Indianernes kvæg

Af alle de ting som hesten bragte inden for prærieindianernes rækkevidde var ingen blot tilnærmelsesvis så vigtig for dem som bisonen.

Det tunge stridhårede dyr repræsenterede for dem intet mindre end selve livet. Det skaffede dem alt, hvad de behøvede både til føde, klæder og husly. Dets vandringer bestemte hvor og hvordan de skulle leve.

I stedet for prærieindianerne kunne man udmærket have kaldt dem for bisonindianerne. Deres storhedstid var simpelt hen den periode, da de jagede bison. Da bison flokkene forsvandt var prærieindianernes nomadetilværelse forbi.

Mens der var overflod var det vanskeligt at forestille sig at der nogen sinde skulle komme en tid, da der ikke var bisoner nok. Allerede på Coronados tid havde man spekuleret over hvor store flokkene var. Coronado skrev til den spanske konge, at han havde set så mange at : det er umuligt at tælle dem, for mens jeg rejste hen over sletterne … tabte jeg dem ikke af syne en eneste dag. ( På Coronados tid 1541mener man at der har været over 50 millioner bisoner på prærien)

Tre hundrede år senere siger den amerikanske officer, Kaptajn Benjamin Bonneville: Så langt øjet rakte var jorden fuldstændig sort af uoverskuelige bisonflokke. Øjenevidner beretter om, hvordan det tog en bisonflok tre dage at svømme over Missouri, hvordan flokke på to millioner, tre millioner, ja endog fire millioner bisoner dækkede jorden.

Tiltider var dyremassen 16 km lang og 12 km bred.

De bisonflokke indianerne jagede bredte sig fra Texas helt op til Canada.

Indianerne var lige så imponerede af flokkenes størrelse som de hvide. Der havde altid været bison, og der ville altid være det. Hvad mere kunne prærieindianerne forlange? Nogle stammer omtalte endog bisonerne som deres kvæg.

Et lille afsnit fra bogen: "Prærieindianere", af forlaget Union.

MVH Poul