mandag den 28. august 2006

Forhøjelse af dusør i hestemishandlingssag

Private bidragydere har forhøjet Dyrenes Beskyttelses dusør til oplysninger, som kan føre til opklaring af de grusomme hestemishandlinger, som har ramt heste i Nordjylland sommeren over.

Dusøren er nu på 10.000 kroner.



Skamferingerne er foregået i sommermånederne flere steder i Nordjylland, og Politiet står helt på bar bund.



"Vi håber derfor, at den forhøjede dusør kan være med til at sætte lidt skub i tingene", siger dyreværnsinspektør i Dyrenes Beskyttelse Lotte Brink. "Enhver oplysning der kan føre til opklaring af denne grusomme sag vil være til stor hjælp."



Det er ikke første gang, der er forekommet skamferinger af heste. Sidste sommer var det heste på Århusegnen, det gik ud over. Men om der er sammenhæng mellem sagerne vides ikke på nuværende tidspunkt.



"Vi kan ikke blive ved med at se til, mens den slags ting sker. Hestene lider frygteligt under disse ugerninger. Dyrenes Beskyttelse vil gøre alt i deres magt for at få fat på de skyldige personer. Jo før jo bedre," slutter Lotte Brink.



Har du oplysninger i sagen, kan Hobro politi kontaktes på tlf.: 9657 1448



Yderligere information: Dyreværnsinspektør Lotte Brink, tlf.: 2212 0308



(Kilde: Dyrenes Beskyttelse)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar