fredag den 10. marts 2006

Ny svensk hjemmeside om American Paint Horses

Paintinfo.se er en ny svensk hjemmeside om American Paint Horses.

Siden er startet af den svenske paint horse entusiast Jeanette Hedell. På billedet herunder ses hun sammen med paint hoppen Exclusively Bebe.





Jeanettes store kærlighed til paint heste samt hendes interesse for at skrive og designe, gav hende ideen til hjemmesiden.



I de første 2 uger hvor hjemmesiden har eksisteret, har der været over 1.000 besøgende og Jeanette har modtaget mange positive tilbagemeldinger. Så hun er meget tilfreds med den gode start, som siden har fået.



Men det er ikke kun Jeanette, som er engageret i projektet. Det omfatter også mange andre paint venner. Det er Jeanette utrolig glad for, da hendes ønske er, at alle paint venner skal føle, det er ”deres side”.



Drømmen er, at siden bliver et samlingssted for alle paint venner, både nye og gamle.





Det skal være en side, hvor man kan finde information om Paint Horses og hvor der er nyheder fra paint verdenen.



Der er allerede mange forskellige informationer om Paint Horses tilgængelig på hjemmesiden. F.eks. rasebeskrivelse, info om arvelige gener, farver og avl.



Og der er flere nye spændende ting undervejs. Bl.a. en artikel om hvordan man træner og fremviser i halter.



Overalt på websiden er der mange flotte billeder af Paint Horses. Alle med information om hesten, afstamning samt ejer.



Hjemmesiden kan ses på adressen www.paintinfo.se



God fornøjelse!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar