onsdag den 4. august 2004

Portræt af den 15 årige Carola Dal Christensen

Carola Dal Christensen på 15 år, er en af Danmarks absolut bedste youth ryttere. Carola har redet western ridning hele sit liv, faktisk har hun ikke prøvet andet. Hendes forældre, Jens og Marianne Christensen, ejer nemlig Quarter Horse stutteriet, JMC Quarter Horses i Sønderjylland.

Så Carola er vokset op blandt heste og hun fik da også sin første ride tur inden hun kunne gå, da hendes far tog hende med til stranden på hest, i en ”kænguru pose” hængende på maven.



Efter at Carola ved rigtig mange stævner har vist sit store talent for western ridning og ikke mindst i disciplinen cutting, kvalificerede hun sig til det danske ungdoms landshold 2004. Og dette med en utrolig flot anden plads i det samlede slut resultat fra kvalifikationen – hvor hun som holdets anden yngste rytter slog flere ældre ryttere i kampen om landsholds pladserne. Og da Carola ikke er ældre end 15 år kan hun nå med til YWC 2 år endnu.





Carola har selv to heste, en 7 års Welsh Mountain som hedder Pil og en 9 årig Quarter Horse, Prevail Royal Step. Begge to nogle røde og charmerende vallakker. Carola fortæller at hun selv har trænet begge heste op, Pil red hun også selv til. Dog får hun en del hjælp af sin mor, Marianne, som også er hendes træner. Ind i mellem er det lidt hårdt og svært at det er mor som også har rollen som hendes træner, det er ikke altid lige sjovt at hendes mor skal rette på hendes ridning. Marianne, fortæller også at det til tider er svært at have rollen som både mor og træner – men de er begge enige om at det er hyggeligt at hele familien deler samme interesse.



Carolas favorit discipliner er Cutting, Pleasure, Western Horsemanship og Showmanship at Halter. Carola forklarer at cutting er hendes ynglings disciplin fordi det er sjovt og fascinerende når hesten viser sin selvstændighed til at arbejde med kvæget. Så er det selvfølgelig også en disciplin med lidt fart på, men mest af alt synes hun det er meget fascinerende at sidde på en hest som er så god til sit arbejde og hvor hun også føler at hesten virkelig kan lide det. De tre andre discipliner kan hun godt lide fordi at man både skal tænke meget på hestens holdning, men mindst lige så meget på sin egen opstilling. Ligesom det er er nogle spændende discipliner at træne og i disse discipliner fortæller hun at det også er meget vigtigt at vide hvordan man skal showe sin hest til dommeren og overbevise dommeren om at det er netop hendes hest som er den bedste.



Carola fortæller om sin første cutting konkurrence med et smil på læben, for det var nemlig noget helt specielt. Hun fortæller at hun ikke var mere end godt 11 år og at det foregik i Tyskland. Det havde ikke været meningen at Carola skulle starte, Jens, synes at det var synd for en anden youth rytter at han skulle ride selv og det da kunne være meget sjovt at se om Carola egentlig kunne cutte. Så det endte med at Jens meldte Carola til i cutting klassen. Det viste sig at det var europa mesteren i youth cutting hun skulle starte imod, det havde absolut ikke gjort Carola mindre nervøs. Men nervøsiteten havde nu ikke været nødvendig, for Carola gik rent faktisk ind og vandt over Malte Düring, ved begge dommere. Lige siden den dag, har Carola startet i cutting og klaret sig utrolig flot. Da vi spurgte Carola hvad hendes største bedrift inden for cutting havde været, svarede hun uden tøven; hendes to flotte medaljer fra Youth World Cuppen, som jo var et verdens mesterskab for teams. Carola lavede nemlig to flotte scores på 70 og 71 som gav hende en 9 og 10ende plads.



Da vi spørger den unge lyshårede pige om hendes venner har ændret sig i forhold til Carola efter at hun kom på landsholdet og vandt sine medaljer, ryster Carola smilende på hovedet og fortæller at de er som de plejer overfor hende. Dette kan man også sagtens forstå, da Carola, som er en meget livlig og naturlig pige, glad og uden pral fortæller som sine oplevelser og flotte resultater. Man kan overhovedet ikke mærke på Carola at hun er top rytter i Danmark og er på til at blive kendt. Det er også tydeligt at mærke at Carola er en god kammerat, samt at hun både er en god vinder og en god taber.





Alt Carolas dejlige energi, genspejler sig også i hendes andre fritids interesser hvor hun blandt andet går til spring gymnastik, line dance og bruger tid sammen med hendes venner. Hun synes ikke selv at hendes ridning og træning tvinger hende til at give afkald andre ting, for at hun skal kunne opnå hendes mål inden for western ridningen. Hun fortæller at det jo bare gælder om at planlægge sin tid rigtigt, sådan at hun har tid til både hestene og vennerne. Carola siger også at det jo er forskelligt hvor meget tid hun bruger på træningen af hestene om ugen.



Det næste mål Carola har sat sig er at blive World Show Qualifier i en performance klasse og så at komme med til YWC igen i 2006 – og mon ikke også at hun kommer på holdet til den tid, det tror vi i hvert fald.



Carola er glad for at hendes forældre har valgt at avle Quarter Horses, for hun har også prøvet en del andre heste racer, men hun synes nu bedst om Quarter’en fordi den er sådan en alsidig hest og de har et kanon godt temperament. Så stillede vi hende et lidt svære spørgsmål. For på hvilke punkter er hendes hest bedre end konkurrenternes? Hun synes det var svært at svare på eftersom det er forskelligt fra disciplin til disciplin, men hun synes at hendes heste har nogle gode kvaliteter i sig som hun kan udnytte i disciplinerne. Hun har nemlig et rigtig godt tillids forhold til sine heste, så de stoler på hende, når hun beder dem om noget som måske kan virke lidt ”farligt” i hestens øjne. Samtidig er begge hendes heste utrolig samarbejdsvillige og nogle gode all around heste. Og hun mener at det må være nogle af de grunde som også spiller ind når de sammen har fået nogle utrolig flotte placeringer.





Carolas største bedrifter herhjemme i Danmark er at hun 2 år i træk har vundet WRS National Finals i Open Pleasure på hendes pony, Pil. Samtidig har hun vundet 2 bronche heste med hendes hest, Royal, og dette i både halter og performance. Det vil altså sige at Royal har vist sig som en perfekt Quarter da han både er blevet Grand Champion i halter og All around Champion i performance og det er netop dette som betegner en god Quarter, alsidighed. Perfekt bygning, godt sind og en god ride hest.



Til slut spurgte vi Carola om hvad hun laver om 5 år. Carola fortæller at hun meget gerne vil læse til dyrlæge, så derfor knokler hun også meget i skolen for at få gode karakter. Men hun håber også på at hun ved siden af sin uddannelse til dyrlæge kan nyde sin hobby og forsætte med den målrettede træning af hestene i western ridning.



Vi siger tak til Carola D. Christensen for interviewet.


Vi glæder os til at se mere til hende ude ved de store shows.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar