mandag den 6. august 2007

Boons Corner - nr. 14

Så kom de endelig, de små.

Lige som sidste år var det lige før, at de to gamle hopper bare ringede med ”fole-klokken”, så jeg kunne gøre mig klar til en vågeaften.



En uge før termin gjorde Son Dee mig klart, at i aften, havde hun tænkt sig at berige verden med en ny lille hest.


Son Dee foler lynhurtigt. Ikke noget pjat med at gå i timevis og være urolig, puste, svede og skrabe. Næh, Son Dee går bare lige et par runder i boksen, snuser lidt i halmen, skraber en enkelt gang, som om hun lige vil mærke om det er et godt sted at ligge sig og så går hun i gang.


Son Dee fik et ualmindeligt, smukt hoppeføl. Jeg var da lige ved at tabe pusten, da jeg så hende. Hun har ikke nogen aftegn, hvilket jeg ellers godt kan lide, men hun behøver slet ikke den slags pynt, for at man kan få øje på hende



Fire dage efter, også lidt før termin, ringede Sazzy med fole-klokken. Jeg kunne godt se, at hun mente det alvorligt, så jeg gik ind i stalden for at rette lidt på kameraet, inden jeg tog hestene ind. Det kunne Sazzy altså ikke vente på. Jeg kunne høre, at der var lidt uro, så jeg gik ud igen og da var Sazzy allerede ved at fole i den store halmbunke, de havde på folden.


De andre heste holdt sig på passende afstand, bortset fra Fancy, der helt bestemt mente, at hun skulle være med. Jeg er ikke sikker på andet end, at hun ville have forsøgt at stjæle føllet, hvis jeg ikke havde blandet mig.


Da jeg havde lukket de andre ind satte jeg mig ud til Sazzy og hendes fine, lille hoppeføl. De kunne jo lige så godt få afklaret det formelle udenfor, når nu det var sådan en dejlig, lun aften: Davs mor - hejsa lille skat – hov, jeg har jo ben, hvor er mælkebaren, osv.


Det var dejligt med alt den plads. Sazzys føl har åbenbart den klare opfattelse, at når man kommer til verden, så skal den udforskes med det samme. Knap er de kommet ud, så står de på benene og uden overgang, så drøner de rundt.


I år gik alt usædvanligt hurtigt. Et kvarter efter folingen, så havde den lille fået sin første mælk, var kommet af med følbegen, havde tisset og Sazzy var kommet af med efterbyrden. Men inden da, havde føllet allerede afprøvet de lange ben i et tempo, så jeg var lige ved at tro, at hun overvejer en væddeløbskarriere. Hun havde også leget bjergbestiger i den stor halmbunke, stejlet op ad sin mor, undersøgt mig, jagtet en uskyldig mis og nippet lidt i græsset. Jo, jo, Sazzys føl er både smukt og meget aktivt.


Pyh ha, det er en brat opvågning for Sazzy at gå direkte fra en stille, rolig tilværelse som højdrægtig hoppe til at være aktiv mor for sådan et energisk lille energibundt.


Det er fantastisk at sådan en lille hest er fuldt ”funktionsdygtigt” et par minutter efter, at den er født.



Fancy havde set foleklar ud lige siden Son Dee havde fået hendes føl. Da så Sazzy også havde folet var hun ved at gå ud af sit gode skind af bare misundelse. Nøj, hvor ville hun gerne have sit føl.


Hendes yver struttede, hun blev blød omkring halen og hendes skede blev lang og slap. ”Fint, hvis vi lige kan få klaret den sidste foling med det samme”, tænkte jeg.


Men der skete ikke noget. Fancy ventede og jeg ventede. Fancy blev mere og mere utålmodig og jeg holdt øje med hende nat efter nat. Jeg ved ikke hvor mange gange, jeg var sikker på at nu kom føllet, men der skete stadig ikke noget. Fancy havde det slet ikke rart. Hun var dybt misundelig på de andre hopper og hver eneste nat, var hun urolig på den ene eller den anden måde. Jeg fik en gennemgang af alle de klassiske folingstegn og nok også et par stykker Fancy selv har opfundet.


Så kom vi over termin og Fancy virkede efterhånden temmelig træt og også lidt nedtrykt, men der skete stadig ikke noget. Vi ventede og ventede.


Da hun en nat igen var så urolig, at jeg overvejede at blive oppe i stedet for min vækkeurs-afbrudte søvn, rystede jeg lidt på hovedet af mig selv. ”Nah – det er nok igen bare ønsketænkning”.


Men jo, nu skulle der ske noget. Langt om længe havde Fancys føl bestemt sig for at komme ud til os.


Et fint, rødt hoppeføl med en fræk skæv blis. Det havde været en anstrengende periode, men hun var helt bestemt ventetiden værd. Hun er smuk, charmerende og har masser af udstråling.



Fancy var så glad, så glad. Da de var ude første gang var hun så stolt af føllet, at selv Boons skulle se det. Jeg blev lidt forundret, for sidste år ville Fancy ikke tillade at nogen af de andre heste var tæt på. Hun gik hen til ham og man kunne tydeligt se, at det var for at vise ham den lille. Boons blev noget betænkelig ved det, for han ved godt, at de damer godt kan være lidt prikne, når de har fået føl, men lidt efter gik de næsten side om side og græssede.




Son Dee's meget smukke datter.




Sazzy's ikke mindre smukke energibundt




Fancy's datter, som vi ventede så længe på.



www.lkhorses.dk



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar