onsdag den 9. februar 2005

Portræt af Anita Baagøe

Jeg har kendt Anita længe og hun er en utrolig god og nær ven af mig.

Jeg tror at rigtig mange kender, eller i hvert fald ved hvem Anita er. Hun har startet en del stævner herhjemme i DK på hendes palomino vallak, Djoker, i all breed regi. Hun og Djoker har vist nogle virkelig flotte resultater og patterns især i Western Riding og Trail.


Lige for tiden er Anita i Texas, hvor hun arbejder i en reining stald og bliver bedre og bedre for hver dag …




Anita på hendes gamle og talentfulde vallak, Djoker, i en trail klasse ved DC&QHC.



Anita startede med at ride dressur da hun var 7 år gammel. Hun elskede hestene men dressuren var ikke rigtig noget som hun brændte helt vildt for. Heldigvis, en del år senere, hørte hendes forældre om JMC Quarter Horses, hvor man kunne ride western ridning. Det ville hendes lillebror, Kim, rigtig gerne prøve, mens Anita var lidt skeptisk. Det endte dog med at det var Anita, som forsatte med western ridningen. Hun har været fascineret af western ridningen og den lidt anderledes måde at håndtere hestene på – siden hun mødte/så western ridningen første gang.


Anita har fortalt om en af de første gange, hvor hende og Kim fik undervisning af Marianne Christensen. Marianne fortalte, at det godt kunne være at Anita havde redet længere, men hun havde altså også samtidig mange flere dumme vaner end Kim, og han ville nok have hurtigere ved at lære western teknikkerne. Sådan noget skal man ikke sige til Anita, for så knokler hun endnu hårdere for at blive bedre og opnå hendes egne mål.


Derfor har Anita også brugt adskillige timer på at repetere det, som Marianne fortalte i undervisningstimerne. Anita er selv overbevidst om, at det er en af årsagerne til at hun er blevet så dygtig en western rytter i dag, som hun er. Samtidig mener hun også at det er vigtigt at man får lov til at udvikle sig som rytter, uden at man bliver holdt tilbage af evt. andre ryttere – som man kan opleve på nogle rideskoler.



Anita havde længe gået og drømt om at tage til USA, for at ride, træne heste og ikke mindst lære en masse. Anita blev enig med sig selv om, at hun ville af sted efter gymnasiet, hvilket resulterede i at hun satte Djoker til salg – men det var vigtigt at finde den rigtige køber, for Djoker var hendes et og alt. Efter nogle besøg fra interesserede købere, dukkede den rette person op – som også endte med at købe ham. Nu kunne Anita rejse til USA med ro i sindet, for Djoker havde fået et godt hjem.



Når man spørger Anita hvorfor hun gerne ville til USA svare hun; ”Westernridningen kommer fra USA, og alle taler om at det stadig er så nyt i Danmark. Og overthere, er alting så anderledes. Det er der de virkelig gode ryttere er, de gode heste, det sejeste udstyr og den rigtige stemning. Jeg tror det er en drøm der har været der, lige siden jeg startede med at ride western.”


Inden salget af DJ, havde hun fået kontakt med en stor og seriøs reining træner i Texas, Joe Hayes. Joe ville egentlig godt have haft Anita over en del før, det kunne lade sig gøre – men de forskellige papirer skulle jo være i orden inden hun kunne rejse.


Anita rejste til Texas først i august måned 2004.




Velkomstskiltet, der står i indkørslen, ind til Joe Hayes ranch.



Nu har Anita efterhånden været i USA i ca. 6 måneder og har oplevet og lært rigtig meget! Jeg skriver ofte sammen med Anita og har snakket i telefon med hende. Hver gang jeg høre fra hende, har hun oplevet noget nyt og lært noget mere. Det er utrolig spændende at høre om hendes hverdag og ikke mindst de heste hun træner. Ligesom det at se billeder af de forskellige heste er helt fantastisk.



Anita rider mange forskellige heste, med forskellig afstamning. Ofte er nogle af dem hun rider søn eller datter efter et af de helt store navne som f.eks. Hollywood Dun It, Shinning Spark, Smart Little Lena (denne hest er for det meste et led laengere tilbage), Reminic, Kontinental King, Smart Chic Olena og Topsail Whiz. Men det er ikke kun heste med en super afstamning der er i stalden, folk bringer også heste uden nogen form for registreringspapirer, sådan er det jo at arbejde i en træningsstald. Anita fortæller også om at selvom hun nogle gange rider en søn direkte efter et af de store navne, så behøves afkommet bestemt ikke at have talent for reining og de kan bliver sat til salg utrolig billigt – bare for at komme af med dem. Her sidste dag hvor jeg snakkede med hende, fortalte hun om en 2 års hoppe hun var ved at træne, allerede nu kostede den 50.000$ samt at de i weekenden lige havde fået et nyt føl som allerede havde en pris på 15.000$, kun få dage gammelt. Hun siger også at når man sidder på så dyre ungheste, så passer man ekstra godt på at de ikke får skrammer. Så hun træner heste i alle prisklasser, og prøver det hele, hvilket giver hende en god fornemmelse for hvor meget en hest kan, og hvor stort et pres den kan tage.




Billedet viser 4 af de ungheste Joe har, som skal rides til i år.


Anita fortæller at hun allerede har været på 3 af dem. Den mørke palomino, har en pris på 50.000$ og er efter Shining Spark. Den lyse palomino er efter Steady Tradition, dens pris er 35.000$. Den roan kender Anita ikke prisen på, den er efter Smokin Chic Olena (og er en paint). Den sorrel er efter Magnum Chic Dream og er solgt til Tjekkiet.



Det er Anita og Joe, som står for træningen af de forskellige heste. De har for det meste 18 heste i træning, som skal trænes hver dag. Så hun rider ca. 9 forskellige heste om dagen.


Da jeg hørte det første gang, spurgte jeg om hun da aldrig blev træt af at ride så mange forskellige heste. Dertil svarede hun; ”NEJ! Der er tidspunkter hvor jeg er udmattet og træt, men det er kun fordi, der hele tiden er så meget nyt jeg skal tænke på. Der er også tidspunkter, hvor jeg er tæt på at give op, fordi jeg rider en hest der ikke vil som jeg vil, men når så jeg sidder på ryggen af en ny hest, er det glemt. Det sværeste er nok at huske på hvad det er man arbejdede på og hvilke problemer man har på den individuelle hest, når man har redet så mange ind i mellem.”


I hverdagen laver hun næsten ikke andet end at ride. Hun fortæller at hestene bliver redet fra mandag til lørdag, om søndagen har de fri. Men selvom det er søndag skal hestene jo stadig fodres, vandes og lukkes på fold. I hverdagene er der ansat en mand til at fodre, vande, muge ud og sadle heste op til Anita og Joe. Men det sker dog alligevel at Anita selv sadler op ind i mellem, men det er jo også hyggeligt. Ellers er hun med til alt, longere, vaske heste, medicinere og hvad der ellers skal gøres.


Om søndagen laver Anita ofte noget som ikke har med heste at gøre, sammen med nogle andre unge mennesker hun har mødt. De har for det meste med heste at gøre på samme måde som hende selv.



Gennem Joe og Liz Hayes, som hun bor hos og arbejder for, møder hun mange af de store navne inden for reining verdenen. Craig Johnson er deres nabo, og når en hest har brug for at se nye omgivelser, bliver hans ridebane brugt flittigt. Derudover er Bob Loomis, Tim McQuay og Casey Hinton nære venner til Hayes familien, og Anita bliver tit inviteret med når turen går forbi deres ranches.



Da Anita red i Danmark var hendes favorit discipliner, Trail, Western Riding og Reining. Grunden til dette er at hun godt kan lide at der er et pattern som skal udføres og som stiller nogle forskellige krav til dig og din hest. I Texas arbejder hun jo for en reining træner og efterhånden som lære mere og mere, tror hun at det bliver hendes favorit disciplin, hvis ikke det allerede er blevet det.



Anita solgte jo som sagt DJ, inden hun rejste til USA. Men mens hun er i USA har hun købt sig en Quarter avls hoppe, som hun vil bruge til at få nogle gode føl på, som hun så selv kan træne op. Hoppen er allerede i fol med en sort quarter hingst fra Danmark. Anita glæder sig meget at komme hjem til hoppen og til den tid også et føl. Hvorvidt hun finder en hingst i USA, som hun vil bruge til hoppen, vides ikke endnu. Men mon ikke?!



Hvorfor har hun så lige valgt at bruge sin tid og penge på Quarter horses? Til dette svarer hun: ”Quarteren er en hest (modsat en pony) og modsat mange af de danske hesteracer har den en størrelse der er til at overskue. Den har, for det meste, et dejligt sind som er til at arbejde med. Dens bevægelse er ikke stor og flyvende, hvilket gør at det er nemmere at slappe af, mens man rider. Den er bygget så man ikke behøves at arbejde så meget for at få den til at bære sig selv, og det kan jeg godt lide. Der er ikke noget mere behageligt end at sidde i en rolig jog eller lope og bare lade sig transportere. Derudover synes jeg det er fascinerende, at den samme race kan bruges til så meget forskelligt. Selvom der er forskellige linier inden for racen, hvor man bruger nogle hingste linier til cutting, andre til halter osv., så har de alligevel nogle karakteristiske træk til fælles.”



Anitas hidtil største personlige bedrift inden for western ridning er at være nået så langt med hendes all breed vallak, som hun gjorde. Hun er overbevidst om, at der er mange som ikke havde regnet med at hun ville nå så langt med DJ, som hun gjorde. Bl.a. fordi han er en lidt lang og stor type, men Anita fik ham til at bære sig selv og han blev til en super vinder hest. Selv havde hun altid troet på, at hun nok skulle få ham til gå godt – og det gjorde hun så!


Så er hun også selv rimelig godt tilfreds med hendes store arbejde og gå-på-mod, med at finde et godt og egnet sted at arbejde i USA, som samtidig også var interesseret i at få hende over.



Da jeg spurgte til hvilken oplevelse der har været den største for hende, gik hun i stå. For hun synes ikke at hun kan pille nogle specielle ting ud som er større end andre, men alligevel får hun nævnt lidt. Nogle af de ting som hun nævnte var; flyveturen der over, World Show, Reining futurityet (hun mødte bla. Ditte og James fra DK.), at se og møde nogle af de virkelig dygtige ryttere, være med til salgs arrangementer og så selvfølgelig alt den undervisning og erfaring hun får hver eneste dag.




Billedet er taget ved en clinic med Clinton Anderson, på Babcock Ranch. Anita fortæller at han arbejdede med en vild unghest, der var taget ind direkte fra folden og som aldrig havde været i menneske hænder. Clinton Anderson endte med at stå oven på hesten, uden at den rørte sig.



Det som Anita sætter størst pris på i western verdenen, er alle de dejlige og glade mennesker som hun er omgivet af. Samt at det er en daglig glæde for hende at have heste omkring sig i hverdagen. Hun føler også at atmosfæren i en western stald er bedre og mere afslappet, dette tror hun er fordi at man er lidt mere konsekvens overfor hestene og at man kræver at den (skal) opfører sig ordentlig, på den måde er det også lettere for rytteren at slappe af.



Anitas forbillede indenfor western verdenen er Joe Hayes, fordi hun kender ham personlig og kender til den træningsform han bruger. De andre store navnes træningsmetoder har hun kun hørt om. Grunden til at det også er Joe Hayes, er at han virkelig kan ride. Når han har redet en hest bare ti minutter, så er hesten blevet bedre. Hun fortæller at Joe virkelig kan træne heste og samtidig elsker sit arbejde. Hvilket Anita mener, er en vigtig ting, når man arbejder med heste. At man husker hvorfor det er, man har valgt at have med heste at gøre. Samtidig giver han sig også tiden til at undervise Anita, forklare hende tingene og så er han god til at lære fra sig.




Her på Billedet ser man Joe Hayes, der arbejder med Sayos Heart Stopper, en 2 års hingst, i roundpen. Hesten er nu solgt til Frankrig.



Når Anita skal beskrive sig selv som rytter, med 3 ord, bruger hun ordene; Rolig, lærenem og hårdt arbejdende. Dette tror jeg kun, at vi som kender hende kan nikke genkendende til.



Anita kommer hjem fra Texas til sommer, herefter regner hun med at opgive sin amateur status og i stedet blive professionel rytter og tjene lidt penge på undervisning ved siden af hendes evt. job.


Dette var en kort fortælling om Anita og hendes nuværende job i Texas – der kunne sagtens blive fortalt meget mere. Hvis det var Anita selv som skulle til at skrive ned og fortælle, ville hun aldrig blive færdig :-)



Lidt tørre facts om Joe Hayes:::


Joe Hayes er reining rytter og træner, og har været i branchen i over 25 år.


Han er oplært hos Bob Loomis, hvor han arbejdede i en del år.


I 1983 flyttede han til Gainesville, Texas, hvor han startede sit eget succesfulde træningssted.


Joe har både NRHA og AQHA dommerkort, hvilket han har haft gennem de sidste 20 år.


Du kan læse meget mere omkring Joe Hayes på hjemmesiden; www.joehayesqh.com



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar