Forskning, publiceret i magasinet ”Nature”, viser at klimaændringer og den vilde hest “Equus ferus’s” højt specialiserede fordøjelsessystem måske har været medvirkende til dens uddøende i Nordamerika.
I slutningen af den Pleistocene tidsalder var ”Equus ferus” meget udbredt i Nordamerika. Det er dog påvist at ”Equus ferus”, som var ca. 1,42 m stg., skrumpede 12 % inden den helt forsvandt for ca. 12.500 år siden, ifølge R. Dale Guthrie, PhD, der er ansat som professor på universitetet i Fairbanks, Alaska.
Denne races forsvinden, sammen med andre planteædere, har længe været en gåde for forskere, som har haft to konfliktende teorier for dens uddøende – intensiv jagt af mennesker eller klima forandringer.
Fossile beviser fundet i Alaska ser ud til at frikende mennesket. ”Equus feris” uddøde nemlig næsten 600 år før, man har umiskendelige beviser for menneskelige jægeres tilstedeværelse i regionen.
Guthrie baserer sine fund på målinger og radiocarbon datering af mellemfodsknogler fra udvoksede dyr fundet i den Alaskiske permafrost.
Andre beviser støtter også teorien om klimaændringernes indvirkning på deres uddøen. I slutningen af den Pleistocene tidsalder blev stepperne, der bestod af en blanding af græsser, halvgræsser og salvie, varmere og fugtigere, hvilket fik bevoksningen til at vige for krat og buske tundra, et dække af uappetitlige planter. Idet store pattedyr, som heste, har behov for store mængder føde og har en langsom avlscyklus, lider disse dyr mest under sådanne ændringer. Først krympede ”Equus ferus” i størrelse, for derefter at uddø totalt.
Ifølge Guthrie gik det ud over hestene på alle kontinenter, på nær de meget regnfattige regioner af Centralasiens varme græsstepper.
Heste er primære afgræssere, og disse heste fra den nordlige region lader til at have været de mest specialiserede, græs-afhængige, komponenter i den store pattedyrs fauna.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar