torsdag den 20. november 2008

World Reining Masters – Oklahoma – 2008

Den 4. december afholdes dette års individuelle verdensmesterskab i Reining.


Det foregår i Oklahoma City, arrangeres af NRHA i samarbejde med FEI.

Der er 21 deltagere i ”the Masters” deltagerlisten kan ses her



Den ene er Sannee Klindt, der i løbet af året har kvalificeret sig til at deltage og repræsentere Danmark. Jonathan Gauthier er træner og Per Klindt er groom.



Vi tager af sted den 24.11 og har så en uge i Oklahoma hvor Sannee skal lære sin hest at kende, det er en 6 års Quarter hingst: Chics Voodoo som Jonathan har fundet i det sydlige Georgia.



World Reining Masters er en del af verdens største Reining-show med over 1800 tilmeldte heste og en total præmiesum på over 1,5 mio USD.


Der forventes at komme i alt ca. 70.000 tilskuere.



Det forløber over 10 dage. Alene i Open-klassen er der 123 starter og i NonPro 174 så en enkelt klasse kan vare 2 dage!


I ”the Masters” den 4.12 er der over 150.000 USD at ride om.


Den 6.12 rides finalen i det Amerikanske futurity hvor der bl.a. er 125.000 USD til vinderen.



Vi glæder os helt enormt – budgettet er på ca. 50.000 kr for turen som vi (næsten) har fået ind ved, at mange dejlige mennesker har sponseret små og større beløb – TAK!!



Det er muligt at se lidt nyt fra vor tur på det link, der er øverst på www.sannee.dk, bare klik på teksten: Sannee goes to Oklahoma



Der sendes web-TV live fra hele showet – link hertil findes enten på www.nrha.com eller www.wittelsbuerger.de




Per



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar