, og lad som om du er ved at sadle en trænet hest. Altså med en attitude, som dette er ikke nogen ’big deal’.

Du oplever sikkert, til at begynde med, at hesten vil flytte sig eller ligefrem løbe væk fra dig, men i det øjeblik du begynder at ’kaste’ underlaget på ryggen af din hest, må du ikke stoppe men bliv ved i rytme - 1,2,3,4 osv. og følg efter din hest, i samme position som da du startede. Du skal her ikke have alt for langt tov men heller ikke holde så stramt, at du frarøver hesten sin frihed til at vælge det rigtige. Så snart din hest stopper og acceptere ét kast med underlaget mens den står stille, hold en pause, ros hesten. Så du giver den en chance for at finde ud af hvad det er du vil. Fortsæt nu indtil den bliver ligeglad med øvelsen.

Kan du udføre øvelsen for meget langt tov, så ved du, at målet er nået.

Det er kun fantasien, der sætter grænser. Ovennævnte fremgangsmetode er den samme, om du træner plastik, en (kvæg) pisk der kan sige et knald, dåser der rasler, en paraply der bliver slået op osv. bliv ved til hesten stopper og acceptere, på samme måde som underlaget. (...nu kaster man jo så ikke dåser, paraplyer på hesten, men går foran den)

Husk også endelig at indlægge pauser, når du mærker et fremskridt.

Nu er der ingen som siger, at du kan gøre alt det på én dag. Skær det ud i bidder. Sæt dig for, at lige præcis den øvelse vil jeg lave i dag, og fuldfør den, inden du tager hul på næste.

Hold aldrig inde med en øvelse førend den udføres tilfredsstillende, ellers risikere du, at hesten får den opfattelse, at det var det sidste i gjorde, der var det rigtige. Det vil betyde et skridt tilbage, i stedet for et skridt frem.

God træning.

Ungheste og sadel træning.

Det er forår og en del hesteejere har en unghest, som nu er gammel nok til, at lære at bære sadel.

Jeg vil her komme med forslag til hvordan man undgår alt for meget stress, når det skal indlæres af den unge hest. Min inspirationskilde er Clinton Anderson.

Først vil jeg indskyde, at man får mest ud af det hvis hesten først er basistrænet fra jorden i en roundpen eller longe. Der er ingen hurtig gennemvej. Ting tager tid og du må ikke gå hurtigere frem end at hesten kan følge med.

Begynd med at få noget at energien ud af hesten, så den er rolig og ikke har konstant bruge for, at flytte sig, fordi den ikke har haft mulighed for, at få brændt den overskydende benzin af. Omvendt så skal du heller ikke køre den træt, den skal jo kunne lære.

Du kan sende den rundt i roundpennen og lave nogle ’turns’ i skridt, trav og galop. Husk, at når du laver ’turns’, så skal den vende med hovedet mod dig og ikke væk fra dig.

Når den er klar, tager du din rebgrime og dit træningstov.

Kast dit tov over ryggen og træk det tilbage. Brug rytme når du træner dette. Du kan tælle til 4 i en fast takt, og så trække tovet tilbage. Skulle din hest flytte sig, så blive ved, du må ikke stoppe førend, at hesten har accepteret den ønskede øvelse. Først da roser du hesten.

En anden øvelse, som man med fordel kan lære sin hest, er at flekse hovedet om hvor gjorden vil være. Det vil gøre nedenstående nemmere.

Når din hest er OK med, at rebet bliver kastet under, over den, og omkring benene, kan du begynde at træne gjordøvelsen.

Du får hesten til at bøje hovedet lidt hen mod dig (flekse), sådan at hvis hesten prøver på, at flytte sig, sparke ud efter rebet, så vil bagparten på denne måde flytte sig væk fra dig.

Du lader nu rebet ligge hen over ryggen på hesten og tager det op, der hvor gjorden ville være. Husk at bøj hovedet lidt. Du stiller dig tæt ind til hesten ved forbenene. Tovet skal ikke være for stramt men heller ikke så løst, at du kilder hesten. Flytter hesten sig, følger du med indtil den stopper. Du må i denne situation ikke fjerne tovet men hold det uforandret og med samme niveau af pres. Når hesten stopper roser du den og fjerner presset.

Når hesten har accepteret rebet, strammer du rebet en anelse mere end før og gentager førnævnte. Du bygger nu videre indtil tovet er så stramt, at det kunne minde om en stramheden en gjord kunne have. Husk, at rose hesten for hvert fremskridt den tager og fjerne presset øjeblikkeligt, når den har opfyldt opgaven. Husk at gentage alle øvelserne fra begge sider.

Nu er turen kommet til sadelunderlaget. Tag fat i et hjørne af underlaget med den ene hånd, og lad som om du er ved at sadle en trænet hest. Altså med en attitude, som dette er ikke nogen ’big deal’.

Du oplever sikkert, til at begynde med, at hesten vil flytte sig eller ligefrem løbe væk fra dig, men i det øjeblik du begynder at ’kaste’ underlaget på ryggen af din hest, må du ikke stoppe men bliv ved i rytme - 1,2,3,4 osv. og følg efter din hest, i samme position som da du startede. Du skal her ikke have alt for langt tov men heller ikke holde så stramt, at du frarøver hesten sin frihed til at vælge det rigtige. Så snart din hest stopper og acceptere ét kast med underlaget mens den står stille, hold en pause, ros hesten. Så du giver den en chance for at finde ud af hvad det er du vil. Fortsæt nu indtil den bliver ligeglad med øvelsen.

Kan du udføre øvelsen for meget langt tov, så ved du, at målet er nået.

Det er kun fantasien, der sætter grænser. Ovennævnte fremgangsmetode er den samme, om du træner plastik, en (kvæg) pisk der kan sige et knald, dåser der rasler, en paraply der bliver slået op osv. bliv ved til hesten stopper og acceptere, på samme måde som underlaget. (...nu kaster man jo så ikke dåser, paraplyer på hesten, men går foran den)

Husk også endelig at indlægge pauser, når du mærker et fremskridt.

Nu er der ingen som siger, at du kan gøre alt det på én dag. Skær det ud i bidder. Sæt dig for, at lige præcis den øvelse vil jeg lave i dag, og fuldfør den, inden du tager hul på næste.

Hold aldrig inde med en øvelse førend den udføres tilfredsstillende, ellers risikere du, at hesten får den opfattelse, at det var det sidste i gjorde, der var det rigtige. Det vil betyde et skridt tilbage, i stedet for et skridt frem.

God træning.

Problemer i naturen?

Har du problemer i naturen, når du rider?

Det har vi, med min datters Kosak. Eller lad mig hellere sige, vi har fået et pludseligt problem, vi ikke kunne finde ud af.

Jeg skrev derfor til den kendte Jan Ladewig. Han er uddannet dyrlæge og professor i husdyradfærd- og velfærd.

Her er mit spørgsmål og hans svar. Måske kan du bruge det til noget.

"Hej Jan

Min datter på 17 år har en dejlig varmblods vallak på 15 år, som hun har haft i næsten 3 år. Han er en dejlig og nem hest at omgås. Han opfører sig altid pænt og vi har aldrig problemer med ham. Han er helt vidunderlig at have med til skuer, stævner, optog og den slags. Han er en drøm at køre trailer med og læsser faktisk sig selv. Han er næsten aldrig bange for noget, og hvis han er, laver han ikke problemer ud af det. Det lyder jo alt sammen som en drømmehest og det er han også.

Men inden for det sidste års tid har han udviklet en til tider lidt farlig adfærd når min datter rider tur på ham. Hvis hun rider til højre fra vores gård, spadserer han roligt af sted. Men rider hun til venstre, skal hun forbi en grusvej der ligger ca 2-300 meter væk. Når han nærmer sig grusvejen er han begyndt at øge farten og de sidste par gange har han pludseligt drejet omkring, stejlet og hoppet skråt ud over vejen for at komme over til grusvejen.

Hesten er ikke bange for grusvejen, men trækker tværtimod over mod den. Hvis min datter lader ham gå op ad grusvejen, bliver han glad og ørerne stritter. Han vandrer af sted og virker nærmest som om han syntes det er det dejligste i verden at få lov til at gå op ad grusvejen. Min datter har et par enkelte gange galoperet på grusvejen, men det virker ikke som om det er det han tror han skal. Hun har mange gange, når der er stubmarker, rigtigt ladet ham strække ud i fuld galop på en meget stor stubmark, men her kan hun sagtens ride i skridt for lange tøjler, uden at han altid vil løbe der. Så det virker ikke som om han forbinder stedet med at få lov til at spurte af sted.

Da hestens adfærd er begyndt at blive værre, når hun vil forbi grusvejen, har hun valgt at trække forbi. Han trækker lidt over mod grusvejen men går med uden de store problemer. Når hun kommer ridende den anden vej fra på hjemturen, er der ingen problemer. Problemet er der kun på udturen.

Kan du mon gennemskue, hvad det er, der får ham til at opføre sig sådan? Vi har i hvert fald brug for hjælp til at løse problemet, så det ikke ender galt.

Med venlig hilsen

Lilian Hansen

Præstø

Svar

Der er en gammel historie om en præst i en lille by i det vilde vesten, som uden at vide det købte en hest der havde tilhørt en dranker. Når præsten red rundt i byen standsede hesten ved hvert værtshus og nægtede at gå videre førend præsten havde været indenfor, også selvom det blot var for et kort øjeblik. På grund af besøgene kom præsten i vanry hos sin menighed og af bar fortvivlelse endte han med at blive dranker.

Heste er som alle andre dyr udprægede vanedyr. Og vaner kan opstå meget hurtigt. Hvis vi fx inden for forskningen skal træne et forsøgsdyr til at trykke på en pedal for at opnå en foderbelønning, kan der ske det at forsøgsdyret tilfældigvis under indlæringen udfører en bestemt handling lige inden den trykker på pedalen. Denne tilfældige handling kan så meget hurtigt gå hen og blive ”ritualiseret”, således at dyret nu tror at for at få en belønning skal den først udføre handlingen og derpå trykke på pedalen. På engelsk taler vi om ”superstitious behavior” hvilket kan oversættes til ”indbildningsadfærd”.

Om jeres hest har dannet en vane i forbindelse med grusvejen eller om den tror den med djævelens vold og magt skal ned ad vejen før den kan fortsætte turen er svært at sige. Det er endnu vanskeligere at sige noget om hvordan vanen er opstået. Det eneste vi kan slå fast er at den slags sker.

Men ligesom nye vaner kan opstå er det muligt langsomt at ændre gamle vaner. Så vidt jeg har forstået er jeres situation følgende: Når din datter rider fra jeres gård og til venstre vil hesten skrå over vejen og ned ad grusvejen. Hvis den får lov til det er den tilfreds, hvis ikke bliver den urolig og vanskelig at sidde på. Hvis din datter trækker hesten forbi grusvejen forsøger den ikke nær så intenst at nå over til grusvejen, men accepterer at gå forbi.

Mit første forslag som jeg tror vil virke bedst er, at hver gang din datter rider til venstre fra jeres gård skal hun ride hen til grusvejen og et stykke op ad den, eventuelt helt op på toppen af bakken. Derpå skal hun dreje omkring, ride ned ad den og dreje til venstre for enden og fortsætte turen normalt. Denne lille omvej skal hun tage hver gang hun rider forbi grusvejen. Men for hver gang hun rider op ad grusvejen skal hun dreje omkring tidligere og tidligere. Hun skal sørge for ikke at dreje omkring så tidligt at hesten reagerer. Hun skal altså ride tilstrækkeligt langt nok op ad grusvejen til at tilfredsstille hesten behov for at gå på grusvejen. Samtidig skal hun presse hesten til at acceptere et kortere og kortere stykke ridetur på grusvejen. Jeg er temmelig sikker på at hesten efter tilstrækkelig megen træning vil kunne gå forbi grusvejen uden at reagere, hvilket jo er målet med træningen. For at få en hurtigere virkning kan din datter også træne mere målrettet idet hun rider op ad grusvejen flere gange efter hinanden.

Forslag nummer to er at hver gang din datter rider til venstre fra jeres gård, skal hun ride halvvejs hen til grusvejen, stige af hesten, trække den et godt stykke forbi grusvejen og derpå sidde op igen. Hver gang hun gentager det, skal hun gradvis ride tættere på grusvejen inden hun stiger af, og hun skal sætte sig op igen gradvis tættere på grusvejen indtil hun når det punkt hvor hun ikke behøver at stige af når hun rider forbi.

I den tid træningen står på bør din datter nok ellers undgå at ride op ad grusvejen, og slet ikke i trav eller galop.

Held og lykke med træningen

Jan Ladewig"

Og så lige et billede af den dejlige Kosak:

Gruppe-heste

Unge heste, der opstaldes i grupper, er lettere at træne end ungheste, der opstaldes i individuelle bokse.

Det diskuteres ofte, hvilket effekt forskellige typer af opstaldning har på hestes velbefindende. Heste er sociale dyr og opstaldning i grupper anses for at være det mest naturlige for hesten. En del hesteejere opstalder unge heste i små grupper (i løsdrift), mens andre foretrækker opstaldning i individuelle bokse.

Et studie i Danmark har undersøgt hvordan hestens sociale miljø påvirker unge hestes opførsel under træning. En gruppe unge heste, opstaldet i individuelle bokse, blev sammenlignet med ungheste, som opstaldedes i gruppe sammen med andre heste. Alle hestene blev håndteret og trænet efter et fastlagt skema, fra 6 måneders alderen og op til 2 års alderen, igennem vintermånederne.

Resultatet af studiet viste, at de ungheste, der blev opstaldet i grupper, nåede et højere niveau i deres træning, sammenlignet med de, der blev opstaldet i individuelle bokse. Desuden viste studiet, at de individuelt opstaldede heste oftere bed deres træner og udviste mere uønsket opførsel, end de heste som opstaldedes i grupper. Studiet viser at opstaldning i grupper (i løsdrift) kan have en positiv effekt på unghestes opførsel under træning.

Hvis du vil have en unghest, der er let at træne - vælg gerne en hest, der er opvokset i løsdrift sammen med andre ungheste. Heste, der opvokser samen med andre heste, er lettere at træne. Desuden har opstaldning i mindre grupper en positiv effekt på hestens velbefindende.

Kilder:

E. Sondergaard & J. Ladewig. ‘Training of young horses in relation to social environment’, 37th Annual Meeting, ISAE, Italy, 24-28 June 2003

E. Søndergaard & J. Ladewig. ‘Group housing exerts a positive effect on the behaviour of young horses during training’, Appl. Anim. Behav. Sci. (2004) 105-118.

Artikel og billede venligst udlånt af: www.horseconnexion.org

Balance øvelser til hest

Balance øvelser er nok noget vi alle kunne have glæde af!

Men desværre er mange af os voksne, lidt "stive" og har ikke længere samme balance som vores børn. Vi kan faktisk genskabe en del af balancen ved, at lave sjove balance øvelser på hesten. Og det er jo kun fantasien der sætter grænser.

Engang for længe siden, da min datter skulle lære at ride, lærte vi af (springrytteren) Susan Kjærgaard en del øvelser med og uden sadel, som skulle hjælpe min datter til at blive en god springrytter. Disse øvelser har vi mange gange lavet og idag er hun en dygtig dressur rytter, der rider lige godt om det er med eller uden sadel.

Man skal altid sørge for at have en hjælper. Start øvelserne med sadel, det er lettere.

Sæt en longe i hesten og start i skridt.

Rytteren skal nu udføre de ting hjælperen beder om, medens hesten skridter på volten. Rytteren har begge fødder i stigbøjlerne.

Hjælperen giver nu ordre til at lægge begge hænder på hovedet, derefter en arm på ryggen og en arm på modsatte knæ. Efter nogle skridt skiftes armene rundt.

Skridt lidt medens man skifter mellem at have den ene arm på ryggen og den anden arm på modsatte ben.

Skift øvlese. En hånd på skoen i samme side og den anden arm skal trykke på næsen. Skift også her med modsat side alt i mens hesten skridter.

Hjælperen kan nu finde på alle mulige ting rytteren skal gøre. Gerne bede om de forskellige ting i et lidt hastigt tempo medens hestens stadig skridter, da det styker at skulle bevæge sig hurtigt på hesten.

Når rytteren er blevet varmet op, smides stigbøjlerne og de samme øvelser kan gentages.

Er rytteren fortrolig med hesten, er det noget af en udfordring at udføre øvelserne med lukkede øjne.

Når rytteren mestrer de forskellige ting med og uden bøjler, kan de samme øvelser gentages i trav og senere i galop.

Når øvelserne falder let for rytteren, prøver man uden sadel. Nu bliver det straks sværere. Men ganske sjovt.

Hvis hesten ikke er krydskilden, er det også meget svært at lægge sig ned på hesten, selv i skridt.

En af de svære øvelser er, når der rides uden sadel og med lukkede øjne og hjælperen beder rytteren røre ved højre læg med venstre arm og omvendt.

Hvor underligt det end lyder, så styrker det balancen helt utroligt meget at lave sådanne øvelser. Børn lærer det fantastisk hurtigt og vi voksne... ja, vi opdager hurtigt at vi ikke længere er 17 år. Endvidere styrker det latter musklen.

Men sørg nu for altid at have en ridehjelm på og også gerne en sikkerhedsvest, når øvelserne begynder at være i trav eller galop.

God fornøjelse hvis du har mod på at lege.

Finpuds din Showmanship Præcision

Af: Jackie Lee Jackson

Leder du efter måder, hvorpå du kan finpudse dine Showmanship præstationer ?

Disse tips vil forbedre din præcision og hjælpe dig med at fremføre din hest perfekt.

Showmanship er en præcisions-test. For at opnå en god score, skal du udføre pattern helt nøjagtigt og demonstrere en perfekt præsentation af hesten. Når konkurrencen er hård, kan det have afgørende betydning for din placering, hvordan du fører din hest hen til dommeren og stiller op til inspektion.

Opstil din hest perfekt

Når du opstiller din hest, bør du placere dig således, at du kun er en smule mere end en armlængde væk fra dommeren. Prøv at forestille dig, at dommeren rækker sin hånd frem mod din hest. Du skal være placeret sådan, at han eller hun kun lige præcis vil kunne nå hestens mule med fingerspidserne.

Dette giver ikke kun dommeren det bedste perspektiv, når hesten skal bedømmes - det gør også, at du kan bevæge dig komfortabelt og effektivt ved hestens forpart. Hvis du står for tæt på, blokerer du dommerens udsyn, og tvinger ham eller hende til at træde et skridt baglæns for at kunne bedømme din hest.

Hvis du er af sted til et show, hvor dommerens placering er markeret, og du placerer dig for tæt på, kan du altså risikere, at du får meget svært ved at bevæge dig frit rundt omkring hesten. Du må presse dig ind imellem hest og dommer, hvilket i sidste ende forhindrer en professionel præstation. Hvis du på den anden side har placeret dig for langt væk, må dommeren bedømme din hest fra en for stor afstand - et langt fra ideelt perspektiv. (Bemærk: Armlængder varierer. Et par tommer fra eller til bør ikke skade din score).

Check opstillingen

Sørg for at du opstiller din hest foran dommeren, og ikke dig selv. Få en kammerat til hjælp, når du øver dig. Bed hende om at holde sin højre hånd op og ud til højre, som om hun holdt fast i et lead rope og havde en imaginær hest ved siden. Idet du leder din hest imod hende, skal du fokusere på hendes løftede højre hånd, så du automatisk får opstillet hesten korrekt. Du skal altså ”spejle” hendes position, således at når du stopper op, med din hånd udfor hendes, står din hest opstillet direkte med front imod hendes ansigt og krop.

Når du er i showarenaen, skal du blot sigte efter denne imaginære hånd, og din hest vil således blive opstillet perfekt, direkte udfor dommeren.

Danmark i fremgang.

Anerkendt svensk træner roser de danske westernryttere, samt deres heste.

Når Anna Löf i sin trænerprofil spørges om hendes synspunkt på fremtiden i westernridningen i Danmark, svarer hun:

"Danmark er på vej til, indenfor en nær fremtid, at passere Sverige, når det gælder kvaliteten på både ryttere og heste."

Anna Löf:

(Foto: "Top Performance Horses Sweden")

Sådan forbedrer du Extended Jog

Af: Bob Meneely i samarbejde m. Jennifer Corkery

Hvis du deltager i Horsemanship-klasser, er du nødt til at kunne øge din hests jog, samtidig med at du bibeholder en korrekt position ovenpå hesten.

For at forbedre dine færdigheder i sadlen, og score gode points til shows, kan du træne de følgende hjemme-øvelser.

Idealet i showarenaen

Din hest forøger og forkorter sin jog i perfekte overgange, netop der hvor show-pattern indikerer at dette skal gøres (placeringen og varigheden af extended jog varierer i hvert enkelt, individuelle program). Din signaler til hesten er næsten usynlige og efterlader det indtryk, at hesten forøgede skridtlængde helt af sig selv. Du bibeholder en lige linie fra øre, skulder, hofte til hæl, og du holder dine hæle solidt nede i bøjlerne, på trods af hestens forøgede tempo. Du absorberer de forstørrede bevægelser i den forøgede gangart med din underkrop, mens du holder benene stille og overkroppen høj og udstrakt, dog ikke stiv. Du guider hesten, tager farten af den eller stopper, med en rolig hånd på tøjlen, der hele tiden befinder sig få cm over sadelhornet.

Hjemmearbejdet

I denne øvelse skal du ride langs med fire markører, som f.eks. plastik-kegler. Du starter med at sætte de fire markører op på en lige linie. Betragt den første markør som A, den anden som B, den tredje som C og den sidste som D. Afstanden imellem markør A og B, samt C og D, skal være omkring 6 meter. Afstanden imellem markør B og C skal være omkring 9 meter.

Rid langs med linien af opsatte markører, og bed din hest om almindelig jog fra markør A til B. Idet du passerer markør B, beder du om extended jog. Når du passerer markør C, beder du igen om almindelig jog. Når du har passeret markør D, gør du dig klar til endnu en gennemridning.

Stræb efter at give små signaler, men hvis der er behov for tydeligere signaler for at opnå forøgelsen eller overgangen tilbage til almindelig jog, så brug dem. Din hest vil blive mere følsom overfor dine signaler, i takt med at du træner denne øvelse.

Varier øvelsen ved at simulere forskellige tests, der findes i rigtige Horsemanship-patterns. Eksempelvis:

Start fra stillestående ved markør A, og afslut med et stop ved markør D, med extended jog derimellem.

Start med en bagpartsvending ved markør A og afslut med at bakke ved markør D, med extended jog derimellem.

Træn overgange ved at kombinere extended jog med galop- og skridt-sekvenser langs markør-linien (tilpas afstanden imellem markørerne for en mere praktisk og flydende øvelse).

Placer markørerne på et buet spor og træn på at ride extended jog omkring hjørner.

Denne variation i øvelserne vil hjælpe din hest til at lære at adskille dine signaler for de forskellige gangarter, så den ikke pludselig ved en fejl galopperer, når du beder om extended jog - en af de mest almindelige fejl i showarenaen.

Får du endvidere en instruktør til at kigge på dig, og rette på din position, mens du rider, vil disse øvelser forberede både dig og din hest til succes i Horsemanship-klasser fremover.

Tøjlefinesse

Af: Jennifer Forsberg Meyer

Hvis du rider Western Pleasure - eller enhver anden disciplin, der kræver at din hest fremvises for løse tøjler - er du nødt til at udvikle og forfine din tøjlekommunikation, på en sådan måde at der skabes tillid og afslappethed hos din hest, hvilket er uvurderligt i showarenaen.

De følgende syv hemmeligheder vil hjælpe dig med de teknikker, du behøver for at udvikle denne bløde, rolige, ”uden-hænder” fremvisning i showarenaen. Ved at ride for fingre og håndled, i stedet for albue og skulder, vil du opnå den finesse og følsomhed, som du har brug for, for at kunne ”tale” til din hest uden at irritere ham.

Når du forbliver blød og levende i dine hænder og din overkrop, åbner du op for, at hestens hals og skuldre ligeledes forbliver bløde og levende, hvilket resulterer i den type bevægelser, der fanger dommerens øje. Og fordi dine fingre og håndled ikke er stærke nok til at skade hesten ved et tøjlesignal, er der en indbygget sikkerhedsfaktor: Det afholder dig fra at skræmme din hest, og lære ham at stive sig og gå imod biddet.

Hemmelighed 1#

Gør overkroppen blød, så dine arme og hænder er afslappede og uden spændinger af nogen art. Manglen på spændinger her vil lede til mangel på spændinger i hesten forpart. Før du rider, bør du gøre det til en vane at ryste dine arme og hænder, som om du rystede vand af dem, så du får løsnet op for enhver resterende spænding. (TIP: Hvis du anvender snaffelbid, eller er en tryg nok rytter til, at det at tabe en tøjle ikke er nogen risiko, så hold tøjlerne på hver sin side af hesten i stedet for at krydse dem over manken. På den måde kan du straks korrigere den ene eller den anden side af hesten, uden at komme til at påføre pres på den modsatte side.)

Hemmelighed 2#

Dine fingre er dit kontrolcenter. De er mere følsomme end dine håndflader, og i stand til at udføre mere akkurate bevægelser, så du kan skræddersy dine signaler præcist til det, der kræves i øjeblikket. (Hvis en eller anden overrakte dig en mønt, og bad dig føle på det prægede mønster, ville du så føle efter med fingrene eller med håndfladen ? Hold - og føl - tøjlerne på samme måde.)

Anvend alene håndleddene til at påføre tøjlepres, i stedet for at bevæge dine albuer og skuldre. Du kan ikke skade din hest ved at bruge håndleddene, men du kan skabe en alvorlig piskesmældseffekt på biddet, hvis du kaster din albue- og skulderstyrke ind i et tøjlesignal!

Hemmelighed 3#

Rid ikke med knyttet hånd. Ridning med ‘døds-grebet’ vil bevirke, at du mister den følsomhed, du stræber efter, og din hest vil gå død på signalerne. (Når du sidder på hesten, så prøv at knytte hånden. Kan du mærke, hvordan du spænder op i hele armen ? Det bevirker, at din hest vil gøre akkurat det samme.)

Lad i stedet fingrene være åbne, og din berøring på tøjlen let. Dette vil bevare dine hænder - og din hest - blød. (Note: Selvom kontakt med løse fingre ikke betragtes som klassisk horsemanship, er det alligevel min erfaring, at det er den mest effektive tøjlekontakt overhovedet.)

Hemmelighed 4#

For at fremme kontakten, skal du simpelthen bare ’lukke’ dine tommelfingre. Får du brug for en kraftigere kontakt med hestens mund, hvis han f.eks. værgrer sig eller bliver skræmt, ’lukker’ du altså blot tommelfingrene, i stedet for at knytte hænderne.

Hemmelighed 5#

Undlad at ”råbe” af hesten med ekstremme eller voldsomme bevægelser. Dette inkluderer at ride med albuer og skuldre, der hæmmer følsomheden i dine fingre og ødelægger hestens lethed og afslappethed. Det inkluderer også kraftige ryk i tøjlerne, der forårsager frygt og anspændthed - det præcist modsatte af, hvad vi stræber efter.

Hemmelighed 6#

Brug ”speed bump” metoden til at bryde igennem modstand på biddet. Når din hest går imod biddet, i stedet for at give til det, skal du ikke hakke ham i munden med hårde træk, der blot vil få ham til at gå endnu mere imod biddet. I stedet skal du forøge frekvensen af administreret pres, alene ved hjælp af styrken i dine fingre. Anvend en blød, kontinuerlig bump-bump-bump-bump bevægelse, indtil han slapper af i kæben, i stedet for det typiske, store, langsomme træk; bump (pause), bump (pause), bump (pause). Når biddet er i konstant bevægelse, kan din hest ikke gå imod det, og den vibrerende bevægelse i biddet vil ligeledes hjælpe med at afslappe hans kæbe. Plus at, fordi der ingen pause er imellem signalerne, får han ikke tid til at udtænke yderligere modstand, og han vil derfor med større sandsynlighed reagere positivt, ved igen at give til biddet og slappe af i kæben.

Hemmelighed 7#

Hvis du rider med én hånd, skal du stadigvæk ride med fingre og håndled, som beskrevet tidligere. For at etablere kontakt, når du rider med løse tøjler, skal du blot løfte din hånd og dreje håndleddet en smule.

Nedtælling til Show

Kelly McDowall (Horse & Rider)

Uanset om du er nybegynder eller garvet professionel i show-arenaen, kan stævnenerverne sende dig ud på en følelsesmæssig rutschebanetur.

Her har du en show-huskeliste, der vil hjælpe dig med at gøre din showdag til en succes.

En uge før showet:

Lav en liste, og tjek den to gange.

Skriv ned hvilket udstyr, plejemidler, strigler, tøj, førstehjælpskasse, og andre vigtige show-ting, du skal have pakket. Glem ikke foder- og vandspande, møggreb, registrerings- og sundhedsdokumenter, sølvpudsemiddel og gamle klude, træningsudstyr, solcreme og elektrolytter.

1-2 dage før showet:

Ankom tidligt.

Giv dig selv og din hest en mulighed for at slappe af og falde lidt til i de nye omgivelser. Hvis du skal deltage i et flerdages show, bør du ankomme en dag eller to før showet, så du kan få installeret hesten i boksen, få styr på alt dit udstyr, tjekke ind på show-kontoret osv.

Hvis du skal deltage i et endags show, bør du ankomme mindst 2-3 timer før showets start, så din hest kan nå at få kigget på omgivelserne og se selve showarenaen, inden Jeres første klasse.

Én dag før showet:

Gå i gang med at røgte.

Vask, klip og flet din hest, så du har én ting mindre at tænke på om morgenen inden showet. Giv derefter hesten tæppe eller dækken på, samt en halepose, så han ikke gør sig beskidt. Dæk også manen, så dine fletninger bibeholdes show-klar.

Akklimatisering.

Afsæt tid til at ride din hest i showarenaen, før Jeres klasse, for at vænne ham til både omgivelserne og lydene. Udfør en velkendt træningsrutine for at hjælpe ham til at slappe af. Indarbejd variationer i hastighed og retning, så han får fokus på dig, og for at tage toppen af hans friskhed. Rid inde på midten af show-arenaen, hvor der er færre distraktioner. Så snart han er afslappet og fokuseret på dig, kan du gradvist arbejde dig ud mod arena-hegnet eller barrieren som belønning. Repeterer du dette, vil han hurtigt lære, at hegnet eller barrieren er et sted, hvor man slapper af og har det rart.

2-3 timer før klassen:

Fodringstid.

Giv din hest hans foderration en times tid før du sadler op, og varmer op, så han får god tid til at æde (hvis du afbryder hans måltid, kan det være, han udtrykker sin utilfredshed, når du rider ham).

En anden mulighed:

Hvis klassen falder sammen med hestens normale fodringstid, kan du give ham lidt grovfoder, f.eks. hø, på forskud. Efter klassen kan han så få sin fulde foderration, når han er kølet ned og sadlet af.

1½-2 timer før klassen:

Opsadling.

Dette skulle give dig tid nok til at røgte (finpudse), sadle op og skifte til showtøj, uden at du behøver stresse. Derudover får du tid til en ordentlig opvarmning.

45 min.-1 time før klassen:

Slap af.

Brug et øjeblik på at slappe af, både fysisk og mentalt. Benyt dig af dybe åndedrætsøvelser og mental forestilling, lyt til behagelig musik, eller gå dig en lille tur. Hvis du er stresset, er der stor sandsynlighed for, at du overfører disse følelser til hesten.

Langsom opvarmning.

Under opvarmningen skal du forsøge at gøre alle bevægelser, med såvel hænder som krop, langsomme, og fokusere på perfektion i basisøvelserne. Du kan f.eks. øve dig på at bibeholde hesten perfekt imellem dine tøjler i skridt - eller på at føle rytmen i hans bevægelser og bevæge dig i takt med denne rytme. At udføre disse basis-øvelser vil få dig til at slappe af, og hjælpe din hest med at få tunet ind på dig. Samtidig kan du udføre enhver sportspsykologisk teknik, du kender, og som du har lært vil berolige dig og forbedre dit fokus.

Træn og skol ikke hesten under opvarmningen, og hold dig fra nye øvelser, idet disse ting kan ophidse hesten eller gøre den nervøs.

I klassen:

Slap af, gør dit bedste, og vigtigst af alt - nyd det! Tænk ikke på showridning som en liv-eller-død-situation, men mere som en sjov og lærerig oplevelse.

Bliv bedre til Halter

Rick LeMay

Halter er en af de mindst værdsatte klasser i western-konkurrence sammenhæng. Det er synd, af flere forskellige årsager.

For mange er Halter det første man kaster sig ud i, når man begynder at deltage i shows. Det er en udmærket måde at opnå en professionel og uvildig bedømmelse af sin hest på.

I de fleste shows er Halter den første mulighed for at præsentere dig selv og din hest for dommeren. Hvis du formår at drage fordel af den chance, vil dommeren huske både dig og din hest, og tænke positivt om jer.

Den sidste gode grund til, at Halter er en god klasse at begynde med er, at der ikke kræves noget specielt udstyr, og at du får mulighed for at træne din hest socialt fra en ung alder.

Hvad er Halter ?

I Halter-klasserne leder dommeren efter de ideelle racekendetegn hos hesten. Forskellige klubber og foreninger udsteder retningslinier til dommerne vedr. disse racekendetegn.

Kendetegnene er opdelt i fire kategorier: Balance, korrekthed, muskelsætning samt køns-karakteristiske træk. Dommeren ser på hver gruppe heste efter disse retningslinier, for at kunne udplukke den bedste hest i klassen. Ingen af de fire kategorier er vigtigere end de andre. For at gøre det simpelt, leder man efter den hest, som er mest korrekt sammensat, har god muskelsætning og et flot udtryk.

Lad os granske klassens udførelse. Ja, der findes nogen nødvendigheder, som du skal gøre i hver klasse. Vi skal nu se nærmere på dette - også på almindelige fejl, som man ser til ethvert show.

1)

Du skal fremvise din hest for dommeren i skridt og trav. Grunden hertil er, er dommeren vil kontrollere korrektheden i hestens bevægelser og samtidig få øje på evt. halthed.

Den mest almindelige fejl her er, at man ikke leder hesten direkte frem mod dommeren. Husk at dommeren kigger på hestens ben, ikke dine.

Sørg også for at trave tilstrækkeligt længe efter et sving. – Dette giver dommeren en god mulighed for at se hestens bevægelse fra siden.

2)

Stil hesten op. I denne fase af klassen vil dommeren vurdere din hests korrekthed og sammenligne muskelsætningen med klassens øvrige deltagere. Dommeren bevæger sig hele vejen rundt om hesten for at kunne bedømme den.

Det er vigtigt, at hesten er opstillet rektangulært, og at den står stille, for at dommeren kan få det bedst mulige indtryk af hver enkelt deltager.

Det mest almindelige problem er, at hesten ikke står rektangulært, eller at den flytter sig rundt hele tiden. Husk på dette! – Dommeren kan kun bedømme, hvad han ser.

3)

Under den individuelle inspektion vil du blive bedt om at vise din hests tænder. Dommeren kontrollerer, om overkæbens tænder har kontakt med underkæbens tænder. – Et overbid er ikke tilladt i de fleste klubber eller foreninger.

Den almindeligste fejl her er, at man ikke har fået trænet på det i forvejen, eller at man griber fat i hesten og forsøger at åbne munden på den, som en løvetæmmer.

Denne del af programmet ødelægger ofte den enkeltes udførelse og kan føre til en lavere placering.

4)

Den sidste fase af klassen er, når dommeren kigger på hestene i profil og fordeler placeringerne i klassen. På dette tidspunkt kigger dommeren på hestens overline, samt på hoved og nakke. Det er meget vigtigt fortsat at fremvise hesten i denne fase. Det er nu alle beslutninger tages. Lad ikke hesten hvile på et bagben, da dette forstørrer hestens overline.

Husk på at vise dommeren dit startnummer. Gør det let for dommeren at placere dig.

Vindertips

Dress for succes: Tag dit pæneste tøj på, så du fremstår så stilfuld som muligt. En dårlig udformet hat er ofte kendetegnende for en nybegynder, og gør at deltageren udskiller sig på en nagativ måde.

Clean mean fighting machine: En ordentligt rengjort hest, efter hvad omstændighederne kræver, og sørg for at grimen sidder, som den skal, og at den passer hesten.

Keep your eye on the ball: Bevar koncentrationen! Under hele klassen bør du have et øje på dommeren og et på hesten. I klasser med flere dommere skal du holde kontakten med den nærmeste.

Vær ingen struds. – Op med hovedet, og ret hestens benstilling ved hjælp af dit grimeskaft.

Put up your periscope: Hold øje! Forsøg at komme til at se en klasse, før du selv skal starte. Dommeren vil udføre samme procedure i hver klasse.

Practice makes perfect: Træning giver færdigheder. Træn sammen med en anden - skridt og trav imod og væk fra personen.

Træn også på, at nogen går rundt om hesten, mens du forsøger at placere hestens ben korrekt.

Teaching the Sidepass

Bonnie Anderson

Hvad er sidepass egentlig godt for ? Det forbedrer din hests styrke og balance, og giver rytteren bedre manøvreringsmuligheder.

Det bruges til at åbne og lukke låger, mens man er på hesteryg, og kan bruges til at overvinde forhindringer på trail-turen, der ikke kan passeres ved blot at ride fremad eller ved at bakke.

For at lære din hest sidepass, må du starte træningen fra jorden. Læg enten en springbom eller en rafte et sted på jorden, hvor der er rigelig plads omkring den. Kun iført grime og tov, trækker du nu hesten hen til bommen, og lader ham kigge på den.

Dernæst trækker du hesten hen over bommens midte, og stopper ham, når han er halvvejs over, således at hans forben er på den ene side og bagbenene på den anden. Bevæg dig ned ad hestens side og brug den ene hånd til at skubbe på hans ribben, for at flytte ham over. Tillad ikke, at han går hverken frem eller tilbage, men kun sidelæns, og brug f.eks. stemmekommandoen; ”over”.

Det kan godt kræve nogle forsøg, før han forstår, hvad du beder om. Så snart han indser, at du vil have ham til at bevæge sig sidelæns, og han tager et skridt eller to i den rigtige retning med både for- og bagben, skal du rose ham til skyerne og skifte side. Sørg for at arbejde lige meget på begge sider. Du skal kun træne øvelsen her omkring 5 minutter dagligt, og så snart din hest velvilligt flytter sig i hele bommens længde, i begge retninger, er det tid til at sadle op.

Start med at ride din hest hen over bommens midte, og stop ham, når han er halvvejs over. Lad ham stå et sekund eller to, og brug derefter hælen på venstre støvle til at skubbe på hans venstre side, for at flytte ham til højre. Når du lægger venstre ben til, skal du sørge for at holde dit højre ben væk fra hestens side. Lad være med at trække i tøjlerne, da dette vil få din hest til at bakke i stedet for at bevæge sig sidelæns. Det kan hjælpe dig at have en person på jorden, som kan forstærke dit signal, første gang du prøver øvelsen fra sadlen - og roser hesten, når han forstår, at han kan sidepass’e uanset om du står på jorden eller sidder i sadlen.

Når din hest villigt sidepass’er bommens længde i begge retninger, når du sidder i sadlen, kan du udbygge øvelsen. Prøv at sidepass’e langs med en væg eller et hegn, og prøv at sidepass’e hen imod postkassen for at hente dagens post. Øv dig i at åbne og lukke låger fra hesteryg, og alle mulige andre situationer, du kan finde på at anvende denne nye lærdom til.

Sidepass vil hjælpe dig og din hest til at komme ind og ud af alle mulige forskellige steder. Det er i høj grad en meget brugbar manøvre, og det bør trænes ofte, så det altid er frisk i erindring.

Det er blot endnu en måde at forbedre forståelsen imellem hest og rytter på. Det bruges til at åbne og lukke låger fra hesteryg, og kan bruges til at overvinde forhindringer på trail-turen, der ikke kan passeres ved blot at ride fremad eller ved at bakke.