lørdag den 8. april 2006

Unghest og sadeltræning del. 2

Del. 2…



Din hest har det nu helt fint med tovet bliver strammet rundt om maven, som var det er gjord, som blev spændt.

Du har taget den overskydende energi ud af ham, ved at du har jordtrænet og lavet nogle bøjeøvelser (flekse), og er klar til at træne.


Nu går vi så videre med sadelunderlaget og sadlen…



Jeg var lidt inde på tilvænningen til underlaget men vil uddybe det lidt mere.


Husk nu, at ting tager tid. Det er ikke sikkert, at din hest acceptere din træning lige på en eftermiddag. Det kan være, at din hest har brug for en eller to uger,sågar mere... inden den har forstået hvad det er du gerne vil opnå. Lad være med at springe over, hvor gæret er lavest, det kommer der sjældent noget godt ud af, så som at gå for hurtigt frem. Især hvis du træner en unghest. Den skal kunne følge med, og føle sig tryg ved det, du byder den.


Din timing er altafgørende for et godt resultat. Skriv dig bag øret, som en lille huskeregel, "at det du belønner hos hesten, når du træner, er det der sker lige før, du fjerner presset".



1.


Start med, at vænne din hest til underlaget. Hold tovet i den ene hånd og brug den anden til at svinge underlaget op på hestens ryg, og væk fra ham, i rytme – 1, 2, 3 – 1, 2, 3 osv. Husk, at hesten skal have hovedet drejet lidt mod dig, så du undgår, at blive sparket hvis hesten skulle blive bange eller andet.


Fortsæt nu med underlaget, som om det er en helt naturlig ting, og det har du gjort 100 gange før. Undgå, at liste eller være forsigtig omkring hesten, når du træner. Det vil kun gøre ham mere usikker på, det du gerne vil lære ham.



2.


Hvis han prøver, at flygte væk fra dig, når du svinger underlaget, så bare gå med ham. Du må ikke begynde, at hive i ham eller stoppe ham. Det drejer sig jo om, at han acceptere, det du byder ham. Bare blive ved i rytme, og følg ham tæt ved hans skulder. På bedste vis, bliv ved med at have hovedet drejet let mod dig.



3.


Så snart han stopper af egen fri vilje, så stopper du øjeblikkelig og roser ham. Giv ham en lille pause mens du gnubber og roser ham. Han vil elske dig for det, og hurtigt finde ud af, at det var ikke så svært.


Gentag nu det hele på den anden side. Bliv ved med at skifte side, lige til din hest er fuldstændig ligeglad med dit underlag. Det skulle til sidst end med, at du nærmest kan kaste det på ryggen af ham uden at han ligger mærke til det.



4.


Så er turen kommet til sadlen. Hvis du har gjort et kæmpe nummer ud af tovet og underlaget, så skulle din hest ikke syndes, at sadlen er så mærkeligt et objekt.


Det næste kræver armmuskler! !


Du lader hesten gå hen til sadlen, som du har placeret på jorden og lader den hilse på sadlen. Gå gerne hen til sadlen fra flere vikler. Giv dig tid, så hesten får snust godt og grundigt, hvis ikke den før har set en sadel.


Tag godt fat i sadlen, og læg den op på ryggen af hesten. Tag den af igen. Hvis din hest begynder, at gå, så er den ikke sadeltilvænnet. Det betyder, at du nu skal lægge sadlen på og tage den af, lige indtil hesten acceptere, - og står stille. Så snart den gør det. Har i vist begge fortjent en pause!!! (AV, min arm!) Ros og gnub hesten. Gør et stort nummer ud af det igen. Unge heste er helt pjattet med ros!


Har du flere kræfter tilbage så gør det samme fra den anden side. Går hesten går du med. Osv. brug rytme også her.



5.


Nu er i nået så vidt, at hesten acceptere at du ’kaster’ sadlen på ryggen af ham. Tag nu dit sadelunderlag og læg det på ryggen, dernæst din sadel. Lær din hest, at gjorden glider ned. Stå på samme side, som gjorden vil falde. Husk igen at bøje hovedet let på hesten, så du ikke bliver sparket hvis hesten skulle blive bange. Lad gjorden glide ned gentagende gange, lige til hesten er ligeglad. Skulle hesten igen begynde at gå, så følge efter på samme måde som før. Skulle sadlen glide, så tag et godt tag i sadlen og træk den af, og begynd forfra med selv opsadlingen.


Når hesten har accepteret gjorden glider ned, så tager du nu gjorden, til du har kreéret et let pres, og slipper så igen. Dette gentages så meget, at du føler dig sikker på, at hesten ikke har et problem med det. Husk, at ros hesten for hver fremskridt i tager.


Har du en bag-gjord på din sadel, brug da samme fremgangsmåde.



6.


Husk, at især i det næste, er det meget vigtigt, at hovedet er let drejet mod dig!!


Nu spænder du gjorden, stille og roligt, men uden at give det indtryk, at du lister rundt om ham. Ikke noget med pludselige ryk i gjorden men igen, lad gjorden glide et hul op og ros hesten. Et hul op og ros hesten. Går hesten, så følger du med, når hovedet er let drejet, vil i komme til at gå i en lille cirkel. Hvis hesten bliver urolig og du føler, at han ikke er helt klar, så er det fordi, du er gået for hurtigt frem. Gå et par trin tilbage og start så derfra. Hellere et par trin tilbage end du går for hurtigt frem!



7.


Nu har hesten ikke bevæget sig meget i ovenstående, eller det skulle den helst ikke have gjort.


Vi har mest fokuseret på accept af underlag og sadelen. Når du kan sadle din hest op, og gjorden er forsvarlig stram, så er tiden inde til at lade hesten finde ud af hvad et er, du har puttet på den.



Til det formål er det bedst, at have en roundpen. Det skal selvfølgelig heller ikke være en helt ny sadel….


Slip nu hesten løs og lad ham gå og finde ud af hvordan det føles at have sadel på. Først lader du ham bare gå, måske en time, mens du selvfølgelig holder øje med ham. Er han rolig, kan du prøve at sætte ham i trav, og lidt senere i galop. Når sadlen nu er accepteret, vil du fremover også jordtræne ham med sadelen på. Lad sadlen blive en del af samværet, sammen med dig.


Er din unghest rå, så husk, at de første mange gange skal opsadlingen foregår ude i roundpennen….



God træning.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar