lørdag den 19. marts 2005

Dantrailer/Variant - Model 2002 H


Dantrailer og Variant er identiske, bortset fra mærkaterne, og bygges af De Forenede Trailerfabrikker A/S



Vi købte en Dantrailer 2002 H som fabriksny i 1994.

Da traileren var mindre end én måned gammel havde vi haft forhandleren ude 2 gange for at løsne hjul.
Hvis håndbremsen blev aktiveret sad hjulene urokkelige fast efter en enkelt nat, og var derfor praktisk taget uanvendelig til parkering.

Træpladerne er belagt med plast, så disse ikke er udsat for vandplask, og regn. Til gengæld er de ikke behandlet i kanterne, og samlingerne er ikke tætnet på nogen måde.
Derfor står der vand i bunden af pladerne, som trækker op mellem plasten. Efter et stykke tid bliver pladerne rådne og svampede, og især pladen med døren i er udsat.
Jeg har set mange Dantrailere og Varianter med samme problem.

Bunden er meget tyndere end på fx. Brenderup fra samme årgang, og er derfor også mere udsat.
Vores bund var udskiftningsmoden efter 7 år, desuden var der også rustpletter visse steder på galvaniseringen.

Traileren blev solgt til fordel for en hestetransporter.


Tilføjet: Lørdag, 19. Mar 2005
Anmelder: Peter Bromley

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar