22. juli – 25. juli
Hermed indbyder DKQHA til den 4. Mega Clinic i træk. I år med 5 engagerede undervisere fra Colorado State University (CSU).
Mega Clinic er for ryttere og heste uanset niveau, og alle kan få et frisk pust og masser af faktuel lærdom og inspiration ”from over there”. Udover ridelektionerne vil der være teoretiske indlæg, og der plejer også at være god basis for socialt samvær med andre western entusiaster.
Clinic’en er delvist sponseret af AQHA og DKQHA, og deltagelse er derfor betinget af medlemskab af disse foreninger. Sponseringen medfører, at deltagergebyret er helt nede på kr. 700,- for alle dagene. For youth ryttere er deltagelse gratis (dog betales for ophold og fortæring).
Vi starter med en introduktions og ryste-sammen-aften torsdag d. 22. juli 2004 kl. 19:00. Derefter kommer 3 intensive dage i samvær med instruktørerne og øvrige westernryttere.
Lokationen for Mega Clinic skifter mellem Jylland og Sjælland. I år har vi valgt at afholde clinic’en hos Kalle-havegaard Rideklub lige udenfor Randers. Kallehavegaard er beliggende i meget skøn natur i Gudenådalen med direkte adgang til ridestier i område med skov og marker. Placeringen er kun få km fra Motorvej E45. Stedet byder på adskillige udendørsbaner I alle størrelser samt 2 ridehaller.
Vi vil gerne lægge vægt på det sociale samvær og opfordrer derfor alle til deltagelse i måltiderne. Af samme årsag har vi bedt Kallehavegaard om at holde priserne nede, så alle kan være med. De lave priser er dog betinget af, at vi meddeler antal på forhånd, hvorfor det er nødvendigt at angive på tilmeldingsblanketten, hvis man ønsker at bruge madordningen.
Kort appetitvækker om instruktørerne (du kan se en detaljeret beskrivelse på DKQHA):
Miranda Dickson Senior student på CSU, mange års erfaring som underviser og vinder af adskillige championship indenfor ground training, western og english equitation, showmanship og trail. Planlægger at starte egen business indenfor western træning og avl.
Anna Morrison Senior student på CSU. Med baggrund indenfor dressur har Anna været omrking springning, western horsemanship og kørsel. S med CSU Eguestrian Team har hun deltagt i Hunt Seat Equitation, Equitation Over Fences samt Western Horsemanship og Reining. Anna har også været involveret i ”the Colt Training Program”, “Rider Instructor Training Program, og Horsemanship Clinics på CSU. Dette er Annas 3. sommer i Europa med AQHA’s International Horsemanship Program.
Shevin Schwartzenberger er datter af de professionelle western trænere Steve and Dori Schwartzenberger fra Colorado. Shevin er vokset op i branchen og har showet siden hun var 5 år. Shevin har konkurreret i AQHA showmanship, horsemanship, western riding, hunter-under saddle, og hunt-seat equitation. Men det primære fokus har været på Reiningen.
Summer VanValkenburgh har afsluttet sit senior år på CSU og har en bachelor I Equine Science. Hun har redet i 12 years og har konkurreret i båd�working hunter og jumpers. Summer har været involveret i en lang række horsemanship clinics. Har været dommer til lokale shows i Colorado området og vil gerne forfølge denne gerning.
Tiare Wells er rideinstruktør I både English og Western indenfor “Equine Sciences Program på CSU”. Hun har både en Bachelor og en Master grad fra CSU. Tiare blev ansat på fakultetet på CSU i August 2001, og underviser Intermediate Western, Beginning English, Intermediate English, Springning, dressur, og Rideinstruktør træning. Derudover er hun træner for ”the English Equestrian Team” med stor succes og er blevet udnævnt til “the Regional Hunt Seat Coach of the Year”.
Vi håber at se rigtig mange deltagere på Megaclinic 2004.
Med venlig hilsen
DKQHA bestyrelsen
Henning Christensen
Formand
Tlf. 86 44 57 00 – mail@littlecreek.dk
(Kilde: www.dkqha.dk)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar