mandag den 1. marts 2004

BWR - nye klubfaciliteter

B’Western Riders har nu fået egne klub-faciliteter, i form af ridebaneareal, stalde og klubhus - det hele samlet i de dejlige omgivelser på Bornholms Travbane i Danmark’s tredjestørste skov; Almindingen.

I foråret og sommermånederne vil klubhuset, der ligger centralt placeret på dyrskuearealerne, gennemgå en omfattende forvandling. Bygningen skal gennemrenoveres, så klublokalerne kan bruges året rundt til medlemsmøder og andre aktiviteter. Og selvfølgelig vil klubhuset blive indrettet, så det oser af vaskeægte western-stemning og saloon-hygge.





Renovering og indretning af alle klubfaciliteterne vil ske i etaper. Klubhuset kommer i første række, og dernæst kommer turen til staldarealer og ridebane.


Der er ingen deadline på arbejdets færdiggørelse, men det er et stort ønske fra BWR’s side at i hvert fald klubhuset kan stå færdigt inden året Dyrskue i juli måned.



B’Western Riders’ hjemmeside - www.bwr.dk - vil løbende blive opdateret med tekst & billeder i takt med at arbejdet skrider frem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar