”Kan min hest bruges til Western?”

Artikel venligst udlånt af Western Journalen

Det er et af de spørgsmål, man ser og hører igen og igen. Svaret er universelt: Alle heste kan rides efter westernprincipper og de fleste elsker det.

Hvor langt man når, er et spørgsmål om rytterens dygtighed og hestens evner for den disciplin, man vælger at udøve.

Nicklas Petersen på sin pony Charlie. Denne pony var faktisk en ”reject”, som ingen ville have, men den nærmest faldt ind i westernrammer og gik i 2004 en masse gode shows. Kreativ Foto

De fleste kommer ind i Western-ridningen, efter at have været til westernshows og ladet sig indfange af stemning og rideform. Ofte har man en hest derhjemme, en araber, varmblod, fjordhest, haflinger, pony osv...

Så melder spørgsmålet sig hurtigt: !Kan min hest bruges til western?” Svaret er ja!

En masse gode ryttere har udviklet sig, ved at lære basics på deres forskellige heste. Når de herefter har følt at økonomi og ambitioner rakte til, blev ønsket om en amrikansk specialhest stort nok til at der er blevet investeret.

Når man vil ind i en ny ridestil, er det klart, at det virker som en hæmsko, hvis man skal investere omkring 8-12.000 for udstyr og 40.000 og opefter til en ”rigtig” hest.

Lilja Tietze og hendes dejlige vallak Mr. Chippendale, der har klaret sig i toppen af pleasure, horsemanship og trail i en årrække. Mr. Chippendale er ½ araber. Flere ½ arabere har kunnet klare sig formidabelt.

I langt de fleste discipliner, klarer ”All Breed” hestene sig rigtigt godt henand vejen.

I discipliner som Western Pleasure, Trail, Western Horsemanship, Speed Events, Cattle og Team Penning, ser vi masser af disse heste og de klarer sig godt.

Discipliner som Reining, Working Cowhorse, Cutting og Western Pleasure på Eliteplan. Ja her kommer man ikke så let uden om de amerikanske racer. Her bliver det påtrængende, at de forskellige discipliner er byggede, som en slags materialeprøver for udvælgelse af avlsmaterialet.

De amerikanske racers markante muskulatur, både på indersiden og ydersiden af haserne, men også de svulmende bagparter, gør dem i stand til at bære de spektakulære manøvrer med minimalt slid.

Det er klart at når muskulaturen er der, er balancen bedre. Det bevirker at hestene under indlæring er villigere og har nemmere ved at forstå, hvad rytteren ønsker i f.eks et spin. Har hesten svært ved at blive stående og hele tiden mister balancen, er det klart at den er langsommere i orienteringen om, hvor den skal stille sit pivot ben, (dvs det bagben den drejer spinnet om). Dette vil virke som en forsinkelse af indlæringen eller måske som at hesten har svært ved at få forståelsen.

Lena Hemmingsen på sin dejlige oldenborgerblanding. En kendt skikkelse ved pennerstævner. Foto Jani Pedersen

Her er det jo åbentlyst at ikke alle kan blive balletdansere og ikke alle kan blive marathonløbere. Selvfølgelig skal man bruge en hest til det den er god til og man skal købe en hest der er god til de specielle ønsker man måtte have.

En hest der gennem generationer er avlet og udvalgt til reining, har større chance for at klare skærene, end en der er avlet til dressur ell. spring.

Halvarabere har ofte klaret sig formidabelt. Lilja Tietze`s Mr. Chippendale, Marlene Fonvigs Pajero, Annette Bjerre Larsens Ricko, er alle meget velredne westernheste som i enn årrække har kunne begå sig. Pajero endda i reining.

Pintoman, en pinto på 172 cm avlet på oldenborgerbaggrund. Fungerer som dressurhest, springhest og har gået Western Pleasure og Horsemanship med stor succes og nu altså penning. Foto Jani Pedersen

I Team og Cattlepenning møder vi et væld af forskellige hesteracer. Først de senere år, er der begyndt at dukke flere quarter og paint heste op. Ellers har sektoren været domineret af blandingsheste og arabere. Her imellem har der været mange blandingsheste, der har kunnet klare sig godt idet, der både har været vundet Europamesterskaber og for den sags skyld Verdensmesterskaber, fra lille danmark på disse heste.

En lille danskavlet pinto, der bestemt tager sin opgave med penning alvorligt. Hesten er Malou og ryttern er Kristina Malmgreen fra Køge. Foto: Jani Pedersen

I Barrelrace og Pole Bending er den hurtigste hest i Danmark for tiden en araber.

Bjørn Clausens CA Loke, har vundet flere danske og jyske mesterskaber i speed events og vi kan forvente, at han bliver liggende i toppen et par år endnu.

Herman Sørensen i Hjorthede 2004, på sin dejlige araber. Foto Jani Pedersen

Jamen er der reelt brug for de amerikanske heste?

Joda helt sikkert. Som tidligere nævnt er de forskellige discipliner bygget over de behov som cowboyen har haft hos en hest. En hest med gode gangarter, der er let at træne. Som har den fornødne speed og balance til at kunne udføre arbejdet med kvæg og den fornødne styrke og udholdenhed til at kunne bevæge sig frem i terrænnet også når det er uvejsomt.

Det mærker man specielt, hvis man skal op ad stejle bakker. Så er det enestående at kunne sætte 4x4 trækket til på en god quarter eller painthest. Men når man skal starte på westernridning, så er det ikke en dum ide at få lært tingene på den hest man kender i forvejen. Komme så langt man kan med det grundlæggende. Få redet lidt stævner, hvis det er det man brænder for. Så kan man derfra begynde at overveje, hvornår man vi investere i en amerikansk hest.

Artikel venligst udlånt af Western Journalen