Nu har jeg lovet Peter og Tanja, at jeg vil sende noget engang imellem, så jeg vil begynde med at fortælle om de ting der er gode, og dem der ikke er så gode, i Brasilien.
Heste-kulturen er noget helt andet; man går på indkøb til hest, man lader hesten fodre i vejsiden (motorvej), man skal passe på hele tiden, for man ved aldrig hvornår man møder en hest på vejen, simpelthen løst, uden nogen opsyn overhovedet.
Den anden dag, da jeg kørte til Caucaia, en by nogle 12 km fra der hvor jeg bor, var der en flot Paint og en rød hest, som slentrede af sted ved siden af motorvejen med deres føl ...
Jeg skulle hen og købe noget læder, som kommer til byen en gang om ugen, og så står man der og prutter om prisen og gransker ganske nøje efter det stykke læder, man vil have til at lave et eller andet. Så, som jeg stod der, kom der en eller anden hest op til mig og skubbede til mig. Jeg tror, den kunne lugte, at jeg havde købt nogle gulerødder omkring 10 minutter før, men de lå i bilen. –Nå, men jeg gik videre - skulle til en smed, som laver noget metal for mig, det var måske 50 meter væk - og som jeg står og taler med ham, Gudhjælpemig, om den hest ikke er bag ved mig igen og skubber en smule til mig ...
Det var alligevel for meget…. Så tilbage til bilen, trak min pose med gulerødder ud og gav hesten 4 / 5 stk., og så var jeg af sted. Men man kan ikke lade være med at tænke på vejen hjem, at de heste er sgu’ smarte, når de kan finde ud af, at sådan en som mig ikke kan stå for en tigger-hest.
Tager mit kamera med næste gang og fotograferer nogle af de heste, der findes på vejen eller på markedet.
Mojn mojn
Ariel Paladini
Ingen kommentarer:
Send en kommentar