mandag den 24. september 2007

DKQHA Futurity 2007

41 heste tilmeldt i Futurityet


I år var der 41 heste tilmeldt Futurityet, hvilket er en stor stigning i forhold til sidste år, hvor der var 24 heste tilmeldt.

Startantallet var også større end i 2006 og specielt i Halter-klasserne var der flere deltagere. Dette hænger meget fint sammen med, at vi nu er inde i et år, hvor rigtig mange hingste var tilmeldt (helt op til 24 hingste). Rideklasserne for 3- og 4-års hestene bar præg af, at der i disse årstal var få hingste indbetalt og der var derfor kun afkom efter 5 hingste repræsenteret. Dette skulle dog meget gerne ændre sig til næste år, hvor de startberettigede 3-års heste er fra en årgang, hvor der var indbetalt 16 hingste.



Over 60.000 DKK i samlet præmiesum


Den samlede præmiesum nåede i år op på DKK 60.500 og pengepræmierne var store i alle klasserne. Den største præmiecheck blev udbetalt i Halter klassen for 2 års hopper, som havde hele 9 deltagere. Vinderen blev Pepper Kerrys San afkommet: Queen Of Pepper, som er ejet og avlet af Tina Balling. Tina modtog en check på DKK 3.104,-. Også klassen for 2-års vallakker var pæn stor og her gik sejren til Badger Smooth Vision, som er ejet og avlet af Lotte Sørensen. Badger Smooth Vision er efter Peyote Vision, som i øvrigt havde hele 5 afkom på første pladsen i Halter-klasserne.



Rideklasserne


I rideklasserne var de fleste afkom efter Mega Pine og det var da også Mega Pine afkom, der stod på første pladsen i både Trail, Pleasure og Hunter klasserne. Trail blev meget flot vundet af youth-rytteren Louise Fabricius-Rahbek på Little Mega Jac, som også er ejet af Louise. Og også Pleasure klassen blev vundet af en youth-rytter, nemlig den kun 12-årige Søs Merrild på Dun Olena DK. Hunter blev vundet af Christina Johansen på Special Made By Mega. I Reining var det et Flashy V Highwind afkom der stod på første pladsen. Uwe Weissenborn vandt med en score på 70 på Boogies Flashy Moon, som er ejet af Claus Funder Frandsen. Se alle resultaterne her nedenfor og billeder fra showet på www.trine-christensen.dk. Billeder af alle Futurity-vindere kommer også her på siden.



Se resultatlisten i PDF-format her



Ingen kommentarer:

Send en kommentar