onsdag den 29. marts 2006

Hyggeligt stævne i Give

Træningsstævnet i Give i weekenden var som altid en hyggelig og positiv oplevelse.

Marlene Rostell og resten af arrangørerne havde som altid gjort et flot stykke arbejde. Vi glæder os allerede til næste gang.



Jeg deltog desværre selv kun søndag.


Vi stod op MEGET tidligt søndag (kl. 4.00) for at gøre Hamlet klar. Køreturen derop tog ca. 2 timer. Vi fik lov at varme op i ridehuset, pga. det usædvanligt dårlige vejr. Det mildest talt stod ned i stænger.


Pernille Bendix, som skulle være dommer, var lidt forsinket så de første klasser blev dømt af Sanne Klindt.



Der var et pænt fremmøde af ryttere søndag hvor Green as Grass og Greenhorn klasserne blev afholdt.


Jeg selv deltog i Pleasure, Walk & Trot, Showmanship at Halter og Trail. Det blev til 1x 1.plads og 2 x 2.plads og en enkelt DQ.



Trailbanen var de fleste heste ikke særlig vilde med her ovenpå vinterpausen, i Greenhorn var der 3 ryttere ud af 9 som blev placeret, resten blev DQ.



Der var masser af fine sponsergaver. Bla. gav Heidi fra KreativFoto et billede af hver hest og rytter (under den forudsætning at billederne blev gode).



Kl. 16. trillede vi mod Fyn igen, godt trætte oven på en lang dag. Men vi gør det gerne igen.



Se lidt billeder fra stævnet HER



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar