onsdag den 19. april 2006

PHCDK 10 års Jubilæumsshow 2006

PHCDK har oprettet en infoside om foreningens 10 års jubilæumsshow - et 3 points show, der render af stablen d. 3.-4. juni på Vejle Ridecenter.

Infosiden finder du HER



Herunder følger PHCDK’s pressemeddelelse om showet:



Amerikansk Paint Horse Show i Vejle i pinsen



Alle Danmarks bedste American Paint Horses (og såmænd også en hel del udenlandske), sætter hinanden stævne i pinsen, d. 3 – 4 juni.



Det hele foregår i Ride Rideklubs faciliteter på Ibækvej i Vejle og der forventes deltagelse af mindst 100 flotte brogede Paint heste, en hesterace som oprindeligt stammer fra USA.



Paint Horse Club Denmark som er arrangør af showet, holder denne gang sit 10 års jubilæums show.


I den forbindelse har den inviteret alle sine godt 120 medlemmer til dette flotte showarrangement, som lørdag aften yderligere festligholdes med en stor jubilæums middag.



Hele showet dømmes af tre professionelle amerikanske dommere, som reglerne jo kræver i henhold til det amerikanske moderforbund, the American Paint Horse Association.


De tre dommere; Pat Trebesch, Texas, J.T. Mitchell, Oklahoma og Floyd Danley, Nevada, dømmer til dagligt masser af Paint Horse shows rundt i USA. Og derfor har de meddelt os at de glæder sig meget til, at opleve et dansk show.



Der konkurreres begge dage i alle de traditionelle discipliner, som kendes fra amerikanske western shows. Og alle ekvipager bliver derfor fremvist i traditionelt western udstyr. Altså beklædning, sadler og andet udstyr, som det kendes fra de amerikanske western shows.



Western ridningen er den mest udbredte rideform i USA. Den har i de senere år opnået en fantastisk popularitet i Danmark. Ikke mindst på grund af de smukke brogede amerikanske heste, der samtidig også er en ideel familie fritidshest.



Kvalitets mæssigt er danske Paint Horses også højt placeret på Europæisk plan. Flere af dem har hentet adskillige Europamesterskaber hjem, ved de større shows i blandt andet Tyskland.


Vores besøgende vil derfor kunne få et rigtigt godt indtryk af standarden i denne specielle hesterace fra USA.



De populære og særdeles venlige heste, har man altså mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med i Vejle. Ligesom der bliver rig lejlighed til at få en god western hestesnak, med alle de PHCDK medlemmer, som i denne weekend har stadset deres dyr op på ægte amerikansk vis.



Vi glæder os til at se så mange tilskuere som muligt!



Herlig hilsen,


Viggo Mortensen


Show udvalget, PHCDK



www.phcdk.dk



Ingen kommentarer:

Send en kommentar