torsdag den 16. marts 2006

Følsyge

Her har i endnu en artikel jeg har haft bragt i WJ.


Det er jo ved at være føltid, så måske nogen kunne have glæde af at læse den igen.

Følsyge.



De første dejlige forårs føl er nu kommet og der er mange flere på vej. Som avler er der mange ting at tænke på og en af dem er føllets start på livet.



Det er en rigtig god idé, at lade dyrlægen foretage en lille undersøgelse, af det nyfødte føl samtidig med vaccination. Føllet vaccineres med den såkaldte ”følvaccine”. Vaccinen består af, et stivkrampe serum og evt. penicilin. Vaccinen forebygger selvfølgelig stivkrampe, men også følsyge.



Der findes to typer følsyge.



Den akutte følsyge.



Den akutte følsyge ses hos føl der er under en uge gammel. Og den skyldes bakterier. Der kan være usikkerhed om hvorfra og hvornår føllet bliver inficeret. En del dyrlæger mener føllet får infektionen før fødslen, mens andre mener infektionen finder sted i forbindelse med fødslen. Bakterien kan findes i staldmiljøet og kommer måske fra moderen eller fra andre heste i stalden. Så sørg altid for rigtig god hygiejne i den boks, hvor folingen skal finde sted



Symptomer



Føllet kan virke helt normalt når det fødes, men kan i de næste timer virke svagt eller søvnigt. Symptomerne viser sig indenfor de næste 3 døgn. Føllet kan have vanskeligt ved at komme på benene og det kan også være lang tid om, at komme i gang med at patte. Det har ikke rigtigt lyst. Der kan være diarré, som kan være blandet med blod.



De fleste af disse føl dør desværre, fordi bakterierne spreder sig til andre indre organer og oftest nyrerne.



Den klassiske følsyge.



Den klassiske følsyge ses som regel ikke før føllet er omkring 10 dage gammelt. Føllet kan endda være helt op til ca. tre måneder gammelt. Streptokokker er årsagen til den klassiske følsyge. Det er en blodforgiftning og det antages, at infektionen sker gennem navlen i forbindelse med folingen. Det er derfor nødvendigt med korrekt lukning af navleporten og god navle hygiejne efterfølgende.



Føllet starter som regel med at få feber og virker utilpas. Det har ikke så meget drikkelyst. Det begynder også at vise halthed på et eller flere ben. Der optræder hævelser i et eller flere led. Alle led kan angribes, men det er for det meste knæ, albue og haseled der er udsat. Leddene bliver varme og man kan mærke der er væske i leddet/leddene. Når sygdommen er nået til dette stadie, vil navlestedet føles fugtigt, varmt og være ømt.



Behandling sker over flere dage. Behandlingen er ret intensiv og desværre bliver mange føl invalideret pga. infektion i leddene.


Hvis sygdommen når at sprede sig til andre organer, kan det være uvist om føllet overlever.



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar