fredag den 7. maj 2004

APHA - Hesteregistrering bliver ’high tech’

FORT WORTH, Texas - Hesteavlere vil fra d. 10. maj 2004 stå ansigt til ansigt med avanceret teknologi, når the American Paint Horse Association (APHA) tager en industriel føring og afslører et innovativt on-line system til hesteregistrering for deres medlemmer.

Dette vil gøre registreringsprocessen for American Paint Horse ejere mere strømlinet - og for APHA, der hvert år registrerer mere end 50.000 nye heste i deres hovedkvarter; Fort Worth, Texas. Med næsten 2/3 af de i alt 765.000 registrerede heste, alene i de sidste 10 år, er APHA blevet en af de hurtigst voksende hesteavls-registre i verden.





APHA’s IT-team har arbejdet på projektet siden slutningen af 2003 for at være klar til forårets ’søsættelse’. I øjeblikket er det kun hoppe-ejeren på folingstidspunktet som kan benytte den nye service til at registrere afkom. Fremtidige ændringer er imidlertid planlagt.



Fordele ved on-line registrering


For American Paint Horse avlere har det nye system adskillige fordele:



Udvidet kundeservice: For medlemmer, som kræver kort behandlingstid, vil intet være hurtigere eller mere præcist end on-line registrering.


Kortere behandlingstid: Ansøgerne er sikret, at deres registreringer straks bliver modtaget af APHA. I tillæg hertil vil et registrerings-team, som udelukkende beskæftiger sig med on-line registreringer, behandle ansøgernes indberetninger.


Færre fejl: Særlige funktioner i det nye system sørger for at indberetningerne er fuldkomne og korrekte. Hvis oplysningerne er mangelfulde eller forkerte vil brugeren blive bedt om at rette de forkert indtastede data. Det samme sker, hvis et foreslået hestenavn er magen til et allerede eksisterende - brugeren vil her blive bedt om at vælge et andet navn. Der vil ikke opstå forsinkelser i behandlingstiden.


Effektivitet: En korrekt udfyldt ansøgning sikrer at APHA’s registrerings-hold hurtigt kan afslutte processen med at udstede et registrerings-bevis. Ansøgerne vil straks få at vide om de informationer, der er indtastet, skal opdateres eller rettes.


Ingen porto-omkostninger: De, som registrerer via det nye system, vil normalt kunne afslutte processen on-line, hvilket eliminerer behovet for at sende brev.


Nem adgang til transaktions-optegnelser: Brugerne af on-line registrering vil kunne følge ansøgningens status fra det øjeblik, de indsender deres on-line registreringsformularer. Samtidig sørger brugen af den nyeste krypterings-teknologi for at alle indsendte informationer er sikrede.


Større fleksibilitet: Brugerne kan enten tage registrerings-fotos med digital kamera, eller bruge en scanner til at digitalisere papirbillederne, og derefter oploade dem sammen med on-line registreringen. Der er ingen grund til at få lavet print af billederne og sende dem med posten.



(Kilde: American Paint Horse Association)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar