lørdag den 15. januar 2005

Det vilde Vesten er præriehestens land

Det er årtusinder siden de vilde heste forsvandt fra de amerikanske sletter, der må have været deres oprindelige hjemstavn.

De berømte prærie heste, som indianerne fanger med lasso og tilbringer mange tålmodige timer med at tæmme, er kun efterkommer af de heste, der blev bragt over af de spanske erobrere og som var vendt tilbage til vild tilstand. Dyr, der var stukket af fra deres ejere eller var sluppet løs under krigsmæssige handlinger, strejfede om på de ensomme sletter i det vilde Vesten, fik afkom og formerede sig. Hvad de mistede i elegance, vandt de i fysiske kræfter og udholdenhed. Ved at udnytte disse egenskaber hos de formodede vilde heste, var indianerne i stand til at etablere formidable hesteeskadroner. De plejede med stor dygtighed at drive præriehestene ind i indhegninger, der var fyldt med træstammer og tornekrat og holde dem uden foder og vand, indtil deres første raseri havde lagt sig. Det næste skridt var en træning, der blev gennemført med så stort tålmod og dygtighed, at dyrene til sidst kunne finde sig i en nomadetilværelses hårde vilkår sammen med deres ejere.



De hvide pionerer blev meget hurtigt klar over, præriehestenes enorme betydning og indtog to helt modstridende holdninger over for dem. På den ene side betragtede de disse prærieheste, der var blevet tæmmet af indianerne, som en potentiel trussel; en flok på femtenhundrede heste, der tilhørte de besejrede Cheyenne- og Comanche-stammer, blev på ordre fra hæren drevet ud over en slugt i en canyon i Texas. På den anden side var pionererne ivrige efter at indfange disse vilde heste og træne dem op til at passe kvæget, hvis indførsel blev en afgørende faktor i bebyggelsen af områderne i Vesten.



Det står i bogen "Mennesket dyrenes herre", af forlaget Union.



MVH Poul

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar