torsdag den 2. marts 2006

Forbedret brugervenlighed

Vi har forbedret brugervenligheden på "Indsend Nyhed" og "Indsend Artikel".

Kategorierne er blevet erstattet af "Indsend Stof" og "Opret Stof" - sidstnævnte er den gode, gamle skabelon, som vi har på fornemmelsen desværre har voldt en del problemer at anvende - og førstnævnte er en hel ny underside med lidt korte retningslinier samt E-mail-adresse, hvortil alt stof kan indsendes direkte, og hvor vi på Westernportalen står for den videre "forarbejdning" og selve opload af stoffet til portalens forsidesektion.



Vi håber meget på, at tiltaget vil øge interessen for, og lysten til, at indsende stof til Westernportalen.


Det er jo ingen hemmelighed, at det ikke er meget stof, vi får "udefra" - og uanset hvor gerne vi end vil, er det en umulig opgave for to mennesker at have en finger på pulsen alle steder, på én gang. Så hvis Westernportalen skal vedblive at være et interessant sted at besøge, med nyt om både stort og småt i western- og hesteverdenen, er vi afhængige af Jeres fulde opbakning.



I er til enhver tid velkomne til at give os feed-back på Westernportalen's drift. Er der noget, der er for svært at anvende, noget der kan forbedres, så giv os et praj. Det er den eneste måde hvorpå vi kan blive bedre - sammen.



Direkte link til "Indsend Stof" (findes desuden i menuen ude til venstre af skærmbilledet).



Mvh. på Westernportalen's vegne;



Tanja



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar