onsdag den 30. april 2008

Prisstigninger på vitaminprodukter

Da vitaminer igennem de senere måneder har haft en himmelflugt med råvarestigninger på op til 600%, har det på Stormøllen produkter været nødvendigt at tilpasse vores priser på en række vitaminblandinger.

Det gælder også et produkt som Salvimin Grøn til heste. Tilsvarende prisstigninger ses også på de konkurrerende produkter, da de jo også må slås med de meget dyre råvarepriser.



Det gælder mange forskellige vitaminer og tilsætningsstoffer. Specielt ses meget store stigninger på B- og E-vitaminerne.


Forklaringen skal findes i en mindre produktion i verden end der efterspørges, da nogle fabrikker er bukket under i konkurrencen.


En anden årsag er en stigende efterspørgsel fra Kina og Indien, da der skal benyttes store mængder vitaminer og mineraler til produktion af kød til en befolkning med en stigende levestandard. Det er således nogle faktorer som Stormøllen ikke har indflydelse på.




Direktør, Dr. Agro. Finn Eiland


Stormøllen A/S



Ingen kommentarer:

Send en kommentar