fredag den 21. april 2006

Boons Corner - nr. 4

Sikke da en påske!

Det startede med, at jeg måtte til nødtandlæge - min egen havde jo påskeferie - med en gevaldig tandbyld. Pue ha, hvor gjorde det da ondt. Jeg overvejede seriøst, om jeg kunne trække tanden ud med en vandpumpetang. SÅ ondt gjorde det. (Tangen kunne ikke få ordentlig fat)


Jeg blev vældig sur over det, for jeg har faktisk været en del til tandlæge de sidste par måneder, så jeg syntes, at min egen tandlæge burde have set, at den var på vej på de røntgenbilleder, der var blevet taget.


Nå, jeg fik boret tanden ud og blev udstyret med noget smertestillende og så var jeg glad igen.



Lige indtil Fancys hoved begyndte at svulme op.


Det startede mellem kæberne, hvor kirtlerne var blevet helt hårde og hævede. Der var ikke noget, da de kom ind til aften. Jeg kradser lidt på hestene med en hundekarte om aftenen, så de kan komme af med vinterens overfrakke, så jeg er sikker på, at Fancys kønne hoved havde det fint. Da jeg fodrede af til natten lagde jeg mærke til, at kirtlerne mellem kæbebenene var hårde og hævede og der var en æggestor, blød hævelse, lige ved ganachen Det kunne godt ligne en allergisk reaktion, men jeg kunne ikke regne ud, hvad der havde udløst den, for jeg havde ikke ændret noget i foderet. Det var ikke alarmerende, men alligevel nok til, at jeg lige ringede til min dyrlæge. Dyrlægen mente, at det måske var en allergisk reaktion eller en forkølelse og at vi skulle se tiden lidt an, men bad mig holde godt øje med hende og ringe, hvis det blev værre.



Det gjorde det!


Om morgenen var hun hævet mere op., så det kan nok være, at jeg rev dyrlægen væk fra påskebordet i en fart. Fancy virkede faktisk temmelig upåvirket af det. Åd godt og var ikke sløv eller ked af det.


Men på bare den lille time det tog, før dyrlægen kom, bredte hævelserne sig ud på kinderne og Fancys fine lille mule forsvandt også. Fancy begyndte at ligne en hamster med fåresyge. Uha, jeg blev bekymret og stakkels Fancy begyndte også at miste humøret. Hun er ellers altid glad, interesseret og kvik, så mine alarmklokker begyndte at kime temmelig højt.



Dyrlægen kom jo da heldigvis og begyndte at kigge på det, der burde være et meget smukt hestehoved, men faktisk var helt uformeligt og ikke til at genkende.


Jeg var bekymret for, at alt skulle lukke til, så Fancy ville få svært ved at trække vejret, men måtte jo styre mig lidt og lade dyrlægen passe sit arbejde.


Lunger ok – luftrør, lidt slim – temperatur, for høj - puls, ok – hjertelyd, ok – og sådan blev hun ved, indtil vi kom til munden. Det kunne jo tænkes, at det var en modbydelig tandbyld – og DET vidste jeg jo, hvor smertefuldt var – så jeg begyndte allerede at få sympati-ondt for Fancy.


Fancy var ikke meget for den mundspærre, men lod sig overtale med lidt tålmodighed. Det hjalp nu ikke meget, for vi kunne ikke se de bageste tænder, fordi slimhinderne i munden også var hævede. Åhhhh den stakkels hest.



Konklusionen var, at det var en forkølelsesreaktion. Da Fancy er drægtig, må hun ikke få binyrebarkhormon, der ellers ville tage hævelserne hurtigt, så hun måtte nøjes med noget mindre kraftigt og så fik hun noget smertestillende. Jeg begyndte at ånde lidt friere, for nu havde hun i det mindste ikke ondt mere.



Dyrlægen mente, at Fancy burde stå inde, men efter at have set, hvordan hun trampede uroligt rundt i boksen, blev vi enige om et dækken og så ud til de andre. Fancy er nemlig meget bevidst om hestes flokinstinkt og mener absolut ikke, at det er sikkert at være alene i stalden med kun Sweetie som støttepædagog.



Fancy ellers så kønne hoved så temmelig uformelig ud resten af dagen og først til nattefodringen kunne jeg se, at hævelserne begynde at aftage.


Dagen efter kom dyrlægen igen og jeg fik så medicin til Fancy til 7 dage.



Heldigvis ligner Fancy nu sig selv igen og har det fint.



Sikke da en påske.




Sweet Fancy Dee.



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar