tirsdag den 21. marts 2006

Buck Taylor

Det er efterhånden 25 år siden den legendariske TV-westernserie; ”Gunsmoke” takkede af efter 20 sæsoner. Alligevel genkendes Buck Taylor, som spillede våbensmeden ”Newly O’Brien” (1967-75) stadigvæk ofte.

Taylor arbejder stadigvæk som skuespiller, senest i ”Grand Champion”, hvor han spiller sammen med stjerner som Julia Roberts og George Strait.


Taylor har medvirket i 38 film, inklusiv nogle af hans seneste; ”Tombstone”, ”Gettysburg”, ”Wild Wild West”, ”Screen Door Jesus” og ”Gods and Generals”. Han har intet imod at inspirere til nostalgi - faktisk dyrker han det …




Buck Taylor.



Taylor maler western-scenarier, primært akvareller. – Han skaber malerier, der reflekterer både den romantiske- og realistiske side af det vestlige Amerika. Hans kunstværker fremvises i hele landet, og han er den officielle plakatkunstner for ”Fort Worth Stock Show”, ”Fort Worth Texas”, ”Pendleton Round-Up”, ”AQHA” og ”AQHA Congress”. For kort tid siden færdiggjorde han et portræt af James Arness, der nu er i handlen.




Maleriet af James Arness.



Taylor holdt så meget af Gunsmoke-stjernen James Arness, som spillede Marshall; Matt Dillon, at han gav sin anden søn navnet Matthew. Sin tredje søn navngav han Cooper Glen, efter Glenn Strange.



Taylor bor sammen med sin kone; Goldie på en ranch nord for Fort Worth i Texas. De mødte hinanden i 1995 ved et stort Quarter Horse show, hvor hans malerier blev udstillet, og blev gift efter tre måneders kurmageri. ”Hun har haft en stor indflydelse på mit liv”, siger han. ”Dette er den bedste tid i mit liv”.



www.bucktaylor.com



www.gunsmokenet.com




Ingen kommentarer:

Send en kommentar