tirsdag den 20. juli 2004

Fodring for Sunde Knogler

Ruth Bishop



Horse & Hound forklarer sammenhængen imellem fodring, motion og knogledensitet.

Idet knogler omfatter store mængder af mineralerne Calcium og Fosfor, er det naturligt at tro, at alle knogleproblemer skulle have fodringsmæssige årsager.



Problemer som udviklingsmæssige knogle-sygdomme hos hurtigvoksende ungheste kan forbindes med fodring. Dette problem opstår normalt, når der udfodres ubalancerede fodermidler.



Undersøgelser har vist, at et reduceret stivelsesindhold i foder til ungheste, kan hjælpe med at skabe den rette knogledensitet udfra brusk. En korrekt balance af vitaminer og mineraler er ligeledes vigtig på dette tidspunkt.



Det ideelle forhold imellem Calcium og Fosfor bør være 1,5-2,1. Hvis Calcium/Fosfor-forholdet er forkert, vil Calcium udvaskes fra knoglerne for at kompensere for ubalancen. I kroniske tilfælde kan dette føre til opbygning af fibrøst bindevæv, hvilket vil resultere i knoglerelaterede problemer.



Til sammenligning har knogleproblemer, der hænger sammen med motion, som f.eks. træthedsfrakturer, som regel intet med fodringen at gøre.



Træthedsfrakturer er almindeligt forekommende hos alle atleter, inkl. heste i træning. De opstår, når skelettet udsættes for en hårdere belastning end normalt. Områder som f.eks. bækkenet er ofte påvirket, og træthedsfrakturer hænger i højere grad sammen med træningsintensitet frem for fejlagtig fodring.



Det lader til, at nøgleordet er knogle-tilpasning. En knogle er et aktivt organ, der giver støtte, bevægelse, fungerer som mineralreserve og har blodproduktions-funktioner - og den tilpasser sin styrke til arbejdsbyrden, der lægges på den. Knoglestyrken øges ved motion, men først efter at have undergået en periode med svækkethed.



I den tidlige træning, hvor styrknings-processen finder sted, er det essentielt ikke at overbelaste knoglerne. Nye undersøgelser foreslår, at korte, koncentrerede belastninger er en fordel i forhold til at undgå frakturer.



Man skal altså være forsigtig, når man starter en hest op, som har haft boksro i en periode. En øget arbejdsbyrde resulterer i en reduceret knoglemasse, og en reduceret knoglestyrke på op til 5 % efter en 12-ugers periode. Når en hest vender tilbage i arbejde, skal man altså give tid til at knoglestyrken kan gendannes.



Heste, som er i farezonen m.h.t. udvikling af træthedsfrakturer:



* Endnu ikke færdigudviklede dyr, som udsættes for høj træningsdensitet.


* Heste, som bliver bedt om at udføre hurtigt arbejde, uden passende kondition eller opvarmning.


* Heste, som tages for hurtigt i arbejde efter en arbejdsfri periode.



(Kilde: Horse & Hound)


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar