tirsdag den 11. juli 2006

Premiere på den australske western The Proposition

Fredag den 28. juli har filmen 'The Proposition' premiere.

Filmen har premiere i Grand Teatret, CinemaxX Fisketorvet - København og CinemaxX - Århus.



THE PROPOSITION


AF JOHN HILLCOAT



Rocklegenden Nick Cave står for manuskriptet og soundtracket til John Hillcoats australske anti-western 'The Proposition'. Her er vi ikke vidner til en ædel kamp mellem det gode og det onde, men tværtimod en skånselsløs dissekering af myten om den australske ødemarks fortidige glans.



Året er 1880, og den britiske officer Stanley (Ray Winstone) er kommet til Australien med den mission at tæmme det lovløse land. Samtidig skal han beskytte sin sarte kone Martha (Emily Watson) mod de forbryderiske bander, der konstant truer landsbyen. En dag får han ram på de irske brødre Charlie (Guy Pearce) og Mikey (Richard Wilson), der sammen med deres top-psykotiske og dominerende bror Arthur (Danny Huston) er eftersøgt for mord og voldtægter. Stanley er klar over, at det absolut er Arthur, som han skal have bugt med, og han stiller derfor Charlie et forslag, der er ligeså simpelt, som det er infamt: Kun ved at fange og dræbe Arthur kan han redde sig selv og Mikey. Uden noget egentligt valg accepterer Charlie tilbuddet, og det bliver begyndelsen på en uendelig cyklus af blod og vold.





Nick Caves manuskript holder den dramatiske spænding på et absolut højdepunkt hele filmen igennem, og de over hele linjen fremragende skuespillere viser, at australsk film ikke står tilbage for noget.





Instruktør: John Hillcoat


Manus: Nick Cave


Kamera: Benoît Delhomme


Lyd: Paul Davies


Klip: Jon Gregory, Ian Seymour


Musik: Nick Cave, Warren Ellis


Producer: Chris Brown, Jackie O'Sullivan


Længde: 104 min.


Premiere: 28. juli 2006



Medvirkende:



John hurt


Tom Budge


Guy Pearce


Emily Watson


Ray Winstone



Yderlig information omkring filmen på www.camerafilm.dk under kommende film.



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar