onsdag den 15. november 2006

Ny Ranch klasse på programmet i DK

Introduktion på RHDK´s kvægtræning d. 24 november på Alhambra. Se RHDK hjemmesiden.

Idet vi med glæder erfarer, at Dkqha medtager Ranchsorting i dansk regi, følger vi det selvfølgelig op, og starter nu denne disciplin op på vores kvægclinics på Alhambra i Haslev. Vi vil gerne bidrage aktivt til at flere ryttere starter de nye klasser som indimellem ser dagens lys, og vi har allerede haft mange som har startet de andre, efterhånden kendte ”ranchklasser” i Dk.


Ranch sorting, som vi kender lidt fra Sverige i forvejen, kender vi under navne som ”Calfsorting”, ”Teamsorting” og ”Ranchsorting”.



Ranchsorting udøves på den måde, at der på ridebanen, deles op i 2 identiske pen´s af størrelsen mellem 50 og 60 fod, som er adskildt af en 12 fods åbning på midten.


10 kalve nummererede fra 0-9 skal sorteres fra den ene pen til den anden i nummerorden, af 2 ryttere.


F.eks hvis speaker råber ”kalv nr 4”, begynder rytteren at cutte kalv nr. 4 ud og drive den ned i den modsatte pen. Derefter sorteres nr. 5,6,7,8 ect.



Hvis en kalv udenfor nummerrækken sorteres i den modsatte pen, eller hvis en kalv som allerede er sorteret korrekt, løber tilbage ud af pennen og over linien, dømmes der ”no time”.



Kodeordet er Teamwork, når 2 ryttere i harmoni cutter kalvene ud af flokken i den rigtige rækkefølge og driver dem til den modsatte pen, samtidigt med at de sørger for at sende de forkert nummererede kalve tilbage i flokken og dermed forhindrer dem i at løbe ind i den pen med de korrekt frasorterede kalve.



Klassen er på tid. Hurtigste hold vinder.





www.sitecenter.dk/ranchhorse



Ingen kommentarer:

Send en kommentar