torsdag den 13. marts 2008

Hjælpemidler contra tvangsmidler

Det kan være svært at skelne mellem hjælpemidler og tvangsmidler til heste, fordi midlet ofte er det samme, anvendt på forskellig måde.

På Dyrenes Beskyttelses stand 3300 i hal D på Hest og Rytter 2008 vil temaet i år være vigtigheden af at anvende hjælpemidler korrekt. Hest og Rytter 2008 foregår fra den 13- 16. marts i Messecenter Herning



Med vedtagelsen af den nye hestelov 1. juni 2007 blev det bestemt, at enhver, der holder hest, skal sørge for, at heste i en tidlig alder oplæres til at blive håndteret, og at oplæring, træning og brug skal være tilpasset hestens alder og fysiske og psykiske kapacitet. Desuden skal det udstyr, der anvende som hjælpemidler, være tilpasset den enkelte hest og må ikke skade den. Ej heller må hjælpemidler anvendes som tvangsmidler.


Dyrenes Beskyttelse er meget tilfredse med den bestemmelse og har valgt at fokusere netop på hjælpemidler contra tvangsmidler.



På Dyrenes Beskyttelses stand vil hjælpe- og deciderede tvangsmidler være udstillet. Kom og få en snak med standens personale om forskellen og konsekvenser af forkert brug af hjælpemidler.



På standen vil der desuden dagligt være både en tandplejer og en smed til stede, som vil fortælle om hestens pleje. Se program på standen.



Endelig vil der som tidligere år være en spændende konkurrence. I år tester konkurrencen de besøgenes viden om tvangsmidler. Der vil hver dag blive trukket lod om 3 gode præmier.



Kom og få en god oplevelse og en masse nyttig viden på stand 3300 i hal D.



Yderligere oplysninger: Projektleder og dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse Jens Svenningsen, tlf.: 4014 8022 eller kredsformand i Dyrenes Beskyttelse Jørgen Jensen, tlf.: 2144 0239



Hest og Rytter løber af staben fra den 13 – 16. marts 2008 i Messecenter Herning.


Læs meget mere på udstillingens hjemmeside


www.hestogrytter.dk



(Kilde: Nyhedsbrev fra Dyrenes Beskyttelse, d. 12. marts 2008)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar