Fravænning i 5-måneders alderen

I Sverige fravænnes føllene traditionelt ved fire til seks måneders alderen.

Føl, der lever frit, dier normalt helt frem til 8-10 måneders alderen, hvis hoppen er drægtig. Er hoppen ikke drægtig, hænder det at føllet fortsætter med at die frem til 18 måneders alderen. Fravænning er stressende for føllet, og der er risiko for at føllet udvikler adfærdsmæssige forstyrrelser af forskellige slags i løbet af de første måneder efter fravænningen. De metoder, som anvendes ved fravænningen, lader til at have større, almen betydning for stress-forebyggelsen, end den alder føllet har ved fravænningen.

To studenter ved Sveriges Landbrugsuniversitet (SLU) gennemførte et studie, hvor de afprøvede en metode, som anses for at mindske stress-påvirkningen hos føllene i forbindelse med fravænning. De studerede tre grupper varmblods traverføl (11-12 føl pr. gruppe), der gik sammen med deres mødre i løsdriftsstalde med tilhørende folde. Føllene var af begge køn. Da føllene var 5 måneder gamle, blev 2-4 hopper fjernet fra grupperne hver eller hver anden dag, indtil alle hopperne var ude af flokken. Formålet var at sammenligne adfærden hos føl i grupper, dels før og dels efter at deres mødre var fjernet fra flokken.

Resultatet viste at føllene ”gnæggede” mere den dag deres respektive mødre blev fjernet fra flokken. De gik og sprang også mere omkring, sammenlignet med de føl, som stadigvæk havde deres mor hos dem - hvilket viser, at de ”fravænnede” føl var tydeligt påvirkede af at hopperne nu var væk fra flokken. Desuden brugte disse føl mindre tid på at ligge ned og mindre tid på hvile, sammenlignet med andre dage. De hvilede også i kortere tid, liggende med udstrakte ben, sammenlignet med de føl, der stadigvæk havde deres mor i flokken. Føllene lå også tættere sammen, når de hvilede liggende, hvilket indikerer, at de var mere utrygge.

Da alle hopperne var fjernet fra flokken, tilbragte føllene den samme tid med at æde og hvile, som før fravænningen, hvilket viser at de hurtigt tilpassede sig den nye situation. Studiet viste også, at de fravænnede føl brugte en hel del tid på at forsøge at die på hinanden, i gennemsnit 0,4 gange i timen. Det faktum at føllene dier på hinanden skal studeres mere indgående. I hvor lang tid foregår denne adfærd ? Hvilken betydning har føllenes alder ved fravænningen ? Kan føllenes dien hos hinanden føre til at de udvikler adfærdsforstyrrelser ?

Studiet viser at trinvis fravænning af føllene på marken, hvor føllene efterlades i vante omgivelser, er en metode, der er god at anvende. At føllene dier på hinanden, er noget som bør undersøges nærmere. Hvor og hvornår det er bedst af fravænne føllene fra hopperne bør baseres på studier af hestes naturlige adfærd, snarere end på traditioner fra den tid, hvor hopperne anvendtes til hårdt arbejde i jord- eller skovbrug.

Kilde:

S. Muhonen, M. Lönn and M. Rundgren, 2002. `The behaviour of foals before and after weaning in groups´. ISAE Poster presentation.

Artikel venligst udlånt af: www.horseconnexion.org