onsdag den 7. juni 2006

Little Mule byder velkommen til www.Show

Vi vil gerne sikre os, at ingen er i tvivl om, at vi rider udendørs uanset vejr


Derfor www, som så på dagen kan vælges som ”wild, windy, wet” – ”windy, warm, wonderful” eller på westjysk ”(v)vaskeægte, (v)vestkyst, (v)vejr”

Stævneadresse: Klitmøllervej 135, Klitmøller, 7700 Thisted


Dato: Den 1. juli 2006, kl. 8:00



Dommer: Helle Kristensen, godkendt DWF dommer


Showmanager: Rene Jensen



Sekretariatet er åben: Fredag 18 – 21 (så kommer du fredag, så kom inden for tiden), samt Lørdag fra 7:00.



Ved tilmelding efter sidste tilmeldings dato betales dobbelt takst for alle klasser.


Ekvipager, der er rettidig tilmeldt i én eller flere klasser, betaler ikke dobbelt takst, ved tilmelding i yderligere klasser.



Heste skal stilles velsoigneret og i passende foderstand.


Original vaccinationsattest fremvises i sekretariatet ved afhentning af startkuvert


Først efter henvendelse i sekretariatet må heste opstaldes.


Manglende overholdelse af ovennævnte vil medføre bortvisning fra stævnepladsen.



Meld til rettidig; Så har du nemlig chancen for at ride alle klasserne til halv pris!!



Vi vil så gerne ha’ at programmet er så korrekt som muligt med hensyn til klasser, startende ekvipager og tidsplan. Så for at friste jer til at tilmelde rettidig i alle de klasser i gerne vil starte, udtrækker vi, blandt de rettidige tilmeldte ekvipager, én vinder som får halvdelen af ekvipagens indbetalte startgebyr tilbagebetalt.



Ankomst.


Der vil være mulighed for ankomst fredag aften, hvor sekretariatet vil være åbent i tidsrummet kl. 1800-2100. Lørdag åbnes kl. 0700. Gyldig vaccinationsattest skal forevises ved afhentning af startnummer (depositum kr. 50,-).



”Cafeteria”.


Cafeteriaet er åbent fra Lørdag morgen klokken 7. Vi råder ikke over et decideret køkken, så der vil være mulighed for morgenmad, lette frokostretter, samt te, kaffe, sodavand og øl.



Opstaldning.


Der vil være etablerede paddocks, samt et begrænset antal bokse og spiltove. Så det er først til mølle-princippet.



Indkvartering.


Vi kan anbefale følgende campingpladser i området:



Nystrup Camping, Trøjborgvej 22, Klitmøller, tlf. 97 97 52 49


Klitmøller Camping & Motel, Vangvej 16, Klitmøller, tlf. 97 97 50 20.



Regler.


Der rides efter DWF´s regelbog, der kan hentes fra DWF´s hjemmeside www.dwf.dk



Stævnet er et DWF godkendt stævne, og er åbent for alle ryttere med DWF Showlicens eller DWF Dagslicens.


Der kåres en All Around Champion i de 5 kategorier, Youth, Beginner, Novice Horse, Amateur og Open. Vinderen skal have startet mindst 3 klasser i kategorien, hvis der er tie vinder den ekvipage, der har deltaget i flest klasser i kategorien.



Klassen NH Showmanship at Halter og NH Trail at Halter afholdes uden for DWF regi, og alle uanset klub må starte. Disse klasser er ikke point givende til All-Around titlerne.


Western udstyr er obligatorisk i alle klasser for både hest og rytter.



Licenser:


Alle heste og ryttere, der starter DWF-godkendte klasser, skal have indløst licens. Hvis du ønsker at købe licens i forbindelse med Showet så udfyld venligst formularen, og send den sammen med tilmeldingen


Formularer kan findes på DWF´s hjemmeside: www.dwf.dk under forening: formular.



Youth/Youth Beginner


Ryttere aldersmæssigt til og med det 18. år.



Beginner


Enhver ikke professionel kan starte i beginnerklasser indtil vedkommende har optjent 14 point pr. begynderdisciplin. Dvs. at man udklasses pr. disciplin – ikke fra divisionen. Point optjent i Open-divisionen tæller med som udklasningspoint i pågældende disciplin. Har man først opnået placering inden for de 3 første i en Open-klasse 2 gange udklasses man automatisk fra disciplinen. Begyndere kan godt starte på lejet eller lånt hest, såfremt de selv afholder alle udgifter hermed.



Novice Horse


Heste under 6 år er startberettiget i Novice Horse-klasser.


Heste over 6 år der har holdt stævnepause i over 2 år kan starte NH til 14 points er optjent pr. disciplin.


Heste over 6 år, der aldrig har startet i western eller er ”omskolet” fra engelsk, kan starte i Novice horse, til de har optjent 14 point pr. disciplin. Points optjent i andre divisioner tæller som udklasningspoints i pågældende disciplin.



Lead Line.


For ryttere op til og med 8 år. Trækkes som i Western Pleasure Walk&Trot og Trail at Halter. Der kan trækkes ind i cirklen, hvis man ikke ønsker at trave. Ryttere og trækkere skal være passende påklædt (ingen gummistøvler) – gerne westernudstyr.



Bid.


Youth Beginner, Youth (ryttere under 14 år), Beginner og Novice Horse klasser må startes i snaffel (almindeligt trensebid) eller bosal med 2 hænder uanset hestens alder. Ved stangbid rides med én hånd. I Youth, Amateur og Open klasser rides heste, der er 6 år og ældre i stangbid med én hånd. Yngre heste må rides i snaffel eller bosal med 2 hænder. I Barrel Racing og Pole Bending må der altid rides i to hænder uanset bidtype og hestens alder.




Rytterstatus og startmuligheder: (I Novice Horse skal hesten opfylde betingelserne herfor!)


Youth Beginner må starte Youth Beginner, Youth, Novice Horse og Open


Youth må starte Youth, Novice Horse og Open


Beginner må starte Beginner, Amateur, Novice Horse og Open


Amateur må starte Amateur, Novice Horse og Open


Open må starte Novice Horse og Open



Yderligere information fås ved henvendelse til Showmanager:


Rene Jensen 40 87 57 29 eller littlemule@mail.tele.dk



Hent tilmelding HER (PDF-format).



Ingen kommentarer:

Send en kommentar