mandag den 30. juni 2008

En Ranch i Belgien – The Blacks Ranch

Farmen ligger i området Ardenen. En skøn blanding af skov og store bakkede græsfolde med to å’er som snor sig gennem landskabet. Dette er det perfekte sted for heste.

Blacks Ranch Quarter Horses ejes af Ruth (mand) og Marja, som begge er meget involveret i avlsarbejdet og træningen af de unge heste. De er nogle utrolige hjælpsomme og venlige mennesker med en stor viden, som de gerne deler ud af. De er altid parate til at besvar spørgsmål og hjælpe med info. om denne dejlige race, noget jeg selv har haft stor glæde af. Brænder man for at lære og et ophold på nogle mdr. tager de også gerne imod ”elever”.



Typisk starter foråret med, at føllene bliver født ude på marken hvis vejret tillader det ellers foler de inde i den lune stald. Man kan godt lide at tingene er så naturlige som muligt, da det giver de stærkeste heste. Flokken består af ca. 12-13 avlshopper.



Når alle føl er født, er det tid til at møde deres far. Justa Tad Rad er nemlig stud hingst og har til opgave at ”se efter” hopperne hele sommeren, ja helt indtil efteråret igen melder sig. Det gør, at afkom som går i denne naturlige flok, lære i en tidlig alder at begå sig og finder ud af hvad rangorden er for noget. Ruth bruger meget tid på at holde opsyn med flokken, ser til at de alle trives og har det godt. Føllene vænner sig til mennesker og bliver tamme.




Justa Tad Rad



Når efteråret melder sin ankomst bliver føllene fravænnet. Det sker i store flokke hvor de bliver sammen indtil næste forår, med mindre de bliver solgt. Samtidigt med fravænningen begynder føllene, at skulle lære det mest basale, så som at stå bundet, at få løftet deres hove og følge pænt med når de bliver trukket. Det er Marja’s og Ruht’s speciale, noget de er rigtig gode til og noget de har prøvet utallige af gange eftersom Ranchen blev grundlangt helt tilbage i 1986.



Når hestene går ind i deres 2. eller 3. år, om vinteren, begynder tilridningen stille og roligt i ridehallen og i roundpennen, alt efter hestens udvikling. Er der tid til det, bliver nogle af dem taget med til shows, for at lære at være i byen.




Justa Tad Rad



Stud hingsten Justa Tad Rad er søn af World Champion, Sr. Western Pleasure hingsten, Radical Rodder og hoppen Shesa Special Glo (World Champion).


Justa Tad Rad har produceret 87 afkom hvoraf 48 har været i show ringen. Han er indbetalt i AQHA Incentive Fund. Flere af hans afkom har klaret sig godt til EM. Justa Tad Rad har selv en lang imponerende resultatliste som man kan læse mere om på www.blacksranch.com - Oprindelig er han født i Texas i 1996.



De lægger vægt på, at avle heste som kan passe til alle ambitionsniveauer. De kender deres hopper så godt, at de ved lige præcis hvordan hopperne avler og hvad man kan forvente sig af afkommet. Det er en vigtig del for den enkelte hests fremtid og absolut i det øjeblik, at en hest skal have den helt rigtige nye ejer, at de med sikkerhed kan opnå de ønskede resultater.



Marja har bl.a. selv en hoppe, A Radical Conclusion, efter Justa Tad Rad, som hun har deltaget på til rigtig mange shows og har efterhånden opnået mange gode resultater i både Belgien, Holland og Tyskland.



De første føl fra i år har nu set dagens lys dernede i Belgien og en ny travl tid er begyndt. Tad går lige nu sammen med hele sin flok og glæder sig over den dejlige sommertid, der venter forude. Han lever et rigtigt godt hingsteliv fyldt med frihed og alt hvad det indebær at være en rigtig hingst, noget som han udviser en stolthed over.




Justa Tad Rad



Dette var så en beretning om en Ranch i Belgien, der brænder for Quartere og hestevelfærd. Håber at der er andre som vil modtage denne stafet/opfordring til at fortælle om forskellige Ranch’er i DK/EU – hvordan i de gør det og hvad Ranchen består af.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar