tirsdag den 7. november 2006

Boons Corner - nr. 10

Hov – så blev det pludselig vinter!


Eller blev det nu også det?

Det er det mest underlige år, jeg har oplevet. Foråret, der druknede i vand. Sommeren, der startede med 2 mdr. tørke Efteråret, der blev væk og så lige pludselig blev det nærmest snestorm.



Jeg plejer at være den første til at hoppe i vintertøjet, men dette år gik jeg bare rundt i sommer ”mode”, lige til jeg vågnede en morgen ved at sneen føg om ørerne på mig. Yrdk….det var en brat opvågning. Lige fra T-shirt til vinterjakke.



Hestene var lidt mere forberedt. Det var lidt underligt, da de begyndte at lægge vinterpels til i 20º varme. Selvom jeg godt ved, at det er dagslyset, der bestemmer, hvornår de skifter pels, så var det alligevel underligt at stå i en sky af hår en bagende varm ”sommerdag”.



Det er ikke blevet til så megen ridning, som jeg havde håbet i år. Boons fejler ikke noget mere. Hans gaffelbånds skade er tilsyneladende helet over al forventning Han fik så et hævet forben, men det er også gået i orden igen.


Nej, det er såmænd mig, det stadig har lidt problemer med mine genstridige muskler. Det er ret irriterende, at jeg er helt vild med at ride, men får noget så nederdrægtigt ondt af det.



Boons har vist ikke noget imod, at vi kun tøffer lidt i skoven. Han går sammen med hopperne og tager sit job som stodhingst meget seriøst.


Jeg var lidt spændt på, hvordan hopperne ville reagere, da jeg lukkede ham ud til dem.


Sazzy har jo gået med ham før, men hvordan mon Fancy og Son Dee ville tage det?



De fleste tror, at når man lukker en hingst ud til en flok hopper, så vil han styrte over til damerne og begynde at vise sig overfor dem. Det gør en ”rigtig” hingst slet ikke.


Næh, han skal nemlig først lige undersøge territoriet. Han finder grænserne for marken og så skal der tisses! Hver eneste klat, de damer har afsat, skal der tisses på. Akkurat lige som, når en hanhund mærker af. Det kan godt være lidt af et anstrengende job, for der var mange klatter, der var umærkede, da han kom ind til pigerne. Jeg er ret forbløffet over træfsikkerheden og for øvrigt også over rationeringsevnen hos Boons. Hver klat bliver ramt og får kun en lille sjat. Der skal jo være nok til dem alle, så man kan ikke frådse med de dyre dråber.



Da jeg slap ham ud til damerne, kunne jeg se forbløffelsen malet i ansigtet hos Fancy. HVAD - Skal han nu være her hos os, uden et hegn imellem? Son Dee så nærmest panikslagen ud, mens Sazzy bare brummede hyggeligt til ham. Boons begyndte på sine ”pligter”, men det fik han ikke tid til, for Fancy, der er førerhoppe med stort F, drønede lige hen til ham.



Hun pustede sig op og var meget feminin, mens hun tydeligt gjorde opmærksom på, at han ikke skulle tro, at han kunne tage sig nogle friheder. Boons fik den der 3 m. lange hals, erfarne hingste kan få og charmede hende. Det er nemlig også en af en stodhingst opgaver – at charmere hopperne, når de, vel at mærke, har lyst til det. Fancy gik rigtigt til den, som feminin hoppe. Hun hvinede, tissede og så slog hun eller ud efter ham, så det sang i luften Boons havde forudset det, så han var allerede, i et perfekt roolback, på vej væk. Fancy løb lidt efter ham, med en - fis af bums - attitude Så svansede hun lidt rund, på sin helt egen Fancy maner - krum hals, svævende gang, fantastisk udstråling, jeg har check på det hele - attituden og var så smuk, at jeg var lige ved at få tårer i øjnene. Så gav hun sig til at græsse, for nu kunne man ikke spilde mere tid på sådan en fyr. Hun holdt dog øje med ham ud af øjenkrogen.



Son Dee havde haft tid til at sunde sig lidt og var efterhånden blevet lidt nysgerrig. Eller også var hun blevet lidt mere modig af at se, hvordan Fancy havde håndteret situationen. Hun gik langsom op til Boons og begyndte på hoppe-fjanteriet. Ih du gode, hvor kunne hun da fortælle Boons, at hun absolut ikke var interesseret i at lave babyer! Selv Boons så helt betuttet ud.


Son Dee hvinede som en brandsirene, bagbenene fløj rundt i luften og hun tissede i kaskader, mens hun drejede rundt om sig selv. Hun virkede både interesseret, men også bange. Gad vide, om hun har været tvangsbedækket en gang?


Normalt er hun meget glad for Boons og kan hænge ud med ham over hegnet, i lang tid. Hun er den af hopperne, der har brugt mest tid sammen med ham, da han stod på en fold ved siden af.


Nu virkede det, som om, hun hysterisk prøvede at sende – du må ikke bedække mig signaler – ud til alle verdenshjørner, mens hun samtidig gerne ville charmes Lidt underligt.


Fancy syntes så, at hendes førerhoppepligter kaldte, så hun kom stormende for at hjælpe Son Dee. Det fik Son Dee til at blive mere selvsikker og hun fandt ud af, at der såmænd ikke var den store forskel på, om der var en tråd i mellem eller ej. Boons trak sig forsigtigt tilbage, for arrige damer er ikke til at spøge med.



Sazzy havde åbenbart gået og ventet på, at det skulle blive hendes tur til at hilse på Boons. Da der var faldet ro på de to ophidsede damer og alle gik og græssede, så tøffede hun stilfærdigt op til Boons, der gik og mærkede af, for at hilse på ham. Det var tydeligt, at hun nød, at han kunne nusse hende og lægge halsen hen over hende. Små feminine fnis, en krum hals og et koket hop med bagdelen var hendes hilsen til Boons.



Fancy kom og afbrød dem, for hun tager sine førerhoppepligter meget seriøst. Hun fandt nu hurtigt ud af, at der ingen grund var til at markere sig og gik igen. Så kunne de to turtelduer få hilst færdig, så Boons endelig kunne få arbejdsro.



Det er forbløffende at se, hvor solidariske hopper egentlig er. Uanset om, der er lidt gniderier mellem dem til daglig, så står de sandelig sammen, hvis de føler, at en af dem er truede. Når en af hoppene går i brunst og fjanter eftertrykkeligt med Boons., så kommer der omgående en af de andre og blander sig. Det er som om, at de vil tage presset af hinanden. Egentlig er det logisk nok. I starten af brunsten er hoppen interesseret, men ikke villig til at lade sig bedække. Så er det rart, at der er en anden, der går lidt i mellem, hvis nu hingsten skulle være lidt voldsom. Jeg har set en hoppeplag kaste sig i mellem en anden hoppe og el hegnet, fordi hun åbenbart syntes, at det udviklede sig lidt for meget mellem hoppen i brunst og hingsten. Hun var ligeglad med, at hun fik stød, hun ville bare i mellem de to.



Der gik en lille uge, før der var faldet helt ro over de to smånervøse damer og de fandt ud af, at de har den totale magt over Boons, så der var slet ikke grund til den store bekymring. Hopper er temmelig privilegerede, set med menneskeøjne. De kan til enhver tid kræve opmærksomhed fra hingsten, men kan også til enhver tid få ham til at fortrække.


Men, hvis der så sker noget uventet eller faretruende, så regner de helt bestemt med, at han passer på.



En dag så jeg Fancy genne alle damerne plus vedhæng sammen. De stod der, helt spændt op, med krumme halse, dirrende ører og luften sitrede nærmest af fare!


Boons forvandlede sig fra hyggelig ægtemage til livsfarlig beskytter på et splitsekund.


Han drønede rundt med alle muskler spændt, halsen blev lang og lav, ørerne lå fladt hen ad nakken og han sagde en helt speciel lyd, som jeg ikke håber, at han nogensinde bruger overfor mig. Nøj, hvor var han gal! Han tordnede rundt om pigerne og gennede føllene helt ind i midten af flokken. Der var der ikke nogen fadertålmodighed eller varsomhed at spore.



Jeg kunne ikke se, hvad der dog sådan havde bragt sindene i oprør, men lige pludselig dukkede der en skateboardløber op. Det har åbenbart været meget skræmmende, at de ikke kunne se, hvad det var, der sådan kom glidende med en mærkelig lyd.


Boons fulgte vedkommende langs hegnet og pustede trompetskrald ud gennem næseborene, mens hopperne så spændte til. Nøj, hvor sådan en flok heste smukke, når alle sanser er slået til.



Boons er rigtig god til at håndtere føllene. De har mægtig stor respekt, men er ikke bange, for ham. Sommetider er han nærmest barnepige. Da går alle føllene sammen med ham og hopperne går i den anden ende af marken.


Normalt er Boons vældig tålmodig og rar ved de små spilopmagere. Faktisk finder han sig i ret meget, men hvis et af føllene bliver for frækt, eller ikke flytter sig, når han genner lidt med det, kan han sætte efter det, så det ser ud som om han er lige ved at slå det ihjel. Han løber lige bag den lille bandit, blotter tænderne, lægger ørerne helt tilbage og strækker halsen, så han kan nå helt hen til føllets lille hoved. Føllet spæner af sted, det bedste det kan, mens det laver klappe-mundbevægelser.


Det ser faretruende ud, men føllene får aldrig en skramme. Jeg kan mærke, at det har en opdragende effekt, for føllene bliver nemmere at håndtere, når de går sammen med farmand. Det siver tilsyneladende hurtigere ind, når Boons siger stop, end når jeg gør det. Han kan selvfølgelig også løbe hurtigere end jeg. Nej, jeg løber ikke efter mine føl, men måske skulle jeg overveje det?


Nu behøver Boons bare at kigge på et frækt føl, så bliver det omgående vældig flink og glemmer alt om at lave ballade.





www.lkhorses.dk



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar