At eje en allergihest!

I februar 2005, skrev jeg en artikel til WJ om det at eje en allergihest.

Når jeg vælger at brinde den her på portalen, er det fordi jeg håber andre kan bruge min historie til noget.

Som ejer af en allergihest, er der mange søvnløse nætter og mange dyrlægeregninger. Men det er faktisk muligt, at reducere begge dele.

Hun står lige så stille og gumler sit hø. Pruster ind i mellem og tygger så videre.

Jeg står og kigger på hende, medens tankerne flyver tilbage. Helt tilbage til dengang jeg købte hende og så lidt frem, til dengang hun pludselig blev syg. Så syg, så jeg var ved at miste hende.

Daisy var en glad og rask hest for snart 9 år siden. Hun stod opstaldet et sted i Nordsjælland, hvor Conny M. Nielsen indviede mig i Western ridningens univers. Jeg forelskede mig i den dejlige hoppe og købte hende, inden jeg havde lært om alle de ting, der er vigtige at vide som hesteejer. Ting som fodring, røgt og pleje og daglig omgang med en hest. Selvfølgelig vidste jeg hvordan man striglede og jeg lærte da også hurtigt at muge og den slags, men fodring var et totalt nyt kapitel for mig.

Jeg flyttede Daisy til et andet sted, hvor ejeren sørgede for fodringen. Jeg satte mig derfor stadig ikke så meget ind i fodring, og set i bakspejlet, burde jeg have lært noget om dette store emne. før jeg købte hest.

Ejeren af stedet havde købt billigt hø. Hø der var fyldt med svampesporer. Da jeg ikke selv gav høet og intet vidste om hø kvalitet, resulterede det i, at Daisy pludselig fik åndedrætsbesvær. Hun fik simpelthen allergi.

Jeg flyttede Daisy fra stedet efter dyrlægen havde konstateret, at hun ikke kunne bo der. Og jeg måtte siden hen flytte hende flere gange, indtil vi endelig købte vores eget sted.

Det store problem, når hesten er opstaldet ude er, at man jo ikke altid kan være sikker på, at høet bliver vandet. Vandet hø er en absolut nødvendighed når hesten har fået luftvejsproblemer. Det er næsten umuligt at forlange, at der ikke må fejes når hesten er inde. Ligesom det er meget svært, at være sikker på, at hesten hver dag kommer ud i frisk luft. Mange gange opdager man jo først at hesten ikke har været ude, når man kommer om aftenen for at ride. Der kan også være store problemer med at ride. Ridehuset kan være støvet, hvis der ikke vandes nok, ligesom en ridebane om sommeren kan støve meget, hvis der er mange der rider samtidigt. Så valget for mig var til sidst, at købe eget sted eller aflive min hest.

Vi valgte så at købe vores eget sted.

Selve allergien kan hun jo aldrig komme af med igen, men den kan holdes nede.

Jeg tænker igen tilbage, specielt på dengang dyrlægen stod med sprøjten i hånden og sagde til mig, at nu måtte jeg bestemme mig, for hun kunne næsten ikke mere. Han gav mig et alternativ. Flyt hende eller afliv hende. Hun hev efter vejret. Hendes store problem var, at hun godt kunne trække vejret ind, men kunne ikke puste det ud igen, uden meget stort besvær. Konstant sad der boblende hvidt slimagtigt snot i hendes næsebor og når hun trak vejret lød der en rallende lyd. Vejrtrækningen foregik i den bagerste del af kroppen, stødende og ikke i brystkassen hvor den skal. Lungerne bliver forstørrede og kan aldrig blive helt raske igen.

Der er så mange symptomer, man som ejer kan være opmærksom på. Ligesom der er mange ting man kan gøre for sin allergiske hest.

Lad hesten stå på støvfri spåner. Hvis de andre heste i stalden også står på spåner, er det langt det bedste.

Fodres der med tørt kraftfoder, kan man bruge en forstøver til at vande fodret med, inden det gives. Bedst er det at bruge en foderblanding, der er lidt fugtig, f.eks. en musli blanding.

Vand altid høet, hvis hesten overhovedet skal have hø. Wrap er en bedre mulighed, hvis det er muligt og hesten kan tåle det. Så slipper man også for det store arbejde der er i at lægge høet i blød og lade det dryppe af inden det gives.

Fej aldrig når hesten er inde.

Sørg for at fjerne spindelvæv og støv, når hesten er ude.

Undlad at bruge halm, da det kan være støvet ligesom hø og i øvrigt ikke bør være en del af en foderplan.

Sørg altid for, at hesten har fri adgang til rent friskt vand.

Sørg for hesten er ude hver dag.

Tøv aldrig med at kontakte dyrlægen, hvis der er synlige symptomer.

Synlige symptomer kan være, stødende vejrtrækning.

Hurtig vejrtrækning.

Nedsat appetit.

Rallende lyd fra næsen når hesten trækker vejret.

Snot i næsen.

Moralen med min historie er, at skal du købe hest for første gang så brug noget tid på at lære om fodring, røgt og pleje, hestens trivsel og alle de andre vigtige ting, inden du køber hesten. Der kommer langt færre bekymringer, meget mindre dyrlægeregninger og mange flere glæder, hvis du sætter dig ind i disse ting, før du skaffer dig en hest.

Daisy er nu pensioneret, og er kommet på varig medicin. Nu har hun det godt. Allergien kommer vi aldrig af med, men med medicinen kan symptomerne holdes nede så hendes hverdag er god. Medicinen forkorter hendes liv, men hellere et godt kort liv end et langt liv med luftvejsproblemer.