mandag den 17. marts 2008

Boons Corner - nr. 16

Er det nu også så logisk – for hesten?

Der var en, der spurgte: ”Hvis du kunne telepatere med din hest, hvad ville du så spørge den om”?


Jeg gik straks i gang med at filosofere over dybe og opklarende spørgsmål. Men – jeg endte med, at det jeg virkelig gerne ville have svar på, var temmelig jordnært.



Jeg vil nemlig gerne vide, om vi da ikke kunne finde ud af, hvor i boksen, der skal tisses og klattes!


Ikke særlig dybsindigt, men det ville være mægtig praktisk, hvis vi kunne blive enige om det. Jeg synes jo, at det er logisk, hvis hestene holder det forreste af boksen rent og nøjes med at det bagerste hjørne som toilet. Så ville det være nemt for mig at muge ud og hestene ville have en næsten ren boks.


Men det er slet ikke logisk for hesten. Faktisk er det meget ulogisk, for selvfølgelig er det smart at hestene klatter og tisser, der hvor de lige har græsset. I naturen ville de jo vandre videre til nye græsarealer. På den måde ville de efterlade eksempelvis ormeæg, således at ormepresset ville blive reduceret til et minimum.


Det er måske forklaringen på, at især føl både tisser og klatter i deres hø, hvis de ikke har fået spist op og at heste gerne klatter oven i det hø, man har lagt ud på folden til dem, når de har spist sig mætte.



Jeg synes, at det er logisk, at når hestene skal lukkes ud om morgenen, så skal de stå stille, mens jeg lægger grime på, gå pænt ved siden af mig, indtil vi er igennem leddet og der skal de også stå stille, indtil jeg har taget grimen af igen. Sådan vil det gå hurtigst og nemmest – meget logisk for mig, men bestemt ikke for hestene. De gamle har lært at være tålmodige. Men føllene synes absolut ikke, at det er logisk med al den tålmodighed!


De er mætte, udhvilede og fulde af ubrugt energi. De synes helt bestemt, at jeg bare skal se at få den bokslåge op i en fart, så de selv kan drøne ud for at tage hul på den nye dag. De lærer det selvfølgelig, men det er helt tydeligt, at der ikke er megen logik i det, for dem.



For Boons er elhegnet absolut ikke logisk. Han har stor respekt for hegnet, men hver aften, når han skal ind, undrer han sig over, hvordan det går til, at jeg kan røre ved hegnet uden at få stød. Mens jeg giver ham grimen på, nærmer han forsigtigt mulen enten til selve tråden eller også til håndtaget. Det er tydeligt, at han prøver, om der er strøm i hegnet. Det sker af og til, at han bliver enig med sig selv om, at når jeg kan røre ved hegnet uden at det støder, så kan han også. Det opdager han jo så ikke er tilfældet, hvilket får ham til at springe væk med en høj pusten og undrende øjne. Det afholder ham nu ikke fra at prøve igen dagen efter. Gad vide om Boons har lyst til at få opklaret det mysterium – hvis han ellers kunne spørge mig?



Det må også være temmelig ulogisk for hestene, at de kun får lov til at gå på en afbidt græsmark her om vinteren, når nu græsset står højt og flot på naboens mark lige på den anden side af hegnet.



Sådan er der mange forskellige ting i hverdagen, der kan få mig til at fundere over, at det, der synes så logisk for mig, slet ikke er logisk for hestene.


Men hvor er hestene da tilpasningsvenlige. Vi forventer, at de skal lære at begå sig i vores verden, selvom det tit og ofte må være temmelig ulogisk, besynderligt og ofte lidt skræmmende for dem. Alligevel formår de at tilpasse sig vores ønsker og tilmed endda virke som om, de kan lide det. Ja, sommetider kunne jeg sværge på, at de morer sig over mig og alle mine ønsker og krav.



www.lkhorses.dk



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar