mandag den 20. marts 2006

Boons Corner - nr. 1

Vi går alle og venter på foråret og jeg begynder i god tid, for ligesom at fornemme at, nu nærmer den skønne tid sig.

Nu er det tid at gennemgå indhegningerne, så de kan være klar, når hestene skal ud. Jeg går en tur langs hegnet og kigger indgående på det. Faktisk er det bedst at gøre det en dag, hvor vejret ikke er for godt. Ellers bliver jeg nemt distraheret af fuglesang og små grønne spirer, der trodser det ustadige vejr og titter frem blandt alt det brune og så får jeg ikke kigget grundigt nok på hegnet.


Jeg funderer lidt over, om der skal ændres noget i foldene. Et hegn flyttes, to folde slås sammen måske.



Selvom det lige nu føles som om foråret aldrig kommer, så er der umiskendelige tegn på, at det ikke varer så længe. Hestene fælder. De nærmest kaster pelsen af, hvilket kan virke temmelig fornuftstridig her midt i kulden. Jeg kom til at træde på nogle vintergækker, der helt og aldeles ignorerer kulden. De har nemlig indbygget frostvæske. Jeg håber, at de klarer det, trods min noget hårdhændede behandling af dem. Hvordan kunne jeg også vide, at de lige netop står der? Hernede på mit nye gods står løgplanterne temmelig tilfældigt. Måske skulle jeg omrokere dem lidt, så de undgår mine træsko næste år.


Boons er blevet vågen og holder godt øje med hopperne – og enhver anden hest, han kommer i nærheden af. Man ved jo aldrig, om det er en potentiel kone, der nærmer sig. Han nyder at være kommet i gang med træningen efter seneskaden. Han er så glad for at skulle af sted til ridehallen, at jeg næsten ikke kan nå at følge med op i traileren, når han skal læsses. Eller er det mon ham, der læsser mig? ”Kom så med op. Dygtig pige”



Hopperne går hemmelighedsfulde rundt og afslører intet om, hvilke føl de gemmer på. I år bliver det lidt sent før føllene kommer, men så kan de fole ude og det siges jo at være bedre, end når de foler inde. Sådan er der fordele og ulemper ved alt. I år er jeg bekymret for at miste føl. Sazzy mistede sit føl sidste år og jeg synes, at man hører om flere hopper, der mister føl igen i år. Alle hestene er vaccineret mod virusabort, så jeg kan intet andet gøre en at håbe, at alt går som det skal.



Det er de sjoveste tanker, der dukker op, når jeg går og ordner stalden.


Ryste op og klemme sammen f. eks, det bruger jeg en masse tid på.



Når jeg muger, så skubber jeg den rene halm sammen i et hjørne og tager skidtet ud. Så ryster jeg halmen ud igen og klemmer det sammen, så der bliver en god madras.


Så henter jeg frisk halm. Det bliver også rystet op, spredt ud og omgående klemt sammen igen.


Med wrappen er det det samme. Først skal det rystes løs fra ballen, dernæst klemmer jeg det sammen i trillebøren og så ryster jeg det løs igen, når jeg smider det ind i boksen.


Et værre rysten op og klemmen sammen.



En anden tanke. Vi er faktisk kunstnere, os hestefolk.


Ja, ikke tryllekunstnere, malere eller dygtige ryttere. Næh, vi er hestepære-kunstnere, er vi.


Kunsten er at muge en boks ud uden at få spredt de små, runde og temmelig livlige hestepærer rundt i boksen.




Og her er det så - Boons corner. Han står nede i hjørnet og kan holde øje med alle damerne på en gang.



www.lkhorses.dk



Ingen kommentarer:

Send en kommentar