tirsdag den 28. september 2004

Ny regelbog for westernridning i Danmark!

Pr. 1. januar 2005 vil der kun være et sæt regler gældende for alle westernryttere i Danmark


ligeledes med kun et pointsystem, dette er konklusionen efter et møde i regelbogsgruppen i


Ikast den 10. september 2004.

Den nye regelbog baserer sig i bedømmelseskriterierne stort set på AQHA’s regelbog,


hvorimod den i afsnittet om Generelle Showregler er tilpasset All Breed sektorens behov.



I de klasser, hvor man tilgodeser eksteriøret set udfra en Quarterhests bygning, er der


naturligvis også taget hensyn til at bedømmelserne skal ske ud fra den enkeltes performance


og ridemæssige harmoni.



Regelbogen vil i begyndelsen af det nye år blive udgivet i et praktisk lommeformat. Den vil


blive udleveret til alle licensryttere. Eventuelle yderligere eksemplarer vil kunne købes


særskilt.



Denne nyhed kommer forhåbentlig til glæde for alle ryttere og kan formentlig være grundlaget


for den kommende sæson 2005.


Indholdet af regelbogen vil allerede nu kunne læses på DWF’s hjemmeside.



Med venlig hilsen


Poul Wienecke


Næstformand , DWF

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar