Så kom foråret. Hos mig kom det i form af en mindre syndflod!
Det var helt mærkeligt at gå over til hestene for at fodre. Vinden, der plejer at bide i næsen og kinderne, smøg sig nu lunt om kinderne. Jeg kunne mærke den der enorme energi i naturen, der indikerer at alt vågner og nu skal der ske noget.
Jeg lukkede hestene ud og glædede mig over, at de ikke skulle stå i pivende frostvejr. Det var en stakket glæde, for jeg havde næsten ikke nået at lukke leddet, før regnen stod ned i tykke stråler. Kors, hvor det regnede. Lige pludselig var der store søer – ja, nærmest et helt Atlanterhav rundt på markerne. Ridebanen forsvandt under mægtige vandmasser. Mon jeg skulle begynde at holde søheste?
Jeg skal vist skynde mig, hvis jeg skal have fældet flere træer dette forår. Jeg er ved at ”få orden” på stykket med ”vilde træer”. De står hulter til bulter. Nogle er døde, andre truer med at lægge sig ned, så jeg har en del kvalitetstid sammen med min motorsav i disse dage. Det skulle gerne munde ud i en dejlig fold, hvor hestene kan gå i skyggen af de stor træer, jeg ikke fælder.
Foråret er en travl tid. Forårsblomsterne bryder igennem jorden. Græsset begynder snart at buldre op – ukrudtet ligeså. Alle dyr har travlt med at forberede sig på familieforøgelse. Der er sådan en energi i naturen, at man kan blive helt forpustet.
Hestene fælder i store totter. Jeg har heldigvis mit hemmelige våben mod det. En hundekarte! Det er ganske enkelt det bedste ”våben” mod fældeperioden. Man kan lynhurtigt løsne alt skidtet og man skal ikke engang svede for det, for hestene bryder sig absolut ikke om det, hvis man kradser hårdt. Bagefter, så er det bare at børste alt det løse af og så har man en fin, ren og skinnende hest. Man og hale er ligeså lette at hold fine med karten. Så er der så kun alle de hove, der skal renses. 20 stk. er der. Et værre kradseri, men hestene synes vist, at det er vældigt hyggeligt, når jeg sådan render ind og ud af boksene.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, da jeg arbejdede for majoren. Vi skulle strigle alle heste helt i bund, hver dag. Han kontrollerede det og stakkels os, hvis han fandt en hest, han mente ikke var i orden. Så var det ikke bare den hest om igen, men hele stalden. Han mente, at hvis vi havde sjusket med en hest, så havde vi nok også sjusket med alle de andre. Pye ha, hvor blev vi gode til at strigle. Vi havde et helt arsenal af forskellige strigler og udtænkte mange strategier for at lette arbejdet. Majoren ville vende sig i sin grav, hvis han så mig stå og kradse lidt på hestene med en hundekarte.
Nu er det også tid for mig til at tænke i huller. Ca. 100 stk. skal jeg have lavet.. Jeg skal nemlig have lavet et træhegn omkring ridebanen. Jeg laver hegnet i de samme reglar som stalden blev bygget af. Hvis jeg gør mig lidt umage med at sætte stolperne godt fast, så burde jeg have et hegn, der holder i mange år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar