fredag den 7. december 2007

Nyhedsbrev nr. 24 fra DWF - December 2007

Kære medlemsklubber og ryttere!

Søndag den 25. november 2007 afholdt Dansk Western Forening det årlige Repræsentantskabsmøde.


I år blev mødet afholdt på Vejle Transportcenter. Referat fra mødet vil foreligge senere på året og vil som sædvanligt blive udsendt til alle klubber.



Bestyrelsen blev genvalgt og har konstitueret sig selv. Bestyrelsen har desuden besluttet, at udsende en vision for westernridningen i de kommende år, således at i alle kan se i hvilken retning vi ønsker at drive Dansk Western Foreningen.



Dansk Western Forening har i de forgangne år fået tilgang af flere lokalklubber og DKQHA har udmeldt sig pr. 31. december 2007, da man er et avlsforbund og ikke en rideklub. Desværre er vi løbet ind i det problem, at de ikke har betalt kontingent for 2007, hvorfor vi efter gentagne rykkere har valgt at overgive sagen til advokat og dermed opkrævning via fogeden. Dansk Western Forening kan ikke acceptere, at man ikke følger de regler, som vi i fællesskab har udformet.



På budgettet for det kommende år er der afsat midler til støtte for: ungdoms-clinics; og andre Clinics– vi vil derfor i begyndelsen af det nye år tilbyde støtte til klubber under DWF paraplyen som evt. kunne have interesse.



Danske mesterskaber i 2008 vil blive afholdt således:



· DM for team- & cattlepenning – afholdes i Jylland


· DM for øvrige rideklasser – afholdes på Sjælland



(Vi har valgt at afholde DM for øvrige rideklasser på Sjælland igen i 2008, da såvel Paint- og Quarter afholder deres DM i Jylland). Dermed skulle der være muligt at deltage såvel på Sjælland som i Jylland.



Show-/stævnekalenderen er blevet gennemgået og flere shows og stævner er allerede nu kommet på www.dwf.dk



Vi ser frem til at opdatere jer igen snarest!



God Jul & Godt Nytår – og tak for 2007 og jeres opbakning!




Med venlig hilsen



Poul Wienecke


Formand, DWF



Ingen kommentarer:

Send en kommentar