lørdag den 10. juni 2006

Sonny får ridebane

Sidste weekend trådte træneren i arbejdstøjet og udførte den ædle dåd, at producere en super ridebane til Sonny og Sunrise i St. Heddinge.

Jeg har med jævne mellemrum stået på jorden og dirigeret ved anlæg af ridebaner og ved samme lejligheder har mit velkendte temperament, været at skue, når store stærke mænd, er blevet sluppet løs med store stærke maskiner, som de ikke har haft rigtigt styr på, med det resultat, at alle de gode intentioner og materialer bød på store efterreparationer, for ikke at tale om, en undergrund der aldrig har været planet ordentligt og hvor det derfor er umuligt at få selve ridelaget i ordentligt niveau.



Nu skulle det store slag stå, for jeg har gennem tiderne været den der med henholdsvis bagsluffer, skrabeblade påmonteret traktorer og ikke mindst håndsskovle, har flyttet rundt på tonsvis af sand på diverse ridebaner og ridehuse efter at de velmenende og meget effektive fyre havde hærget ”mine arbejdspladser”.


Mine anmodninger om forsigtighed og gefühl, er næsten altid prellet af som vand på gæs, for der sker noget med mænd, når de bliver sluppet løs i store maskiner.


En enkelt gang har jeg set en der kunne styre sig, da vi anlagde baner på Digelsgård, men det er også den eneste gang.



Nu ved jeg godt at jeg er lidt pernitten, men det forstyrrer altså mine ”cirkler”, hvis jeg rider rundt på en bane hvor ridelaget det ene øjeblik er 2 cm og det næste øjeblik 15 cm. Jeg ved godt jeg er for meget, for det har jeg jo fået at vide så mange gange. Hvorfor kan det nu være så vigtigt?



Forklaringen preller fuldstændig af på mændene, der har udført arbejdet, de lokale steder, for de rider nemlig ikke, men formodningen om at man kan trænge ind med den hos hestefolk, der kunne læse dette, - den er da til stede. Og mange af dem kender selvfølgelig fornemmelsen.



Det er for hårdt for hesten at gå i for dybt sand og senerne anstrenges betydeligt, pludselig kommer hesten frem i felter hvor der næsten intet sand er og den har indstillet sine bevægelser og kræfter efter det dybe sand, men nu er der intet og det bevirker at den med stor kraft slår benene ned i den hårde undergrund.


Enhver rytter ihvertfald, kan sige sig selv at det er ikke en smart vekselvirkning.



Nu skulle det store slag stå, jeg skulle prøve på egen krop, ”hvor svært det er”. Så kunne jeg selv se.


Jeg har altid været vild med at pleje baner og er på det punkt ferfektionistisk til det uudholdelige, men jeg ved og mærker dagligt, hvor meget det betyder for resultaterne af især stoptræningen, men også pleasureheste har brug for en bund med en vis kontinuitet.


Så jeg har en del erfaring med maskiner underlag og ved hvor vigtig plejen af undergrunden er så jeg glædede mig i tiden op til som en vanvittig, til at komme i gang.




Det store bjerg af sand, der var lagt klar til brug.




Banen var vendt med en harve, så tørvene skulle bare skrælles af.




Jens Christian har lige snuppet nogle græstørv til svigerfar




Her er det lille mirakeldyr, som jeg havde kørt en del med ved Kiro D showet sidste år.




Her er jeg begyndt at skrabe af




Her er så mesteren selv. Kurt fra KJ Maskiner i Undløse. Det er hans maskine og ham der stod for enterprisen. Han sørgede for sand og transport mm.


Jeg var så betroet få lov til at køre. Her demonstrerer han planingen ag undergrunden.




Nu er banen så skrabet, kørt fast og planet




Her er jeg begyndt at køre sand på.




Arbejdet skrider fremad. De første m er de værste. Det er ligesom om at når man når over et bestemt punkt, føler man det går stærkere, fordi det område der ikke er sand på bliver synligt mindre.




Nu bliver det efterhånden lidt mørkere og der mangler ikke meget mere




Klokken er henved 21 og den trofaste hund anes i midten af billedet, i læ af en sandbunke.




Jeg var færdig 22.05 men billederne fra om aftenen var ikke så gode.


Så her ses resultatet næste morgen. Der ligger mellem 7 og 8 cm sand over hele banen.


Ret godt af en ”amatør” ikke?




Jens Cristians Round Pen på 22 m i diameter fik også en brush up og ved Gud den trængte til det.




Her er så de lykkelige heste, der skal bruge banen. Den ”tykke” paint i baggrunden, er Sonny, der er vendt tilbage til de hjemlige græsmarker. I forgrunden ses Sunrise, der er westernveteran og 3/4 shagyaaraber.


Om mandagen slap hestene ud pga et uheld og hvor løb de hen? Ud og prøve den nye ridebane selvfølgelig. :-))



Nu ved jeg godt at det ”bare” er en ridebane, men det var så bekræftende, at få ”syn for sagn” og gøre det selv og derved få bekræftet alle de mange formaninger, man gennem tiden har stået og givet andre.


Jeg skal helt sikkert ud og lave flere, hold da ..... , hvor er det fedt!


Ridebanen tog 22 timer at lave, den var harvet i forvejen. Den var bestilt til 22 X 45m, men ham der skulle har (hehe) havde vrøvl med bentøjet, så målene passede ikke. Så vi endte op med 21 X 43.


Vi har brugt vasket og harpet 04 sand og det er lagt direkte på mulden, som her på stedet er meget velegnet.


Hvis der f.eks er grus under græstørven, skal der lægges et mellemlag af f.eks spånemøg fra heste, som kan danne en stødpude mellem grus, sten og ridelag.


Banen er ikke drænet idet den hælder en anelse og derved vil vandet trække af den pga den hårdbankede undergrund.



Til sidst vil jeg bare sige, der kan gives tilbud på ridebaner og ridehusbund i hele landet og jeg kan kontaktes på tlf. 2537 5713



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar