onsdag den 29. marts 2006

Tahitian Noni Juice til utrivelige heste?

Gennem år og dag, kommer der mange forskellige produkter på banen, der lover mirakuløse virkninger på alt fra nedgroede tånegle til sclerose.

Nogle af disse midler forvilder sig også ind i dyresektoren og efterhånden lærer man at reagere med et vist gran salt, når man bliver præsenteret for et NYT MIRAKELMIDDEL!



Jeg for min part havde ihvertfald en sund og naturlig skepsis, da jeg blev præsenteret for Tahitian Noni Juice. Jamen der er nærmest intet som midlet ikke hjælper for, så efter at have været alternativt interesseret i over 35 år og prøvet alverdens mere eller mindre vellykkede præparater, var jeg nærmest klar til at feje dette her af bordet som: Nå ja der er så meget, der er ”meget godt”. Alligevel blev min nysgerrighed langsomt, men modvilligt vakt.


Af høflighed lyttede jeg til den danske distributør på Vilhelmsborg og han snakkede da også godt for sagen.


Han fortalte om heste, der allerede havde været i succesrig ”Noni terapi” herhjemme med stress og maveproblemer, men også en hingst med fertilitetsproblemer havde været udsat for forsøg med forbløffende resultater.


Det der nok var ret interessant var at dyrlæger som havde været involverede i forsøgene var rimeligt imponerede.


Det kan enhver jo komme og sige, men Vagn Malmskov giver bestemt det indtryk, at han er en ærlig og meget reel mand. Så til trods for min skepsis, så blev jeg ihvertfald så interesseret at jeg blev enig med mig selv om at jeg måtte prøve det på egen krop. Også al den stund at min ”nye bladkarriere” bestemt havde kørt mit stressniveau op på max og kogepunktet. Symptomer der var stærkt mavesårslignene havde også gjort sit indtog og energispejlet var i bund, hvilket mange ikke undlod at bemærke på Vilhelmsborg.


Så nuvel! ”Hvis det virkelig er så godt, så lad os prøve en flaske!”


Flasken ankom og man måtte jo smage på ”skidtet”. Ja jeg må indrømme at jeg havde svært ved at styre min skepsis. Det levede op til mine skrækkeligste forventninger og jeg havde bestemt ikke gode ting at sige om, hvordan det smagte.


Der kom fra min mund nogle meget maleriske beskrivelser om, hvordan jeg mente at denne Juice blev fremstillet.


Vagn Malmskov ringede mig op og vi snakkede lidt om tingene og jeg bestilte en kasse mere. For som Vagn sagde, så måtte man regne med lidt længere tid til at skulle vurdere det.


Det kunne jeg jo udmærket godt se, så det logiske måtte være at give det en ordentlig chance


Jeg hørte da også om andre der havde syntes at det smagte afskyeligt i starten, men efterhånden havde vænnet sig til det.


Så jeg hængte i og bemærkede, hvorledes min smagssans enten forandrede sig eller også vænnede jeg mig til det. Inden længe begyndte jeg at få duften fra det i næseborene, når jeg passerede de to dunke jeg havde stående på trappen til heste og efterhånden tog jeg mig i at det duftede godt. Som tiden gik, begyndte det også at smage godt. En temmelig radikal ændring, som jeg bestemt ikke kan love andre, men som flere ihvertfald har givet udtryk for også er deres oplevelse.



Jeg havde sat mig for, at jeg objektivt ville prøve varen selv før den skulle afprøves på en sagesløs hest. Så hvad skete der så med mig?


Det har taget et par måneder, men de mavesårssymptomer, der startede i Februar og til sidst var blevet aldeles voldsomme er væk. det er faktisk lykkedes mig at blive lidt mere smidig – ikke så dårligt. Stressniveauet er helt nede, er væk - forduftet - faktisk er min hukommelse og mit fokus blevet væsentligt bedre. Hår og negle er blevet stærkere og kraftigere. Har altid lidt af hvide neglepletter, men de er væk. Andre gevinster?


Mit søvnmønster er ved at ændre sig radikalt. Jeg har altid været ekstremt B Menneske, men det er ved at vende, så jeg er træt om aftenen og vil sove, men vågner så til gengæld tidligt om morgenen og er kampklar (og må jeg modvilligt indrømme - får mere fra hånden).


Det er altsammen noget som jeg bestemt kan bruge og jeg har tænkt mig at fortsætte, nu hvor jeg er på den 3. kasse.



For 3 uger siden, var det så på tide at forsøge med at hælde på vores problemhest Sonny. Ja Sonny er faktisk Jens Chr. Lunds. Sonny er krybbebider og trives i perioder ret dårligt. Den nyeste forskning viser jo at krybbebideri skyldes forkerte reaktioner i maven. Så hvorfor ikke ?




BG Tuff Sonny dagen efter han kom hjem fra Shane. Han var dog ikke bedre da han kom derop, til trods for han gik på døgnfold med græs og blev fodret på folden. (Foto: CMN Western Journalen



Nu er det jo et hesteblad det her og historien her skal handle om Sonny og det er klart meningen at der skal komme bulletiner efterhånden som der kan spores en udvikling.



Sonnys historie:


Sonny er 3 år! Født på Alhambra, på en breedingstockhoppe efter ”Eagle”.


Alle afkommene efter Eagle har altid været nemme at fodre på, men Sonny har i perioder været lidt svær.


Da Jens Chr. købte ham, skubbede jeg lidt til ham, for at han skulle behandle ham med noget maveregulerende, men han kom sig godt hjemme hos ham og der var ikke noget der tydede på, at der ville blive flere problemer.



Sent på vinteren i år skulle vi så se at få redet Sonny til.


Jeg havde en del heste i ridning på det tidspunkt og da Sonny`s tilridning var en slags vennetjeneste, var han nok den hest der blev skubbet ned i bageste række hele tiden og jeg fik gjort lidt med ham en gang imellem, men ikke nok.


Særlige omstændigheder havde gjort at jeg pludselig stod med en masse staldarbejde ud over de andre træningsheste og det gik også lidt ud over Sonny træningsmæssigt.


Han havde trivedes fint i løsdrift hjemme hos Jens Christian, og blev derfor sat i løsdrift hos os, men langsomt faldt han af og trivedes ikke rigtigt.


Nu kan jeg som regel få hvad som helst til at trives, men ham her gled til min frustration lidt ud mellem fingrene på mig.


Jeg havde i det tidlige forår haft saddel på ham nogle gange. Det var sådan set gået meget ok og også med hovedtøjet. Så kom der et slip i kontinuiteten.


På et tidspunkt tager jeg så bolden op og vi skal til at arbejde udenfor.


Da jeg ikke har arbejdet med ham et stykke tid starter jeg ham først i longe et par dage, det går fint. Så tager jeg sadlen med ud på ridebanen og lægger den på. Det går fint!.


Da jeg så lukker ham ud i longen, går han fuldstændig ”nuts”. Nå ja det er set før, men til sidst må jeg slippe ham og han braser ud igennem hegnet og løber bukkende og skrydende ned bag ridehuset, hvor jeg kan gå ned og hente ham, da han står helt stille. I første omgang tager jeg det helt roligt. Nå ja han reagerede lidt voldsomt, det er der jo nogen der gør.


Jeg tog ham så op på banen igen og longerede ham og nu var der ikke noget. Han havde jo også afreageret omend lidt voldsomt.


Så går der nok et par dage igen før jeg får fat i ham, men lidt overraskende for mig gentager historien sig. Nu synes jeg det begynder at ligne noget der kunne blive lidt træls.



Jeg plejer nok at kunne styre de der ungheste, men Sonny går tilsyneladende helt balistisk og glemmer alt om sig selv og virker nærmest sanseløs. Ikke af skræk, men af hvad så?


Jeg kan og kunne ikke finde nogen fysiske defekter i form af rygproblemer eller andet og har slet ikke nogen følelse af at det er her problemet ligger. Det skal også lige siges, at han er ikke typen der rent adfærdsmæssigt skulle reagere sådan. Det giver bare ingen mening!


Efter at have prøvet endnu et par gange med samme resultat, bliver man lidt mærket af det.


Jeg beslutter mig så for at tage ham i ridehuset og prøve der. Denne gang vil jeg bare slippe ham, så han kan afreagere. Jeg prøver det et par gange, hvor jeg så når han er bukket færdig fanger ham og longerer ham lidt og det går da også passabelt. Men der er bare ingen bedring!



Et par gange sætter jeg ham i boksen med saddel efterfølgende, men han virker lidt ”spændende”.


Alarmklokkerne er lidt i beredskab, jeg bryder mig ikke rigtigt om det, men synes stadig ikke jeg kan sætte fingrene på noget rigtigt og hele mit ”teoridannelsesapparat” er ude af funktion og står på ”Programmet svarer ikke”.



Jeg snakker med Jens Christian og overbeviser ham om at Shane Mosele nok er løsningen.


Godt så! Jeg kører Sonny op til Shane. Som Shane udtrykte det da jeg ringede for at høre hvordan det gik: ”Joo jeg lever endnu!”


Han havde fået ham til at acceptere sadlen, sådan ok, han kunne sætte sig op på ham uden saddel, men saddel og rytter - umuligt! Han brasede ud igennem hegnet og Shane måtte springe af. Tjaa hvad så?


Jeg måtte jo så hente ham og vi snakkede lidt om det. Shane havde heller ikke opfattelsen af at ryg eller ben var problemet. Derimod følte han sig overbevist om at når hesten blev lidt stresset, fik den ondt i maven og som han sagde:.....”mavesmerter er noget der kan gøre en hest fuldstændig hysterisk og nærmest få den til ”at begå selvmord” ved at rulle sig, til den får tarmslyng”!


Den gled rent ind! Det gav simpelthen mening. Shane mente heller ikke at der var noget galt med hesten rent psykisk, så vi var ret enige om at der ikke burde være nogen problemer overhovedet.



Jeg tog så hjem med ham og efter samråd med Jens Christian begyndte vi så at give ham Noni Juice.



De første par dage han var hjemme gik for så vidt godt, men han slugte luft, så jeg blev helt chokeret, når han spiste. Luften passerede så i en stadig strøm, så han fik ikke rigtig kolik.


Efter et par dage satte jeg ”Nonien” op og så skal jeg love for der kom en reaktion. Så fik han koliksmerter.


Vagn Malmskov havde fortalt om en travhest der havde reageret sådan, så jeg var lidt forberedt.


Jeg gik lidt med ham og smerterne gik over, men jeg satte ham omgående ned i dosis fra næste fodring.



Nu har han så fået det i 3 uger!


Hvad er status?



Jooo, jeg er overbevist om at vi skal fortsætte.


Han sluger da stadig luft når han spiser, men slet ikke i samme grad og der sker væsentlige pelsforandringer, et tydeligt tegn på at ”Nonien” er begyndt at arbejde.


Det skal lige fortælles at da han gik på græs i sommer, stod han og slugte luft, ved at ”sætte tænderne” på hegnspælene, det gør han slet ikke mere.


Langsom, men sikkert begynder han at tage på, han har fået glans i øjnene og han er ikke oppustet længere. Han er blevet ekstremt glad for sin mad og spiser på en energisk og glad måde.



Nu er jeg så blevet sat i forbindelse med en amerikansk dyrlæge, der har kørt forsøg med over 50 heste og Noni Juice, hvor man har kørt jævnlige gastroskopiundersøgelser, for at følge virkningen på tarmfloraen og maven og jeg vil så konsultere ham for at kunne starte træningen af Sonny igen på det rigtige tidspunkt og i øvrigt løbende holde mig ajour med ham.



Vagn Malmskov har så fortalt mig om at travtræneren Rene Kjær fra Billund havde en hest, som de hverken kunne køre i trailer, eller lægge sulky på. Den blev totalt desperat.


Da hesten var god var det lidt træls, for den kunne jo så ikke komme ud at starte.



Efter godt en måned med en temmelig høj dosis Noni, kunne man begynde at lægge sulkyen på hesten og træne den. Snart kunne man sætte den i trailer og transport og efter 2 måneder blev den startet i løb i en exelent kondition og - den vandt!


Jeg har klart en fornemmelse af en parallel her og jeg er meget spændt på om vi er lige så heldige.



Trivselsmæssigt er der masser af vidnesbyrd i USA omkring forbedringer, så her skal vi bestemt nok kunne følge trop.




Lucy i sine velmagtsdage, på toppen på springbanerne



F.eks. er der historien fra et nyhedsbrev for nyligt om Lucy, der var en super springhest, som pludselig udviklede en foderallergi, der bevirkede at den i 3 år har måttet leve af en diæt på gulerødder. Det blev den nu ikke særlig pæn af.




Som det ses er 3 år på gulerødder ikke noget at stræbe efter. Det er lidt utroligt at de har ladet den leve.



Efter 14 dage på Noni Juice er hesten allerede i bedring. Ribbenene stikker bare ikke ud i den grad på den mere og pelsen har fået glød og har forandret sig. Frem for alt reagerer hesten ikke allergisk mere og den kan begynde at optage normal fodring.





Øverst:


Lucy taget bagfra kort tid efter hun påbegyndte indtagelsen af juicen.


Godt en måned senere, ser hun ud som nedenstående.





Jeg kan ikke benægte at jeg er meget spændt på, hvordan det vil gå med Sonny, og som sagt, vil der blive kørt stadige bulletiner.



Artiklen er tidligere bragt i Western Journalen



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar