mandag den 27. marts 2006

Uveitis, også kaldet Måneblindhed

Her er endnu en artikel jeg skrev til WJ, sidste år.



Uveitis har intet at gøre med Ulvetis eller Telefonitis! Men derimod er det en sygdom, vi hesteejere bør tage meget alvorligt. ”Græder” din hest tit?.

Skrevet af Lilian Hansen, med hjælp fra Fakse Dyreklinik, Dyrlæge Sune Hansen.



Oplever du, at din hest tit har løbende øjne, som om den græder hele tiden, bør du kontakte din dyrlæge for en nærmere undersøgelse af hestens øje/øjne.



Uveitis (i USA kaldet ERU (Equine recurrent Uveitis)) er den øjensygdom, der er skyld i de fleste hestes tab af synet. Det er en af de sygdomme man kalder for en ikke-infektiøs sygdom, og som ligger i de dybere lag af øjet. Behandles hesten ikke eller på et sent stadie, er der stor risiko, for tab af synet.



Sygdommens navn stammer tilbage fra dengang ”man ikke vidste bedre” Man troede simpelthen, at sygdommen havde med månens cyklus at gøre. Man kædede det sammen, fordi sygdommen kan komme og gå, nogen gange med ugers mellemrum og andre gange med måneders mellemrum. Og så troede man, at det var månen der var årsagen.



Uveitis kan være en grim oplevelse ikke mindst for hesten, som har smerter i sit øje og naturligvis ikke har det godt. Hesteejeren kan opleve sygdommen som skrækkelig langvarig, fordi den ikke ”bare” helbredes med en indsprøjtning eller lidt medicin i foderet. Dyrlægen kan finde sygdommen yderst besværlig at behandle, fordi årsagen til sygdommen kan være svær at fastslå.



Årsager:



Årsagen til sygdommen kan være et slag på eller omkring øjenregionen. Ved et slag. f.eks. fra et spark eller slag på bokskanten, kan der briste små blodkar i eller omkring øjet. Når disse små blodkar ”lækker”, siver der proteiner ud og disse kan så gå ind i selve øje.



Sygdommen kan også være bakteriel. Ligesom den kan udløses af dybe hornhindesår.



Uanset hvad årsagen er, kræver Uveitis akut behandling af en dyrlæge, således at lidelsen ikke går over i en kronisk form, der er invaliderende og meget smertefuld for hesten, hvorfor en evt. kemisk eller kirurgisk fjernelse af øjet er nødvendig.



Symptomer:



• Har hesten tåreflåd hele tiden, (ser ud som om den græder, uden der er betændelse i øjet),



• Virker hesten lyssky og søger til den mørke krog af enten fold eller boks.



• Går hesten rundt med et halvlukket øje, der måske er lidt hævet, men uden betændelse.



• Betændelse i øjet, der evt. kan være hornhindeskade og føre til Uveitis



• Puplikontraktion, som betyder at pupillen ser lille og stregformet ud. Normalt kun den ene side.



• Hesten ser ud til at have smerter i øjet/øjnene.



• Kronisk form, vil øjet blive uklart



Tag det aldrig let, hvis der er noget der viser hestens øjne ikke har det ”normalt”. Det kan føre til tab af synet, tilkald din dyrlæge.




Undersøgelse for Uveitis:



Din dyrlæge foretager en grundig undersøgelse af øjet med lyskilder og instrumenter, i et mørkt rum.



Først bedøves selve øjet med Oxybuvacain. Det gøres ved at lægge bedøvelse omkring øjenregionen med eksempelvis Lidocain. Hesten undersøges så med lys og derefter med en grøn væske – Flurocens test, for at se efter ridser eller sår på hornhinden. Dyrlægen bruger en fin lille tang til at tage fat i blinkhinden, der vendes og undersøges for evt. fremmedlegmer


Du kan selv hjælpe dyrlægen meget ved, at oplyse om hesten evt. skulle have slået sit hoved/øje på en boks kant eller måske fået et spark. Det er vigtigt for dyrlægens diagnose og behandling af øjet.



Behandlingen er langvarig og stiller store krav til hesteejeren. Det er absolut nødvendigt, at behandlingen nøje udføres efter dyrlægens anvisninger og at den gennemføres helt, også selv om hesten virker ”rask” efter et stykke tid.



Sygdommen behandles med pupiludvidende og binyrebarkhormonholdige øjendråber, samtidigt med antibiotika som gives i sprøjte og evt. binyrebarkhormon i pulverform i fodret, Finadyne. Behandlingen tager min. 6 uger og øjendråberne skal gives mindst 21 dage efter, symptomerne er ophørt. Det er samtidigt en måde at mindske risikoen for, at sygdommen skal blive tilbagevendende eller kronisk Man har i Sverige lavet test, der viser, at afbrydes behandlingen eller ikke gives tilstrækkeligt længe, er der stor risiko for, at sygdommen bliver kronisk, med tab af synet som følge.



Fremtiden for en hest med Uveitis:



Har du som hesteejer søgt dyrlægehjælp i tide, er hestens fremtid rigtig god. ”I tide” vil sige, at du ikke lader din hest gå med et løbende øje, ikke negligerer et evt. slag på en bokskant eller et spark. At du altid er opmærksom på, at din hest har klare rene øjne, der ikke er betændte. Lad være med at lade hesten gå med betændelse i øjet og ”blot” rense det med lidt Kamillethe. Øjnene er virkelig noget, du som hesteejer skal tage alvorligt, da heste har en tendens til, at udvikle meget kraftige betændelsestilstande i forhold til andre pattedyr.



Hvad kan du selv gøre:



Man kan ikke forebygge Uveitis. Hesten slår tit med sit hoved og kan nemt ramme noget i boksen. Du kan blot sørge for der ikke er skarpe kanter i hestens boks. Heste sparker af og til hinanden og det kan du jo ikke forhindre. Heste elsker at gå og hygge sig ved træer og kan nemt få en gren i øjet. Du kan kun som hesteejer være opmærksom på din hest (som du sikkert også plejer) og søge dyrlæge, hvis du observerer den mindste forandring omkring øjet. Når behandlingen er sat i værk, kan du lave en klap til hestens øje, som du kan binde fast på grimen. Lav den f.eks. af gamle vaskeklude (gerne mørke klude) så du kan skifte dem tit. Giv gerne hesten en mørk fluehætte udenpå grimen bagefter. Det beskytter mod lyset og snavs fra fold og boks.



Da hesten behandles med et middel der udvider pupillen, er det vigtigt du er opmærksom på lys. Det er smertefuldt for hesten, at få lys i øjet. Sluk evt. lyset, i stalden. Det er en fordel, at du lader hesten komme på fold, så den kan få rørt sig lidt. Der er næsten altid en risiko for kolik, forbundet med at give hesten medicin, så den har selvfølgelig bedst af at kunne bevæge sig.



Du kan læse mere om Uveitis på Internettet, eller spørg din dyrlæge.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar